“Hvem har ikke oplevet at gaa hjemme fra om Morgenen for at gaa hen til en Udkant af Byen og ved Middagstid ikke være kommen længere end midt i Byen. De vil forstaa denne vagabonderende Indledning, som dog samler sig til en overordentlig nytte og ny Iagttagelse, for saa vidt en Iagttagelse kan være ny i Paris, hvor intet er nyt, ikke engang den Statue, som rejstes i Gaar, og som en Gadedreng allerede har skrevet sit Navn paa. ”

“Det var en Aften i Februar for omtrent tredive Aar siden, Klokken halv ni i Pagevin-Gade, paa et Tidspunkt, da der ikke fandtes en Mur i denne Gade, som ikke var overmalet med grimme Ord…..”

Sådan skrev Honoré de Balzac i 1822 i indledningen til “De tretten” – i dag kalder vi det grafitti og navne er erstattet af “tags”. Men funktionen er den samme – hensigten er at overskride en følelse af fremmedgørelse i en upersonlig storby. Ved at skrive sit navn eller “tag” prøver man at erobre byen, man prøver at skabe et personligt forhold til byen og gøre den til sin…… når man skriver sit “tag”, så betyder det: her bor jeg. Her hører jeg til.

Grafitti på Nørreport st.

En moderne storby skabes af byplanlæggere, arkitekter, investeringsselskaber og lignende. De fleste mennesker har ikke meget indflydelse på hvordan byens rum og vores egne omgivelser ser ud. De fleste lever i byområder, hvor andre bestemmer hvordan der skal se ud. Det giver mange mennesker en følelse af ubehag og fremmedgørelse. Men der er også en gruppe som kæmper imod denne fremmedgørelse – det er kunstnere som laver street art. På den måde forsøger de at skabe et bymiljø som de selv kan identificere sig med. En af de mest kendte i København er “Husk mit navn“. En anden er kunstnergruppen Pikasso som har fået udsædvanlig meget opmærksomhed i løbet af de sidste par uger.

Pikasso

I løbet af de sidste uger eller måneder, har Pikasso sat klistermærker op i hele byen med ordet “Pik”, hvor det giver ny og anderledes mening. Efterfølgende har de fotograferet værket og lagt billedet på deres hjemmeside som de kalder PIKtures. Og endelig har de udgivet de bedste og de sjoveste værker i bogen “Kvinde, kend din pik” – jeg synes det er utrolig morsomt.

Det er naturligvis provokerende, men Pikasso gør det til en ny oplevelse at færdes i byens rum. På den måde omskaber de byen, de udfordrer vores kreativitet og vores virkelighedssans – Pikasso skærper vores opmærksomhed og fremmer det indre legebarn. Pikasso gør det til en ny og sjovere oplevelse af færdes i byen – man begynder at lede efter nye steder hvor man kunne placere sådan et klistermærke. Man begynder at betragte dumme reklamer med banale budskaber på en ny måde. For et par uger siden sad jeg i et S-tog og foran mig hang der en reklame for et teleselskab: “Mere data – mindre snak”, stod der. På grund af Pikasso sad jeg og morede mig hele vejen fra Hillerød til København.

Reklame i S-toget

Det er ret imponerende, at man kan ændre byen så meget med så små midler. Desværre er det blevet afsløret, at projektet ikke er særlig originalt – det er simpelthen kopieret fra den amerikanske kunstner Bodhi Oser, som siden 2005 har hængt klistermærker op med ordet “Fuck”. Jeg synes det er lidt ærgerligt. Jeg synes også det er lidt ærgerligt, at Pikassos identitet er blevet afsløret; det er DR-journalisten Jonathan Herrik, der er initiativtager til kunstnergruppen Pikasso. Men jeg morer mig selvfølgelig stadig over værkerne…….

Der er formentlig også en del mennesker som overhovedet ikke synes det er morsomt, som synes at det er uanstændigt og føler sig krænket af den slags ord i det offentlige rum. Der er mange slags humor, men der er helt sikkert en særlig tiltrækning ved den forbudte og vovede humor. Jeg kan huske et interview hvor Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt samstemmigt erklærede, at en prut er det sjoveste der findes. Alle synes at prutter er sjove, hævdede de. Her må jeg straks melde pas…… jeg synes overhovedet ikke at prutter er sjove. I stedet synes jeg, at Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt afslører en meget vulgær tankegang.

Fra Gyssebogen af Fritz Jürgensen

Men selv i biedermeiertiden – selv i den snerpede og bornerte biedermeiertid – var der mennesker som var enige med Søs og Kirsten. Skønt uddannet urmager, blev Fritz Jürgensen kendt som satiretegner. I utallige tegninger har han givet en personlig kommentar til dagliglivet og datidens sædvaner i København. Alle tegninger blev fulgt af en kort beskrivelse og et moralsk belærende bonmot. Som ledsagelse til tegningen, hvor Gysse har gemt sig under bordet, skriver Fritz Jürgensen(se flere tegninger HER):

Gysse sidder stille under Bordet og agerer fraværende, efter at have fremvirket det, der giver Selskabet Mistanke til hverandre indbyrdes.

Mistroe ei uden Grund din Næste;
Men tænk, saavidt du kan, det bedste.

Men der er stor forskel på Søs og Kirstens prutter – som ikke betyder noget ud over sig selv! – og Pikassos projekt, som udfordrer vores kreativitet, vores opmærksomhed og vores virkelighedsopfattelse. Det er ikke ordet “Pik”, som er morsomt i sig selv. Det er konteksten og de nye budskaber som ordet frembringer, når det anbringes i en ny og uventet sammenhæng.

 

Advertisements