Fredag aften var jeg til “60 minutes of Connection” med Sjællands Symfoniorkester – et nyt og meget spændende koncept, som består af fire dele. Jeg var desværre lidt sent på den og derfor nåede jeg ikke den første del. Det ærgrer jeg mig lidt over….. men en af fordelene ved dette koncept er, at det er stressfrit! Dørene er åbne og så kommer man bare når man kommer – det var rigtig fedt. 

Næste afsnit var support eller opvarmning; den unge norske baryton Erlend Tyrmi sang Gustav Mahlers liedcyklus “Lieder eines fahrendes gesellen” akkompagneret af en mindre gruppe musikere fra orkesteret. Det var en ny og anderledes oplevelse at være til koncert, mens dørene til salen stadig stod åbne; folk kom og gik i salen; man kunne høre folk som snakkede og grinede ude i foyeren. Erlend Tyrmi lavede et par fejl og det var helt tydeligt, at han havde lidt svært ved at holde opmærksomheden – man kunne se hvordan hans øjne uafbrudt flakkede og fulgte de mennesker som kom og gik. Der er ingen tvivl om, at det var forstyrrende både for ham og for publikum. Jeg synes dog ikke man skal lukke dørene fremover – i stedet skal man lære af sine erfaringer og en liedcyklus er måske ikke det optimale til sådan et arrangement.

Jeg har ikke hørt “Lieder eines fahrendes gesellen” før, men det var utrolig flot og gribende. Gang på gang måtte jeg hive efter vejret, fordi det gav et helt sug i maven – det føltes som om at benene blev slået væk under mig. Der var en virkelig fin balance mellem den unge baryton og orkesteret. Erlend Tyrmi sang herligt indlevende, men også dejligt underspillet – og det er netop en af grundene til, at jeg er ret vild med lieder…… flere gange føltes det som om at mit hjerte blev vredet som en karklud, mens jeg lyttede til historien om den stakkels vejfarer der vandrer af sted og drømmer om sin elskede der nu er blevet gift med en anden. Ja, det var da lige ved at presse en tåre frem i øjenkrogen…… historien i sig selv er jo ret banal. Men Erlend Tyrmi sang ret godt og musikken var fuldstændig fantastisk.

Erlend Tyrmis fortolkning af “Eines fahrendes gesellen” var helt sikkert aftenens højdepunkt for mig og jeg er sikker på, at den unge baryton bliver en fantastisk sanger. Når han kan synges denne liedcyklus så smukt nu, så bliver jeg helt opstemt, når jeg tænker på, hvordan det bliver om 10 eller 15 år når han får mere erfaring… det glæder jeg mig til at opleve!

Så blev dørene til salen lukket og endelig var vi klar til det som skulle have været aftenens klimaks: Sjællands Symfoniorkester spillede uddrag af Mahlers symfonier i et vekselspil med den unge musiker Henrik Marstal og hans fortolkninger/remix af de samme symfonier. Henrik Marstal havde komponeret noget elektronisk musik, som han fremførte sammen med den unge sangerinde Hannah Schneider der skiftevis hostede og stønnede ind i mikrofonen, mens hun slog på det der lignede en halv kokosnød som om at hun var manisk eller led af ukontrollable spasmer – jeg var ikke begejstret! Det er absolut ikke sådan noget musik jeg hører, men jeg vil da gerne være lidt åben for en smule innovation og nytænkning – desværre var det værre end jeg havde forestillet mig; Henrik Marstals musik var simpelthen kedeligt! 

Det var orkesteret som indledte denne fælleskoncert. De spillede fantastisk og man blev helt beruset af kraften i Mahlers musik. Samtidig havde man sat disse uddrag sammen, så de skabte en dynamisk udvikling der styrede frem mod et storslået klimaks. Det var både flot og vellykket. Samtidig var det mit indtryk, at orkesteret virkelig nød at spille Mahler og derfor gav den ekstra energi. Det havde desværre den utilsigtede bivirkning, at det forstærkede kontrasten til Henrik Marstals musik. Det kræver selvfølgelig en hel del at matche en stor komponist som Gustav Mahler og det var helt tydeligt, at det havde Henrik Marstal og Hannah Schneider desværre ikke format til – hvis man skal forsvare de to unge kunstnere, så kan man indvende, at det sandelig er udtryk for stort mod, at man overhovedet tør prøve. Andre ville måske mene, at det snarere var et udtryk for megalomani. Men det var som et forsøg på at blande olie og vand – uanset hvor meget man prøvede, så fungerede det bare ikke.

Gruppen “Dark Matters” havde lavet nogle lysfigurer som gled over scenen og musikerne under koncerten. Jeg synes det var ret flot og gav en spændende ekstra dybde til hele oplevelsen. Alligevel havde jeg forventet noget mere…. jeg har ikke meget forstand på computere, men jeg har en stærk formodning om, at der er rigtig mange unge mennesker som, uden de store problemer, kan lave fuldstændig det samme. Selv om det var spændende, så havde jeg alligevel forventet et højere niveau.

Efter koncerten var der lounge og åben bar på første sal. Dj Stephan Bomberg spillede elektronisk musik som passede rigtig fint til stemningen. Jeg gik derop af ren nysgerrighed og så var jeg heldig at møde et par mennesker jeg kendte – det sker faktisk ikke så tit. Så mødte de et par mennesker som de kendte og lynhurtigt var vi en hel gruppe som stod og diskuterede aftenens oplevelse. Det var superfedt….

Hvor tit har man ikke mødt en håndfuld venner til en koncert eller i operaen! Bagefter vil man gerne være sammen og snakke lidt…. men først skal man finde et sted i nærheden. Uanset hvor man tager hen, så er der altid en gåtur. Og bagefter kommer man ind i et lokale som er fyldt med højrøstede mennesker. De spiller ABBA, Lady Gaga, U2 – eller noget helt andet irriterende musik, som slet ikke passer til vores egen stemning. Tiden man bruger på at komme fra det ene stede til det andet, de mange mennesker, de nye omgivelser og den forstyrrende musik – det er alt sammen elementer som er med til at ødelægge oplevelsen og den gode stemning.

Denne lounge var superfed. Gid at både koncerthuset og Operaen ville kopiere denne ide – Sjællands Symfoniorkester ville nok beskylde dem for at stjæle og det ville selvfølgelig være en rimelig anklage. Men det er virkelig en supergod ide, som jeg håber mange vil stjæle og bruge efter deres fredag-og lørdagskoncerter.

Næste koncert i dette format er “60 minutes of strings” – bemærk deres programavisen nederst på siden. Det er en spændende og meget grundig introduktion til aftenens koncert. Jeg er ret imponeret! Men jeg synes dog, at man burde finde et andet og mere brugervenligt format, hvor det er muligt at åbne programavisen og bladre i den.

Reklamer