To børn – Tengo og Aomame!

Hver søndag – fra morgen til aften – bliver han slæbt rundt i byen af sin far som er licensopkræver. Hver søndag bliver hun trukket fra dør til dør af sine forældre som er religiøse og prædiker jordens snarlige undergang. De to børn kender ikke hinanden, men følger hinanden med øjnene og føler en vis gensidig sympati….. deres veje skilles, men mange år senere er Aomame stadig overbevidst om, at Tengo er den eneste ene, som hun før eller senere vil møde igen!

Han underviser i matematik. Hver fredag får han besøg af sin elskerinde – en gift kvinde som er ti år ældre og har to børn. I sin fritid skriver han romaner, som aldrig bliver udgivet. En dag bliver han præsenteret for “Luftpuppen” – en debutroman af en ung pige på 17 år. Selv om historien er god, så er bogen skrevet så dårligt, at Tengo får til opgave at skrive den om…. i al hemmelighed. Romanen handler om nogle mystiske oplevelser, som den unge pige havde, da hun voksede op i den religiøse sekt Sakigake. Hun slap ud da hun var 10 år og har siden boet hos en professor.

Aomame underviser i kampsport og som bibeskæftigelse udrydder hun mænd som ikke fortjener at leve. Mens hun venter på at genfinde Tengo – den eneste ene! – så tilfredsstiller hun sine seksuelle behov, når hun går i byen med veninden Ayumi. Sammen finder de et par passende mænd, som de slæber med på et hotelværelse hvor natten forvandler sig til et hæmningsløst sexorgie. Med jævne mellemrum besøger hun en ældre, rig dame, som bruger sine penge på at drive et krisecenter for kvinder. En dag dukker der en tavs og indelukket pige op. Hun er 10 år og flygtet fra den religiøse sekt Sakigake. Trods hendes tavshed, lykkes det alligevel at opdage, at hun er blevet seksuelt misbrugt i sekten.

Hvad er forholdet mellem de to piger, som begge kommer fra Sakigake? De er begge 10 år da de flygter fra sekten. Er det den samme pige, selv om de har hver sit navn og der er 7 år mellem deres flugt? Dét er spørgsmålet og i Murakamis magiske univers er alting muligt.

Haruki Murakami er en litterær kosmopolit. Hans personer er japanske. Hans bøger foregår primært i Japan og Japans historie fungerer som baggrund for hans romaner. Men alle kulturelle referencepunkter er vestlige; allerede i indledningen henviser Murakami til Janáceks Sinfonietta, Habsburgerne, Hitler og Franz Kafka. Alle hans bøger er fulde af henvisninger til klassisk musik, jazz og bøger, som udelukkende stammer fra den vestlige verden. Murakami overskrider alle grænser – som alle gode litterater, både læsere og forfattere. I litteraturens verden kan man krydse alle grænser og alle kan rejse i tiden. Alt er muligt i litteraturens magiske verden.

Men det er den særlig blanding af vestlig kultur og japansk nutid og historie, som gør Murakami unik – og genkendelig. På grund af de kulturelle henvisninger føler en vestlig læser sig hjemme i hans bøger, men også pirret af den eksotiske ramme. Det er blandingen af nyt og gammel, noget kendt og noget fremmed. Og det samme gælder naturligvis også for Murakamis japanske læsere – her er det bare det modsatte forhold som gælder. Det er også et indirekte budskab som viser, at alle mennesker inderste inde er ens!

Den vestlige kulturindflydelse gør sig stærkt gældende allerede i titlen “1Q84”, som er en henvisning til George Orwell “1984”: “I romanen beskriver George Orwell fremtiden som et dystert, totalitært samfund. Folk er underlagt en diktator, som hedder Big Brother og hans tyranniske regime. Alle informationer kontrolleres, og historien skrives uophørligt om. Hovedpersonen arbejder i et ministerium. Jeg tror, det er i afdelingen for omskrivning af ord. Hver gang historien skrives om, kasseres den gamle…..

På samme måde har Tengo skrevet romanen om “Luftpuppen” om. Men det vigtigste er Aomame, som allerede i starten af bogen opdager at historien har ændret sig og dermed også nutiden. Romanen foregår i 1984. Men hvilken slags 1984, spørger Aomame sig selv. Hvordan skal hun forholde sig til et årstal, når fortiden og historien ikke er stabil? Derfor kalder hun året for 1Q84, hvor Q står for “Question mark”. Virkeligheden skrider – det kan være svært at orientere sig i en verden, hvor man ikke har fast grund under fødderne. Denne verden er spaltet og splittet….. Hvis verden bevæger sig af to parallelle spor, hvordan skal det så nogensinde lykkes for Tengo og Aomame at mødes? Hvordan kan to verdener gøres til én?

Når man stiller spørgsmålet på den måde, så bliver det tydeligt, at selv om bogens magiske univers udfordrer vores fantasi og vores fatteevne, så handler den alligevel om de udfordringer som vi alle møder i livet.

“1Q84” er en fantastisk bog – fuldstændig lige som alle Murakamis andre bøger. Jeg synes dog at den er en smule for lang og derved mister den noget dynamik og energi. Bortset fra det så holder han stilen og niveauet fra sine forrige bøger. “1Q84” er endnu en stor eksistentialistisk roman pakket ind i magisk realisme – Murakami er bare meget bedre til denne stil end de kendte forfattere fra sydamerika, der arbejder med samme genre. Jeg har aldrig været vild med hverken Gabriel Garcia Marquez eller Isabell Allende – jeg synes nærmest deres bøger er meningsløse….

Til gengæld er jeg vild med Murakami og jeg har læst alle hans bøger. “1Q84” bliver udgivet i tre bind og anden del er netop blevet udgivet. Jeg har købt den og glæder mig rigtig meget til at læse den……….

Udgivet 2011 på forlaget Klim.

Advertisements