Man var meget tolerante i antikken og der var ingen som blandede sig når mænd havde sex med mænd. Men det ændrede sig, da kristendommen skyllede ind over Europa for et par tusinde år siden; intolerance, fordømmelse, diskrimination og undertrykkelse kom straks øverst på dagsordenen.

Det begyndte først at ændre sig omkring 1900-tallet, hvor kunstnere som Virginia Woolf, E. M. Forster og Oscar Wilde begyndte at diskutere homoseksualitet i deres bøger. Senere fulgte kunstnere som fx Christopher Isherwood, W.H. Auden, Lytton Strachey og Francis Bacon – de kæmpede alle for at skabe mere tolerance.

I 70erne og 80erne var der ingen som løftede et øjenbryn, da Elton John, Marc Almond, Freddy Mercury, Neil Tennant eller Boy George sprang ud af skabet.  Det var ikke længere interessant, at folk i underholdningsbranchen var homoseksuelle – heldigvis!

Senere fulgte samme udvikling i den politiske verden. I 90erne nåede vi så langt i den vestlige verden, at homoseksualitet ikke var nogen hindring for en politisk karriere. I Danmark havde vi homoseksuelle politikere som fx Torben Lund og Yvonne Herløv Andersen. For et par år siden fik Tyskland sin første homoseksuelle udenrigsminister Guido Westerwelle og for nyligt blev den ligeledes homoseksuelle Elio Di Rupo udnævnt til regeringsleder i Belgien.

Sportens verden er vist den sidste bastion, som er forbeholdt “rigtige” mænd. Med jævne mellemrum er der sportstrænere og sportschefer som advarer sportsfolk med at springe ud, hvis de er homoseksuelle. Jeg mener det er den slags som er skyld i triste historier som den om Peter Roebuck, journalist, cricketkommentator og eks-spiller. Han begik selvmord for nyligt, fordi det sydafrikanske politi var begyndt at efterforske en sag hvor han var anklaget for seksuelle overgreb mod en ung mandlig spiller. Men hvis Peter Roebuck er/var skyldig i disse anklager, så er samfundet og sportsmiljøet medskyldig. Når man undertrykker sine lyster, så mister man kontrollen over dem. Det har alvorlig psykiske konsekvenser, hvis man hele tiden skal undertrykke sig selv og prøve at spille rollen som en anden person. Det er der ingen som kan klare et helt liv og alle mennesker har et seksuelt behov. Det er en del af vores natur. Derfor er der en klar sammenhæng mellem Peter Roebucks overgreb og sportsmiljøets fordømmelse af homoseksuelle.

Men meget tyder på, at der også sker ting og sager på dette område; i december 2009 sprang den walisiske rugbyspiller Gareth Thomas ud af skabet. For nyligt fulgte den canadiske fodboldspiller David Testo efter ham. Det samme gælder den engelske rugbyspiller Jed Hooper. Tidligere i år var det den engelske cricketspiller Steve Davies. Selv om der kun er tale om nogle stykker, så skal man ikke undervurdere deres betydning. Den professionelle sportsverden kan aldrig igen blive så lukket og homofobisk som den har været indtil nu.

Men den som har fået mest opmærksomhed er den belgiske fodboldspiller Jonathan de Falco; samtidig med at han sprang ud valgte han nemlig at droppe en karriere som professionel fodboldspiller for at lave bøsseporno i stedet for. Jeg synes det er megafedt og supermorsomt, at Jonathan de Falco hellere vil lave bøsseporno end løbe rundt efter en dum bold. Selv om Jonathan de Falco har skiftet karriere, så kan man sige, at han stadig er i underholdningsbranchen…..

Når man taler om pornobranchen, så er der straks en masse snerpede mennesker som begynder at skrige om kvindeundertrykkelse – mens de meget bekvemt glemmer, at der også er mænd i denne branche. De har lidt svært ved at forholde sig til bøsseporno – for det passer ikke rigtig ind i deres klichefyldte forestillingsrammer.  Det er meget nemmere at forholde sig til den heteroseksuelle del af industrien, hvor alle mænd per definition misbruger kvinderne, der partout skal fremstilles som sagesløse ofrer. Her glemmer man så bare, at kvinderne i denne branche tjener 10 gange mere end mændene. Der findes flere kvindelige pornoskuespillere som er blevet meget velhavende – det samme kan ikke siges om mange mænd.

Samtidig bryder Jonathan de Falco også nogle fordømme og forestillinger om, at pornoskuespillere er nogle stakler der ikke har andre muligheder i livet. For nogen er det sikkert rigtigt. Til gengæld er jeg også overbevidst om, at der er mange som faktisk nyder deres job…. Onsdag aften havde Pernille Aalund flere par i hendes talkshow QTV på Kanal 4, som fortalte, hvordan de filmer deres sexliv og sender det ud på internettet. Og i aftes besøgte Suzanne Bjerrehus og Karen Thisted flere piger i programmet “Mormors bordel” som tjente penge på at lave stripshows på internettet. Medierne fokuserer på pigerne som laver heteroporno, fordi det er det emne som interesserer den største del af befolkningen. Men der er jo lige så mange mænd i denne branche.

Der er stadig mange som har svært ved at tro på, at nogen frivilligt går ind i pornobranchen. Men tjek lige, hvor mange mennesker som filmer deres sexliv og lægger det ud på internettet. Der er ingen tvivl om, at der er utrolig mange mennesker, som virkelig nyder at lave porno. Så er der en gruppe som tjener lidt penge på det og endelig er der nogen som vælger at blive professionelle. Og hvorfor ikke? Hvis man i forvejen synes det er sjovt, så kan jeg da godt forstå, at det må være sjovt at prøve med nogle flotte partnere, spændende setups, professionelle kameramænd og en instruktør.

For mange af disse mennesker er samfundets snerpede fordømmelse jobbets største ulempe og det som giver de fleste psykiske udfordringer. Efter min mening er der mange måder at tjene sine penge, som er meget mere uanstændige end at være pornoskuespiller! Dette job er lige så værdifuldt som alle andre jobs, og derfor fortjener denne branchen en større anerkendelse. En pornoskuespiller har ret til at føle den samme tilfredsstillelse ved at være selvforsørgende som alle andre – det er i hvert fald absurd, hvis disse mennesker ligefrem skal skamme sig over at tjene deres egne penge! …. og det oven i købet i en tid, hvor hele verden har problemer med arbejdsløshed!

Kunne jeg selv forestille mig at lave porno? Nixen bixen – jeg er alt for genert og blufærdig.

Reklamer