Jeg bliver tit ærgerlig og frustreret over alt det jeg ikke kan nå. For et par uger siden så jeg Glucks opera “Alceste” – efter min mening en af de bedste forestillinger i denne sæson. Jeg var nok ikke så vild med instruktionen, men musikken var fantastisk og sangerne var sublime. Bare at lytte til musikken og sangerne som fyldte det store rum, det var en berusende oplevelse. Umiddelbart virker handlingen ret simpel, men hvis man kender en smule til tiden som operaen blev skrevet i, så fortæller den en spændende historie om oplysningstiden, pietismen, enevælden, borgerskabet, individualisme og meget mere. Nu er der vist gået for lang tid og jeg tror, at jeg har glemt for mange detaljer – øv! 

På samme måde har jeg 200 bøger som jeg gerne vil skrive om. Jeg vil gerne dele flere opskrifter. Og jeg har masser af aktuelle og politiske emner som jeg gerne vil kommentere. Men jeg kan bare ikke nå det hele. Jeg har simpelthen ikke tid nok.

Andre gange mangler jeg energi og overskud – og så har jeg brug for en pause. Men det er sådan et kedsommeligt emne, som jeg ikke vil trætte mine læsere med. Det er også et meget uinteressant emne at skrive om. Derfor – ikke et ord mere om det!  

Alceste - Foto: Thomas Petri og DKT

Reklamer