Anden del i den store Brahms festival begyndte med Brahms klaverkoncert nr. 2 og tyske Lars Vogt som pianist – en utrolig charmerende mand og en fantastisk musiker. Første sats vekslede mellem den fineste poesi og en kontrasterende dramatik, hvor Lars Vogt spillede med en formidabel, energisk og kraftfuld lidenskab. Anden satsens adagio mindede mig om Chopins nocturner – det var den samme næsten overjordiske skønhed; skønheden ligger i det præcist timede anslag og Lars Vogt spillede som en verdensstjerne. Jeg har et par venner som fortæller, at Lars Vogt er deres yndlingspianist og det kan jeg godt forstå efter denne koncert.

Højdepunktet i klaverkoncerten var en passage hvor klaveret kun akkompagneres af paukerne. Jeg synes det er meget modigt, for umiddelbart lyder det som en helt umulig kombination…. Klaver og pauker? Nej, det lyder bare helt forkert. Og det bliver jo ikke mindre utroligt, da kontrabasserne pludselig blander sig. Men det lyder fantastisk! Bagefter sad man og ønskede, at man lige kunne få den passage en gang til……..

Lars Vogt fik et stort bifald og takkede med et ekstranummer. Hvis jeg hørte rigtigt, så var det en vals af Brahms.

Christian Schmiedescamp præsenterede koncerten – jeg er vild med disse præsentationer. Selv om programmet giver den nødvendige information og et par gode historier i tilknytning til koncerten, så giver det noget helt andet, at man lige får en kort personlig præsentation inden koncerten. Christian Schmiedescamp fortalte, at den tredje symfoni er den MINDST spillede af Brahms store værker. Visse eksperter mener, at det skyldes finalen, som hverken er pompøs, dramatisk eller bombastisk. Jeg synes det er rigtig dumt og jeg håber sandelig de tager fejl – Brahms tredje symfoni slutter med at musikken langsomt bliver svagere og svagere. Det er en utrolig gribende slutning efter en voldsom og lidenskabelig symfoni. Jeg sad næsten helt åndeløs af betagelse, mens musikken forsvandt og stilheden lagde sig over salen……

I det hele taget var jeg ret vild med 3. symfoni. Visse steder var musikken så fin og følsom, at den var lige ved at gå i stå. Derefter kom strygerne med et brus der skyllede som store bølger ind over publikum; det var så kraftfuldt, at man fik et stort sug i maven. Sikken en oplevelse! Jeg bliver mere og mere vild med Brahms; jeg har ingen af hans værker på CD, men det bliver jeg vist nødt til at ændre hurtigst muligt.

Heldigvis er det ikke slut endnu; Sjællands Symfoniorkester har lavet et hit med denne Brahms festival. Jeg tror det er en stor succes og vi er heldigvis kun halvvejs – der er endnu to koncerter i næste uge. Onsdag kan man først høre den sibiriske violinist Vadim Repin som solist i Brahms violinkoncert og efter pausen spiller de Brahms symfoni nr. 2.  Lørdag slutter festivallen med Brahms symfoni nr. 4 og hans dobbeltkoncert for cello og violin; solisterne er Vadim Repin og danske Andreas Brantelid. Jeg glæder mig helt ubeskriveligt til denne koncert!

Begge koncerter finder sted i konservatoriets koncertsal på Frederiksberg(radiohusets koncertsal) – der er stadig billetter og de kan købes her.

Ses vi? 😀

Reklamer