Storebror og Lillebror

Endelig blev det vinter og endelig fik vi sne. Jaja, det er nok kommet lidt sent og de fleste er sikkert begyndt at længes efter forår. Men jeg tror alligevel vi har brug en rigtig vinterperiode – og så er det jo min yndlingsårstid. Jeg får læst nogle gode bøger og drukket en masse varm the. Misserne snorkbobler. Jeg er ret vild med billedet af misserne; det er nemlig et meget typisk billede af dem – og bemærk lige, at de er der begge to. 😉 

Død af kulde.......

I dag gik jeg en tur i Utterslev mose. Jeg elsker at trampe rundt i sådan noget lækkert, løst puddersne. Jeg fik øje på to døde hvepse i sneen. Gad vide, hvorfor de har forladt deres hvepsebo i denne kulde?!

Det er dejligt at gå en tur i dette vejr. Alligevel foretrækker jeg at opholde mig inde i varmen. Lige om lidt kommer Superbest med ugens indkøb og jeg er superglad for, at jeg ikke selv skal slæbe varerne gennem snedriverne……. 😀

Vinter i Utterslev mose

 

Reklamer