Det er kun et par uger siden skibsredderen døde, men allerede mens han levede hørte man legendariske historier om hans enorme indsats for at skabe et operahus, som var perfekt selv ned i de mindste detaljer. På mange måder kan man måske også sige at det er lykkedes – alligevel synes jeg, at der er visse forhold som ikke er helt optimale.

Herretoilettet på Takkelloftet

På bagsiden af Operaen finder man Takkelloftet – en lille intimscene med plads til et par hundrede gæster. Foyeren er pragtfuld; den er mere lys, let og lækker end foyeren til den store scene og det skyldes formodentlig, at den ikke er pakket ind bag et stålgitter.

Men herretoilettet er en katastrofe – af en eller anden grund står døren altid åben, så alle kan se lige ind på de folk der står ved urinalerne. For at gøre det hele endnu værre, så ligger toilettet ud til garderoben, som blot er en meget smal gang med bøjler, hvor man kan hænge sit tøj. Man må jo ikke have sit overtøj med ind til forestillingen, så det er et sted hvor ALLE SKAL forbi og hvor der ofte kan være trængsel før forestillingen. Det er altså ikke særlig smart……

Desværre er jeg heller ikke voldsomt begejstret for herretoiletterne på den store scene – hvert toilet er udstyret med tre urinaler og et toilet. Men urinaler i Operaen? Er det smart? Havde det ikke været bedre, at nøjes med toiletter? Så vil nogen måske spørge, om folk i Operaen er så fine, at de ikke kan nøjes med tissekummer som alle mulige andre steder?

Nej, men altså……. det er et grimt spørgsmål, som jeg hellere vil besvare med en lille historie.

Trappen til Takkelloftet

For nogen tid siden skulle jeg på toilettet i pausen. Så står man der foran tissekummen, da en af landets biskopper kommer og stiller sig ved siden af. Diskretion er en æressag – jeg nægter af afsløre hvem det var. Men jeg var lige ved at begynde at grine, da jeg tænkte på, at jeg stod og tissede sammen med biskoppen. Det virkede både absurd og grænseoverskridende på en ret komisk måde. Derfor fik jeg meget travlt med at pakke sammen…….

– Næh, du har set biskoppens……., siger folk altid, når jeg fortæller denne historie, hvorefter de begynder at fnise. Og så må jeg bare sige, at NEJ, det har jeg bestemt ikke. Der er ting jeg ikke vil se og der er forhold som jeg ikke ønsker at vide noget om. I visse tilfælde mener jeg ligefrem, at uvidenhed kan være en dyd. Men der er også nogle små skillevægge mellem urinalerne – på den måde er der jo en smule diskretion. Alligevel synes jeg at det var lidt for komisk; der er nok visse mennesker som jeg bare ikke kan tisse sammen med…… i hvert fald ikke uden alvorlig fare for at pinligt grineanfald. Det var jo lige præcis derfor jeg skyndte mig at gå min vej.

Der kommer altså mange forskellige mennesker i Operaen. Derfor synes jeg det havde været en fordel, om man havde sløjfet urinalerne og bygget et par ekstra toiletter i stedet for.

Foyer og bar på Takkelloftet

Reklamer