“Åhhh, Jens, jeg ville også gerne til koncert, men jeg har jo ingen at følges med…..” 

Den sætning har jeg hørt en million gange og jeg synes det er rigtig ærgerligt. Hvorfor er folk bange for at gå alene? 

Jeg har naturligvis haft flere kærester og nogle af dem har også været længerevarende forhold. Men der har også været lange perioder hvor jeg var single. Så er det en fordel, at man har nogle gode venner og bekendte, som man kan følges med. Men det er også lidt besværligt – man skal finde en dato, man skal blive enige om hvor man skal sidde og hvor meget billetterne må koste. Der er så meget man skal aftale og det er sjældent at man kan være spontan…. 

Derfor er det mange år siden, at jeg begyndte at gå alene både til opera og koncert. Hvorfor i alverden skal jeg gå glip af en masse gode oplevelser, bare fordi jeg ikke har nogen at følges med? Nixen bixen! Det gider jeg ikke! 

De første par gange var det lidt underligt – men det var noget man hurtigt vænnede sig til. Det eneste problem er faktisk pauserne, hvor det kan være lidt svært at finde ud af, hvad man skal gøre af sig selv og hvordan man skal få tiden til at gå. Men jeg har efterhånden fundet nogle geniale løsninger; normalt bestiller man drikkevarer til pausen allerede når man ankommer til operaen eller koncertsalen. Jeg drikker gerne en cola i pausen – hvis jeg lader være med at bestille den i forvejen, så skal jeg bruge halvdelen af pausen på at stå i kø. Og hvis man også lige skal nå en tur på toilettet…… ja, så skal man faktisk skynde sig for at nå det hele. 

Men jeg kender flere og flere som kommer alene, og det er der en faktisk en meget god grund til: når man er sammen med andre, så er man meget opmærksom på hvad de synes om koncerten. Kan de lide koncerten? Synes de også at en bestemt passage var særligt god? Bemærkede de også den lille fejl? Når man er alene, så slapper man af og fokuserer på musikken på en helt anden måde. Det er en utrolig dejlig og afslappende oplevelse. Derfor bliver jeg mere og mere glad for at gå alene til den slags oplevelser. 

Efterhånden kender jeg så mange mennesker i miljøet, at jeg jævnligt møder venner og bekendte i pauserne, og det er selvfølgelig superhyggeligt. Men jeg må alligevel slutte med en lille indrømmelse: selv om det er hyggeligt at møde venner og bekendte til en sludder i pausen, så kan jeg godt finde på at snige mig ind i salen, mens jeg håber, at der ikke er nogen som opdager mig. Selv om det er hyggeligt at møde folk man kender, så er der også nogle aftener hvor man ikke er særlig selskabelig, hvor man bare har lyst til at slappe af og nyde musikken i fred og ro…… 

I aften skal jeg ALENE til koncert i Tivoli og jeg glæder mig! 

Udsigt fra balkonen på Tivolis koncertsal

Advertisements