For et par uger siden var jeg til fællesspisning på Frederiksberg. Der har været nogle forhindringer undervejs, men jeg har bestemt, at jeg alligevel vil skrive om det. 

Fællesspisning 003Der er sådan en lidt kedelig opdeling mellem de unge og de gamle i det danske vegetarmiljø. Den havde jeg gerne været fri for…. på den anden side tror jeg, at man er nødt til at acceptere den. Jeg kan da godt forstå, at unge piger på 17-18 år ikke synes det er så spændende, at sidde og snakke med en flok gamle tudser der er over 70. Samtidig er jeg selv blevet så gammel, at nogen gange synes jeg faktisk heller ikke, at det er vanvittig interessant at sidde og snakke med de helt unge. Men det er nok helt naturligt, at vi alle har det sådan. 

Men det skal ikke lyde som om at der er tale om nogen skarp kløft mellem de to grupper – absolut ikke. Der er masser af arrangementer hvor alle deltager og hygger sig sammen. 

Der er jævnligt fællesspisning – ofte er det på en af byens restauranter. Andre gange er det sammenskudsmiddag hvor alle kommer med en ret til middagen – her er det mest de unge som både arrangerer og deltager. 

Sidste fredag  var der cirka 20 deltagere og vi var kun fire….. ja, man kan vel ikke kalde os for unge. Vi var 4 personer omkring de 40. Resten hører vist til den kategori der normalt betegnes “de gamle”. Jeg kommer blandt begge grupper og hygger mig lige så meget det ene sted som det andet. 

Men jeg kunne ikke undgå at bemærke en kæmpestor forskel; de gamle er altså væsentlig bedre til at lave mad. Jeg synes det var enormt morsomt at opleve hvor stor forskellen faktisk var. Der er jo ingen tvivl om, at disse mennesker har rigtig meget erfaring i et køkken – og de er altså meget, meget bedre end unge mennesker som stadig er i gang med at lære at lave mad. 

Næste gang håber jeg, at der kommer mange flere unge mennesker; for det første fik vi en forfærdelig masse god mad. Jeg havde virkelig ondt i maven da jeg sad i toget på vejen hjem. For det andet kan man blive inspireret og lære en masse, for vi sidder selvfølgelig og snakker om maden mens vi spiser. Det var super, superhyggeligt og jeg glæder mig enormt meget til næste gang. 

Fællesspisning 006

 

Reklamer