IMG_1749Hvem havde forestillet sig, at der nogensinde ville komme en anden mand i dametøj, som kunne overgå Dame Edna? Nej vel …. ikke desto mindre, så er det alligevel lykkedes for Mrs. Brown. Det er en genial komedieserie som man kan se hver onsdag på TV Charlie. Jeg er åbenbart ikke den eneste som synes, at det er fuldstændig genialt, for serien er netop blevet kåret til årets bedste comedy i England. Til sommer kommer der også en film med “Mrs. Brown´s Boys”.

Agnes Brown er Dame Ednas diamentrale modsætning; familien tilhører arbejderklassen. Sproget er både groft og vulgært. Mrs. Brown bander, hun er rapkæftet og hendes sprog er fuld af seksuelle referencer. Og så er er hendes moral temmelig flosset. Mine billeder er fra et afsnit, hvor forsikringsselskabet har opdaget, at Mrs. Brown har hævet pengene fra bedstefarens livsforsikring. Desværre har de også opdaget, at han slet ikke er død. Herefter iværksætter Mrs. Brown straks en række temmelig håbløse forsøg på at slå bedstefaren ihjel, for at undgå at blive dømt og straffet for forsikringssvindel.

IMG_1660Mrs. Brown har 3 eller 4 sønner – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor mange der er. De bor alle sammen hjemme og der er vist ingen af dem som har et arbejde. Men det er jeg heller ikke helt sikker på. Mrs. Browns far bor også i huset og endelig har nogle af sønnerne kærester som vist også er flyttet ind mere eller mindre permanent. Alle sønnerne er nogle temmelig kiksede tabere og den mest håbløse er selvfølgelig bøsse.

IMG_1725Mrs. Brown er sådan lidt småsur hele tiden. Hun brokker sig fra morgen til aften. Hun har en sarkastisk kommentar til alt og alle – og endelig så har hun en temmelig grovkornet humor. Når det hele bliver for meget, så er det en fordel, hvis man har en at betro sig til og Mrs. Brown har heldigvis nabokonen, som kommer forbi mindst én gang om dagen. Officielt kommer hun vist nok for at få en kop the, men de ender altid nede på pubben, hvor de sidder og drikker øl.

Jeg elsker at grine og jeg elsker at se komedieserier – men det er efterhånden temmelig lang tid siden, at der er kommet en ny komedieserie, som kan få mig til at grine … og det har jeg faktisk savnet. Men “Mrs. Brown´s Boys” er lige min smag; jeg er vild med den og Mrs. Brown er mit nye idol.

På youtube kan man finde en del videoer fra serien, som også har sin egen hjemmeside. Den kan man finde ved at trykke lige her -> “Mrs. Brown´s Boys“.

IMG_1746

Reklamer