Denne vinter har været lidt dum for mig – derfor har jeg ikke været til én eneste koncert med Copenhagen Phil. Ikke én eneste! Jeg ærgrer mig naturligvis over alt det som jeg er gået glip af, men der er jo ikke noget at gøre ved det. Til gengæld håber jeg, at tage revanche i den kommende sæson!

Når jeg ser programmet for næste sæson, så tænker jeg, at Copenhagen Phil må være Danmarks mest moderne, innovative og alsidige symfoniorkester. Copenhagen Phil har fingeren på pulsen! Først og fremmest kommer der fire nye koncerter i den populære koncertform “60 minutes of … “, hvor orkestret samarbejder med unge kunstnere som fx Nikolaj Nørlund og Love Shop. Den kommende sæson byder også på en nyfortolkning af Stravinskijs ballet Ildfuglen, der bliver et samarbejde mellem Copenhagen Phil, Teater Republique og Dansk Danseteater.

Konsevatoriet koncertsal, Julius Thomsens gade 1, Fr. berg.

Konservatoriets koncertsal, Julius Thomsens gade 1, Fr. berg.

Dernæst introducerer Copenhagen Phil et nyt koncept, som hedder “Bag om musikken.” Her vil Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster fortælle om tilblivelsen, om temaerne og hensigten med hhv. Sjostakovichs 10. symfoni og “Also Sprach Zarathustra” af Richard Strauss – i følge sæsonkataloget er sidstnævnte inspireret af Nietzsches “filosofiske og kontroversielle novelle af samme navn … ” Det er første gang jeg har hørt Nietzsches mastodontværk omtalt som en novelle. Jeg har selv værket i en ny udgave fra 2009, som fylder mere end 300 store sider. Denne udgave købte jeg for et par år siden, som en erstatning for en ældre og meget slidt udgave, som fyldte endnu flere sider.

I løbet af vinteren 2016 har Copenhagen Phil et tema, som de kalder “Tag med til Wien!”. Det består af tre koncerter, som alle introduceres af Knud Romer … herefter kan jeg ikke lade være med at tænke, at så må det vist også være nok med kendte mennesker, der skal præsentere og guide publikum igennem de klassiske værker. Derudover er der jo også introduktion til de fleste koncerter; det foregår 45 minutter før koncerten begynder i Carl Nielsen salen og det er Henrik Engelbrecht som fortæller – han er en af Danmarks bedste formidlere af opera og klassisk musik. Han har en umådelig stor viden, som han altid formår at krydre med gode anekdoter og sjove historier. Derfor vil jeg gerne anbefale disse koncertintroduktioner – det bliver med garanti ikke kedeligt og samtidig kan man være helt sikker på, at man er blevet lidt klogere, når man går derfra.

De smukke trapper i konservatoriets koncertsal.

De smukke trapper i konservatoriets koncertsal.

Jeg synes, at der er endnu to forhold, som er værd at bemærke i det nye sæsonkatalog; der er ikke en eneste koncert med den finske charmetrold, Santtu-Matias Rouvali, som er orkestrets 1. gæstedirigent. Hvor lang tid varer et engagement som 1. gæstedirigent? Det ved jeg ikke. Er Santtu-Matias Rouvalis engagement udløbet? Det ved jeg heller ikke. Men jeg ved, at man kan opleve ham i Tivolis koncertsal d. 29. maj 2015, hvor han dirigerer Tivolis Symfoniorkester.

Jeg bemærker også, at der er 3 koncerter med en ny dirigent, som hedder Toshiyuki Kamioka – og d. 10. oktober giver Lan Shui sin sidste koncert som chefdirigent for Copenhagen Phil. Så kunne man måske tillade sig at gætte på, at Toshiyuki Kamioka skal overtage posten enten som 1. gæstedirigent eller som chefdirigent?

Det var ret nemt at vælge de fem koncerter, som jeg glæder mig allermest til.

1) Torsdag d. 1 oktober 2015: Sjostakovitj – symfoni nr. 10. Jeg er bare vild med Sjostakovitj. Det er smuk, spændende og vild musik.

2) Lørdag d. 10. oktober 2015: Mahler – symfoni nr. 3. Det er fuldstændig det samme argument, som ovenfor: jeg er bare vild med Mahlers musik – Mahlers musik er altid en fantastisk oplevelse. Og det er i hvert fald aldrig kedeligt!

Foyeren på balkonen i konservatoriets koncertsal.

Foyeren på balkonen i konservatoriets koncertsal.

3) Torsdag d. 27. november 2015: programmet består af Pärt, Tjajkovskij og Sibelius. Christian Kluxen er dirigent og det er på grund af ham, at denne koncert kommer med på listen. Jeg oplevede Christian Kluxen første gang i 2013, hvor han dirigerede uropførelsen af Benjamin de Murashkins værk “Cosmic dancer”. Det var en af de største oplevelser jeg har haft med klassisk musik – det er en oplevelse jeg stadig husker, som noget helt særligt. Derfor glæder jeg mig selvfølgelig til at opleve Christian Kluxen, når han er tilbage på dirigentpodiet. Man kan også opleve Christian Kluxen i marts måned, når han dirigerer Den jyske operas opsætning af Puccinis “Madame Butterfly”. Jeg synes, at “Madame Butterfly” er en usædvanlig irriterende opera – dérfor er det koncerten i november, som kommer med på denne liste og ikke “Madame Butterfly”!

4) Fredag d. 8. april 2016: som jeg netop har fortalt, så var det en umådelig stor oplevelse at overvære uropførelsen på Benjamin de Murashkins værk “Cosmic dancer”. Derfor er jeg naturligvis også nødt til at være med, når Copenhagen Phil uropfører endnu et værk af Benjamin de Murashkin – denne gang er det en klaverkoncert med Katrine Gislinge som solist. Det er en koncert, som jeg glæder mig usædvanlig meget til.

Konservatoriets koncertsal - gulvet og de to balkoner.

Konservatoriets koncertsal – gulvet og de to balkoner.

5) Søndag d. 20. marts: den sidste koncert falder egentlig helt uden for reglerne, da det slet ikke er Copenhagen Phil som spiller. I stedet er det Aarhus Symfoniorkester, som har fået lov til at låne Koncervatoriets koncertsal, hvor de opfører Matthæuspassionen af Bach. Hvornår har man chancen for at høre Aarhus Symfoniorkester i København? Jeg kan ikke huske, at det er sket før. Derudover har jeg ofte tænkt på, at jeg burde opleve nogle af disse store passionskoncerter. I mange år er jeg gået uden om den slags, fordi jeg er hardcore ateist. Gennem mange hundrede år har kristendommen dannet grundlaget for alle former for kunst. Mange kirker er overvældende kunstværker og verdens smukkeste malerier forestiller religiøse motiver – jeg har bestemt ingen problemer med at beundre den slags. Jeg er jo også vild med alle de mange requiemmer – det er virkelig berusende musik. Alligevel har jeg været bange for, at disse passionsspil ville være for religiøse til mig. Men én gang skal jo være den første og det bliver nok i marts måned! Jeg har jo hørt, at Matthæuspassionen skulle være temmelig storslået. Så må tiden vise om jeg bliver lige så begejstret og beruset, som alle andre!

Copenhagen Phil - december 2013.

Copenhagen Phil – december 2013.

Reklamer