Felix Mendelssohn-Bartholdy var en af sin tids største og vigtigste komponister. Hans far var bankier og hans farfar var den kendte filosof Moses Mendelssohn. Familien var jødisk, men faren konverterede til kristendommen og resten af familien fulgte med. Felix Mendelssohn var dog ikke selv troende på nogen måde. Hvorfor i alverden valgte han så at skrive et oratorium om den jødisk-kristne profet Elias? Ja, det må himlen vide!

Onsdag aften blev værket opført af Koncertforeningens kor og orkester i Tivolis Koncertsal.

Felix Mendelssohn-Bartholdy.

Felix Mendelssohn-Bartholdy(1809-1847)

Den musikalske inspiration fandt Mendelssohn hos Bach og Händel, der begge er kendt for deres store oratorier og historien om profeten Elias, fandt han i det gamle testamente. Værket er som en slags collage, hvor korte og længere scener veksler mellem hinanden; Elias genopvækker en ung mand fra de døde; efter en lang og hård tørke fremkalder Elias regn med sine bønner til Gud; til slut bliver Elias hentet i en ildvogn med ildheste, som fører ham ind i himlen. Det er et portræt af en lidenskabelig profet med en stærk og flammende tro på Gud. Rundt omkring på nettet kan man læse, at Elias skulle være et af musikhistoriens mest dramatiske oratorie. Jeg synes først og fremmest, at det var meget stærkt, smukt og spændende.

Værket begynder med et recitativ; så følger en ouverture og derefter bruser korets stemmer ud over salen. Det er storslået og overvældende – Koncertforeningens kor synger virkelig godt. Foruden Koncertforeningens kor og orkester, medvirkede også fem solister.

Sopranerne Hjørdis Jakobsen og Pernille Stolting Madsen sang smukt. Begge skabte masser af drama, med deres udtryksfulde stemmer. 

Dernæst medvirkede tenoren Mathias Hedegaard – en smuk mand med en smuk stemme. Hans stemme har en gylden og farverig klang, som var meget stærk – hver gang han løftede stemmen en lille smule – bare en ganske lille smule – så fik jeg kuldegysninger over hele kroppen. Noget af det som jeg elsker allermest ved opera, er netop, hvordan de bedste sangere kan opnå en utrolig virkning ved den mindste ændring af tone, stemmekraft eller udtryk.

Tivoli 2015.

Tivoli 2015.

Thomas Storm var helt suveræn sidste år, da han medvirkede i Koncertforeningens opførelse af Brahms requiem. Derfor havde jeg selvfølgelig glædet mig til at opleve ham igen. Thomas Storm havde mange højdepunkter i dette års opførelse – mange højdepunkter! Han var helt fantastisk som en rasende Elias, der fik murene i Tivolis koncertsal til at ryste med sin tordenstemme!

Men Thomas Storms dybe, maskuline og fyldige stemme, er lige så gribende i den inderlige og hjerteskærende arie, hvor han synger: “Es ist genug! So nimm nun, Herr., meine Seele!” Elias synger og ledsages kun af en cello …. det var – uden nogen diskussion – aftenens absolutte højdepunkt.

Der er ingen tvivl om, at jeg er Thomas Storm-fan. Men den opmærksomme læser har forhåbentlig bemærket, at jeg mangler at fortælle om en enkelt af de medvirkende. Jeg har selvfølgelig gemt det allerbedste til sidst: Linnéa Lomholt har en meget mørk, varm og fyldig alt-stemme, som er tilsat en ganske lille smule vibrato. Hun optrådte først og fremmest i rollen som en engel og hver eneste gang hun sang, følte jeg det fuldstændig som om, at jeg var kommet i himlen! Hendes stemme har en meget berusende kraft. Sikken en fantastisk oplevelse! 

Der er ingen tvivl om, at jeg bliver nødt til at købe “Elias” på CD. Forhåbentlig kan jeg finde en indspilning, der er lige så god som koncerten i Tivolis Koncertsal onsdag aften!  

5 stjerner

Tivolis Koncertsal.

Tivolis Koncertsal.

Reklamer