Sidste år gav Trio Vitruvi en rigtig god koncert i Tivolis Koncertsal og jeg havde glædet mig til at opleve dem igen. Derfor tog jeg til København tirsdag aften. Så står man endnu en gang inde i Tivoli og tænker: hvor er alle de andre? … og endnu en gang må man indse, at der er ikke andre og der kommer heller ikke nogen, for nu har man igen taget fejl af dagene. Dagen efter tager man til København endnu en gang – denne gang er det den rigtige dag, men nu har Trio Vitruvi aflyst og de er blevet erstattet af Trio Gemini.

Tivoli - august 2015.

Tivoli – august 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg kan ikke lade være med at nævne, at Tivoli kan heller ikke rigtig finde ud det med dagene – ved indgangen fik man udleveret et program, hvor der stod, at det var torsdag d. 19. august, men det var faktisk onsdag d. 19. august. Jeg synes det var helt vildt morsomt – efter mine egne forvekslinger, så var det ligesom prikken over i´et.

Men morskaben slutter slet ikke her: i følge Tivolis sæsonkatalog, så skulle Trio Vitruvi spille Schuberts klavertrio nr. 2. I det reviderede program var det ændret til, at Trio Gemini skulle spille Schuberts klavertrio nr. 1 – men nogen havde glemt at ændre overskrifterne for alle satserne.

Dette er et virkelig godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når alting bare kikser … det er sådan noget, som godt kan få mig til at grine. Det er jo ikke noget, der får jorden til at gå under. Men der er bare så mange små kiks, at det ender med at blive morsomt! 

Og selve koncerten? Ja, det endte med at blive en af de bedste koncerter i denne sæson!

Trio Armon

Første værk var Jean Sibelius “Suite for strygetrio”. Det var et smukt værk – særlig 2. sats var rigtig lækker. Musikken blev så poetisk, at den næsten fik et drømmeagtigt og svævende strejf af magi. Selv om det var smukt, så var det også lidt uinteressant. Det var måske fordi jeg ikke kendte værket i forvejen og havde forventet noget der var en smule mere udfordrende. Men det kan man jo ikke bebrejde de unge musikere! 

Det næste værk var “Serenade for strygetrio” af Ludwig van Beethoven. Lige fra de allerførste toner var musikken munter, glad, frejdig og stærkt opløftende – til min egen overraskelsen syntes jeg, at dette værk var meget mere spændende end Sibelius.

Ludwig van Beethoven(1770-1827)

Ludwig van Beethoven(1770-1827)

Anden sats er en formidabel adagio – det er så smukt, at man er helt tryllebundet, mens tonerne slynger sig om hinanden, som kunstfærdige arabesker. Der er kun tre instrumenter og en utrolig enkelhed i musikken – men samtidig er der også en stor kompleksitet. Det lyder selvfølgelig både selvmodsigende og gådefuldt, men det er netop denne dobbelthed, som skaber dynamikken og spændingen i værket. 

Højdepunktet er den femte sats – allegretto alla Polacca, hvilket betyder en lidt hurtig polonæse og i følge wikipedia minder musikken til en polonæse om en svensk polka. Jeg vil beskrive denne sats som lystig og festlig dansemusik. Det var pragtfuldt. Jeg sad med et meget stort smil under hele denne sats. På et tidspunkt var jeg lige ved at grine – det var slet ikke fordi det var morsomt. Man blev bare så jublende glad af denne skønne musik … og jeg var åbenbart ikke den eneste som blev en smule eksalteret, for – selv om det var midt i værket – så brød hele salen ud i spontane klapsalver efter denne sats. 

De tre musikere i Trio Armon (Morten Lyngs, Jákup Lützen og Lea Brøndal Pedersen) spillede med masser af fyrig energi og der er ingen tvivl om, at publikum elskede dem. Jeg har fundet en temmelig god video på Youtube, hvor man kan høre hele Beethovens Serenade for strygetrio(tryk her).

Trio Gemini

Franz Schubert(1797-1828)

Franz Schubert(1797-1828)

Koncerten begyndte med en strygetrio og efter pausen var næste ensemble en klavertrio. Jeg synes det var et fint lille tvist, som gav en god variation. Næste ensemble var Trio Gemini – jeg elsker det navn. Trio betyder tre og Gemini betyder tvillinger, som per definition er to! Det vil sige, at navnet er faktisk noget vrøvl – men det er jo også netop derfor at mange tænker over navnet, morer sig over det og husker det – og dérfor er det et genialt navn! Den helt ufilosofiske forklaring er, at Karen Johanne Pedersen(på violin) og Kirstine Elise Pedersen(på cello) er tvillinger. Sidste mand i gruppen er Jakob Alsgaard Bahr på klaver. 

Trio Gemini spillede Schuberts klavertrio nr. 1 og allerede fra starten var musikken kraftfuld, energisk og fyrig. Jeg var fuldstændig tryllebundet fra start til slut. Jeg har selv dette værk i en indspilning med de tre franske musikere Frank Braley, Renaud Capucon og Gautier Capucon. Der er vist mange mennesker, som regner disse musikere for at være nogle af verdens bedste – men Trio Gemini var altså hundrede gange bedre! 

Det er måske relevant at nævne, at jeg har et temmelig udmærket anlæg fra Marantz. Men så kunne man jo indvende, at uanset hvor godt eller udmærket et anlæg lyder, så vil den levende musik altid have en stærkere og rigere lyd. Man kunne også tilføje, at der er altid et andet nærvær og en anden intensitet i en koncertsal. Men alle disse forhold kan ikke forklare hvorfor Trio Gemini spillede bedre end tre verdensberømte musikere. Der er kun én forklaring – de tre unge musikere i Trio Gemini er virkelig, virkelig dygtige. De er fænomenalt dygtige og det var en fantastisk oplevelse at høre dem i Tivolis Koncertsal.

Efter et stormende bifald sluttede aftenen med, at Trio Gemini gav et lille ekstra nummer.

Selv om det første værk af Sibelius var en lille bitte smule kedeligt, så fejede Trio Armon benene væk under publikum, så de klappede midt i værket, og bagefter – man tror næsten ikke det er muligt – så blev de alligevel overgået af Trio Gemini. Så er man vist nødt til at give seks stjerner!

6stjerner

Tivoli 006

Tivolis Koncertsal – copyright: Jens Drejer.

Reklamer