You are currently browsing the category archive for the ‘Blandede bolcher’ category.

Nu er det forår og snart er der igen myg over det hele. Og hvad gør man så? Der er masser af midler på markedet både mod myg og mod kløende myggestik. Men man oplever ofte, at effekten er lidt tvivlsom. Jeg vil gerne anbefale et middel, som altid virker.

For nogle år siden var jeg på besøg hos min gamle bedstemor. Hun boede i en lille landsby i Jylland. Der var en lille have og bag denne have gik der en flok heste. Jojo – vi ved alle sammen, at der er så dejligt ude på landet. Men der er også farligt. Meget farligt! Jeg havde kun været der i 10 minutter, da jeg – i løbet af et øjeblik – fik 7 myggestik i hovedet. Det er typisk mig. Jeg får sjældent myggestik, men når jeg får dem, så er det altid 7 eller 10 eller 15 myggestik af gangen. Mit hår er maskinklippet. Jeg har kun 1 mm hår, så myggene kan sagtens komme til.

Jeg har brugt The Body Shops “Hemp hand protector” i mange år – jeg er ikke specielt vild med lugten, men den er virkelig effektiv hvis man har tørre hænder. Af en eller anden grund, så tænkte jeg, at cremens fugtighed måske kunne lindre de der 7 kløende myggestik, som var lige ved at drive mig til vanvid. Jeg smurte en lille smule i hovedbunden og i løbet af et øjeblik, så var det fuldstændig holdt op med at klø. Det var helt utroligt. Hemp hand protector er virkelig effektivt mod myggestik. Men jeg opdagede også noget andet – jeg fik ikke flere myggestik.

Hemp hand protector mod myg

Siden den dag har jeg altid brugt The Body Shops “Hemp hand protector”, når jeg skal være et eller andet sted, hvor der muligvis kan være myg – og jeg har aldrig fået ét eneste myggestik, hvis jeg har brugt denne hampcreme. Ikke ét eneste! Man skal ikke en gang bruge særlig meget; jeg smører bare mine hænder ind i håndcremen. Bagefter lader jeg lige hænderne løbe over ansigtet, hovedet og nakken. Og det virker!

Jeg er overbevidst om, at de fleste myggemidler er fyldt med giftige kemikalier – og mange mennesker er enige om, at de fleste produkter ikke en gang virker. The Body Shops håndcreme virker og den er primært lavet af naturprodukter, som samtidig er sunde for huden. Derfor er The Body Shops “Hemp hand protector” simpelthen et rigtig vidundermiddel!

Men der er ingen roser uden torne, som man siger – jeg har en gammel hankat. Han ligger på mine lår, når jeg ser fjernsyn og han sover ved siden af mig i sengen om natten. Men han hader lugten af denne hampcreme. Når jeg har brugt denne håndcreme, så vil han ikke en gang være i det samme rum som mig. Det er jeg rigtig ked af og jeg synes det er synd for ham – derfor bruger jeg aldrig hampcreme hjemme hos mig selv. Jeg bruger det kun, hvis jeg skal ud i den faaarlige natur.

De andre hamp produkter fra The Body Shop kan sikkert også bruges. Jeg synes håndcremen er bedst og det er sikkert fordi den er en lille smule kraftigere i lugten end de andre produkter.

Hemp hand protector fra The Body Shop - meget effektivt mod myg.

Hemp hand protector fra The Body Shop – meget effektivt mod myg.

Reklamer

Jeg elsker Jeff Dunham – Peanut er helt klart min favorit. Disse billeder er fra Jeff Dunhams Halloweenshow, hvor Achmed the dead terrorist er klædt ud som en kvinde. 

Peanut, Jeff Dunham og José on a stick.

Peanut, Jeff Dunham og José on a stick.

Jeff Dunham 2

Jeff Dunham 3

Jeff Dunham 4

Oktober 2014 095

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: