You are currently browsing the category archive for the ‘Debat og meninger’ category.

I dag har jeg set et program om dating. Jeg får – som sædvanlig – det indtryk, at folk synes det er helt forfærdeligt, hvis de har været single i 1 eller 2 år. Men jeg har været single i cirka 10 år … arghhhhhhhhhhhhhhh … det er jo en katastrofe! Jeg er en fucking loser!

Men man er altså nødt til at tage ansvar for sit eget liv. Jeg hører så tit, at folk siger det skyldes tidens skønhedsidealer, som de ikke kan leve op til. Jeg synes det er noget bullshit! Jeg kender et par stykker, som scorer enormt meget – de har begge et særdeles aktivt sexliv. Jeg kender en mand som er 52 år og vejer næsten 115 kg. Jeg kender en anden mand som er cirka 78. Mange af dem som de scorer, er unge, flotte og veltrænede mænd … Er der så forskel på heteroseksuelle og homoseksuelle? Nixen bixen! Jeg kender et par kvinder, der også er temmelig gode til at score.

Jeg er nødt til at erkende og acceptere, at det er mit eget ansvar, at jeg har været single i 10 år. Noget af det skyldes helt sikkert, at jeg kæmper med nogle personlige problemer. Men det er selvfølgelig også et problem, at jeg går alt for lidt i byen. I 2015 var jeg kun i byen 3-4 gange … og når jeg endelig går i byen, så vil jeg helst tidligt hjem. Når jeg skriver, at jeg vil tidligt hjem, ja, så mener jeg altså MEGET tidligt. Jeg vil helst hjem klokken otte eller halv ni. Mange mennesker synes det er lidt mærkeligt, men så må jeg jo forklare dem, at jeg skal hjem og se TV Charlie sammen med min kat …. 😉

Det lyder jo som en joke og de fleste får et godt grin – det er selvfølgelig også derfor jeg siger det på den måde.

Det værste er bare, at det er sandt!

Jeg bliver mere og mere glad for at se TV Charlie. Man kan ikke sige, at det er intelligent eller berigende tv. Man bliver bestemt ikke klogere af at se TV Charlie – i hvert fald ikke de programmer, som jeg ser. Men det er både hyggeligt og afslappende. Derfor kan jeg godt lide mange af de programmer, som de sender på TV Charlie.

Der er blandt andet programmet “10 jeg kan li`”, hvor forskellige sangere præsenterer 10 musikalske favoritter sammen med værten Ole Kibsgaard. Jeg synes det er et temmelig elendigt program. Alligevel må jeg indrømme, at jeg nogen gange stopper ved dette program, når jeg sidder og zapper på mit tv. Jeg synes det er et dårligt program, men gang på gang synes jeg også, at alt det som de sender på de andre kanaler er endnu værre.

Og nogen gange så  får man en wow-oplevelse, som man slet ikke havde forventet.

Det skete fx da Ann-Mette Elten deltog i programmet. De fleste kender Ann-Mette Elten fra gruppen “På slaget 12”, som lavede monsterhittet “Hjem til Århus“. Jeg er jo fra Jylland og jeg var 16 eller 17 år dengang “Hjem til Århus” blev udgivet. Jeg har med garanti skrålet mig hæs til dette nummer mindst en million gange … i dag synes jeg selvfølgelig, at “Hjem til Århus” er en forfærdelig sang. Jeg tror det er næsten uundgåeligt, at man får det på den måde, når man har hørt den samme sang så forfærdelig mange gange. “Hjem til Århus” er jo en meget banal popsang – og det er både en fordel og en ulempe. Man skal kun høre de første 30 sekunder – så kan ALLE synge med på resten af sangen. Men det er jo også derfor man bliver træt af den, når man har hørt den en million gange.

I programmet sang Ann-Mette Elten Puccinis skønne arie “O mio babbino caro” fra operaen Gianni Schicchi. Da jeg hørte, at hun skulle synge denne smukke arie, tænkte jeg, årh nej, nej, nej … generelt er det jo en katastrofe, når pop- eller rockmusikere tror, at de kan synge opera. Og jeg synes det er endnu værre, når operasangere forsøger at synge pop eller rock. Det lyder simpelthen af helvede til. Derfor syntes jeg selvfølgelig det var ret åndssvagt, at Ann-Mette Elten skulle synge “O mio babbino caro”.

Men, men, men … sikken en overraskelse! Jamen, jeg er stadigvæk helt mundlam, når man tænker på den oplevelse! Ann-Mette Elten har en varm og fyldig stemme – og hun ramte hver eneste tone 100 procent rent. Derudover var hendes fremførelse fuld af ro, soliditet og ømhed. Selv på de høje toner ramte hun fuldstændig plet hver eneste gang. Jeg har efterhånden hørt denne arie temmelig mange gange – og lad mig bare sige det rent ud: jeg har hørt temmelig mange professionelle operasangere, der ikke synger denne arie bare halvt så godt. Jeg sad simpelthen med åben mund og øjne så store som thekopper, mens jeg tænkte, at det kan bare ikke passe …. det er muligvis den allerbedste og den allersmukkeste “O mio babbino caro” jeg nogensinde har hørt. Jeg tror Ann-Mette Elten vinder, fordi hun ikke overdriver – nogle operasangere overdriver og så kommer resultatet let til at virke en smule hysterisk – hvilket ikke er uforenligt med teksten og handlingen. Men jeg synes, at det ødelægger skønheden i arien.

Da jeg skulle skrive dette indlæg, var jeg lige en tur omkring Youtube … og her fandt jeg saftsusme en indspilning med dette nummer. Det viser sig sørme, at Ann-Mette Elten har udgivet “O mio babbino caro” på CD i 2012. CD´en hedder “Adagio – 12 klassiske sange”. Tryk HER for at høre sangen på Youtube – jeg synes desværre ikke, at indspilningen er helt så god og vellykket, som hendes optræden på TV Charlie. Desværre. Men jeg er stadigvæk helt vildt imponeret.

Ann-Mette Elten i programmet "10 jeg kan li`" på TV Charlie.

Ann-Mette Elten i programmet “10 jeg kan li`” på TV Charlie.

Fredag d. 13. november blev Paris angrebet af terrorister – indtil videre har 132 personer mistet livet, mere end 350 blev såret og cirka 100 svæver stadig mellem liv og død. Men det er ikke den eneste tragedie, som har ramt Frankrig i den forgange weekend: lørdag forulykkede et af de franske højhastighedstog(tryk her).

Togulykke i Frankrig

Den franske ambassade i København.

Den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

10 eller 12 personer blev dræbt – sammenlignet med antallet af døde og såret efter terrorangrebet, så er 10 eller 12 personer måske relativt få. Ikke desto mindre så mener jeg, at det er en meget alvorlig togulykke. Det var en testkørsel – derfor var der ingen passagerer ombord på toget. Der var 32 personer på toget, men det var alle sammen personale. Senere er det kommet fra, at en del af disse personer var børn. Der har ikke været nogen oplysninger, hvad disse børn lavede på toget – derfor gætter jeg på, at det er børn, som har fået lov til at komme med deres forældre på arbejde.

Der var altså 32 personer på toget – 10 eller 12 personer døde under ulykke. Det er cirka 35%. Hvis man forestiller sig, at denne ulykke var sket, mens toget havde været fyldt med mennesker … det er ikke nogen rar tanke! 

Blomster uden for den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Blomster uden for den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Når der er en togulykke i Europa, hvor 10 eller 12 personer mister livet, så er det en meget alvorlig ulykke, som normalt fylder ganske meget i medierne. Når man forestiller sig, hvor mange mennesker der havde mistet livet, hvis toget havde været fyldt … og når man samtidig husker, hvor mange tusinde mennesker, der bruger de franske højhastighedstog hver eneste dag … så er det bemærkelsesværdigt, at denne ulykke kun har fået nogle få korte bemærkninger i medierne. Det skal selvfølgelig ses i lyset af terrorangrebet. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at Frankrig er ramt – ikke bare af én – men af to meget store og meget voldsomme tragedier i denne weekend.

Stakkels Frankrig.

Kampen mod terror.

Der er så mange der taler om “dem og os” – det gælder både muslimer og etniske danskere. Jeg synes det er noget sludder. Eller lad mig udtrykke det på en anden måde: selvfølgelig handler det om “dem og os” – det er altid “dem og os”. Spørgsmålet er bare, hvordan man definerer “dem og os”.

Blomster foran den Franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Blomster foran den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Kampen mod terrorisme er ikke en kamp mod alverdens muslimer – jeg synes det er allermest mærkeligt, når jeg hører om muslimer, som oplever kampen mod terror på denne måde. De ved jo – sikkert meget bedre end jeg! – hvor mange mennesker terrorgrupper som Al-Qaeda, Al Shabaab, Boko Haram eller Islamisk Stat har myrdet både i mellemøsten og i Afrika. Disse terrorister er nogle forfærdelig afstumpede, barbariske og bestialske mennesker. De har myrdet mange hvide og/eller kristne mennesker i den vestlige verden, men de har jo myrdet mange, mange flere muslimer. Derfor er det fuldstændig indlysende for mig, at det ikke er en kamp mellem den vestlige verden og de muslimske lande: det er en kamp mellem alle os som ønsker at leve i en moderne, fredelig og demokratisk verden – uanset hvilken hudfarve eller hvilken religion man har – og dem som ønsker at ødelægge vores verden. 

Kondolence fra Kurdistans demokratiske parti i Danmark. Copyright: Jens Drejer.

Kondolencebrev fra Kurdistans demokratiske parti i Danmark. Copyright: Jens Drejer.

Eksperterne siger, at hensigten med disse terrorangreb i den vestlige verden først og fremmest er at skabe splittelse, gensidig mistænksomhed og frygt. Disse eksperter har formodentlig ret – til gengæld er jeg temmelig sikker på, at resultatet bliver det modsatte. For det første tror jeg, at disse terrorangreb vil medføre et styrket internationalt militært samarbejde – kampen mod terrorisme skal være kontant, konsekvent og kompromisløs både i Danmark, i Europa og i resten af verden. For det andet er jeg lige så sikker på, at vi også vil opleve en øget solidaritet og et styrket sammenhold mellem alle os helt almindelige mennesker, som ønsker at leve i en moderne, fredelig og demokratisk verden. Jeg ser det blandt andet i kampagnen “Not in my name” – en genial kampagne, som jeg er rigtig vild med. Denne kampagne er ikke ny, men den bliver hele tiden større og stærkere.

Jeg vil slutte med at henvise til to vigtige debatindlæg fra to intelligente mænd, som jeg godt kan lide:

Tarek Hussein: IS er en trussel for ethvert frit tænkende individ

Jacob Mchangama: Det er absurd at give vesten skylden for terror.

Blomster foran den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Blomster foran den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

D. 7. januar 2015 angreb islamistiske terrorister satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked. I alt 20 personer blev dræbt og 14 blev såret(tryk her). I forbindelse med dette terrorangreb var der en del danske muslimer, som nægtede at tage afstand fra angrebet. De syntes ligefrem det var krænkende, at man forventede, at de skulle tage afstand fra det der var sket. De sagde, at så skulle man jo også kræve, at alle hvide eller kristne danskere skulle tage afstand fra Anders Behring Breikvik … 

I går – d. fredag d. 13. november 2015 – blev Paris igen angrebet af terrorister. Omkring klokken 21,45 angreb to eller tre selvmordsterrorister Frankrigs nationalstadium, hvor der var venskabskamp mellem Frankrig og Tyskland. Dette angreb mislykkedes heldigvis – man tør næsten ikke tænke på, hvor mange menneskeliv det havde kostet, hvis terroristerne havde været heldigere.

Yderligere fire cafeer eller restauranter blev angrebet. Men det værste angreb var rettet mod gæsterne på spillestedet Bataclan, hvor mere end 100 personer blev myrdet. Foreløbig(d. 14. november 2015, kl. 12,00) lyder det officielle dødstal på 128 personer og mindst lige så mange er alvorligt såret. 

For eller imod terrorisme

Jeg fulgte hele forløbet på fjernsynet. Halvdelen af aftenen og halvdelen af natten zappede jeg rundt mellem alle de forskellige nyhedsstationer. Det er jo fuldstændig sindssygt … det er absurd … det er skræmmende og uhyggeligt … og det er svært at forstå, hvad der sker og hvorfor?!

Omkring klokken 01,30 nævnte journalisten Aske Munck på DR2, at der allerede var nogle muslimer, som havde skrevet på de sociale medier, at de ikke ville tage afstand til terrorhandlingen i Paris og ikke ville fordømme terroristerne. De brugte det samme argument som tidligere og skrev, at man havde jo heller ikke krævet, at alle hvide, kristne danskere skulle tage afstand fra Anders Behring Breivik. Derfor syntes de, at det var udtryk for en urimelig forskelsbehandling og diskrimination, når man forventede, at de skulle fordømme terrorangrebet i Paris – og Aske Munck udtalte, at det argument kunne han godt forstå.

Men det kan jeg ikke. Jeg kan overhovedet ikke forstå det og jeg synes, at det er et seriøst lorteargument.

Den 22. juli 2011 angreb Anders Behring Breivik Norge. Først sprængte han en bombe i det centrale Oslo og derefter udførte han en grusom massakre på øen Utøya, hvor det norske arbeiterparti holdt sommerlejr for deres ungdomsafdeling. Anders Behring Breivik dræbte i alt 77 personer.

Efter dette angreb tog ALLE mine venner og bekendte på Facebook kraftigt afstand fra Anders Behring Breivik. ALLE skrev, at de var forfærdet over det der var sket og ALLE fordømte angrebet. Alle – uden undtagelse. Hvis der var nogen af mine venner, som havde skrevet – lige som visse muslimer gør – at de ikke ville tage afstand til angrebet, så havde jeg sørme undret mig! Der er ingen tvivl om, at hvis der var nogen af mine venner, som havde reageret på den måde, så havde jeg bedt dem om en meget, meget, meget god forklaring!

Men pointen er bare, at jeg har aldrig mødt en dansker som sagde, at vedkommende ikke ville tage afstand fra Anders Behring Breivik og hans angreb i Norge. Derfor holder muslimernes argument ikke … det er på ingen måde udtryk for hverken diskrimination eller forskelsbehandling, når man forventer, at de fordømmer de terrorangreb, som har ramt Europa i 2015. Tværtimod. For mig betyder det, at jeg har den samme forventning til muslimerne, som jeg har til alle andre mennesker. Jeg forventer, at ALLE anstændige mennesker tager afstand fra den slags handlinger. 

Vi har selvfølgelig ytringsfrihed – alle folk har lov til at mene hvad de vil og de har selvfølgelig også lov til at udtrykke deres mening offentligt. Til gengæld har jeg også lov til at mene, at mennesker som ikke ønsker at tage afstand til den slags handlinger er temmelig kyniske! Mindst 128 tilfældige og uskyldige mennesker blev myrdet i Paris i går … der er børn som har mistet deres forældre og forældre som har mistet deres børn. Der er mænd, koner og kærester, som har mistet dem som de elskede. Det er meget svært at forstå, at der er nogle mennesker, som ikke ønsker at fordømme sådan en handling. Man kan jo ikke lade være med at overveje, hvad den slags mennesker ellers mener om både det ene og det andet … 

IMG_9177

For et par dage siden kunne man læse en artikel på DR´s hjemmeside, som hed: “Grøn te skyld i leverbetændelse hos 16-årig.

En teenagepige udviklede leverbetændelse på grund af for stort indtag af den grønne drik“, skriver Kasper Madsbøll Christensen og fortsætter: “Tre kopper om dagen er åbenbart for meget. I hvert fald for en 16 årig pige, der udviklede leverbetændelse efter at have indtaget tre kopper af den grønne drik tre måneder i træk for at tabe sig.

Perchs Thehandel 2013.

Perchs Thehandel 2013. Copyright: Jens Drejer.

Problemet er bare, at artiklen er både misvisende og vildledende – men det opdager man kun, hvis man læser hele artiklen. Man skal nemlig temmelig langt ned i artiklen før der står, at det var en slankethe, som var tilsat flere kemikalier. Hvis man kun læser overskriften og de første linjer, så får man jo det indtryk, at der er tale om en helt almindelig grøn the – men det er jo slet ikke tilfældet. Derfor er denne artikel vildledende og jeg synes, det er et eksempel på dårlig journalistik!

Afslutningsvis nævnes en rapport om grøn the, hvori lægerne konkluderer, at “grøn te mestendels er en meget sikker og sund drik … ” 

Jeg synes næsten, at slutningen er det værste i hele artiklen, for den giver jo indtryk af, at man nærmest deltager i et eller andet lotteri når man drikker grøn the – mestendels er grøn the “en meget sikker og sund drik” – mestendels! – men åbenbart ikke altid. Man risikerer åbenbart, at få leverbetændelse som den 16-årige pige.

Perchs Thehandel 2013.

Perchs Thehandel 2013. Copyright: Jens Drejer.

Men vi er altså nødt til at holde fast i, at den 16-årige pige har jo ikke drukket en helt almindelig grøn the – hun har drukket en grøn slankethe og det er jo noget helt andet. Og så har hun tilmed købt den i en kinesisk netbutik. Jo mere jeg tænker over det, jo mere forvirret bliver jeg over denne artikel – det er mit indtryk, at journalisten slet ikke skelner mellem de to former for the. Og hvad er det egentlig som den omtalte rapport handler om: er det slankethe eller almindelig grøn the? Det er en meget forvirrende og vildledende artikel. Jeg synes det er meget problematisk – særligt fordi jeg kan huske, at jeg flere gange har læst lignende artikler. 

Jeg drikker selv grøn the, men jeg køber altid mit the hos Perchs gamle og velrenommerede thehandel og jeg vil da anbefale alle andre at gøre det samme – det behøver naturligvis ikke at være Perchs. Der findes jo mange gode og veletablerede thebutikker i Danmark. Mange af dem har også en webshop. Hvis man handler hos dem, så er jeg temmelig sikker på, at man ikke risikerer noget som helst. 

Jeg drikker selv tre kander grøn the om dagen – det er cirka 4,5 liter og det er selvfølgelig alt, alt for meget. Jeg har ofte forsøgt at skære ned, men det er lidt svært, for jeg elsker the!

Der er kun ét eneste problem med mit voldsomme theforbrug – jeg skal altid på toilettet om natten. Jeg er faktisk glad de nætter, hvor jeg kan nøjes med at gå på toilettet en enkelt gang. Men der jo intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget … og det gælder også overdrevet thedrikning: mandag morgen vågnede jeg nemlig omkring klokken halv fem og derfor så jeg både måneformørkelse, blodmåne og supermåne – den var da flot. Men det havde nok været mere imponerende, hvis jeg havde set da jordens skygge gled ind foran månen. 

Men jeg gik altså ikke ud for at se fænomenet – næh, jeg nøjedes med at åbne soveværelsesvinduet og tage et par billeder. Og så væltede jeg tilbage i sengen og sov videre!

Superblodmåne mandag. 28. september 2015.

Superblodmåne mandag. 28. september 2015. Copyright: Jens Drejer.

Pia Damsgaard Bach er prototypen på et menneske, som jeg virkelig, virkelig ikke kan lide!

Spies har lavet en ny reklamekampagne, som hedder “Do it for mom” – Spies giver begrebet “forældrekøb” en helt ny betydning, når de foreslår at man sender sine singlebørn på solferie. Fakta viser nemlig – hævder Spies – at lysterne stiger i forhold til solen og varmen.  Derfor – siger Spies – er der større chance for, at singlerne dyrker sex når de er på solferie og dermed er der også større chance for, at “mom” får børnebørn. 

Jeg synes ideen er sjov – men den fungerer ikke rigtig i virkeligheden og reklamen er blevet rimelig kedelig. Måske fordi den er for lang???

Men Pia Damsgaard Bach koger helt over. Hun har skrevet et blogindlæg, som hun har kaldt: “Verden i følge Spies: så taberagtigt er det at være single“. Her skriver hun, at hun ikke betragter sig selv som sippet eller nærtagende – men det må da være et udtryk for manglende selverkendelse! 

Efterfølgende er hun blevet interviewet af Ekstra Bladet(tryk her), som spørger: “Det meste humor arbejder jo netop med karikaturer og stereotyper – har singler ingen humor og selvironi?

Hvortil Pia Damsgaard Bach svarer: “Jo, det synes, jeg da i hvert fald selv, at jeg har, men problemet er for mig at se, at det her slet ikke passer (…)”

Jamen, jeg bliver helt mundlam – nej, selvfølgelig passer det ikke. Selvfølgelig er det ikke sådan singler ser ud eller lever i år 2015. Det er jo derfor det er sjovt. Spies har med garanti ikke lavet filmen, fordi de tror, at den fortæller noget om virkeligheden. Det er en reklamefilm – ikke en dokumentar! Tænk at have så lidt humor og så lidt selvironi. Tænk at være så snerpet og så sippet. Jeg er simpelthen så træt af at leve i en verden, hvor der er så mange mennesker som konstant bliver fornærmet og krænket over alting og ingenting! Hold nu op! Hvis du ikke selv synes, at du ligner personerne i filmen, jamen, så er der jo ingen grund til, at du skulle føle dig udstillet. Så handler filmen jo slet ikke om dig og så er der jo heller ingen grund til at blive krænket!

Længere nede skriver Pia Damsgaard Bach lidt om, at hun troede vi var kommet længere – at man kunne leve som single i 2015 uden at der blev peget fingre. Øhhhh, ja, men …. jeg føler da ikke, at Spies peger fingre af mig. Og det føler jeg da heller ikke, at der er andre som gør. Til gengæld så hører jeg jo jævnligt om nogen som bliver krænket, hvis familie, venner eller bekendte er så høflige at spørge om de ikke kunne tænke sig at finde en kæreste og måske at få børn …. jeg har selv været single i mange år. Alligevel har jeg selv oplevet, at der er nogen som er blevet fornærmet, når jeg har spurgt om den slags. Så kan jeg da ikke lade være med at tænke, at der er vist nogen, der ikke er helt så glade og tilfredse med at være single, som de forsøger at bilde både sig selv og alle andre ind. Hvis man ikke må stille spørgsmål og tale om at være single, så er det jo netop, at man skaber et tabu. 

Når jeg læser alt hvad Pia Damsgaard Bach har skrevet på sin blog eller udtalt til Ekstra Bladet i denne sag, så synes jeg ligefrem, at hun lyder en smule selvhøjtidelig, for konklusionen må jo være, at man kun må fremstille singler, så de er i overensstemmelse med Pia Damsgaard Bachs egen selvforståelse. Det er vist det, som man også kalder intolerance! Hvis man skal forholde sig til virkeligheden, så er sandheden selvfølgelig, at singler er lige så forskellige, som alle andre mennesker. Der er selvfølgelig også nogen som ligner personerne i reklamen. Men det er selvfølgelig helt irrelevant i denne sammenhæng, da reklamefilmen udelukkende er ment som humor. 

Jeg har selv været single i 8-9 år. Jeg har verdens kedeligste sexliv – eller sagt på en anden måde: jeg har ikke noget sexliv og jeg tror det er 9-10 måneder siden jeg har kysset nogen som helst. Jeg er heller ikke specielt lækker eller smart eller tjekket eller moderne. Alligevel føler jeg mig da ikke krænket over Spies nye reklamefilm – ikke den mindste lille bitte smule. Det er jo bare en reklamefilm, for helvede! 

I juli måned fortalte jeg om Pia Hansen, som flere gang har brugt et af mine billeder, når hun deltager i div. konkurrencer på nettet(tryk her). Men der sluttede historien desværre ikke. D. 6. august modtog jeg en mail fra en venlig person, som blot ville fortælle mig, at Pia Hansen endnu en gang havde misbrugt mit billede i forbindelse med en konkurrence – det var en konkurrence, som Bilka havde arrangeret på Facebook og denne gang havde Pia Hansen vundet. (Tryk her for at se mit blogindlæg med det originale billede). 

Bilka og Netto

Jeg begyndte med at ringe til Bilka for at fortælle dem om problemet. Jeg spurgte først om det var muligt at komme til at tale med deres jura-afdeling eller lign – men det var det ikke. Det var absolut ikke muligt. Nixen bixen!

Jeg talte med en ung mand fra deres kundeservice. Jeg fortalte ham, at Pia Hansen havde vundet denne konkurrence, men hun havde brugt et billede, som hun slet ikke har lov til at bruge. Det er mit billede og dermed er det faktisk en overtrædelse af dansk lovgivning. Den unge mand svarede, at det kunne de jo ikke holde øje med … men det er jo lidt underligt, for hele sagen om Pia Hansen begyndte jo, fordi Netto selv opdagede, at Pia Hansen ikke havde ophavsretten til mit billede, da hun brugt det i forbindelse med en af deres konkurrence på Instagram. Når Netto kan bruge tid og energi på at tjekke ophavsret, så burde det vel også være muligt for Bilka!

Jeg fortalte Bilka, at det er en grov krænkelse af min ophavsret. Dernæst er det vel også tæt på at være bedrageri, da Pia Hansen udgiver billedet for at være sit eget. Under billedet skriver hun: “familige grillhygge i fælledparken” – og det er i hvert fald løgn. Billedet stammer fra et arrangement, som var lavet af Dansk Vegetarforening. Dernæst er det da også groft over for de mange ærlige mennesker, som har deltaget i konkurrencen med deres eget billede.

Den unge mand fra Bilka var da både venlig og forstående. Han konfererede lige med Martin, som vist nok er ansvarlig for alle deres online aktiviteter, hvorefter han vendte tilbage med besked om, at nu var konkurrencen jo slut og Pia Hansen havde allerede fået sin præmie og så var de egentlig ret ligeglade …. 

Jeg har selvfølgelig meget svært ved at forstå sådan en udmelding – jeg var faktisk en lille smule chokeret. Jeg kan jo ikke forstå, at Bilka ikke en gang prøver at kontakte Pia Hansen og opfordrer hende til at returnere gevinsten. Men jeg tænkte, at Bilka var jo ikke forberedt på min opringning – måske ville de ændre holdning, når de havde tænkt lidt over sagen …. d. 12. august sendte jeg en venlig mail til Bilka for at høre om de havde ændret holdning til denne situation. Jeg modtog et autosvar, hvori der stod, at jeg ville få svar senest d. 21. august – i dag er det d. 13. september og jeg har stadig ikke hørt noget som helst fra Bilka.

Det er en meget stor kontrast til Netto, som var både venlige og meget hjælpsomme. Jeg havde en meget god dialog med Netto. Men Bilka har meldt klart ud, at de er fuldstændig ligeglade. Sikken en forskel!

Henvendelse til Politiet

Da jeg hørte, at Pia Hansen havde vundet Bilkas konkurrence, besluttede jeg straks, at jeg ville gøre hvad jeg kunne for at slæbe hende i retten. Men hvordan gør man det? Jeg har aldrig været involveret i en retssag. Jeg har heller aldrig været i en retssal. Jeg aner intet om den slags. Så tænkte jeg, at der er kun én ting at gøre – jeg er nødt til at ringe til politiet. De kan nok fortælle mig om jeg skal lave en anmeldelse eller tale med en advokat eller … eller måske noget helt andet.

Jeg kom til at tale med en kvindelig medarbejder i politiets omstilling, som bad mig om at fortælle lidt om sagen. Bagefter spurgte hun: “Havde du husket at skrive copyright?” “Nej, det har jeg ikke, men det er jo heller ikke nødvendigt. Der er jo copyright på alt.” “Nej, det er der i hvert fald ikke,” svarede hun. “Jo, det er der i hvert fald. I følge den danske lovgivning om ophavsret, så er der ophavsret på alle tekster, billeder, osv, og det behøver man ikke at skrive. Ophavsretten gælder uanset om man skriver copyright eller ej,” svarede jeg – og så var hun sur.

Men hvad er det bedste? Skal jeg lave en politianmeldelse eller hvad skal jeg gøre,” spurgte jeg.

Det kan du da godt. Du kan gøre som du vil. Det må du selv om,” svarede hun, og det var det eneste svar jeg kunne få. Jeg har en formodning om, at hun måske ikke har været uddannet politibetjent. Det er i hvert fald tydeligt, at hun ikke vidste noget om ophavsret – og det er jo fair nok. Der er jo ingen som ved alting. Men jeg ville da ønske, at hun havde været lidt mere hjælpsom. 

Så gik jeg i gang med at skrive en anmeldelse til politiet.

Samtale med Københavns retshjælp

Da jeg havde sendt anmeldelsen til politiet, blev jeg ved med at søge oplysninger om, hvad man skal gøre i tilfælde af brud på ophavsretten. Jeg faldt over en henvisning til Københavns retshjælp – dem har jeg selvfølgelig hørt om, men jeg har jo aldrig haft brug for retshjælp og derfor havde jeg glemt det igen. Men der var jo ingen tvivl om, at det var dem jeg skulle snakke med. Jeg løb straks ud af døren og skyndte mig til København. 

Hos Københavns retshjælp kom jeg til at tale med en ung dame, som straks indrømmede, at hun ikke vidste så meget om ophavsret og det er jo fair nok. Hun var meget hjælpsom og gjorde straks en stor indsats for at finde de relevante oplysninger.

I løbet af nogle få minutter kunne den unge jurist konkludere, at sagen var klokkeklar – der er ingen tvivl om, at Pia Hansen har krænket min copyright og at jeg har ret til erstatning. Men, men, men …. jeg har ikke lidt nogen økonomisk skade. Jeg er heller ikke fotograf og jeg har aldrig solgt et billede, så der er ingen fast pris på mine billeder. Derfor mente hun, at billedet reelt set har en værdi af lige præcis 0 kr og derfor kan man slet ikke føre en sag.

Jeg kunne jo godt se hendes pointe – men jeg måtte også bemærke, at så har vi jo en lovgivning omkring ophavsret, som reelt set ikke har nogen værdi for alle de mange almindelige mennesker, som lægger billeder ud på nettet. Den holdning havde hun naturligvis også forståelse for. Vi snakkede lidt om det og så endte det med, at hun henviste mig til Kunstnernes retshjælp – som jeg aldrig havde hørt om før.  

Jeg var glad og tilfreds da jeg gik fra Københavns retshjælp – selv om den unge jurist ikke kunne hjælpe mig helt så meget som jeg havde håbet, så havde hun dog fortalt mig, hvordan jeg skulle komme videre med sagen.

Samtale med Kunstnernes retshjælp

Mandag tog jeg endnu en gang til København. Hos Kunstnernes retshjælp kom jeg til at tale med en ung mand, som tydeligvis havde fuldstændig styr på alt det der med ophavsret. Jeg fortalte ham om sagen og fremlagde mine beviser i form af screenshots fra nettet, hvorefter han erklærede, at der var tale om en klar overtrædelse af ophavsretten. Der var slet ikke noget at diskutere om.

Han kunne også fortælle, at der faktisk var lagt en tarif for billeder som mit og alle de billeder som vi alle sammen lægger ud på nettet. Han kunne dog ikke huske tariffen og det snakkede vi ikke mere om, så jeg ved faktisk ikke, hvor meget det drejer sig om – men det er også underordnet. Pointen er, at man sagtens kan kræve erstatning for brud på ophavsret, selv om man ikke er fotograf eller professionel kunstner. Ophavsretten gælder for alle mennesker.

Men, men, men … endnu en gang strander sagen, for der er jo ingen som aner hvem Pia Hansen er. Der er sikkert tusindvis af kvinder i Danmark, som hedder Pia Hansen. Både fornavn og efternavn er jo helt almindelige danske navne. Jeg har et link til hendes profil på Instagram og Facebook. Men der står intet om, hvor i landet hun bor. Bilka har selvfølgelig hendes adresse – men den må de naturligvis ikke udlevere til mig og dermed falder hele sagen på gulvet. Jeg kan intet gøre. Intet!

Jeg brugte mere end en time sammen med den unge mand fra Kunstnernes retshjælp og vi var meget grundige, da vi undersøgte Pia Hansens profiler på de sociale medier, for at finde oplysninger om hendes adresse – men vi fandt absolut ikke noget som helst.

Afslutningsvis måtte den unge mand fortælle mig, at min eneste chance var politiet, for det er de eneste som har lov til at få Pia Hansens adresse udleveret fra Bilka. Den unge mand forklarede også forskellen på en erstatningssag og en straffesag – min sag er en erstatningssag. Men politiet arbejder kun med straffesager og derfor er der kun en minimal chance for, at politiet tager min sag.

Politiet vs Civilretten

D. 21. august modtog jeg svar fra politiet, som skrev: “Vi har nu visiteret din anmeldelse og fundet, at der på baggrund af din forklaring er tale om en overtrædelse af lov om ophavsret §2” – men jeg skal selv forfølge sagen via civilretten. 

Jeg ringer straks til civilretten for at spørge hvad og hvordan jeg skal gøre … det hele virker meget nemt og overskueligt, indtil jeg fortæller, at jeg ikke har en adresse på Pia Hansen. Civilretten fortæller mig, at de kan ikke efterforske sager. Det betyder, at de har ingen mulighed for at fremskaffe Pia Hansens adresse. De siger, at jeg skal ringe til Politiet og få dem til at kontakte Bilka, for at få udleveret Pia Hansens adresse, hvorefter politiet skal sende adressen til civilretten.

Så ringer jeg til politiet, hvor jeg får at vide, at de ikke efterforsker civilsager. De siger, at det er dommeren i civilretten, som skal henvende sig til Bilka. Betjenten slutter med at sige, at jeg er nødt til at presse civilretten en lille smule, jeg skal insistere, for det er altså deres job.

Så ringer jeg igen til civilretten – den medarbejder som jeg taler med fastholder, at det er politiet, som skal kontakte Bilka for at få udleveret adressen. Men bare for at være helt sikker, så vil hun lige vende sagen med en dommer. Kort tid efter ringer hun tilbage for at fortælle mig, at de er helt enige i civilretten – det er politiet som skal skaffe Pia Hansens adresse. Hun siger, at jeg skal ringe tilbage til politiet og insistere på, at de SKAL skaffe adressen. 

Civilretten hævder, at det er politiet, som skal skaffe Pia Hansens adresse og politiet siger, at det er civilretten. Og begge myndigheder siger, at jeg skal blive ved med at insistere og presse den anden ….

Jeg kan godt forstå, hvorfor politiet siger, at de ikke kan efterforske en sag, som bliver behandlet i civilretten. Samtidig kan jeg også godt forstå, hvorfor civilretten ikke kan sende en stævning, når de ikke ved hvor de skal sende den hen eller hvem de skal sende den til. Og det hele er så absurd, for Bilka har jo adressen … det burde jo være forholdsvis simpelt. 

For at være helt ærlig og fair, så må jeg lige tilføje,  at både politiet og civilretten blev ved med at understrege, at jeg endelig skulle ringe tilbage til dem, hvis jeg ikke fik modparten til at skaffe adressen. Men da jeg  havde brugt en halv dag på at ringe frem og tilbage – fra den ene til den anden – så gav jeg op, fordi det både virkede pinligt og temmelig håbløst. Det er helt klart mit indtryk, at begge parter virkelig ønskede at hjælpe – nogen gange kan man bare være så uheldig, at man bliver fanget mellem modstridende regler. Jeg tror, at det er lige præcis sådan en situation jeg er strandet i.

Jeg giver op!

Jeg tror efterhånden, at jeg har brugt omkring 25 timer på denne sag. Jeg har været i København to gange – det tager tid at komme frem og tilbage med toget. Dernæst er der også ventetid – meget ventetid – hos retshjælpen og samtalerne tager jo også tid.

Dernæst har jeg brugt en masse tid på kommunikation både via mail og telefon. Og endelig har jeg brugt en del tid på at kontakte Instagram for at få dem til at fjerne mit billede fra Pia Hansens profil – ikke bare én gang, men to gange. 

Jeg synes, at jeg har kæmpet for min sag, men nu må jeg erkende, at jeg ikke kan gøre mere – alle er enige om, at Pia Hansen har overtrådt §2 i loven om ophavsret. Men jeg kan ikke gøre noget som helst. Det betyder, at loven om ophavsret ikke har nogen rigtig betydning. Hvis folk ikke skriver navn og adresse rundt omkring på alle deres profiler på de sociale medier – og det er der jo ingen som gør! – så er der ingen som kan forhindre dem i at bruge og misbruge andre folks værker. 

Pia Hansen misbruger mit billede. Hun udgiver det for at være sit eget og hun tjener(vinder) penge på det – hun krænker min ophavsret, men det er da også en grov krænkelse af de mange ÆRLIGE mennesker, som deltager i disse konkurrencer. Man kan vist godt sige, at Pia Hansen har vundet i dobbelt forstand – det er virkelig langt ude. 

Sådan vinder man lige en rejse for to ...

Sådan vinder man lige en rejse for to …

Nu er Tivoli-sæsonen lige ved at være slut. Der mangler vist et par enkelte koncerter, men jeg kommer ikke til flere koncerter i denne sæson. Derfor er det et passende tidspunkt at fortælle om en beslutning, som jeg har taget – jeg bliver selvfølgelig ved med at skrive om koncerter og lignende oplevelser, men jeg vil ikke længere giver stjerner og det er der flere grunde til. 

I løbet af de sidste par år, har jeg fået en del kritik, fordi der er nogen som synes, at jeg giver alt for mange stjerner. Hmmm … måske har kritikerne ret. Måske ikke. Det kommer nok an på synsvinklen. De musikere som spiller i fx Tivolis Koncertsal er jo enormt dygtige. Derfor burde de jo altid ligge i den øverste halvdel af skalaen – og det synes jeg også at de gør. Derfor synes jeg ikke selv jeg giver for mange stjerner. Jeg synes selvfølgelig selv, at jeg giver lige præcis det antal stjerner, som musikerne fortjener.

Men der er selvfølgelig også det aspekt, at jeg ikke selv er musiker. Jeg spiller ikke noget instrument og jeg kan ikke læse noder. Det betyder, at når jeg anmelder en koncert, så er det mere en slags helhedsoplevelse – hvorimod de professionelle anmeldere udelukkende anmelder musikernes præstation – og det er de meget bedre til end jeg er. Denne forskel er ret vigtigt. Selv om det er en helt anden musikgenre, så kan jeg ikke lade være med at tænke på Thomas Treo fra Ekstra Bladet. Han bliver gang på gang kritiseret, for at være for negativ. Jeg tror, at denne kritik ofte skyldes manglende forståelse for en anmelders job. Når folk er til koncert, så er de ofte berusede, de er glade  og i godt humør, og de fester sammen med deres venner … og bagefter kan de ikke forstå, at Thomas Treo skriver en negativ anmeldelse. Men Thomas Treo anmelder ikke publikums fest eller deres gode humør. Han anmelder udelukkende musikernes præstation og deres optræden. Når folk kritiserer Thomas Treo, så er det ofte, fordi de tænker tilbage på en fed fest, men Thomas Treo forholder sig udelukkende til det der skete på scenen! De forholder sig simpelthen til to meget forskellige oplevelser.

Pointen er, at jeg er i samme båd som det publikum jeg lige har skrevet om – jeg kan ikke anmelde musikernes præstationer, som en professionel anmelder. Og det har jeg heller ikke lyst til. Jeg skriver udelukkende om hvor vidt jeg har haft en god oplevelse og en hyggelig aften.

Sjovt nok, så har jeg også oplevet at få kritik fordi jeg gav for få stjerner – selv om der er forskel på at være blogger og at være anmelder, så er der også nogle ligheder: begge er nødt til at være helt hundrede procent ærlige. Det er den eneste raison d`être for både en blogger og en anmelder. Hvis jeg har lyst til at give fem stjerner, så nytter det ikke at give seks stjerner blot for at tilfredsstille andre mennesker!

Thomas Treo skal heller ikke skrive hvad andre mennesker mener – hans job er udelukkende at skrive om sin egen mening. Hvis nogen er utilfredse med det, så var det jo mere konstruktivt at de skrev om deres egen oplevelse i stedet for at bruge alt deres energi på at kritisere Thomas Treo!

Nu holder jeg op med at uddele stjerner – men jeg er selvfølgelig forberedt på, at det giver nogle andre problemer. Jeg havde nogle meget sjove oplevelser, før jeg begyndte at give stjerner. Jeg talte nogen gange med folk som sagde:

“Nå Jens, jeg læste din blog og det var vist en rigtig god koncert.”
“Næh, det var det egentlig ikke.”
“Jamen, du skrev da, at det var en god koncert?”

Ovenstående dialog har jeg oplevet rigtig mange gange! Når man skriver en venlig og diplomatisk anmeldelse, så er der mange som ikke opdager, at der måske er nogle små, diskrete forbehold. I denne sammenhæng har stjerner en meget praktisk funktion. Når man bruger både tekst og stjerner, så har man mulighed for at sige det samme på to forskellige måder og det kan være en stor fordel.

Er det så ikke lidt dumt, at jeg dropper de der stjerner? Måske! Men jeg dropper stjernerne, fordi jeg ønsker at sende et signal om, at jeg ikke er anmelder. Jeg er blogger og det er jo noget helt andet.

Tivolis Koncertsal - august 2015.

Tivolis Koncertsal – august 2015. Copyright: Jensdrejer. 

I aftes havde TV-Avisen eller Nyhederne et indslag om tørke i Zimbabwe – og samtidig kæmper man mod klimaforandringer og stigende vandstand i havene.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det ene problem burde være løsningen på det andet!

Nogen vil straks sige, at det kan ikke lade sig gøre – jeg siger, at vi lever i 2015. ALT kan lade sig gøre. ALT. Men der er selvfølgelig nogle ting, som er nemmere end andre. Og nogle gange er der brug for både energi og stædighed, for at få tingene til at lykkes! Jeg ved, at halvdelen af Europa får deres gas fra det nordlige Rusland. Det bliver sendt til Europa via rørledninger som må være mange tusinde kilometer lange. I Mellemøsten fragter man også olie fra olieboringerne til de store havnebyer via olierør. Så  burde det sandelig også være muligt – og mindre farligt – at transportere vand!

Der er selvfølgelig forskel på saltvand og ferskvand – men i dag kan man jo rense toiletvand og bruge det som drikkevand. Så kan man vel også rense havvand … det kan da ikke være så svært.

Hvis man skal vande hele Afrika, så vil det naturligvis kræve nogle enorme mængder vand … men det er jo helt perfekt. Over hele verden giver det jo problemer, at havene stiger. Jeg tror der skal fjernes mange milliarder tons vand, hvis man skal have vandstanden i verdenshavene til at falde bare en halv centimeter. Det er jo helt perfekt, for det vil også kræve mange, mange milliarder tons vand, hvis man skal udrydde alt tørke i Afrika. Og Sydeuropa. Og det sydlige USA.

Og økonomien …. lige nu bruger verdenssamfundet mange milliarder på nødhjælp i Afrika. Og man bruger vist lige så mange milliarder på at bygge diger og dæmninger for at beskytte den vestlige civilisation mod oversvømmelser, fordi klimaforandringerne får verdenshavene til at stige.

Hvis man nu brugte nogle milliarder på at vande Afrika, så ville der måske ikke længere være brug for nødhjælp. Og så kunne man måske holde vandstanden i havene stabil, så det ikke var nødvendigt at bygge diger og dæmninger. På denne måde kunne det måske ligefrem blive en god forretning ….

Og ulemperne? Jeg tænker på, om sådan et projekt måske kunne ændre havstrømmene? Det ville ikke være så heldigt, for disse havstrømme har jo en afgørende betydning for klimaet på jorden. Man kan i hvert fald ikke bare suge tonsvis af havvand op ét sted – opsugningen skal nok fordeles hele vejen rundt om Afrikas kyst.

Hvis man kunne vande hele Afrika, så ville det også betyde at meget mere vand fordamper og vand som fordamper fortætter sig oppe i luften, hvor det skaber skyer og dermed også mere regn ….  

Jeg tror faktisk, at det kunne lade sig gøre … det burde da være muligt! Jeg ved jo godt, at det lyder som galimatias – men det er vel ikke mere tosset end den gang man begyndte at sende raketter ud i rummet. 

Jeg synes der var ekstremt mange mennesker, som opførte sig meget barnligt efter valget – de opførte sig jo som om, at jorden var ved at gå under bare fordi blå blok vandt valget 2015. Men her i Danmark har magten jo altid svinget mellem højre og venstre side i folketingssalen – derfor burde resultatet ikke komme som nogen overraskelse og derfor synes jeg, at den opførsel er både barnlig og hysterisk – og det er jo lige så slemt, når det er rød blok som vinder. Det er fuldstændig det samme!

SF i Copenhagen Pride 2015.

SF i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg synes det er en fordel, at magten skifter på den måde. Når rød blok sidder på magten, så rykker de det danske samfund en lille smule i den ene retning og når blå blok sidder på magten rykker de det danske samfund en lille smule i den anden retning – på den lange bane bliver resultatet et samfund, der er bygget på et kompromis mellem de to vælgergrupper og på den måde kommer vi tættest på et samfund, som flest mennesker kan leve med. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er et stort problem for de mennesker, som ikke accepterer at der er andre mennesker, som har andre holdninger end dem selv. Men så ønsker man jo ikke et demokratisk samfund – så ønsker man et diktatur, hvor det enten er den ene eller den anden fløj, som sidder på magten. Eller måske ligefrem et ét-parti-system som i Kina eller Nordkorea.

Tonen i valgkampen

Der var mange som klagede over, at valgkampen var for brutal og tonen var for hård – det er mit indtryk, at det er et argument der primært bliver brugt, når modstandernes fløj siger noget skarpt, som man ikke bryder sig om, mens man meget bekvemt overser, at den fløj man selv støtter er lige så grov. Derfor har jeg meget svært ved at tage det der klynkeri alvorligt. Derudover er det jo også et udtryk for visse menneskers manglende hukommelse – valgkampen i 2015 var på ingen måde mere hård eller brutal end tidligere – hvilket heldigvis blev pointeret af flere af de ældre politiske journalister og kommentatorer. Sidst – men ikke mindst! – så handler det sandelig også om folks eget perspektiv: nogle mennesker er mere negative end andre mennesker. Det påvirker også deres synsvinkel. Der er nogle mennesker, som udelukkende fokuserer på det negative. De kan aldrig se noget positivt i noget som helst.

Enhedslisten i Copenhagen Pride 2015.

Enhedslisten i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg oplevede en meget venskabelig, forsonlig og imødekommende valgkamp: SF og Dansk Folkeparti indgik en aftale om at ændre dagpengene. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lavede en aftale om at sikre flere folkeafstemninger om EU. Jeg har aldrig oplevet, at så mange partier indgik så mange aftaler på tværs af de traditionellem partiskel. Uanset om disse aftaler holder eller ej, så er de i hvert fald udtryk for en vilje til at skabe dialog og samarbejde, som jeg synes er både vigtig og værdifuld.

Politikerne i valgkampen

Jeg synes, at jeg lærte mange af politikerne bedre at kende og det er endnu en grund til, at jeg synes det var en rigtig god valgkamp. Men det betyder selvfølgelig også, at jeg ændrede holdning til mange politikere!

Jeg syntes(datid!), at Søren Pape var en meget sympatisk politiker – men jeg har da aldrig oplevet en politiker sige så meget sludder i en valgkamp. Da han medvirkede i programmet “Mød partierne” på DR, kunne han dårligt åbne munden uden at modsige sig selv. Det var ekstremt pinligt og jeg mistede enhver sympati for Søren Pape.

Venstre i Copenhagen Pride 2015.

Venstre i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Før valgkampen syntes jeg, at Morten Østergaard var en intelligent politiker, der var lidt kedelig, anonym og tilbageholdende. Men i løbet af valgkampen blev det jo helt tydeligt, at Morten Østergaard er en virkelig skøn og sympatisk mand med en god og jovial humor. Uanset hvilket program Morten Østergaard deltog i, så formåede han altid at tilføre debatten lidt humor og en smule godt humør. Jeg blev så vild med Morten Østergaard, at jeg så de fleste af de udsendelser, som han medvirkede i. Jeg har svært ved at se de Radikale som Danmarks største parti og det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg tror Morten Østergaard kunne blive Danmarks bedste statsminister nogensinde! 

Og så opdagede jeg endelig hvorfor jeg ikke kan holde at høre på Simon Emil Ammitzbøll – det er jo fordi han aldrig taler. Nej, Simon Emil Ammitzbøll lyder altid som en arrig puddelhund der gør og har lyst til at bide en eller anden.

Lars Løkke Rasmussen og blå blok vandt valget 2015

Lars Løkke Rasmussen og den blå blok vandt valget – og det er et resultat, som jeg er glad og tilfreds med. For det første ved vi, at magten altid skifter, så det var jo kun et spørgsmål om tid. For det andet, så har jeg aldrig været særlig vild med Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet var nødt til at tabe valget – det var den eneste mulighed for at slippe af med Helle Thorning-Schmidt.

Når jeg kritiserer Helle Thorning-Schmidt, så får jeg altid at vide, at det er jo bare fordi hun er en kvinde, der ser godt ud – og det kan jeg ikke tåle, fordi jeg er en mand. Jeg er en mand og derfor gælder min holdning ikke. Jeg er en mand og derfor har jeg slet ikke lov til at have en holdning til landets statsminister. Jeg er en mand … og derfor mistede jeg lige min ytringsfrihed? … eller hvad? Sikken en tolerance!

Liberal Alliance i Copenhagen Pride 2015.

Liberal Alliance i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Helle tabte valget. Helle forlod posten som formand for Socialdemokratiet – og Mette Frederiksen blev ny formand. Derfor er valget 2015 det bedste valg nogensinde og jeg var jublende lykkelig. Jeg kunne – og kan – slet ikke forestille mig et bedre resultat.

Mette Frederiksen blev min personlige favorit under valgkampen i 2005. Jeg syntes hun virkede meget intelligent, velformuleret, dynamisk og dødhamrende skarp. Derfor blev hun straks en af mine favoritter blandt de danske politikere. Mogens Lykketoft tabte valget i 2005 og valgte efterfølgende at forlade posten som formand for Socialdemokratiet. I den forbindelse blev Mette Frederiksen opfordret til at stille op, men det ville hun ikke. Hun svarede, at hun ville ikke kandidere til formandsposten i Socialdemokratiet, før hun havde en vis ministererfaring. Jeg var meget skuffet over, at hun ikke ville stille op og samtidig dybt imponeret over den meget kloge og meget intelligente begrundelse. Det betød selvfølgelig, at jeg blev endnu mere vild med Mette Frederiksen!

Mette Frederiksen og rød blok vinder næste gang

Mette Frederiksen vidste, at hun ikke havde de fornødne kompetencer til at være formand for Socialdemokratiet – og forhåbentlig statsminister – uden ministererfaring. Gid Helle Thorning-Schmidt havde haft lige så meget selverkendelse. Jeg synes slet ikke, at hun førte socialdemokratisk politik – Ritt Bjerregaard udtrykte mere eller mindre den samme holdning, da hun startede “Den røde skole” og Mette Frederiksen fulgte trop med de “10 teser” om socialdemokratiske kerneværdier. Endnu en gang måtte jeg klappe i mine små hænder af glæde og begejstring!  

Socialdemokraterne i Copenhagen Pride 2015.

Socialdemokraterne i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Da Mette Frederiksen overtog formandsposten udtalte hun klart og tydeligt, at hun ønsker at fortsætte partiets nuværende politiske linje – men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det skal hun jo sige. Men mener hun det? Jeg tror ikke på det. Jeg er overbevidst om, at der vil komme markante ændringer. Da Mette Frederiksen var minister lavede hun selvfølgelig også nogle ting, som jeg ikke brød mig om … der er naturligvis ingen mennesker, som er fuldstændig enige om alting. Dernæst skal man også huske, at en minister er ikke en enevældig diktator. En minister er bundet af en masse love og regler. Men en minister er også nødt til at indgå en masse kompromisser for at gennemføre noget som helst i Folketinget – det gælder både kompromisser i sin egen blok, men til tider også hos oppositionen.

Jeg tror, at Mette Frederiksen bliver en god og stærk leder for Socialdemokratiet. Derfor er jeg også helt sikker på, at Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og den røde blok vinder valget næste gang. Og jeg er overbevidst om, at Mette Frederiksen bliver en formidabel statsminister! 

ALTERNATIVET og Josephine Fock

Helle Thorning-Schmidt blev væltet og Mette Frederiksen blev ny formand for Socialdemokratiet. Men det er – efter min mening – ikke det eneste positive der skete ved valget 2015. Jeg er også glad for, at Alternativet fik så mange stemmer, at de kom ind i Folketinget.

Alle som følger bare en lille smule med i den offentlige debat ved, at Uffe Elbæk er en visionær mand med store tanker. Men der er langt fra at være politisk kandestøber til at være politiker – og jeg synes, at Uffe Elbæk var en temmelig skuffende kulturminister. Som kulturminister gik hans overordnede strategi vist ud på, at alle gamle kunstformer – som fx opera og klassisk musik – skulle skrottes til fordel for alt det som var nyt, alternativt og amatøragtigt. På den måde mener jeg lige frem, at Uffe Elbæk fik gravet en kløft mellem det der var “finkulturelt” og det som var “underground” … og hvad blev der så ud af alle Uffe Elbæks store tanker? Ikke ret meget. Heldigvis!

Da Uffe Elbæk forlod kulturministeriet gik der ikke lang tid, før han også forlod de Radikale – og pludselig lancerede han så Alternativet. Jeg indrømmer, at jeg ikke troede på det. Jeg tænkte, at det er jo ikke andet end varm luft – som sædvanligt. Jeg kunne da godt høre, at der var mange gode ideer. Til gengæld syntes jeg, at der var meget lidt realisme.

ALTERNATIVET i Copenhagen Pride 2015.

ALTERNATIVET i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Et af de markante forslag fra Alternativet er nedsættelse af arbejdstiden. Kritikerne siger, at det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet. Hold nu op! Alt kan lade sig gøre! Hvis man vil! Der var en gang, da alle arbejdede om lørdagen. Men det blev ændret. Så kan man selvfølgelig også sætte arbejdstiden ned i 2015. De kritikere som forsøger at overbevise folk om, at det er umuligt, det er jo først og fremmest de erhvervsledere som lever af andre menneskers arbejdskraft. Men jeg tror godt det kan lade sig gøre og jeg tror også – lige som Alternativet – at det vil være en fordel for samfundet. Erfaringerne viser jo klart og tydeligt, at folk er mere effektive, når de får kortere arbejdstid. Det vil også medføre mindre stress og sygdom – mange vil sikkert også have lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension.

Samtidig er forslaget jo også et klart budskab om, at Alternativet sætter menneskelig sundhed og velfærd højere end økonomisk vækst. Det er bestemt også en tankegang, som jeg bifalder.

Kort sagt – jeg synes der er masser af fornuft, masser af gode tanker og gode ideer i Alternativets program. Men jeg synes, at der mangler jordforbindelse og realisme. Alternativet ønsker nogle næsten revolutionerende ændringer i vores samfund og det virker som om, at Uffe Elbæk tror man kan opnå disse ændringer ved at sidde i rundkreds og snakke om tingene – hvilket jeg finder meget naivt!

Josephine Fock fra Alternativet til Copenhagen Pride 2015.

Josephine Fock fra Alternativet til Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Men, men, men … Uffe Elbæk har et trumfkort og hun hedder Josephine Fock. Hun virker som en enormt klog, charmerende og sympatisk kvinde, der virkelig har en dyb forståelse for samfundets menneskelige, økonomiske og politiske strukturer. Jeg oplever Josephine Fock som dybt troværdig og jeg er ret vild med hende. Jeg oplever også, at hun er exceptionelt god til kommunikation – hun er god både til at lytte og til efterfølgende at give et svar, som faktisk har en vis relevans i forhold til spørgsmålet – og det er jo lige præcis dén evne, som mange danske politikere mangler! Når journalisterne spørger i øst, så svarer politikerne i vest! Men sådan gjorde Josephine Fock aldrig – derfor oplevede jeg, at Josephine Fock var langt mere seriøs og langt mere troværdig end de fleste danske politikere!

Josephine Fock er en af mine nye politiske favoritter og på grund af hende, så er jeg også begyndt at tro på Alternativet. Jeg har lyst til at skrive – og nu gør jeg det! – at Alternativet er som “Fornuft og følelse” af Jane Austen. Uffe Elbæk er følelse og Josephine Fock er fornuft. Det er lige som yin og yang – og jeg tror, at et stærkt parti har brug for begge dele. Der er brug for en person, som kan tænke store tanker – men der er også brug for en person, som kan holde hovedet koldt og bevare jordforbindelsen.

Kære læser – for at undgå misforståelser vil jeg gerne have lov til at fortælle dig, hvad man kan se på billederne i dette indlæg. Midt i billedet ser man et lille halvmåneformet græsplane. Der står tre banke langs plænens ene bue. Midt på konvekse yderkant står et gammelt træ. Derudover er der to brede grusbelagte stier – en på hver side af den lille plæne. Endelig kan man se Tivolis koncertsal bagest i billedet. 

Tivoli - august 2015.

Tivoli – august 2015. Copyright: Jens Drejer.

Når der er koncert i Tivolis Koncertsal, så er der som regel en temmelig lang kø – ofte starter køen nogenlunde på det samme sted som jeg stod, da jeg tog det nederste billede i dette indlæg. Hver evige eneste gang går køen direkte over den lille græsplæne – køen går ikke ad grusstien på højre side af den lille græsplæne. Køen går heller ikke på venstre side af den lille græsplæne. Nixen bixen – køen går altid lige tværs over. Altid. Og det drejer sig ikke bare om nogle få mennesker, nej, bortset fra de første 70 eller 80 personer i køen, så spadserer resten af publikum tværs over denne græsplæne, hver eneste gang der er en af de såkaldte abonnementskoncerter i koncertsalen. Når der er betalingskoncert bruger man en anden indgang.

Jeg kan ikke forstå det – I don´t get it. Hvorfor skal man absolut vade hen over den stakkels græsplæne, hver eneste gang der er koncert, når der er to brede, grusbelagte stier som ville være oplagte at bruge i stedet for? Sidste år forsøgte jeg to gange at foreslå de andre i køen, at man kunne træde et par skridt enten til den ene eller den anden side … mit forslag blev mødt med kold tavshed.

Tirsdag aften var jeg til koncert med the Norwegian National Youth Orchestra – som sædvanlig begyndte køen præcis det sted, hvor jeg stod, da jeg tog billedet nederst i dette indlæg. For én gangs skyld fulgte køen faktisk grusstien på venstre side af græsset. Men kun til køen nåede forbi træet – så gik køen tværs over græsset og ind mellem bænkene, hvorefter køen fortsatte ad stien på højre side af græsset. Jeg synes det er helt vildt mærkeligt. Og det kan da ikke passe, at jeg er den eneste der undrer sig?! Er det mon fordi folk står og sover? Eller er det måske fordi folk slet ikke ser hvor de går? Eller er de bare ligeglade?

Der er sikkert nogle læsere, som gerne ville se billeder af dette besynderlige fænomen – og det kan jeg da godt forstå. Men der er måske nogen som ville blive krænket, hvis de opdagede, at de selv var med på et billede som blev brugt til at illustrere et eksempel på irrationel og uhensigtsmæssig adfærd. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke vil tage billeder af køen. 

Tivoli - i baggrunden kan man se Tivolis Koncertsal.

Tivoli – i baggrunden kan man se Tivolis Koncertsal. Copyright: Jens Drejer.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: