You are currently browsing the category archive for the ‘Dyrevelfærd’ category.

“Modige mænd løber fra hidsige tyre i Pamplona” – sådan beskriver DRs journalist Anna Nyvang Poulsen det årlige tyreløb i Pamplona. På den måde er hun med til at glorificere en af de allerværste former for dyremishandling. Det er så ekstremt ondskabsfuldt og modbydeligt. Disse mennesker er bestemt ikke modige. De er idioter – og det samme er Anna Nyvang Poulsen!

http://www.dr.dk/nyheder/udland/billeder-modige-maend-loeber-fra-hidsige-tyre-i-pamplona

Reklamer

Der er altid noget nyt i Tivoli – hvert år er der nye forlystelser, nye arrangementer eller andet. Kyniske mennesker siger, at de forsøger jo bare at tjene flere penge. Ja, naturligvis – det er jo den vigtigste opgave for enhver erhversleder. Man kan ligefrem sige, at det er den primære opgave for ALLE ansatte i Tivoli – og enhver anden virksomhed. Ikke destomindre så er de årlige fornyelser til stor glæde for alle os, som kommer i Tivoli mange gange om året.

Høns i Tivoli.

Høns i Tivoli – det er ikke okay.

I år har Tivoli fået høns. Til venstre for Tivolis koncertsal har man indrettet et lille grønt afslapningsområde; der er en del grønne planter, hønsegård og en overdækket søjlegang med bænke, hvor man kan sidde og hygge sige. Det er ret flot. Og der er vist ingen tvivl om, at det er populært. Torsdag aften var jeg til koncert i Tivolis Koncertsal. Der var en lang kø foran indgangen. Mens køen sneglede sig af sted, kunne man slet ikke undgå at høre, hvordan mange mennesker gav udtryk for deres begejstring. Det var også tydeligt, at det virkede som et trækplaster på publikum i pausen.

Jeg er ikke begejstret; hønsene har fået et flot hønsehus, der ligner et græsk tempel. Jeg er da også sikker på, at de bliver passet med mad og rent vand, så mange andre høns ville blive grønne af misundelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Tivoli har forsøgt at skabe et hyggeligt afslapningsområde og samtidig give hønsene det bedst mulige liv! Men …

For det første, så synes jeg egentlig ikke, at hønsegården er specielt stor til disse høns. Jeg tror heller ikke den er for lille – men jeg synes, at den er lige på grænsen! Det er jo ikke burhøns. I hvert fald ikke sådan i traditionel forstand. For det andet – jeg er jo opvokset på landet. Vi havde ikke høns, men det havde mine bedsteforældre. De fortalte altid, at det var vigtigt med grønne buske til hønsene – høns er vist ikke så kloge. Hvis de har et par grønne buske, som de kan løbe rundt om, så føler hønsene, at de har fået en hel skov. Mine bedstforældre påstod også, at høns elsker brændenælder og mælkebøtter. Jeg ved ikke om det er sandt – men jeg synes i hvert fald, at forholdene i hønsegården er temmelig uinspirerende. Jeg er overbevidst om, at hønsene hellere ville have mælkebøtter og brændenælder end et græsk tempel.

Høns i Tivoli.

Høns i Tivoli – jeg er imod!

Men jeg synes det mest afgørende er, at HØNS HØRER IKKE HJEMME I TIVOLI! Til daglig går det vel fint nok. Men når der er fyldt med larmende mennesker i weekenderne, så må det være stressende for hønsene. Og det værste er naturligvis fredagsrock, hvor der ikke bare er fyldt med støjende og berusede mennesker, men også et lydniveau op til 65 decibel(læs her). Jeg har ikke ondt af naboerne, som selv har valgt at bosætte sig ved siden af Tivoli. Jeg har heller ikke ondt af ænder og svaner, som bare kan flyve deres vej. Men hønsene er fanget i hønsegården – jeg synes absolut ikke, at det er okay. 

Men man kunne måske forestille sig, at hønsene bliver fjernet, inden der er rockkoncert? Der var rockkoncert i den lille pavilon ved siden af Tivolis koncertsal, mens vi ventede på at komme ind i salen, så i dette tilfælde er svaret i hvert fald nej. Men måske bliver hønsene fjernet, inden der er Fredagsrock? Jeg ved det ikke, men jeg har svært ved at forestille mig det. Og hvis de bliver flyttet fra det ene sted til det andet hele tiden, så er det formodentlig også noget som giver dyrene stress!

Men hvad ved jeg om  høns og deres hørelse? Ingenting! Hvad siger forskerne?

Bjarne Bråstad er professor i etologi ved Universitetet for miljø- og biovitenskap i Norge. Han har fortalt videnskab.dk(læs her), om forsøg med musik og bondegårdsdyr, som grise og høns. Han fortæller, at “deres stressniveau forøges, når man spiller rockmusik for dem.

I Tivoli spiller man ikke bare rockmusik. Man spiller rockmusik med 65 decibel. Vi er nok mange som husker okapien i Zoologisk have, som døde af stress pga. en operakoncert. Fredagsrock i Tivoli er naturligvis på et helt andet niveau, som er meget, meget værre. Jeg synes ikke, at det er okay!

Årets nyhed i Tivoli er høns!

Årets nyhed i Tivoli er høns!

Jeg bryder mig ikke om, at mennesker slår mennesker ihjel.
Jeg bryder mig ikke om, at mennesker slår dyr ihjel.
Jeg bryder mig ikke om, at dyr slår dyr ihjel.

Dette er forhåbentlig ikke nogen overraskelse for mine venner. Derfor burde det naturligvis heller ikke være nogen overraskelse, at jeg er imod aflivningen af girafungen Marius …. alligevel er der mange “venner” blandt alle de mennesker, som har kaldt mig latterlig, hysterisk, overfladisk og idiot i løbet af de sidste par dage. Hvilket jeg faktisk er både såret, fornærmet og temmelig krænket over.

Jeg forstår godt de argumenter, som man bruger til at forklare, hvorfor Marius blev dræbt. Jeg har et andet princip, som siger, at man aldrig må slå ihjel – undtagen i ganske få tilfælde, hvor hensigten er at formindske smerte og lidelse. Det er selvfølgelig disse to principper som kolliderer i debatten om giraffen Marius. Nogen gange kan man overbevise andre om, at man har ret. Andre gange kan man ikke … men det er i hvert fald helt sikkert, at man kan ikke overbevise nogen som helst om noget som helst, når man først har kaldt dem for idioter. Derudover er det simpelthen bare uhøfligt. Det er uforskammet. Og det er egentlig min primære grund til at være imod sådan en adfærd.

Derfor er jeg selvfølgelig også imod alle dødstruslerne imod Bengt Holst og hans familie. Jeg håber, at samtlige afsendere blive afsløret og straffet. Jeg vil heller ikke skrive under på, at Bengt Holst skal fyres. Han følger jo bare systemets spilleregler. Hvis han bliver fyret, så kommer der bare en anden direktør som følger det samme system. Jeg tror det er bedre at kæmpe for at ændre systemet og den måde som de zoologiske haver i Europa fungerer på.

Jeg har ingen romantiske forestillinger om den vilde natur. De vilde dyr æder hinanden, selv om jeg ikke bryder mig om det. Men jeg mener det er meningsløst, at henvise til naturen og forsvare aflivningen af Marius med henvisning til naturens fødekæde. På den måde sammenligner man jo den vilde natur med zoologiske haver, selv om det er to helt forskellige ting. Hvis moderne mennesker ikke kan se forskel, så har zoologisk have opnået præcis det modsatte af dét, som de selv hævder, der er deres hensigt og deres eksistensberettigelse. Hvis zoologisk have skal afspejle naturens egen fødekæde, så skulle man jo vælte alle burene i zoologisk have og lade alle dyrene løbe rundt og æde hinanden. Men det er en tanke, som der formodentlig ikke ret mange mennesker der ville støtte … i løbet af ganske få dage ville der jo ikke være mange dyr at se på.

Men det værste i debatten om Marius – og mange andre offentlige debatter – er tonen og mentaliteten. Hvis man skal føre en saglig og seriøs debat, så er det nødvendigt, at begge parter lytter og forholder sig til hinandens argumenter; derefter kan man komme med sine modargumenter og sine egne holdninger. Men det er jo slet ikke sådan den offentlige debat fungerer – nej, i stedet for handler det om at håne og latterliggøre og krænke hinanden med skældsord. Jeg forstår det ikke. Jeg tror nemlig ikke på, at man ændrer ret meget med sådan en debatform. Tværtimod. Jeg tror det vigtigste våben i enhver debat er evnen og vilje til at lytte oprigtigt til sin modstander; dernæst er det helt afgørende, at man kan forstå modpartens holdning, selv om man ikke er enig. Det er desværre mit indtryk, at det kræver mere tolerance end de fleste mennesker besidder. Og der skal slet ikke være nogen tvivl om, at min kritik gælder begge parter i debatten om Marius.

De fleste ønsker hverken at lytte til deres modstandere eller at argumentere for deres egne synspunkter. De fleste ønsker bare at håne, krænke, såre og nedgøre deres modstandere. Det er en temmelig ubehagelig og meningsløs debatform. I løbet af de sidste par dage har jeg selv deltaget i debatten om Marius. Jeg føler mig efterhånden temmelig verbalt forslået og derfor magter jeg ikke mere. Hvis man tillader sig at have en holdning som afviger fra den offentlige mening, så bliver man nærmest helt fredløs. Jeg synes det er temmelig ubehageligt at se, hvordan alle mennesker straks mister enhver selvbeherskelse og den civiliserede tone forsvinder som dug for solen.

Dette indlæg er ment som min sidste kommentar til denne debat. Derfor vil jeg heller ikke besvare eventuelle kommentarer til dette indlæg.

Marius

“Grønt på grillen” er en lækker ny kogebog fra Anima; dyreværnsgruppen Anima er primært blevet kendt for deres indædte kamp mod Kopenhagen Fur og dansk pelsavl. Med mellemrum er der nogen af mine venner som spørger, hvilket metoder Anima bruger….. var Anima involveret, da nogen forsøgte at sætte ild til Kopenhagen Fur for nogle år siden? Har Anima været med til at slippe mink løs i den danske natur? Jeg kan godt forstå, at folk spørger, men jeg er 100% overbevidst om, at svaret er NEJ. Når det kommer til lov og ret, så ligger jeg meget langt til højre. Jeg ville bestemt ikke lave reklame for Anima, hvis jeg havde mistanke om, at de var involveret i noget ulovligt.

Og så vil den kvikke læser udbryde: hov, hov, Jens – Anima er for nyligt blevet dømt for ulovlig indtrængning på minkfarmene. Nej, det er Anima faktisk ikke. Men en enkelt aktivist med tilknytning til Anima, samt 3 involverede journalister, er dømt i forbindelse med de optagelser der blev lavet til programmet Operation X ’pels på vrangen’, som blev sendt i oktober 2009(tryk her for at se video). Det er rigtig ærgerligt – disse aktivister har jo ikke ødelagt noget. De har ikke begået nogen form for hærværk på minkfarmene. Man er trængt ind på disse farme, fordi det er den eneste – DEN ENESTE! – mulighed for at dokumentere de særdeles horrible forhold i den danske minkavl. Under aktionerne var de så forsigtige og diskrete, at de ikke efterlod det mindste spor. Minkavlerne opdagede slet ikke at der havde været besøg, før de blev præsenteret for alle billederne og de skjulte optagelser. På den måde har de involverede bevidst, at deres aktion ikke havde til hensigt at skade nogen eller noget som helst; de har udelukkende ønsket at sætte fokus på dyrenes elendige forhold. Derfor er det ikke nogle aktiviteter som støder min moral – tværtimod!  

Men det er vigtigt at bemærke, at Anima er ikke direkte involveret i denne sag; til gengæld kører Anima deres egen kamp mod Kopenhagen Fur og den danske pelsindustri. Takket være Animas indsats, så har den danske befolkning fået øjnene op for problemerne i minkindustrien og modstanden bliver større og større. Jeg er helt sikker på, at der venter et forbud mod dansk pelsavl ude i fremtiden! 

Grønt på grillen

Danmark har verdens højeste kødforbrug; der er ingen andre lande i hele verden, hvor befolkningen spiser så meget kød. Derfor er det slet ikke så underligt, at folk undrer sig, når jeg fortæller dem at jeg er veganer. Jamen, hvad spiser du så, spørger folk forvirrede…… 

Tryk på billedet - så kommer du direkte til kogebogen.

Tryk på billedet – så kommer du direkte til kogebogen.

For nogle uger siden udgav de gode mennesker fra Anima en kogebog med veganske og dyrevenlige opskrifter, som hedder “Grøn glæde”. Nu følger de så op med “Grønt på grillen”; her finder man masser af spændende og fristende grillretter. Udover at vegansk mad er fyldt med vitaminer, så er det meste også rimelig fedtfattigt – og så er der ingen kolesterol i vegansk mad. Ikke den mindste lille smule. Derfor er det særligt sundt for alle de mange, mange danskere som kæmper med forhøjede kolesteroltal. 

Jeg har selvfølgelig også fundet en MEGET uheldig fejl; på side 9 finder man en opskrift på “Grillede zucchini og squash bånd”. Jeg klukkede af grin da jeg så det….. Zucchini og squash er jo den samme grøntsag. Den hedder squash på engelsk og zucchini på italiensk – og courgette på fransk. I de danske butikker er det meget forskelligt om man bruger det ene eller det andet eller det tredje navn. Men det er fuldstændig det samme. 

Når man ser på billedet af opskriften, så bemærker man straks, at det er to forskellige grøntsager. Den ene er tydeligvis en helt almindelig squash/zucchini/courgette med den karakteristiske mørkegrønne skal. Den anden grøntsag er nærmest gullig. Jeg er ret sikker på, at det er en “butternut squash” og det er nok sådan forvekslingen er opstået. Men butternut squash er absolut IKKE det samme som almindelig squash/zucchini/courgette. Jeg synes det er temmelig vigtigt, at være opmærksom på forskellen: for det første så vil det give folk en stor udfordring, hvis de går ind i et supermarked for at købe squash og zucchini – mange mennesker kender ikke rigtig forskellen. Men hvis de finder en kompetent ekspedient der kan hjælpe dem, så vil de formodentlig komme hjem med to fuldstændig ens grøntsager. Det andet problem er, at butternut squash slet ikke smager som almindelig squash/zucchini/courgette – butternut squash har en utrolig lækker og sødlig smag. Uden den ville retten nok blive lidt kedelig og trist – derfor er denne forveksling lidt ærgerlig.

Det er en uheldig fejl – men det er selvfølgelig ikke en fejl som får verden til at gå under. Jeg synes det er hylende morsomt, fordi jeg er hundrede procent sikker på, at alle grøntsagsgnaskerne fra Anima selvfølgelig godt kender forskel. Derfor er jeg også helt sikker på, at de virkelig vil ærgre sig, når de opdager fejlen…. og så skal de selvfølgelig finde ud af, hvem der skal give kvajebajere! 😉 

Kogebogen er fyldt med flotte, fristende og farvestrålende retter; mange af dem kan med garanti få den mest inkarnerede kødspisers tænder til at løbe i vand. Jeg synes, at de fortjener ekstra ros for det afsluttende afsnit med alkoholfri sommerdrinks. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at prøve!  

Bon appetit!  

Tryk på billedet; så kommer du til kogebogen.

Tryk på billedet; så kommer du til kogebogen.

I går modtog Joaquin Phoenix prisen for årets bedste mandlige skuespiller i Venedig – en pris som han deler med Philip Seymour Hoffman. I den anledning vil jeg gerne minde om, at Joaquin Phoenix er veganer. Jeg får ofte at vide, at veganere er blege, slappe, underernærede og anæmiske – det er der forhåbentlig ingen som kunne finde på at sige om Joaquin Phoenix. 

Joaquin Phoenix er en af de celebrities som er meget aktive i det internationale veganermiljø. Han har lagt stemme til den stærke og anerkendte film “Earthlings” om dyremishandling – ikke bare i landbrug og fiskeri, men også i cirkus og zoologiske haver. Han har også lavet en film imod brug af læder – The Truth About Leather – og sammen med PETA har han lavet en film som opfordrer til at droppe kalkunerne på middagsbordet under Thanksgiving – Dont eat Turkey

Hvis du har tasker, sko, bælter eller måske en pung som er lavet af slangeskind, krokodilleskind eller firben, så vil jeg gerne opfordre dig til at se denne video: 

For et par dage siden kom jeg forbi en af plakaterne fra Arlas nye reklamekampagne. Først blev jeg forbavset…. og så blev jeg forarget!

Køer skal have en kalv om året, for at give mælk. Tyrekalve bliver slået ihjel kort tid efter deres fødsel – det er omkring 22,000 om året. Dette er selvfølgelig også traumatisk for koen, som har et naturligt moderinstinkt.

Kvier bliver straks taget fra koen; hvorefter de bruger flere dage på at kalde på hinanden. Jeg er opvokset på landet og har oplevet det mange gange. Dengang forstod jeg det ikke. Sådan gjorde man jo bare….. I dag får jeg ondt i hjertet når jeg tænker på det. Jeg kan stadig huske hvordan koen og kalven stod og stirrede efter hinanden, mens de kaldte og kaldte i mange dage, indtil de endelig gav op………..

Er det mon dét som Arla kalder omsorg?

50.000 kalve dør af komplikationer under fødslen og yderligere 44,000 dør i løbet af det første leveår på grund af sygdomme og andre lidelser. Mon det er et udtryk for omsorg?

Dette er et fantastisk godt eksempel på budskabet i den amerikanske film “Food inc“. Via reklamer forsøger det moderne landbrug, at fremstille et billede af et hyggeligt og romantisk landbrug som ikke har eksisteret i mange, mange år. I dag har vi et industrilandbrug med store dyrefabrikker, hvor dyrevelfærd er et spørgsmål om økonomi. Langt de fleste danske køer går i store stalde, hvor de bliver malket af moderne malkerobotter. Den moderne landmand har meget lidt kontakt med sine køer.

Alligevel ser man gang på gang, at Arla reklamerer med glade køer der tygger drøv på store grønne marker, mens solen skinner fra en blå himmel. Men det kunne ikke være længere fra virkeligheden. Mange danske køer har aldrig været uden for de store mørke stalde! Arla driver vildledende markedsføring og jeg synes det er dybt uanstændigt.

Der er ingen tvivl om, at Arla er danmarksmester udi markedsføring og manipulation af forbrugerne. Og deres succesrige våben er Karolines køkken. På grund af Karolines køkken er der i dag mange mennesker som tror, at man slet ikke kan bage brød uden at bruge mælk…. det er naturligvis ikke sandt. For nogle år siden forsøgte Arla at sælge en blanding af mælk og appelsinjuice, som de kaldte Cowie – det var en kæmpefiasko, men det viser hvor langt Arla vil gå for at sælge deres produkt. På grund af Karolines Køkken har danskerne lært, at man slet ikke kan lave mad uden at bruge mælk, ost, fløde, yoghurt, mv

Jeg ville ønske, at de også ville fortælle om alle de utallige undersøgelser som viser en klar sammenhæng mellem mælk og bumser. Eller knogleskørhed – et problem som stort set ikke findes i lande hvor man ikke drikker mælk. Det kunne man måske godt undre sig lidt over……Og man kan læse mere her! Der er også lægen Per Bennick(øre-, næse-, halslæge og akupunktør) som ser en helt klar sammenhæng mellem mælk og sygdomme som mellemørebetændelse, luftvejsgener, mv.

Det er ikke naturligt for mennesker at drikke komælk. Oprindeligt kan vi slet ikke tåle det. Men for 10,000 år siden skete der en gen-mutation som gjorde os i stand til at tåle det(artikel). Men det betyder jo ikke, at det er velegnet som menneskeføde….. jeg mener der er mange forhold som tyder på det modsatte!

Politiken har lavet en glimrende artikel om fakta fra de danske stalde.

Reklame for Arla og Harmonie

De fleste mennesker ejer forskellige ting som er lavet af silke; silketørklæder, silkeundertøj, silkeslips, osv – men det er de færreste som ved hvordan man laver silke.

Man taler om silkeorm, men det er faktisk larver. Fra larverne kommer ud af æggene skifter de skin 4 gange i løbet af 35 dage og de forøger deres vægt 10.000 gange. Det er larvernes spyt, som bliver til en tynd silketråd, når den kommer i kontakt med luften. Denne tråd bliver ofte op til 900 meter lang. Larverne bruger silketråden til at spinde en puppe omkring deres krop – det tager 2-3 dage.

Herefter bliver larverne til en silkesommerfugl, som vil gnave sig ud gennem pupperne og derved ødelægger de selvfølgelig den lange, fine silketråd. For at undgå det, så bliver de levende larver – eller silkeorme – dampet eller kogt. Herefter ruller man tråden op på en spole og den døde larve bliver smidt væk. Man skal bruge omkring 3.000 silkelarver for at lave 1 pund silke.

I følge nogle dyreværnsorganisationer – fx PETA – er det en meget smertefuld død. Andre påstår, at insekter og hvirvelløse dyr slet ikke kan føle – jeg mener, at forskningen efterhånden er kommet så langt, at det er modbevist. Alle dyr kan føle smerte – men ikke angst. Jeg synes dog ikke det retfærdiggør noget som helst. Jeg synes man skal lade tvivlen komme dyrene til gode. Silke er unødvendigt. Vi har ikke brug for det og der er mange andre alternativer, som er mindst lige så gode.

Men en af de ting som det kan være svært at finde, er slips uden silke. For nyligt tjekkede jeg Magasin og en håndfuld butikker på Strøget i København. Det tog mig en hel dag og jeg fandt kun 3-4 slips uden silke – og de var alle afskyelige! Jeg forstår det ikke. Jeg synes det er urimeligt og unødvendigt, at 3.000 silkeorm skal dø bare fordi jeg skal have et slips.

Det skyldes nok, at silkeslips automatisk lyder som kvalitet. Og alt andet lyder som billige og tarvelige erstatninger. Men det skyldes fordomme. Et af de steder hvor jeg endelig fandt slips uden silke, var i Føtex – de så ganske anstændige ud. Hvis man ikke vil bruge et slips fra Føtex, så findes der et firma som laver ret eksklusive slips i bomuldssatin – Jaan J.

Jeg er VILD med deres “non silk ties”. Jeg har ALDRIG set SÅ MANGE flotte slips. Jeg bruger gerne slips ved passende lejligheder, men det er jo hverken hver eller hver anden dag. Derfor er det lidt begrænset, hvor mange slips jeg har brug for – desværre. Når jeg ser Jaan J.s kollektion, så ville jeg ønske, at jeg kunne købe dem alle sammen!

Vejledning til at binde flotte slipseknuder!

Non silk slips

I aften 20,50 – 22,15 sender DR2 den kontroversielle dokumentar “The Cove – delfinernes mareridt”.

Hovedpersonen er Richard O´Barry der blev kendt som træner for delfinen Flipper. I følge Richard O´Barry begik Flipper selvmord og det ændrede hans forhold til delfiner – siden har han arbejdet for at beskytte delfinerne. Det fører ham til den lille japanske by Taiji, hvor der hvert år bliver organiseret en modbydelig nedslagtning af store mængder delfiner.

Filmen viser hvordan de lokale vil gøre hvad som helst for at skjule disse begivenheder for offentligheden og hvordan myndighederne forsøger at lade som om det slet ikke sker.

Jeg synes det er skræmmende og uhyggeligt, at mennesker kan se på sådan en utrolig angst, lidelse og smerte uden at gribe ind. Tværtimod vil mange gerne forsvare disse handlinger – gerne med argumenter om traditioner og fortid. Vi ser det samme på Færøerne. Jeg håber alle bemærker, at den metode som de japanske fiskere bruger mod delfinerne, er nærmest identisk med den metode de færøske fiskere bruger mod grindehvalerne.

Gang på gang ser vi hvordan mennesker kan være vidner til de værste og de mest skændige handlinger uden at gribe ind; ofte er mennesker direkte ansvarlige for disse handlinger; ofte betragter mennesker disse handlinger som storslået underholdning – tænk på tyrefægtning i Spanien eller Mexico. Eller tænk hundekampe, som vist er noget der foregår i det meste af verden.

Jeg skal se “The Cove” i aften, men jeg skal se den med fjernbetjeningen i hånden, så jeg kan sidde og zappe. Jeg ved, at jeg kan ikke holde ud at se hele filmen uden pauser. Dette er en film om den mest modbydelige form for ondskab, en film om mennesker som ikke ejer nogen som helst form for empati eller følelser for andre. Det er en meget skræmmende film, men den slags film er nødvendige, hvis vi skal stoppe denne barbariske form for dyremishandling i Japan……. og på Færøerne!

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: