You are currently browsing the category archive for the ‘Film og TV’ category.

I dag har jeg set et program om dating. Jeg får – som sædvanlig – det indtryk, at folk synes det er helt forfærdeligt, hvis de har været single i 1 eller 2 år. Men jeg har været single i cirka 10 år … arghhhhhhhhhhhhhhh … det er jo en katastrofe! Jeg er en fucking loser!

Men man er altså nødt til at tage ansvar for sit eget liv. Jeg hører så tit, at folk siger det skyldes tidens skønhedsidealer, som de ikke kan leve op til. Jeg synes det er noget bullshit! Jeg kender et par stykker, som scorer enormt meget – de har begge et særdeles aktivt sexliv. Jeg kender en mand som er 52 år og vejer næsten 115 kg. Jeg kender en anden mand som er cirka 78. Mange af dem som de scorer, er unge, flotte og veltrænede mænd … Er der så forskel på heteroseksuelle og homoseksuelle? Nixen bixen! Jeg kender et par kvinder, der også er temmelig gode til at score.

Jeg er nødt til at erkende og acceptere, at det er mit eget ansvar, at jeg har været single i 10 år. Noget af det skyldes helt sikkert, at jeg kæmper med nogle personlige problemer. Men det er selvfølgelig også et problem, at jeg går alt for lidt i byen. I 2015 var jeg kun i byen 3-4 gange … og når jeg endelig går i byen, så vil jeg helst tidligt hjem. Når jeg skriver, at jeg vil tidligt hjem, ja, så mener jeg altså MEGET tidligt. Jeg vil helst hjem klokken otte eller halv ni. Mange mennesker synes det er lidt mærkeligt, men så må jeg jo forklare dem, at jeg skal hjem og se TV Charlie sammen med min kat …. 😉

Det lyder jo som en joke og de fleste får et godt grin – det er selvfølgelig også derfor jeg siger det på den måde.

Det værste er bare, at det er sandt!

Jeg bliver mere og mere glad for at se TV Charlie. Man kan ikke sige, at det er intelligent eller berigende tv. Man bliver bestemt ikke klogere af at se TV Charlie – i hvert fald ikke de programmer, som jeg ser. Men det er både hyggeligt og afslappende. Derfor kan jeg godt lide mange af de programmer, som de sender på TV Charlie.

Der er blandt andet programmet “10 jeg kan li`”, hvor forskellige sangere præsenterer 10 musikalske favoritter sammen med værten Ole Kibsgaard. Jeg synes det er et temmelig elendigt program. Alligevel må jeg indrømme, at jeg nogen gange stopper ved dette program, når jeg sidder og zapper på mit tv. Jeg synes det er et dårligt program, men gang på gang synes jeg også, at alt det som de sender på de andre kanaler er endnu værre.

Og nogen gange så  får man en wow-oplevelse, som man slet ikke havde forventet.

Det skete fx da Ann-Mette Elten deltog i programmet. De fleste kender Ann-Mette Elten fra gruppen “På slaget 12”, som lavede monsterhittet “Hjem til Århus“. Jeg er jo fra Jylland og jeg var 16 eller 17 år dengang “Hjem til Århus” blev udgivet. Jeg har med garanti skrålet mig hæs til dette nummer mindst en million gange … i dag synes jeg selvfølgelig, at “Hjem til Århus” er en forfærdelig sang. Jeg tror det er næsten uundgåeligt, at man får det på den måde, når man har hørt den samme sang så forfærdelig mange gange. “Hjem til Århus” er jo en meget banal popsang – og det er både en fordel og en ulempe. Man skal kun høre de første 30 sekunder – så kan ALLE synge med på resten af sangen. Men det er jo også derfor man bliver træt af den, når man har hørt den en million gange.

I programmet sang Ann-Mette Elten Puccinis skønne arie “O mio babbino caro” fra operaen Gianni Schicchi. Da jeg hørte, at hun skulle synge denne smukke arie, tænkte jeg, årh nej, nej, nej … generelt er det jo en katastrofe, når pop- eller rockmusikere tror, at de kan synge opera. Og jeg synes det er endnu værre, når operasangere forsøger at synge pop eller rock. Det lyder simpelthen af helvede til. Derfor syntes jeg selvfølgelig det var ret åndssvagt, at Ann-Mette Elten skulle synge “O mio babbino caro”.

Men, men, men … sikken en overraskelse! Jamen, jeg er stadigvæk helt mundlam, når man tænker på den oplevelse! Ann-Mette Elten har en varm og fyldig stemme – og hun ramte hver eneste tone 100 procent rent. Derudover var hendes fremførelse fuld af ro, soliditet og ømhed. Selv på de høje toner ramte hun fuldstændig plet hver eneste gang. Jeg har efterhånden hørt denne arie temmelig mange gange – og lad mig bare sige det rent ud: jeg har hørt temmelig mange professionelle operasangere, der ikke synger denne arie bare halvt så godt. Jeg sad simpelthen med åben mund og øjne så store som thekopper, mens jeg tænkte, at det kan bare ikke passe …. det er muligvis den allerbedste og den allersmukkeste “O mio babbino caro” jeg nogensinde har hørt. Jeg tror Ann-Mette Elten vinder, fordi hun ikke overdriver – nogle operasangere overdriver og så kommer resultatet let til at virke en smule hysterisk – hvilket ikke er uforenligt med teksten og handlingen. Men jeg synes, at det ødelægger skønheden i arien.

Da jeg skulle skrive dette indlæg, var jeg lige en tur omkring Youtube … og her fandt jeg saftsusme en indspilning med dette nummer. Det viser sig sørme, at Ann-Mette Elten har udgivet “O mio babbino caro” på CD i 2012. CD´en hedder “Adagio – 12 klassiske sange”. Tryk HER for at høre sangen på Youtube – jeg synes desværre ikke, at indspilningen er helt så god og vellykket, som hendes optræden på TV Charlie. Desværre. Men jeg er stadigvæk helt vildt imponeret.

Ann-Mette Elten i programmet "10 jeg kan li`" på TV Charlie.

Ann-Mette Elten i programmet “10 jeg kan li`” på TV Charlie.

Reklamer

Jeg ELSKER Ditte og Louise.

Ditte spilles af Ditte Hansen. Her skal Ditte og Louise til at optræde for et publikum, som tror at de er Søs og Kirsten.

Ditte spilles af Ditte Hansen. Her skal Ditte og Louise til at optræde for et publikum, som tror at de er Søs og Kirsten.

De ryger og drikker – og i hvert fald den ene af dem er temmelig løs på tråden. De lyver, stjæler og bedrager – og jeg elsker det! Det er den bedste danske komedieserie, der er lavet siden “Langt fra Las Vegas”. Første afsnit har jeg allerede genset flere gange og jeg griner mere og mere, jo flere gange jeg ser det. Og andet afsnit var lige så morsomt. Jeg griner så meget, at jeg får ondt i maven og slet ikke kan trække vejret. Man kan faktisk godt dø af grin. Det gør mig en lille smule bekymret, for der er jo 6 seks afsnit, som jeg endnu ikke har set. Jeg håber sørme, at jeg overlever. 

“Ditte & Louise” er hverken belærende eller opdragende og serien er ikke den mindste smule politisk korrekt – heldigvis! I stedet for er det blevet til suveræn god underholdning!

Louise spiser ikke slik … slet ikke … aldrig … i hvert fald ikke før Ditte falder i søvn … så æder hun lige 2 kg. Kender vi typen? Ja, det gør vi da vist nok! Bagefter bliver Louise så dårlig, at hun brækker sig – og Ditte insisterer på at fotografere det, for det er jo et helt kunstværk. Kender vi den der typen, som absolut ikke har nogen grænse og absolut SKAL fotografere ALTING, for at lægge det ud på de sociale medier? Ja, mon ikke!

Louise - spillet af Louise Mieritz - har opdaget, at Ditte IGEN er ved at lave noget pinligt. Jeg ELSKER det ansigtsudtryk!

Louise – spillet af Louise Mieritz – har opdaget, at Ditte IGEN er ved at lave noget pinligt. Jeg ELSKER det ansigtsudtryk!

I sidste afsnit var de to middelmådige skuespillere på tur til Jylland. På grund af uheldige omstændigheder har de slet ingen penge. De er i Jylland, de har ingen penge og de er sultne. De standser ved en bod ved vejen(skøn kliché), hvor de stjæler gulerødder og frugt – og så snupper de da også lige pengekassen, inden de drøner væk fra gerningsstedet. Det er hylende morsomt – for det første er det hylende morsomt bare fordi, at sådan gør man jo ikke. Det er fuldstændig grænseoverskridende. Men samtidig kan vi også godt sætte os ind i deres situation. Lad mig gentage: de er i Jylland, de har ingen penge og de er sultne – derfor kan vi godt grine af dem og tilgive dem deres moralske brist. Betyder det, at vi kunne finde på at gøre det samme? Absolut ikke! Det er lige præcis dét, som er pointen: det er skønt at grine af mennesker på TV, som gør alle de sindssyge og grænseoverskridende ting, som vi godt kan forestille os i tankerne, men aldrig selv kunne finde på at gøre i virkeligheden. Det er lige præcis dérfor, at “Ditte & Louise” er så hylende morsomt: man kan godt identificere sig med tankegangen bag alle deres grænseoverskridende handlinger.

“Hej Matematik” medvirker også i afsnit 2. Dem er jeg også ret vild med, så der jo bare et ekstra plus.

Kan man sammenligne “Ditte & Louise” med “Klovn”? Absolut ikke! I serien “Klovn” blev alle Franks særheder og fejltrin straffet med et fordømmende blik og en moralsk løftet pegefinger fra Mia, der altid optrådte som en inkarnation af den politiske korrekthed – det var jo ikke til at holde ud. Jeg hader “Klovn” og har kun set nogle ganske få afsnit. Jeg hader også alle personerne i “Klovn” – hver evige eneste én! Den ene var mere utiltalende og usympatisk end den anden.

Det er helt anderledes i “Ditte & Louise” – her er der korporlig afstraffelse, når deres gale streger bliver afsløret. I sidste afsnit var de ved at få bank af en hel flok jyder. Der er ingen moderne politisk korrekthed i serien om “Ditte & Louise”. I stedet er serien nærmest blevet helt holbergsk. Sørine Godtfredsen har været ude med riven – når hun ser serien, så bliver hun flov på kvinders vegne, skriver hun(tryk her). Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad Sørine Godtfredsen og alle andre synes – jeg ELSKER Ditte og Louise. Det er komedie lige efter mit hoved og jeg synes, at både Ditte Hansen og Louise Mieritz er absolutely fabulous! De viser, at nobody´s perfect. Sådan er det i serien om “Ditte & Louise” og sådan er det også ude i virkeligheden. Nobody´s perfect – og det er godt nok. 

Tryk på linket herunder, hvis du kunne tænke dig at se, hvorfor Ditte og Louise var ved at få bank af en flok jyske mænd! 😀

https://www.dr.dk/tv/se/ditte-louise/ditte-louise-2-8

“Ditte & Louise” – ny dansk komedieserie, som sendes på DR1 hver fredag aften.

Jeg ELSKER Tobias Dybvad. Når jeg ser “Dybvaaaad”, så griner jeg nogen gange så meget, at tårerne virkelig triller ned af kinderne. Jeg elsker at grine – man siger ligefrem, at det skulle være sundt og det tror jeg faktisk på. Det er sikkert derfor, at “Dybvaaaad” er et af mine yndlingsprogrammer!

Tobias Dybvad in action!

Tobias Dybvad in action!

IMG_1749Hvem havde forestillet sig, at der nogensinde ville komme en anden mand i dametøj, som kunne overgå Dame Edna? Nej vel …. ikke desto mindre, så er det alligevel lykkedes for Mrs. Brown. Det er en genial komedieserie som man kan se hver onsdag på TV Charlie. Jeg er åbenbart ikke den eneste som synes, at det er fuldstændig genialt, for serien er netop blevet kåret til årets bedste comedy i England. Til sommer kommer der også en film med “Mrs. Brown´s Boys”.

Agnes Brown er Dame Ednas diamentrale modsætning; familien tilhører arbejderklassen. Sproget er både groft og vulgært. Mrs. Brown bander, hun er rapkæftet og hendes sprog er fuld af seksuelle referencer. Og så er er hendes moral temmelig flosset. Mine billeder er fra et afsnit, hvor forsikringsselskabet har opdaget, at Mrs. Brown har hævet pengene fra bedstefarens livsforsikring. Desværre har de også opdaget, at han slet ikke er død. Herefter iværksætter Mrs. Brown straks en række temmelig håbløse forsøg på at slå bedstefaren ihjel, for at undgå at blive dømt og straffet for forsikringssvindel.

IMG_1660Mrs. Brown har 3 eller 4 sønner – jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvor mange der er. De bor alle sammen hjemme og der er vist ingen af dem som har et arbejde. Men det er jeg heller ikke helt sikker på. Mrs. Browns far bor også i huset og endelig har nogle af sønnerne kærester som vist også er flyttet ind mere eller mindre permanent. Alle sønnerne er nogle temmelig kiksede tabere og den mest håbløse er selvfølgelig bøsse.

IMG_1725Mrs. Brown er sådan lidt småsur hele tiden. Hun brokker sig fra morgen til aften. Hun har en sarkastisk kommentar til alt og alle – og endelig så har hun en temmelig grovkornet humor. Når det hele bliver for meget, så er det en fordel, hvis man har en at betro sig til og Mrs. Brown har heldigvis nabokonen, som kommer forbi mindst én gang om dagen. Officielt kommer hun vist nok for at få en kop the, men de ender altid nede på pubben, hvor de sidder og drikker øl.

Jeg elsker at grine og jeg elsker at se komedieserier – men det er efterhånden temmelig lang tid siden, at der er kommet en ny komedieserie, som kan få mig til at grine … og det har jeg faktisk savnet. Men “Mrs. Brown´s Boys” er lige min smag; jeg er vild med den og Mrs. Brown er mit nye idol.

På youtube kan man finde en del videoer fra serien, som også har sin egen hjemmeside. Den kan man finde ved at trykke lige her -> “Mrs. Brown´s Boys“.

IMG_1746

Jeg kan godt lide Woody Allen. Men jeg er ikke en rigtig aficionado og har sandsynligvis kun set halvdelen af hans film. I går så jeg “Midnight in Paris” – det må være en af hans mest charmerende og magiske film nogen sinde.

Hovedpersonen og forfatteren Gil Pender(Owen Wilson) er i Paris med sin forlovede Inez(Rachel McAdams) og hendes meget amerikanske og konservative forældre. Her møder de også hendes venner Paul og Carol. Det bliver nogle magiske dage i Paris, fulde af misforståelser og dybe kulturkløfter. Woody Allen forstår at ramme amerikanernes manglende kulturforståelse lige i hjertet…… Hendes dybt småborgerlige forældre vurderer alt ud fra den økonomiske værdi. Men de har absolut ingen sans for skønhed eller kvalitet. Den pedantiske Paul er en formidabel kontrast til disse mennesker – men ikke mere sympatisk! Han er fuld af viden og fakta, årstal, begreber og klicher som han slynger om sig – han er så klog at det halve kunne være nok! Men han forveksler viden med forståelse. Kunsten påvirker ham ikke, fordi han reelt set ikke forstår den.

Adrien Brody som Salvador Dalí

Gil er den eneste som lader sig forføre og beruse af Paris – han går alene rundt i gaderne og oplever 20ernes Paris, det vilde natteliv hvor det myldrede med kendte kunstnere ved enhver fest og på hver eneste cafe. Som i en surrealistisk drøm møder han Zelda og Scott Fitzgerald, Hemingway, Gertrude Stein, Cole Porter og mange, mange flere. Min personlige favorit var Adrien Brody der var fuldstændig fantastisk som den selvcentrerede Salvador Dalí. Man skal være meget opmærksom, for at fange alle de mange referencer til litterære, filmiske og kunstneriske mesterværker. Jeg klukkede af fryd gennem det meste af filmen – lige som mange andre blandt publikum. Men det er selvfølgelig mere end blot finkulturel namedropping; kunstnernes lidenskab, deres sprudlende livsglæde og deres kreativitet er en skarp kontrast til de amerikanske turister. De kommer for at opleve Paris, byernes by, men deres forstokkede småborgerlighed, deres snæversyn og deres amerikanske snerpethed forhindrer dem i at opleve noget som helst. På den måde er det en film som fokuserer skarpt på kløften mellem amerikansk og europæisk kultur og mentalitet….. det er en kløft som jeg personligt mener er både dyb og meget reel.

“Midnight in Paris” er en meget charmerende film – og måske Woody Allens mest magiske værk siden “A midsummer night´s sex comedy”.

Jeg er ikke særlig vild med at gå i biografen og derfor er det cirka 10 år siden jeg har været der sidst. Men jeg fyldte 40 år i februar og dengang forærede Sister Bonde mig et gavekort med to biografbilletter – uden hendes gave havde jeg sikkert ikke set denne fantastiske film. Jeg så filmen sammen med en anden blogger og jeg nød hvert eneste minut. Det var virkelige en dejlig film og jeg var i særdeles opløftet stemning da jeg forlod biografen. Jeg tror den skal købes på DVD, for det er vist en af den slags film som jeg gerne vil se MANGE gange!

Til Sister – tak for en fantastisk oplevelse!

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: