You are currently browsing the category archive for the ‘Homokultur’ category.
Jeg synes der var ekstremt mange mennesker, som opførte sig meget barnligt efter valget – de opførte sig jo som om, at jorden var ved at gå under bare fordi blå blok vandt valget 2015. Men her i Danmark har magten jo altid svinget mellem højre og venstre side i folketingssalen – derfor burde resultatet ikke komme som nogen overraskelse og derfor synes jeg, at den opførsel er både barnlig og hysterisk – og det er jo lige så slemt, når det er rød blok som vinder. Det er fuldstændig det samme!
Jeg synes det er en fordel, at magten skifter på den måde. Når rød blok sidder på magten, så rykker de det danske samfund en lille smule i den ene retning og når blå blok sidder på magten rykker de det danske samfund en lille smule i den anden retning – på den lange bane bliver resultatet et samfund, der er bygget på et kompromis mellem de to vælgergrupper og på den måde kommer vi tættest på et samfund, som flest mennesker kan leve med. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er et stort problem for de mennesker, som ikke accepterer at der er andre mennesker, som har andre holdninger end dem selv. Men så ønsker man jo ikke et demokratisk samfund – så ønsker man et diktatur, hvor det enten er den ene eller den anden fløj, som sidder på magten. Eller måske ligefrem et ét-parti-system som i Kina eller Nordkorea.
Tonen i valgkampen
Der var mange som klagede over, at valgkampen var for brutal og tonen var for hård – det er mit indtryk, at det er et argument der primært bliver brugt, når modstandernes fløj siger noget skarpt, som man ikke bryder sig om, mens man meget bekvemt overser, at den fløj man selv støtter er lige så grov. Derfor har jeg meget svært ved at tage det der klynkeri alvorligt. Derudover er det jo også et udtryk for visse menneskers manglende hukommelse – valgkampen i 2015 var på ingen måde mere hård eller brutal end tidligere – hvilket heldigvis blev pointeret af flere af de ældre politiske journalister og kommentatorer. Sidst – men ikke mindst! – så handler det sandelig også om folks eget perspektiv: nogle mennesker er mere negative end andre mennesker. Det påvirker også deres synsvinkel. Der er nogle mennesker, som udelukkende fokuserer på det negative. De kan aldrig se noget positivt i noget som helst.
Jeg oplevede en meget venskabelig, forsonlig og imødekommende valgkamp: SF og Dansk Folkeparti indgik en aftale om at ændre dagpengene. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lavede en aftale om at sikre flere folkeafstemninger om EU. Jeg har aldrig oplevet, at så mange partier indgik så mange aftaler på tværs af de traditionellem partiskel. Uanset om disse aftaler holder eller ej, så er de i hvert fald udtryk for en vilje til at skabe dialog og samarbejde, som jeg synes er både vigtig og værdifuld.
Politikerne i valgkampen
Jeg synes, at jeg lærte mange af politikerne bedre at kende og det er endnu en grund til, at jeg synes det var en rigtig god valgkamp. Men det betyder selvfølgelig også, at jeg ændrede holdning til mange politikere!
Jeg syntes(datid!), at Søren Pape var en meget sympatisk politiker – men jeg har da aldrig oplevet en politiker sige så meget sludder i en valgkamp. Da han medvirkede i programmet “Mød partierne” på DR, kunne han dårligt åbne munden uden at modsige sig selv. Det var ekstremt pinligt og jeg mistede enhver sympati for Søren Pape.
Før valgkampen syntes jeg, at Morten Østergaard var en intelligent politiker, der var lidt kedelig, anonym og tilbageholdende. Men i løbet af valgkampen blev det jo helt tydeligt, at Morten Østergaard er en virkelig skøn og sympatisk mand med en god og jovial humor. Uanset hvilket program Morten Østergaard deltog i, så formåede han altid at tilføre debatten lidt humor og en smule godt humør. Jeg blev så vild med Morten Østergaard, at jeg så de fleste af de udsendelser, som han medvirkede i. Jeg har svært ved at se de Radikale som Danmarks største parti og det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg tror Morten Østergaard kunne blive Danmarks bedste statsminister nogensinde!
Og så opdagede jeg endelig hvorfor jeg ikke kan holde at høre på Simon Emil Ammitzbøll – det er jo fordi han aldrig taler. Nej, Simon Emil Ammitzbøll lyder altid som en arrig puddelhund der gør og har lyst til at bide en eller anden.
Lars Løkke Rasmussen og blå blok vandt valget 2015
Lars Løkke Rasmussen og den blå blok vandt valget – og det er et resultat, som jeg er glad og tilfreds med. For det første ved vi, at magten altid skifter, så det var jo kun et spørgsmål om tid. For det andet, så har jeg aldrig været særlig vild med Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet var nødt til at tabe valget – det var den eneste mulighed for at slippe af med Helle Thorning-Schmidt.
Når jeg kritiserer Helle Thorning-Schmidt, så får jeg altid at vide, at det er jo bare fordi hun er en kvinde, der ser godt ud – og det kan jeg ikke tåle, fordi jeg er en mand. Jeg er en mand og derfor gælder min holdning ikke. Jeg er en mand og derfor har jeg slet ikke lov til at have en holdning til landets statsminister. Jeg er en mand … og derfor mistede jeg lige min ytringsfrihed? … eller hvad? Sikken en tolerance!
Helle tabte valget. Helle forlod posten som formand for Socialdemokratiet – og Mette Frederiksen blev ny formand. Derfor er valget 2015 det bedste valg nogensinde og jeg var jublende lykkelig. Jeg kunne – og kan – slet ikke forestille mig et bedre resultat.
Mette Frederiksen blev min personlige favorit under valgkampen i 2005. Jeg syntes hun virkede meget intelligent, velformuleret, dynamisk og dødhamrende skarp. Derfor blev hun straks en af mine favoritter blandt de danske politikere. Mogens Lykketoft tabte valget i 2005 og valgte efterfølgende at forlade posten som formand for Socialdemokratiet. I den forbindelse blev Mette Frederiksen opfordret til at stille op, men det ville hun ikke. Hun svarede, at hun ville ikke kandidere til formandsposten i Socialdemokratiet, før hun havde en vis ministererfaring. Jeg var meget skuffet over, at hun ikke ville stille op og samtidig dybt imponeret over den meget kloge og meget intelligente begrundelse. Det betød selvfølgelig, at jeg blev endnu mere vild med Mette Frederiksen!
Mette Frederiksen og rød blok vinder næste gang
Mette Frederiksen vidste, at hun ikke havde de fornødne kompetencer til at være formand for Socialdemokratiet – og forhåbentlig statsminister – uden ministererfaring. Gid Helle Thorning-Schmidt havde haft lige så meget selverkendelse. Jeg synes slet ikke, at hun førte socialdemokratisk politik – Ritt Bjerregaard udtrykte mere eller mindre den samme holdning, da hun startede “Den røde skole” og Mette Frederiksen fulgte trop med de “10 teser” om socialdemokratiske kerneværdier. Endnu en gang måtte jeg klappe i mine små hænder af glæde og begejstring!
Da Mette Frederiksen overtog formandsposten udtalte hun klart og tydeligt, at hun ønsker at fortsætte partiets nuværende politiske linje – men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det skal hun jo sige. Men mener hun det? Jeg tror ikke på det. Jeg er overbevidst om, at der vil komme markante ændringer. Da Mette Frederiksen var minister lavede hun selvfølgelig også nogle ting, som jeg ikke brød mig om … der er naturligvis ingen mennesker, som er fuldstændig enige om alting. Dernæst skal man også huske, at en minister er ikke en enevældig diktator. En minister er bundet af en masse love og regler. Men en minister er også nødt til at indgå en masse kompromisser for at gennemføre noget som helst i Folketinget – det gælder både kompromisser i sin egen blok, men til tider også hos oppositionen.
Jeg tror, at Mette Frederiksen bliver en god og stærk leder for Socialdemokratiet. Derfor er jeg også helt sikker på, at Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og den røde blok vinder valget næste gang. Og jeg er overbevidst om, at Mette Frederiksen bliver en formidabel statsminister!
ALTERNATIVET og Josephine Fock
Helle Thorning-Schmidt blev væltet og Mette Frederiksen blev ny formand for Socialdemokratiet. Men det er – efter min mening – ikke det eneste positive der skete ved valget 2015. Jeg er også glad for, at Alternativet fik så mange stemmer, at de kom ind i Folketinget.
Alle som følger bare en lille smule med i den offentlige debat ved, at Uffe Elbæk er en visionær mand med store tanker. Men der er langt fra at være politisk kandestøber til at være politiker – og jeg synes, at Uffe Elbæk var en temmelig skuffende kulturminister. Som kulturminister gik hans overordnede strategi vist ud på, at alle gamle kunstformer – som fx opera og klassisk musik – skulle skrottes til fordel for alt det som var nyt, alternativt og amatøragtigt. På den måde mener jeg lige frem, at Uffe Elbæk fik gravet en kløft mellem det der var “finkulturelt” og det som var “underground” … og hvad blev der så ud af alle Uffe Elbæks store tanker? Ikke ret meget. Heldigvis!
Da Uffe Elbæk forlod kulturministeriet gik der ikke lang tid, før han også forlod de Radikale – og pludselig lancerede han så Alternativet. Jeg indrømmer, at jeg ikke troede på det. Jeg tænkte, at det er jo ikke andet end varm luft – som sædvanligt. Jeg kunne da godt høre, at der var mange gode ideer. Til gengæld syntes jeg, at der var meget lidt realisme.
Et af de markante forslag fra Alternativet er nedsættelse af arbejdstiden. Kritikerne siger, at det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet. Hold nu op! Alt kan lade sig gøre! Hvis man vil! Der var en gang, da alle arbejdede om lørdagen. Men det blev ændret. Så kan man selvfølgelig også sætte arbejdstiden ned i 2015. De kritikere som forsøger at overbevise folk om, at det er umuligt, det er jo først og fremmest de erhvervsledere som lever af andre menneskers arbejdskraft. Men jeg tror godt det kan lade sig gøre og jeg tror også – lige som Alternativet – at det vil være en fordel for samfundet. Erfaringerne viser jo klart og tydeligt, at folk er mere effektive, når de får kortere arbejdstid. Det vil også medføre mindre stress og sygdom – mange vil sikkert også have lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension.
Samtidig er forslaget jo også et klart budskab om, at Alternativet sætter menneskelig sundhed og velfærd højere end økonomisk vækst. Det er bestemt også en tankegang, som jeg bifalder.
Kort sagt – jeg synes der er masser af fornuft, masser af gode tanker og gode ideer i Alternativets program. Men jeg synes, at der mangler jordforbindelse og realisme. Alternativet ønsker nogle næsten revolutionerende ændringer i vores samfund og det virker som om, at Uffe Elbæk tror man kan opnå disse ændringer ved at sidde i rundkreds og snakke om tingene – hvilket jeg finder meget naivt!
Men, men, men … Uffe Elbæk har et trumfkort og hun hedder Josephine Fock. Hun virker som en enormt klog, charmerende og sympatisk kvinde, der virkelig har en dyb forståelse for samfundets menneskelige, økonomiske og politiske strukturer. Jeg oplever Josephine Fock som dybt troværdig og jeg er ret vild med hende. Jeg oplever også, at hun er exceptionelt god til kommunikation – hun er god både til at lytte og til efterfølgende at give et svar, som faktisk har en vis relevans i forhold til spørgsmålet – og det er jo lige præcis dén evne, som mange danske politikere mangler! Når journalisterne spørger i øst, så svarer politikerne i vest! Men sådan gjorde Josephine Fock aldrig – derfor oplevede jeg, at Josephine Fock var langt mere seriøs og langt mere troværdig end de fleste danske politikere!
Josephine Fock er en af mine nye politiske favoritter og på grund af hende, så er jeg også begyndt at tro på Alternativet. Jeg har lyst til at skrive – og nu gør jeg det! – at Alternativet er som “Fornuft og følelse” af Jane Austen. Uffe Elbæk er følelse og Josephine Fock er fornuft. Det er lige som yin og yang – og jeg tror, at et stærkt parti har brug for begge dele. Der er brug for en person, som kan tænke store tanker – men der er også brug for en person, som kan holde hovedet koldt og bevare jordforbindelsen.
Mens vi ventede på paraden, stod jeg ved siden af fire unge bøsser, som var rørende enige om, at Copenhagen Pride er et stort freakshow – og det har de da lov til at mene. Jeg vil dog gerne argumentere for, at de tager temmelig meget fejl. Der er masser af underlige mennesker, skæve eksistenser, flotte og festlige kostumer til Copenhagen Pride.
Alligevel vil jeg gætte på, at 95% af deltagerne er lige så almindelige og kedelige som alle de mennesker man normalt møder på gaden en lørdag eftermiddag. Hvorfor er der så alligevel så mange mennesker, som mener at Copenhagen Pride er et freakshow? Det er jo fordi, at det er alle de sjove, flotte og spændende mennesker man bemærker. Det er dem man kigger efter. Det er dem man fotograferer.
Alligevel synes jeg det er meget misvisende, at kalde Copenhagen Pride for et freakshow. Det har folk bestemt lov til at mene – det er bare vigtigt for at mig at give udtryk for, at jeg ikke er enig. Denne holdning skyldes primært ens eget perspektiv – mange mennesker tænker slet ikke over hvor mange helt almindelige og kedelige mennesker der deltager i paraden. Mange mennesker ville sikkert også blive forbavsede over at få at vide, at halvdelen af deltagerne er heteroseksuelle(i følge TV2 News). Nogle deltager for at støtte det homoseksuelle miljø. Andre deltager fordi de selv tilhører en eller anden seksuel minoritet, som fx de polyamourøse eller sm-miljøet.
Når jeg ser Copenhagen Pride, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at priden viser et meget repræsentativt udsnit af den danske befolkning – bortset fra, at det er naturligvis ikke halvdelen af den danske befolkning som tilhører LGBT-miljøet. Men 90-95% er helt almindelige mennesker. Så er der nogen som kan lide at udstille deres seksualitet. Nogen kan bare lide at klæde sig passende på til en stor fest – og så er der alle dem som ville ønske, at de selv var med!
Jeg indrømmer frivilligt, at jeg er alt for kedelig til at deltage i Copenhagen pride – jeg nøjes med at kigge på. Og tage en masse billeder!
Jeg tog cirka 500 billeder til Copenhagen Pride 2015 – de fleste er selvfølgelig ret ligegyldige. Der er selvfølgelig også en del som er rystede eller slørede. Men jeg har lavet et slideshow med mine bedste billeder.
Enjoy … 😀
Der var cirka 23.000 deltagere i Copenhagen Pride 2015 – der er selvfølgelig langt op til de cirka 100.000 deltagere i Stockholm Pride. Ikke desto mindre så er det ny rekord for Copenhagen Pride.

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 – jeg synes dog, at Spies vinder! Copyright: Jens Drejer.
Der var 34 vogne – mod 26 vogne i 2014. Det gav en længde på i alt 1,4 km. Første vogn forlod Frederiksberg rådhusplads kl. 13 og sidste vogn skulle ankomme til Københavns rådhusplads kl. 16 – hvilket man ramte forbavsende præcist. Jeg synes det er temmelig imponerende. Første vogn nåede frem til Vesterbros Torv cirka kl. 14,30 og den sidste vogn passerede kl. 15,40!
Copenhagen Pride er en fest – der er masser af musik fra de mange vogne. Folk danser i gaderne og alle er glade. Man kan slet ikke undgå, at blive grebet af stemningen. Alle hudfarver, alle religioner og alle former for seksuel orientering er repræsenteret i paraden – og det samme gælder vist blandt de mange, mange mennesker som står i gaderne og ser på. Der er danskere – også mange danskere med anden etnisk baggrund. Der er masser af turister. Der er homoseksuelle og heteroseksuelle og alle varianter der imellem. Men alle har det sjovt og alle er glade – derfor er det sådan en god oplevelse, at være til Copenhagen Pride.
Efterfølgende er der fest på Rådhuspladsen. Festen åbnes med en række taler – det er altid dødhamrende kedeligt og der er vist ingen som særlig interesseret. Formanden for Copenhagen Pride – Martin Henriksen – fik stormende bifald, da han talte om tolerance og mangfoldighed. Den næste taler var – traditionen tro Københavns Kultur – og fritidsborgmester, som for tiden er Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti – og så var det slut med alt det der med tolerance. Der var en hel byge af kasteskyts mod scenen, da Carl Christian Ebbesen gik på talerstolen – der var en øredøvende larm af folk der råbte og buhede. Jeg stod lige ved siden af en flok lesbiske, som blev meget aggressive og ubehagelige.
Det er sådan en pøbeladfærd, som jeg ikke bryder mig om og jeg synes, at den gode stemning blev ødelagt. Jeg tror, at det havde været mere hensigtsmæssigt at ignorere ham – eller man kunne måske benytte sig af lejlighed til at vise, at man faktisk mener det der med tolerance! Det var jo præcis derfor jeg stemte på Özlem Cekic for nogle år siden – vi har brug for flere tolerante og åbentsindede mennesker, som Özlem Cekic, der søger dialog i stedet for krig og konflikt. Men det kan man jo kun, hvis man er villig til at acceptere, at der er nogle mennesker, som har andre meninger end en selv.
Næste taler var den amerikanske ambassadør Rufus Gifford – jeg valgte at gå. Selv om der altid er dødhamrende kedeligt på Rådhuspladsen, så havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle blive mindst en time, for at skrive om hvor kedeligt det var … men på grund af den meget aggressive stemning, så valgte jeg alligevel at gå.
Og der er jo også meget sjovere ude i Københavns gader, hvor mange barer og værtshuse, har arrangeret musik og udendørsservering – når der er Copenhagen Pride, så er der fest i hele byen!
Lørdag var der Copenhagen Pride i København. Paraden startede fra Frederiksberg rådhus kl. 13, hvorefter den bevægede sig ad Allégade, Pile allé og Vesterbrogade. Klokken var cirka 14,30 da paraden nåede til Vesterbros Torv. På det tidspunkt har folk ventet længe – meget længe. Nogle har ventet i et par timer. Det er jo ikke fordi, at man ikke kan se noget, hvis man kommer i sidste øjeblik – så brede er de københavnske gader jo ikke. Det betyder, at man risikerer aldrig, at der står mere end et par stykker foran.
De fleste taler godt nok om, at de skal ind og have en god plads … men hvis man tænker sig lidt om, så vil de fleste straks indse, at det er noget sludder. Det er bare sådan noget man siger. I virkeligheden handler det bare om at man glæder – det er sjovt at være til Copenhagen pride og der er en fantastisk stemning i gaderne. Ventetiden er simpelthen en del af oplevelsen! Samtidig tror jeg også, at ventetiden er med til at forøge spændingen – jo længere tid man har ventet, jo mere glæder man sig til at se paraden.
I følge færdselsloven er det forbudt at bryde igennem et optog – det er både et spørgsmål om respekt(fx for et begravelsesoptog), men også et spørgsmål om sikkerhed for eventuelle tilskuere. Ikke desto mindre har der de foregående år været store problemer med billister, som kører igennem paraden. Jeg må skisme indrømme, at jeg plejer at skælde billisterne ud. Jeg har hørt rygter om, at den slags episoder flere gange har udviklet sig til tumult og slagsmål.

Det gav billisterne visse udfordringer, da politiet stoppede trafikken på Vesterbrogade. Copyright: Jens Drejer.
Den slags så jeg slet ikke i år og det synes jeg, at både politiet og hjemmeværnet fortjener stor ros for. Alligevel synes jeg ikke, at det var helt godt nok … da politiet besluttede sig for at stoppe trafikken ved Vesterbros torv, da fik alle billisterne på Vesterbrogade besked på at lave en U-vendig. Sikken et kaos der var! Jeg synes, at der er to problemer i forhold til politiets beslutning: for det første var der stadig 20 minutter til paraden kom. Disse billister kunne sagtens have fortsat af Gasværksvej. Dernæst synes jeg det havde været hensigtsmæssigt, om man havde stoppet trafikken ved hovedbanegården … det gjorde de selvfølgelig bagefter. Men det virker ikke særlig logisk, at man først lader billisterne køre helt ned til Vesterbros torv og bagefter fortæller dem, at de skal køre tilbage igen.
Som allerede nævnt, så hverken så eller hørte jeg om billister, som kørte igennem paraden eller tilskuerne – og så har jeg ingen grund til at klage over noget som helst. Men hvad med billisterne? Dem skal man da også tage hensyn til. Jeg så rigtig mange biler, som kørte ind i de små sidegader, hvorefter de opdagede, at Vesterbrogade var spærret. Det vil sige, at disse billister bliver nærmest fanget i de små sidegader … i den sammenhæng skal man huske, at paraden er ikke overstået på 10 minutter. Næh nej, gaden er faktisk spærret i et par timer. I Stenosgade så jeg, at der var mange biler som forsøgte at bakke tilbage eller at lave en U-vending. Så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det have måske været en god ide, at afspærre sidegaderne … eller i hvert fald sætte nogle advarselsskilte op, så bilisterne var advaret. Det ville selvfølgelig kræve nogle flere ressourcer – men jeg synes, at man burde gøre det alligevel.

Både politiet og Hjemmeværnet gjorde en god indsats i forbindelse med Copenhagen pride 2015. Copyright: Jens Drejer.
Desværre bliver jeg også nødt til at kritisere tilskuerne til paraden: det er forbudt for billister, at køre igennem en parade eller et optog. Det står i færdselsloven. Jeg er sikker på, at der også står noget om, at man ikke må blokere for trafikken. Ikke desto mindre, så var publikum meget lidt villige til at lade billister og cyklister slippe igennem. Allerede en time før paraden kom – det vil sige laaang tid før politiet stoppede trafikken – da havde publikum nærmest blokeret alle sidegaderne. Det gælder fx ved Viktoriagade, hvor jeg fx så en far med en lille pige i barnesædet – selv om han stod af cyklen, så var det næsten umuligt for at ham at komme igennem, for folk var ikke villige til at flytte sig den mindste smule. Den lille pige så faktisk ud som om, at hun blev bange …
Jeg synes, at alle burde vise lidt mere hensyn – tolerance og respekt skal gå begge veje!
Jeg så naturligvis Eurovision Song Contest i går. Det er jeg jo nødt til. Hvis man ikke ser Eurovision, så må man nemlig ikke være bøsse. Derfor er jeg jo nødt til at se det uanset om jeg har lyst eller ej! Mange mennesker spørger mig: hvorfor er det sådan? Jamen, hvor i alverden skulle jeg vide det fra? Det er sgu da ikke mig, der laver reglerne …. 😉
Der var temmelig mange gode sange med i finalen – det er meget morsomt, som det svinger fra år til år. Normalt stemmer jeg kun på én eller to. Men i år var jeg nødt til at stemme på otte sange, fordi jeg ikke kunne vælge. Jeg stemte på: Storbritanien, Sverige, Australien, Belgien, Letland, Rumænien og Rusland – men min topfavorit var nok Ann Sophie fra Tyskland, som sang “Black Smoke”, der ikke fik ét eneste point. Uden at være melodramatisk, så vil jeg alligevel have lov til at sige, at jeg er lidt chokeret. Ann Sophie så dødhamrende lækker og sexet ud. Hun havde en god sang og en stærk stemme – og hun sang virkelig igennem. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor hun ikke fik nogen point.
Min hadesang var Ungarn! Det var en meget stille og seriøs ballade. Men problemet var sangeren og koret, der stod som om de var fuldstændig forstenede. På et tidspunkt træder de nogle få skridt frem … men det var det eneste. Sangerinde stod helt krampagtigt og klyngede sig til mikrofonen, mens hun stirrede lige ud i luften med et fuldstændig udtryksløst ansigt. Af en eller anden grund synes jeg ikke, at hun lignede typen, der får botox – måske fordi hun var så ung? Men hendes ansigt var så udtryksløst, at det så ud som om, at alle hendes ansigtsmuskler var lammede! Jeg kunne slet ikke holde det ud. I denne forbindelse bliver jeg også nødt til at nævne Il Volo fra Italien, der sang en blanding af opera og pop – jeg HADER sådan noget.
Eurovision blev holdt i Wien og det gik ikke helt så godt, som man kunne have ønsket. Der var nogle tekniske problemer undervejs. Det største problem var, at hele konkurrencen blev forsinket med næsten en time. Det skyldtes primært pointgivningen, som var en voldsom udfordring for min – meget begrænsede – tålmodighed! Der var flere telefonforbindelser som blev afbrudt. Det var selvfølgelig lidt uheldigt. Men jeg tror, at den store forsinkelse skyldtes to andre forhold: for det første havde østrigerne lavet noget computergrafik, der fungerede som intermezzo mellem de forskellige landes pointafgivning. Men disse intermezzoer var alt for lange.
For det andet så er det et kæmpestort problem, at repræsentanterne fra de forskellige lande ikke kan begrænse sig, når de skal afgive point. De skal absolut takke for et godt show og komplimentere værterne for deres udseende. Derudover skal mange af dem lige fyre et par jokes af undervejs … de synes åbenbart selv, at de er enormt morsomme. Jeg synes, at de er skideirriterende. Hvert eneste år får de at vide, at de skal nøjes med at afgive pointene så hurtigt og så kortfattet som muligt. Hvis de kunne lære det, så ville det hele gå meget hurtigere!
Østrigerne fik også lavet verdens kedeligste pauseshow. Jeg var lige ved at overgive mig, da koret sang – for de var virkelig gode. Men klassisk musik og sangkor er altså bare et totalt antiklimaks i en festlig konkurrence for popmusik. Tyrkiet lavede det bedste show jeg nogensinde har set, da de arrangerede Eurovision i 2004. Der er ingen tvivl om, at Østrig bliver den absolutte bundskraber på min helt private hitlliste over pauseshows. For at gøre den østrigske nedtur efter sejren i 2014 total, så fik de ikke et eneste point ved konkurrencen i går. Jeg synes det var synd. Det var bestemt ikke en vinder – men jeg synes da heller ikke, at den var så dårlig. Jeg har faktisk temmelig ondt af østrigerne her dagen derpå!
Det var Sverige som vandt – igen, igen – med Måns Zelmerlöw og sangen “Heroes“. Sangen var utrolig god og dertil var det et særdeles spektakulært sceneshow. Det var på alle måder en værdig og velfortjent sejr!
Der er altid god stemning, samt masser af sjove og festlige mennesker til Copenhagen pride – men det bedste er selvfølgelig alle de flotte og lækre mænd. Der er så mange dødhamrende flotte og sexede mænd OVER DET HELE….. man er jo ved at få hjertekvababbelse hvert andet sekund!
For nogen tid siden skrev jeg et indlæg her på bloggen, hvor jeg fortalte, at det er 6 år siden at jeg har haft en kæreste og de sidste 2 år har jeg kun fået sex 2 gange! Jeg tror, at der er mange som synes, at det er meget pinligt at skrive om den slags. Mange synes sikkert også, at det er lidt for grænseoverskridende at læse. Men jeg tror, at der er rigtig mange i samme situation som mig – både mænd og kvinder, homoseksuelle, heteroseksuelle, biseksuelle og alle andre. Det må ikke blive et tabu, som man skjuler og skammer sig over.
Det værste er ikke det manglende sexliv. Nej, det værste er, at jeg trænger helt vildt til at kysse … helt vildt! Jeg er simpelthen så kærestesyg, at det er næsten helt ubeskriveligt……. Så er der altid en masse velmenende mennesker som siger, at jeg skal bare dit og jeg skal bare gøre dat … nej, jeg skal ikke! Jeg er ikke i tvivl om deres gode hensigter, men vi er alle forskellige. Jeg har bestemt ikke noget imod internetdating og jeg ved godt, at der er mange som har fundet lykken her. Men det betyder jo ikke, at det er den optimale måde for os alle sammen. Jeg har indset, at når det kommer til tiltrækning, så er jeg afhængig af øjenkontakt, stemmeniveau og alt det andet, som kun findes ude i virkeligheden.

Det er desværre ikke et særlig godt billede. Det er rigtig ærgerligt, for ham ville jeg godt se lidt nærmere på!
Når man ikke har haft en kæreste i 6 år, så bør man naturligvis kigge på sig selv – og selv tage ansvar for denne situation. Jeg er til opera, klassisk musik og masser af bøger – jeg tror der er mange, som synes at jeg er ret kedelig. Dernæst drikker jeg ikke alkohol. Jeg har hverken været på værtshus eller diskotek i 3 eller 4 år. Og jeg har aldrig været til en pop-eller rockkoncert. Nu kan jeg ikke længere sige, at der er MANGE som synes at jeg er kedelig. Nej, efter de sidste afsløringer er det selvfølgelig langt de fleste, som synes at jeg er dødhamrende kedelig! Når jeg så tilføjer, at jeg heller ikke er den store globetrotter. Faktisk kan jeg slet ikke lide at være hjemmefra …… jamen, så har jeg jo ikke en chance ude på de romantiske jagtmarker. Og det kan jeg godt forstå. Det ville sikkert være sundt for mig, at komme lidt ud af komfortzonen og de trygge hjemlige rammer. Til gengæld synes jeg gerne, at sex må være lidt sjovt og spændende – if ya know what I mean. Jeg har ikke så mange grænser. Dermed kan jeg forhåbentlig undgå et image som totalt Karl Kedelig!
Men jeg føler selv, at jeg ikke har ret meget at give til en kæreste lige for tiden og dét er nok mit største problem. Et forhold kræver både tid, energi, og overskud – jeg føler ikke, at jeg har nogen af delene lige for tiden og jeg aner ikke, hvordan jeg skal løse dette problem.
Men der er også et generelt problem i tiden – hvis man fortæller, at man har et problem, så skal det helst løses med det samme. Det er fuldstændig det samme der sker, når folk har lyst til ferie – det skal være STRAKS. Eller hvis folk ønsker en ny sofa – så skal de have den MED DET SAMME! Eller hvis den gamle bil pludselig bliver umoderne – så skal den udskiftes ØJEBLIKKELIGT. Det er jo derfor, at der er så mange som havner i Luksusfælden. Folk har ikke så meget tålmodighed og alle behov skal helst tilfredsstilles straks. Jeg tror ikke det er sundt. Nogen gange tror jeg, at det er udtryk for både modenhed og sund fornuft, at man kan vente. Og det er udtryk for ægte visdom, at forstå, at det er bare ikke ALLE mennesker, som får ALLE deres ønsker opfyldt her i livet. Det er en tanke, som moderne mennesker ikke bryder sig om. Ikke destomindre, så tror jeg det er et af livets grundvilkår, som vi alle bliver nødt til at erkende før eller senere.

Hvis min læge kunne ordinere en smule romantik med ham her, så er jeg sikker på, at det ville være sundt for mit helbred.
Der har altid været mennesker, som var kronisk single – og hvorfor skulle jeg ikke være en af dem? Der står ingen steder i livets grundlov, at alle folk har krav på en kæreste.
Ægte kærlighed er det største mirakel vi kan finde i livet – og det er jo netop fordi, at det er noget sjældent. Men vi lever i en pragmatisk tid, hvor de færreste tror på mirakler. Tidens mantra er krav og rettigheder – men man kan desværre ikke kræve ægte kærlighed. Det er ikke en menneskeret. Og det er desværre ikke alle mennesker som finder ægte kærlighed i livet.
Men man skal ikke være bange for ventetiden. Måske er det ventetiden som gør, at man virkelig forstår at værdsætte den ægte kærlighed, og passe på den, hvis man er så heldig at finde den på et eller andet tidspunkt.
Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed – og imens nyder jeg at kigge på alle de flotte og lækre mænd. Pludselig bliver man måske forelsket i en mand, som man tilfældigvis møder på gaden – måske til Copenhagen priden. Det blev ikke i år …. men måske næste år! Eller måske opdager man pludselig, at den ligger lige foran ens egen næsetip. Man kan aldrig vide hvor, hvornår eller hvordan man finder den ægte kærlighed.
Imens kan man bruge ventetiden til noget fornuftigt; jeg forsøger fx at læse en masse bøger, gå til operakoncerter og klassisk musik, lave god mad, hygge mig sammen med venner og bekendte ….. selv om man savner en kæreste, så behøver det jo ikke, at være hverken kedeligt eller trist at være single.

Mega macho – han trænger vist til at kysse en eller anden, så han kan slappe lidt af …. jeg ville ikke have noget imod at hjælpe ham.

Jeg tror, at han løber med prisen som årets flotteste fyr. Wow! Hans blik går lige i hjertet og hans charmerende smil får mit hjerte til at slå kolbøtter.

Mænd i kilt? Narh – men han er jo bare helt vildt lækker. Det er jo lige min type. Og kilten kan man heldigvis pille af ham! PS: i højre side går Annette Wilhelmsen og Özlem Cekic fra SF.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om dét kostume – men han er dødhamrende sexet. Jamen, han stinker jo langt væk af sex. Måske er det alligevel kostumet som gør ham mega macho – som en kentaur. Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men jeg får i hvert fald åndenød, hver eneste gang jeg ser dette billede!

Endnu en mand i kilt – dem var der mange af. Han er svinelækker: god krop, flotte øjne og et stærkt blik. Wow!

Der er faktisk 4 lækre mænd på dette billede. Men den forreste er nr. 1 og det er også på grund af ham, at jeg tog billede.
Oprindeligt talte man bare om “Gay Pride Parade” – men så ønskede de biseksuelle at blive nævnt selvstændigt, for at styrke deres egen identitet og selvforståelse. Jeg tror slet ikke man skal undervurdere, hvor meget det betyder. Dernæst fulgte de transseksuelle …
Men i dag er der også mange heteroseksuelle som deltager. Nogen ønsker bare at vise deres støtte til det homoseksuelle miljø, mens andre deltager, fordi de ønsker at sætte fokus på alle menneskers ret til at elske hvem de har lyst til og dyrke sex som man har lyst til. Derfor ser man også bannere for polyamori og der er S/M gruppe fra foreningen SMIL, som altid vækker stor opsigt.
Det er en meget broget og blandet parade – derfor kan det godt undre mig, at der alligevel er en ganske stor gruppe, som ikke rigtig gør opmærksom på sig selv – og det er FAGHAGS! Faghags er en gammel betegnelse, for de mange kvinder som primært færdes på bøsseværtshusene og fortrinsvis har bøssevenner. Et kendt eksempel er selvfølgelig både Grace og Karen fra komedieserien “Will og Grace”. Der er masser af faghags i paraden – de bliver bare ikke nævnt og det synes jeg egentlig er lidt tarveligt. Hvad ville et bøsseværtshus være uden de trofaste faghags? Jamen, det ville jo ikke fungere. Det ville være både tarveligt, tamt og kedeligt. Et rigtig bøsseværtshus har bestemt også brug for faghags. Og derfor synes jeg egentlig, at de fortjener lidt anerkendelse og opmærksomhed til Copenhagen Pride.
Der er mange mennesker – også bøsser og lesbiske! – som er imod Copenhagen pride, fordi de synes, at paraden giver et stereotypt billede af homo-og biseksuelle. Det er noget sludder – der er virkelig alle slags mennesker i paraden. Og langt den største del er helt almindelige, kedelige mennesker.
Men heldigvis er der masser af disse skøre og tossede, flamboyante, farverige og bindegale mennesker. Jamen, hvad ville paraden være uden dem? Det ville jo være dødkedeligt. Her følger en masse billeder, som ikke behøver nogen kommentar:

Han er så skøn; midt i alt larmen og postyret, så går han bare der fuldstændig rolig og afslappet i sin egen verden. Jeg elsker dette billede!

Når folk taler om skønhedsidealer og tidens ubønhørlige krav til stil og udseende, så tænker jeg altid: hold nu kæft! Disse bjørnebøsser følger kun deres egen norm og deres egne lyster – og alle andre har selvfølgelig mulighed for at gøre det samme. Det er egentlig meget nemt!

Conny har i mange år været bartender på flere af byens bøsseværtshuse. Dermed er hun selvfølgelig også en vigtig del af miljøet. Det er efterhånden flere år siden, at jeg har set hende, men det var rigtig dejligt at se hende i paraden. Og jeg er rigtig glad for, at jeg fik sådan nogle gode billeder af hende!
Nye kommentarer