You are currently browsing the category archive for the ‘Jul’ category.

Nøddeknækkeren og musekongen.

Nøddeknækkeren og musekongen.

For nogle måneder siden genåbnede Hotel D´Angleterre efter en længerevarende ombygning. Det er dejligt, at alle stilladserne endelig er væk, så vi alle kan glæde os over endnu en formidabel juleudsmykning på det gamle hotel. Der er slet ingen tvivl om, at det er her man finder Københavns mest pompøse og ekstravagante juleudsmykning, og alle forbipasserende er behørigt imponerede. Jeg har været forbi nogle gange og hver eneste gang står der en hel gruppe mennesker, som er i gang med at fotografere. Der er simpelthen ingen som går forbi uden at standse foran hotellet.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Den opsigtsvækkende udsmykning forestiller historien om Nøddeknækkeren. Balletten – med musik af Tjajkovskij – har i mange år været en rigtig juleklassiker. For en del år siden havde jeg en partner som var vild med ballet. Han slæbte mig med til 5 eller 6 balletter – 2 af disse forestillinger var Nøddeknækkeren. Jeg er bare ikke til ballet. Jeg keder mig noget så forfærdeligt. Men musikken er jo dejlig, siger folk altid …. jaja. Det er sikkert derfor, at jeg altid sover fuldstændig fantastisk. Det gælder også til Nøddeknækkeren. Den sidste gang jeg så Nøddeknækkeren, nåede jeg faktisk kun at sætte mig i sædet før jeg faldt i søvn. Så skulle man jo tro, at jeg ville være frisk og veludhvilet til anden akt. Men endnu en gang sov jeg dybt fra musikken begyndte og indtil jeg blev vækket af publikums klapsalver.

Midt på hotellets store balkon ser man en mand med en høj, sort hat, som læser højt for en lille pige, der sidder med en nøddeknækker i favnen. Jeg er bange for, at der er mange forbipasserende, som forledes til at tro, at det er H. C. Andersen – og dermed også, at “Nøddeknækkeren” er skrevet H. C. Andersen. Men det er ikke tilfældet. “Nøddeknækker og musekonge” er skrevet af E. T. A. Hoffmann.

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Når man taler om eventyr, så er der først og fremmest de uendeligt mange folkeeventyr. Så har man de altdominerende eventyrforfattere H. C. Andersen og brødrene Grimm. Men så var der også E. T. A. Hoffmann, som var i en klasse helt for sig selv. Han eventyr er fyldt med ånder, feer og alfer. Dernæst er hans eventyr ofte temmelig grumme og makabre. For et par år siden udgav forlaget KLIM to store bind med udvalgte eventyr og det var en meget usædvanlig oplevelse. Jeg har vist aldrig læst noget der var så afsindigt og besynderligt. Jeg sad gang på gang og tænkte, at sådan noget kan man altså kun skrive, hvis man er på LSD …. eller noget lignende. Men jeg er stadig ikke helt sikker på om det var positivt? Eller negativt?! Men det var i hvert fald ikke kedeligt. Det var næsten som at blive fanget i en anden persons rablende – men også fascinerende! – vanvid! Der er så mange overnaturlige væsner i Hoffmanns historier, at jeg er fuldstændig overbevist om, at han selv har troet på en reelt eksisterende åndeverden. Flere gange havde jeg ligefrem den tanke, at Hoffmann og jeg simpelthen levede i hvert sin verden.

Der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker Hoffmanns eventyr frem for balletten. “Nøddeknækker og musekonge” er en ganske usædvanlig historie, som jeg gerne vil anbefale. Men jeg er ikke sikker på, at den er egnet for børn!

Hotel D`Angleterre 2013.

Hotel D`Angleterre 2013.

Tidlig morgen ved Toldboden.

Tidlig morgen ved Toldboden.

Det er starten af december og hele København er selvfølgelig julepyntet. Nogen steder er det så voldsomt og ekstremt, at det er temmelig vulgært. Ville jeg ønske, at det var mere dæmpet? Næh! Jeg er sikker på, at der er masser børn som elsker det. Og det gælder sikkert også en masse voksne.

I går kom jeg forbi Toldboden tidligt om morgenen. Klokken var vist omkring 8 og der var ikke et eneste mennesker …. udover mig. Der var helt stille. Himlen var grå, men der var alligevel en slags blå tone i luften. Det skabte en fuldstændig magisk stemning omkring juletræet og smukke pavilloner, hvor der også var små lys i vinduerne. Denne juleudsmykning harmonerede fuldstændig perfekt med pladsen; jeg tror det var derfor, at jeg blev så grebet af stemningen.

Julestemning ved Toldboden i København.

Julestemning ved Toldboden i København.

Julen er ikke gået som jeg havde planlagt, men det gør ikke noget.

Juleaften fik jeg stuvede ærter og gulerødder med en masse persille. Dertil kartofler, rødbeder og selleribøffer. Nej, det er ikke julemad, men det er en af mine livretter og hvorfor skulle man ikke spise sine livretter juleaften?! Derefter fik jeg risengrød. Det kan man nemlig sagtens lave på rismælk, sojamælk eller lign. Mine små dejlige misserne fik laksepaté og de nød det! De smaskede højt og spandt af velvære…….

Jeg havde bagt citron cookies og lavet havregrynskugler.  Derudover havde jeg købt dadler, figner, chokolade og en masse forskellige nødder, som jeg hyggede mig med, mens jeg så “Mød mig på Cassiopeia” og “Mordet i Orientekspressen”. Det var da meget hyggeligt, men hvorfor er det altid sådan nogle gamle film de sender juleaften? Nu er det snart nytårsaften og det bliver meget værre. Jeg har tjekket programmet og det bliver en MEGET lang aften.

Efter de to film satte jeg mig med en bog af Colm Tóibín, som jeg ville læse færdig. “Mesteren” er en romanbiografi om den amerikanske forfatter Henry James. Den handler om, hvordan han hele livet undgår intimitet og tætte forhold med andre mennesker. Han holder andre mennesker på afstand og nøjes med at observere dem, mens han bruger sin tid på at læse og skrive. Colm Tóibín blev nomineret til Booker prisen for denne bog og har modtaget andre priser for den. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om “Mesteren”, men den har i hvert fald givet mig lyst til at læse nogle bøger af Henry James. Jeg har nemlig ikke læst noget af ham og kender ham kun af omtale.

Colm Toibin er en besynderlig forfatter. Den første bog jeg læste af ham var “Nattens historie”. De første 100 sider handler om hovedpersonens barndom og opvækst i Argentina – det er ret sejt at komme igennem. Dernæst er den første halvdel af bogen et politisk drama, som handler om hvordan USA forsøger at styre den politiske udvikling i Sydamerika. Men midt i det hele skifter bogen fuldstændig retning og bliver til den bedste bøsseroman fra min tid. Jeg er fuldstændig vild med den – men det er som om at bogen består af to dele, der overhovedet ikke hænger sammen. Jeg tror de fleste redaktører ville sætte sig ned og sige: “Hør nu her! Du må altså finde ud af, om du vil skrive et politisk drama eller en bøsseroman”. Colm Toibin valgte at gøre begge dele og det virker! “Nattens historie” er uden tvivl den bedste bøsseroman der er skrevet i mange år.

“Blackwater fyrskib” er også en lidt underlig bog, hvor jeg føler at Colm Toibin leger med læserne. Hovedpersonen er Declan, som er ved at dø af AIDS. Jeg syntes det var en mærkelig uinteressant bog – indtil det gik op for mig, at Declan er hovedpersonen, men bogen handler slet ikke om ham. Den handler om de tre kvinder som passer ham: hans søster, mor og mormor. De tre kvinder kan ikke udstå hinanden og mødes kun fordi Declan er ved at dø. Samtidig bruger de ham som et redskab i kampen mod hinanden…luften er iskold imellem dem. De bagtaler hinanden og spydighederne flyver gennem luften som dødbringende pile. Det er en flot roman om svigt og bitterhed. Ikke nok med at de tre kvinder forsøger at såre hinanden, men deres bitterhed ødelægger også deres eget liv.

“Mesteren” skal også læses igen. Jeg har en fornemmelse af, at der gemmer sig meget mere mellem linjerne end jeg fangede i første læsning. Men det var en god bog og jeg var i det mindste i godt selskab hele julenat.

Nu er det snart jul. Min julemiddag bliver kartofler med blomkål, selleribøffer og persillesovs. Bagefter er der pandekager med vanilieis fra tofuline. Det er en utrolig lækker is uden mælk eller æg, som er meget populær blandt veganere og mennesker som er laktoseintolerante. Der er sikkert nogen som vil mene at det slet ikke er julemad og det har de naturligvis ret i. Men når man er alene hjemme juleaften, så har man i hvert fald det privilegium, at man kan spise sine livretter!

Frank skal være sammen med sin familie, men bagefter kommer han hjem til mig. Vi har købt en masse slik fra VeganEssentials, der er figner, dadler og brændte mandler, og Frank har lavet konfekt. Vi skal se julefilm hele natten og hele 1. juledag. Jeg har “Polarekspressen” og “The nightmare before christmas” på DVD. For nyligt købte jeg også “Jul i den gamle trædemølle”. Jeg kan stadig huske da de viste den i fjernsynet for mange år siden. Jeg var vild med den og jeg glæder mig til at se den igen. Den varer 6 timer, så vi kommer ikke til at kede os.

Det bedste som jeg har oplevet i 2007 er at jeg begyndte denne blog – jeg synes faktisk det er det bedste der er sket for mig i mange år. Derfor vil jeg slutte med at takke for jeres opmærksomhed, jeres interesse og alle jeres kommentarer. Men jeg har besluttet at holde fri mellem jul og nytår. Derfor kommer der ikke flere indlæg på bloggen før til januar.

Glædelig jul og godt nytår.

Jeg slutter med Wham og “Last Christmas”. Husk: det bliver ikke jul før du har hørt “Last Christmas” mindst 100 gange. Hvis du selv synger med, bliver det jul når du har hørt og synget den 50 gange. 😉

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: