You are currently browsing the category archive for the ‘Oplevelser’ category.

Klokken 7 i morges til jeg til Helsingør, fordi jeg mangler nogle billeder til et kommende blogindlæg. Jeg stod og frøs en hel time på den yderste havnemole – men vejret snød mig! Jeg kan jo ikke påstå, at det var solen, for den er selvfølgelig stået op. Men der var alt for mange skyer over Sverige og derfor blev det en temmelig grå og farveløs solopgang.

Men jeg vidste godt, at jeg tog en chance; jeg kunne nemlig ikke se lysene i Sverige fra min terrasse. Til gengæld var der masser af stjerner og så var der jo en chance. Men pyt, pyt – jeg prøver igen en anden gang. Jeg giver nemlig aldrig op! 😉

Vægmalerier 2Jeg fik ikke de billeder jeg kom efter; til gengæld så jeg de flotteste vægmalerier, som jeg nogen sinde har set. Klik på billederne; så opdager man, at de er fyldt med de mest fantastiske detaljer. Hvis man hellere vil se værkerne i virkeligheden, så er adressen hhv. Kongensgade 23 og Allégade 7 i Helsingør. De ligger ved siden af hinanden.

Det første værk er skabt af den amerikanske kunstner Garin Baker og forestiller en scene fra Helsingør skibsværft. Det andet værk er skabt af spanieren Oriol Caminal Martinez og italieneren Piercarlo Carella; det forestiller et gammel sejlskib, et motorskib og et kæmpestort containerskib, som formodentlig er tilhører Mærsk. En af hensigterne med værkerne er at bevare erindringen om Helsingør som en vigtig skibshavn, men det sidste værk fortæller om tankevækkende historie om den teknologiske udvikling. Der var fernisering på værkerne d. 2. august 2013.

Vægmalerier 1

Reklamer
Nivågård samlingen

Nivågård samlingen

Man kan følge historien om Nivågård helt tilbage til 1753, hvor stedet var ejet af kronen. Efterfølgende har Nivågård haft mange skiftende ejere indtil familien Hage overtog stedet i 1834. Den nuværende hovedbygning er bygget i 1880-81. 

Den sidste private ejer var politikeren Johannes Hage – en højst usædvanlig mand. Han deltog i kampen på Als i 1864. Han var medlem af folketinget for partiet Højre fra 1876-1901 – og dermed var han også en del af Estrups forhadte provisorieregering. Han var ultraliberal og mente ikke, at staten skulle blande sig i hverken erhvervsøkonomiske eller sociale forhold. Men han forærede selv Fredensborg amt et hospital for kronisk syge og større formue til at støtte driften. I 1897 deltog han i den græsk/tyrkiske frihedskrig som frivillig, skønt han var 55 år gammel. 

Johannes Hage var også kunstsamler; men han var ugift og havde ingen børn. Derfor valgte han i 1908 at åbne samlingen for offentligheden og gøre den til en selvstændig institution. 

Den gamle hovedbygning på Nivågård fra 1880-81.

Den gamle hovedbygning på Nivågård fra 1880-81.

Sidste weekend åbnede Nivågård samlingen en udstilling med titlen: “Længsel – Lundbye & Kierkegaard”. Det er jo det store Kierkegaardår, som alle gerne vil fejre. Nivågård har valgt at sætte fokus på Kierkegaards indflydelse på den kendte maler Johan Thomas Lundbye

Kaprifolier ved skovsøen.

Kaprifolier ved skovsøen.

Jeg så udstillingen i selskab med min næsten-nabo fru Lise. Vi var så heldige at komme med på en rundvisning… en meget entusiastisk dame fortalte begejstret om den romantiske periode, om Lundbyes liv og hans forhold til Kierkegaards skrifter, mens hun gik i dybden med flere af udstillingens værker. Trods en stor indsats, så var det bare dødhamrende kedeligt….. hun gentog sig selv hundrede gange, som om vi var en flok børn der ikke forstod noget som helst. Og hun ville altså være helt sikker på, at vi fangede meningen. Hun var meget pædagogisk og gjorde hvad hun kunne for at skabe drama og dynamik med sin stemme. Det blev hurtigt ret irriterende.

Det hun fortalte var egentlig spændende og interessant; det tog bare alt for lang tid at komme fra til pointerne.  

Den flotte rhododendronpark ved Nivågård.

Den flotte rhododendronpark ved Nivågård.

Man kunne tydeligt se, at der var flere og flere som smuttede fra rundvisningen. Efter en god halv time gjorde vi det samme….. i stedet gik vi selv en tur i den gamle samling med værker fra både renæssancen og barokken. Vi så selvfølgelig også Rembrandts “Portræt af 39-årig kvinde” fra 1632 og Bellinis “Portræt af en ung mand” fra cirka 1500 – begge værker blev stjålet i 1999, men blev senere fundet i en kælder i Valby. På grund af værkernes store værdi, så regnes det for at være danmarkshistoriens største kunstkup. 

Jeg syntes desværre, at den gamle samling var nogenlunde lige så kedelig som omvisningen….. når jeg læser bøger, så er det primært ældre litteratur. Jeg er fx ret vild med bøger fra romantikken. Jeg læser kun meget lidt samtidslitteratur. Men når det kommer til kunst, så har jeg det fuldstændig modsat. Jeg keder mig ret hurtigt, når jeg går rundt på et kunstmuseum, men jeg elsker at gå på gallerier og se ny kunst. Det er meget mærkeligt og jeg har selv lidt svært ved at forstå hvorfor jeg har det sådan! 

Men Nivågård har heldigvis endnu en attraktion: den store smukke park! 

Der er mange skyggefulde tunneller under de store gamle rhododendronbuske.

Der er mange skyggefulde tunneller under de store gamle rhododendronbuske.

Parken er en romantisk have, som stammer tilbage fra 1800-tallet. For nogle få år siden anlagde man en rhododendronpark og den er helt fantastisk. Man kan se, at der er plantet endnu flere buske i år…. jeg kan ikke lade være med at overveje, om man ønsker at skabe en konkurrent til Sofieros berømte rhododendronhave i Sverige?! Hvis det er planen, så tror jeg faktisk på projektet…… 

Det var en storslået oplevelse, at gå tur i parken mellem alle de store blomstrende rhododendronbuske og det bliver selvfølgelig meget bedre om et par år, når alle de nyplantede buske vokser op. Jeg er sikker på, at det nok skal tiltrække et stort publikum selv om de måske skal køre langt. Men det er sørme hele oplevelsen værd. 

I baggrunden kan man se den ældste del af udstillingsbygningen.

I baggrunden kan man se den ældste del af udstillingsbygningen.

Vi har efterhånden et godt og meget aktivt vegetarmiljø i Danmark; Dansk Vegetarforening arrangerer nytårsfrokost. Brugerne fra Vegetarkontakt skiftes til at arrangere julefest og sommerfest, og derudover er der spiseklubber og div. fællesspisninger. Men vi glemmer børnene og det var grunden til, at jeg arrangerede fastelavn i København.

fastelavn04Vi var lidt over 30 mennesker som mødtes ved Frederiksberg runddel søndag d. 10. februar. Derfra gik vi ind i Frederiksberg have, hvor vi fandt et sted at hænge tønden op – og så var der tøndeslagning. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med; jeg havde selvfølgelig regnet med en god og hyggelig dag, men det blev alligevel meget sjovere end jeg havde forventet.

Vi var så heldige, at der var flere som havde givet os nogle flotte gaver. Kattekongen og kattedronningen fik begge et års abonnement til Dansk Vegetarforenings medlemsblad “Vegetaren”. Derudover fik de også et gavekort til Den økologiske pølsemand; jeg har altid været ret vild med hotdogs og derfor er jeg enormt glad for, at Den økologiske pølsemand sælger vegetariske hotdogs med tofupølser. Det er meget sjældent, at jeg går forbi pølsevognen ved Rundetårn uden at købe en hotdog; men nu har de også åbnet en pølsevogn ved Helligåndskirken. Jeg er allerede begyndt at overveje, om jeg så er nødt til at spise to hotdogs, når jeg går en tur på strøget…….. 

fastelavn03Vi kårede også den bedste udklædning og det blev en lille grøn drage; hun fik et gavekort på 200 kroner til Spidsroden, Prins Jørgens gade 14A, 2200 København N. Spidsroden er en hyggelig vegetarisk kælderbutik; udover et udvalg af sæsonens økologiske grøntsager, så har de med garanti danmarks største udvalg af tofuprodukter, vegetarpølser og alle slags afskåret pålæg. Og så har de Sojade – min yndlings sojayoghurt, som man kan få i et stort antal varianter. Min favorit er den med mango og fersken. Dragen fik naturligvis også et gavekort til Den økologiske pølsemand. 

Så blev det endelig tid til at spise fastelavnsboller; der var flere som havde bagt, så der var mange slags fastelavnsboller at vælge imellem. Og dertil fik vi sojakakaomælk. Det var meningen at vi skulle have varm kakaomælk, men det medbragte gasblus valgte desværre at strejke….. 

fastelavn06Vi sluttede dagen af med at gå en rundtur i Frederiksberg have; vi så Christian den syvendes nedsænkede marmorbadekar, vi kom forbi Zoologisk have og Fasangården, hvor både A.S.Ørsted og Adam Oehlenschläger begge havde æresbolig. Derefter sluttede vi dagen ved Frederiksberg runddel, hvor vi var mødtes et par timer tidligere. Jeg tror og håber, at alle havde en rigtig god dag. 

Alle fotos: Maj Juul Nielsen. 

fastelavn08

Rockerborgen Josty

Der var det dejligste forårsvejr i går og jeg havde aftalt at nyde det sammen med en god ven. Vi mødtes på Jagtvej og cyklede sammen mod Frederiksberg have. Sikken en trængsel der var ved indgangen…. man skulle tro at halvdelen af byen valfartede til Frederiksberg have og det var måske også nær ved at være tilfældet.

Først gik vi en tur i Det kgl. haveselskabs have – der var endnu ikke så meget gang i blomster og planter, men der var en dejlig stemning blandt de mange mennesker som nød solen og varmen på havens bænke.

Derfra fortsatte vi til Frederiksberg have, hvor vi hilste ærbødigt på Frederik d. 6 ved indgangen. Vi gik en lang tur gennem haven; op forbi det gamle, gule slot og Zoologisk have, forbi Norman Fosters elefantanlæg og rundt om fasangården, inden vi endelig smed os i græsset og nød solen. Før man fik set sig om, var der pludselig gået adskillige timer…….

Hjemturen gik igennem Søndermarken og forbi Bakkehuset. Jeg var blevet megasulten af cykelturen, solen og alt den friske luft. Derfor smuttede jeg forbi “Green Sushi” og hentede noget take-away på vejen hjem.

Forår i Frederiksberg have

Gibbon abernes ø i zoologisk have

Jeg købte min nye cykel, et par dage før vi fik en enkelt weekend, hvor det var så varmt, at man lige frem blev i forårshumør. Jeg brugte vist en hel uge på at drøne rundt i hele København, men den første tur gik selvfølgelig til Frederiksberg have. Det er omtrent 20 år siden jeg flyttede fra Jylland og begyndte på Frederiksberg studenterkursus, som dengang lå på Mynstersvej. Her blev både skolestart og sommerferie altid fejret i Frederiksberg have.

Forår i Frederiksberg have

For mig, der kom langt ude fra landet, var Frederiksberg have et spændende sted; det var næsten som en fortryllet have. Her er alt – det er fortiden der møder nutiden. Det er natur der blander sig med kultur. Det er folket som hygger sig i den kongelige have, hvor det gule Frederiksberg slot skuer majestætisk ud over parken. Selv om man er midt i storbyen, så føler man sig langt væk fra stress og jag. Selv når haven er fyldt med mennesker, så er der alligevel en forunderlig fred og ro.

Det er et sted som er fyldt med gode minder for mig. Udover at vi kom der med skolen, så har jeg været til langt over 10 operakoncerter i Frederiksberg have og Søndermarken. Men jeg har også boet på Frederiksberg og dengang tilbragte jeg selvfølgelig altid de gode sommerdage i Frederiksberg have. Senere flyttede jeg til Valby, og endnu en gang blev Frederiksberg have et naturligt centrum i mit liv.

Marmorbadet på Frederiksberg slot

Nu har jeg boet på Bispebjerg i mere end 15 år, men jeg har så mange gode minder fra Frederiksberg have, at jeg bliver ved med at vende tilbage. Jeg elsker at slentre omkring på de slyngede stier, forbi elefanterne og videre til hjørnet af zoologisk have, hvorfra man kan se Gibbonaberne, når de leger på deres lille ø. Derfra er det nærliggende at fortsætte forbi slottet, hvor man kan se ind til Christian den 7´s badeværelse. Det skulle efter sigende være nordeuropas første nedsænkede badekar. Jeg ved ikke om historien er sand, men det skulle være Struensee der anbefalede kongen disse bade; så vidste man hvor kongen var, mens Struensee selv forlystede sig med dronning Caroline Mathilde.

Adam Oehlenschläger(1779-1850)

Frederiksberg Have er også et sted der er fyldt med historie – særligt fra guldalderen. For mig betyder det først og fremmest Adam Gottlob Oehlenschläger. Hans forældre mødte hinanden, da hans mor var kammerjomfru hos grevinde Moltke og hans far tjente grev Moltke. Senere blev faren organist ved Frederiksberg kirke. Snart blev han fuldmægtigt på slottet og siden slotsforvalter. Det var grevinde Moltke som holdt Adam Oehlenschläger da han blev døbt: Da hun havde spurgt min moder: ” Hvad skal barnet hedde?” og min moder havde svaret: “Adam Gottlob”, sagde hun: “Det skulle jeg haabe”.

Adam Oehlenschlägers erindringer er fyldt med gode historier fra hans barndom på og omkring slottet; det giver et spændende billede af livet på Frederiksberg, blandt kongefamilien og deres børn. Adam Oehlenschläger blev gift med Christiane Heger, som var søster til den skarpe fru Kamma Rahbek der selv var gift med Knud Lyhne Rabhek. De boede i Bakkehuset på den anden side at slottet, hvor de fleste af datidens personligheder ofte kom på besøg. Familien Oehlenschläger boede en tid i Fasangården, hvor H.C. Ørsted mange år senere flyttede ind. Hans bror var Anders Sandøe Ørsted, danmarks 3. statsminister, som var gift med Oehlenschlägers søster sophia. Når jeg spadserer rundt i Frederiksberg have, så synes jeg næsten, at jeg kan mærke deres genfærd….og så føler jeg mig ærlig talt i udmærket selskab.

Frederiksberg have er et af de mest spændende steder i København – et af de steder som jeg holder allermest af!


Statuen af Frederik d. 6. står ved hovedindgangen. Han omdannede Frederiksberg Have fra Barok til den engelske have i romantisk stil.

Restaurant Himalaya i Herluf Trollesgade

Hvis man sammenligner med Sverige, så har det været lidt pauvert med vegetar-og veganerblogge i Danmark. Men det går heldigvis fremad; for nyligt startede Kirsten Skaarup en blog, hvor man kan finde en masse spændende opskrifter.

Og nu er der kommet endnu en blog; Jacobs “Veganske tanker“. Jacob er en kendt person i vegetarmiljøet, hvor han jævnligt arrangerer fællesspisning rundt omkring på de københavnske restauranter. Jeg har været med nogle gange; det plejer at være meget populært og utrolig hyggeligt.

Den første gang jeg var med, spiste vi på den afrikanske Restaurant Mogogo, som laver mad fra Eritrea og Etiopien. Ejeren er en meget smuk afrikansk kvinde, som helt tydeligt elsker både maden og kulturen fra de to lande. Førstegangsbesøgende får en længere lektion; det er meget spændende og ejeren er en fængslende fortæller. Hvis jeg husker ret, så er en stor del af de to landes befolkning kristne, men de har nogle lange fasteperioder, hvor de kun må spise vegansk. Derfor er der mange veganske retter på deres menukort. Vi var alle enige om, at vi ALDRIG har fået så god betjening nogen steder og Restaurant Mogogo kan varmt anbefales. De fortjener virkelig masser af glade gæster!

Vegansk sushi fra Green Sushi

Vi har også været på “Green Sushi” i Grønnegade og det var et stort hit. Restauranten var meget hyggelig og der var en dejlig afslappet atmosfære. De har et stort og flot udvalg af vegansk sushi, og det var virkelig superlækkert. Det var første gang jeg fik sushi, men siden har jeg været forbi en enkelt gang efter noget take-away. Green Sushi er helt sikkert et sted jeg vil smutte forbi en gang i mellem.

Sidste gang var vi på “Restaurant Himalaya” – en tibetansk restaurant i Herluf Trollesgade, tæt på Nyhavn. Vi blev lidt skuffede, da den eneste vegetarret på menukortet var en gulerodssuppe. Det var ikke lige det vi havde regnet med. Efter en lille snak med tjeneren viste det sig dog, at der var et særskilt vegetarmenukort; det var helt vildt lækkert. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive det!!! Det er meget sjældent at jeg får så lækkert mad. Jeg fik en ret med tofu, ærter og løg i en sovs af karry og kokosmælk. Dertil var der alt det ris man kunne spise. Og priserne…. det var næsten uanstændig billigt!!! Det er helt sikkert et sted jeg kommer igen – helst så hurtigt som muligt!

Det bliver spændende at finde ud af, hvor Jacob slæber os hen næste gang, men uanset hvor det bliver, så er jeg klar til endnu en spændende kulinarisk oplevelse med Jacobs veganske restaurant klub! 😀

Vegansk sushi

I løbet af de sidste par måneder har jeg set, hvordan folk spadserer roligt over isen på søerne. Det ser sjovt ud, men… jeg synes alligevel det er mere sikkert at blive på land.

For et par dage siden skrev Lone endnu et indlæg om, hvordan hun går rundt på søerne og det fik mig til at tænke lidt mere over, hvorfor jeg ikke tør…….  Jeg er kommet frem til, at det skyldes en grundlæggende mangel på tillid til mine medmennesker. Jeg har på fornemmelsen, at der er sikkert ingen som gider at redde mig, hvis jeg går igennem isen.

Men i går tog jeg alligevel chancen – jeg satte livet på spil, og spadserede tværs over Sortedams sø. Så har man da også prøvet det!

Sortedams sø og Dronning Louises bro.

Efterhånden er der flere som har rykket for en “reminder” og det ville da være rigtig ærgerligt hvis der er nogen som glemmer det. Det kongelig teater holder snart den årlige operakoncert og vi benytter os af chancen til at lave et kulturelt blogtræf. Jeg håber at vi bliver så mange som muligt. Alle er velkommen og jeg er sikker på at vi får en fantastisk dag.

Lørdag d. 15 august kl. 18.00

Vi mødes ved Rundetårn kl. 12.00

Koncerten slutter omkring klokken 21. Det er en lang dag, men jeg kan garanterer at den ikke bliver for lang. Tværtimod – når dagen er slut, ville man ønske at den varede et par timer længere. Sådan er det altid.

Men der er nogle ting man skal huske: masser af mad. Det er vigtigt, for det er mange timer og vi spiser flere gange. Man skal også huske masser af drikkevarer – alt efter smag. Rødvin, hvidvin eller hvad man nu har lyst til. Men husk også VAND. Det har regnet i nogle uger, men nu ser det ud til at metrologerne lover bedre vejr. Derfor skal man også huske solcreme. Det er også en rigtig god ide at huske en hat. Jeg har prøvet at være til operakoncert, hvor det var så varmt at vi var ved at dø af hedeslag.

Men det er alligevel blevet midt i august. Uanset hvor varmt det bliver, så er det altså ret koldt når solen går ned. Derfor skal man også huske en trøje. Det er noget som mange slet ikke tænker på – men jeg tør garantere at I fortryder det, hvis I ikke har en trøje med. Endelig skal man selvfølgelig også huske et tæppe. Der er sikkert nogen kan sidde sammen – hvis vi bliver 15 mennesker er det jo ikke nødvendigt med 15 tæpper. Nille har fået en plads hos mig og vi har i hvert fald plads til én mere. Måske to! Det må tiden vise.

Det er første gang at koncerten skal holdes ved Rosenborg, men dengang man holdt koncerten i Søndermarken blev vi altid siddende efter koncerten. Og det er der flere grunde til. Den praktiske: der er forskellige bud på hvor mange mennesker der kommer, men det er et sted mellem 60.000 – 75.000. Når de alle forsøger at forlade den samme park på én gang, så er der kaos. Det gider vi ikke at være med til. Men derudover er det også utrolig hyggeligt at sidde og snakke efter koncerten. Man er træt og glad – og så har man slet ikke lyst til at tage hjem igen.

Ofte har vi siddet et par timer – spist lidt mere mad og drukket det sidste vin. Jeg kan huske en enkelt koncert, hvor vi blev siddende til klokken var 2 om natten. Det er den bedste operakoncert jeg nogensinde har oplevet. Ofte kommer man til at snakke med en masse mennesker man slet ikke kender og så…… jamen, det er bare så hyggeligt.

Og for at undgå kedelige misforståelse: det handler om at dele og om at hygge sig sammen! Derfor skal man ikke bare tænke på sig selv. Man skal tage noget med som man kan dele med hele selskabet. Jeg håber at alle synes det dumt at jeg skriver dette, da det er en selvfølge. Men jeg skriver det fordi jeg har haft et par kedelige oplevelser, som jeg gerne vil undgå i fremtiden. Nogen gange har vi også delt lidt mad med dem som sidder ved siden af og nogen gange har vi fået selskab af mennesker som er kommet alene. Jamen – de skal jo også have noget at spise! 😉

Jeg nægter at lave koordinerede madplaner! Det er en vigtig del af mit koncept og det udfordrer folks kreativitet. Men jeg vil gerne afsløre at jeg selv kommer med 3 eller 4 retter. Måske også lidt kage – det er nemlig lækkert i pausen eller efter koncerten, hvor man bare trænger til lidt lækkert. Bare sådan for hyggens skyld. 😀

Der er ingen svarfrist, men jeg vil selvfølgelig gerne vide hvem der kommer. Så venter vi måske lige 5 minutter ved Rundetårn hvis nogen er forsinket. Men sikkert heller ikke mere end det, for jeg kender mig selv. Når dagen endelig kommer, så er jeg nærmest helt manisk for at komme af sted så tidligt som muligt. Det er jo vigtigt at vi får en rigtig god plads. Man kan læse mere i mit sidste indlæg om operakoncerten her.

Der er også nogle uskrevne regler omkring operakoncerten, som jeg lige vil nævne. Om eftermiddagen er der generalprøve – der er sikkert nogle som vil mene, at man får koncerten to gange. Men vi er endnu flere som er uenige. Om aftenen er de optrædende jo klædt om. Det er de ikke til generalprøven. Ofte er der også nogle overraskelser. Men der er nogen som kun kommer til generalprøven og nogen af dem prøver altid at tysse på os andre. Jeg synes det er uhøfligt og urimeligt. Om eftermiddagen skal der hygges. Til gengæld bliver man altså vældig upopulær, hvis man snakker under koncerten om aftenen. Der er lige så stille som i en koncertsal og nogen mennesker kan virkelig blive rasende hvis man ikke kan holde sin mund. Igen taler jeg af personlige erfaringer. Jeg må desværre indrømme, at øhhhh……. at der er sket det uheldige, at øhhhhh…. at jeg ved et beklageligt uheld har øhhhhh…. drukket…… nogen har givet mig et enkelt glas for meget. Eller måske var det en flaske? Det var rigtig tarveligt! På den anden side skal man huske at det er en lang dag. Én flaske rødvin rækker ikke ret langt. Det gør to flasker faktisk heller ikke, når man taler om en dag som varer i 9 timer.

Men jeg har ofte oplevet, når folk er med for første gang, så kommer de kun med en flaske rødvin. Det er sikkert også fint til en picnic som varer et par timer, men operakoncerten er jo noget andet.

Jeg håber at vi bliver rigtig mange og jeg glæder mig til at vi får en supergod dag sammen. Jeg glæder mig så meget, at jeg slet ikke kan vente og jeg ville ønske, at jeg skulle i gang med at lave mad med det samme. 😀

Opdatering d.12/8-2009: Vi har besluttet at aflyse dette blogtræf, pga for få tilmeldinger. Det er selvfølgelig ærgerligt, men jeg er sikker på at vi alle finder på noget andet at bruge weekenden til. 😀

Dronningens fødselsdag.

Dronningens fødselsdag.

Det er den 16. april. Det er dronningens fødselsdag – og jeg skulle naturligvis ind for at vinke på slotspladsen. Jeg fulgtes med en af mine venner til Amalienborg slot. Vi tog metroen til Kongens Nytorv og herfra lignede det nærmest en folkevandring ned gennem Bredgade. Vi kom lidt sent og skulle ikke vente længe før garden kom og spillede. Endelig blev afspærringen fjernet og alle folk myldrede ind på slotspladsen. Fem minutter senere kom dronningen kom ud på balkonen sammen med resten af den kongelige familie. Dagens hit var prinsesse Isabella, som pressede ansigtet nysgerrigt gennem gelænderet. Der er ingen tvivl om, at hun syntes det var meget spændende.

Bagefter spiste vi en rigtig god frokost i “Den grønne kælder”. Det har på alle måder været en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til næste år. Naturligvis er det lidt fjollet at tage ind til Amalienborg for at vinke til dronningen. Men det er også meget hyggeligt. Der er en virkelig god stemning og alle er i godt humør. Det er også sjovt at se, hvor mange forskellige mennesker der kommer: unge og gamle, børnehaver, turister, mænd med høj silkehat og kjolesæt, vagabonder med deres barnevogne og mange, mange flere. Det er faktisk en skøn oplevelse, som jeg gerne vil anbefale til alle dem som aldrig har prøvet det.

Livgarden spiller altid, før dronningen kommer ud på balkonen.

Livgarden spiller altid, før dronningen kommer ud på balkonen.

Hele den kongelige familie på balkonen.

Hele den kongelige familie på balkonen.

Mig og Mumitrolden!

Mig og Mumitrolden!Fotograf: Sister Bonde.

Lørdag havde Lotte arrangeret blogtræf på La Oficina – denne gang med fællesspisning. Jeg synes at maden var en kæmpe succes. Der var masser af spændende mad og alle havde virkelig foldet sig ud. Det var meget bedre end det mad man får på mange restauranter. Selv om jeg er veganer, var der også masser af mad jeg kunne spise. Alligevel gik jeg lidt ud over de veganske principper. Både Bente og Uffe havde lavet vegetartærter og dem var jeg jo nødt til at smage. Det var meget, meget lækkert. Jeg havde desværre glemt mit kamera, men Madame har taget et godt billede af maden.

Inden blogtræffet blev jeg hentet af Sister Bonde og da vi kom frem havde hun en overraskelse til mig: en fødselsdagsgave. Det var en tegning som Stefan havde lavet af Mumitrolden. Jeg er normalt ikke særlig vild med at få gaver…. men der er altid undtagelser! Jeg er vild med den tegning. Stefan har virkelig fanget Mumitroldens personlighed. Han ser lidt forvirret ud, som om at han ikke rigtig ved hvad der foregår. Og lidt skeptisk. Men samtidig også både sød og charmerende. Sister påstår, at han ligner mig. Jeg er ikke enig – men jeg vil da straks overveje at tabe mig 15 eller 20kg. 😉

Der blev som altid snakket rigtig meget. Jeg delte et par flasker rødvin med Leif og det var hyggeligt. Men det blev meget sent – alt for sent. Alligevel smuttede Marianne og jeg lige forbi Centralhjørnet for at drikke en øl. Vi gik ind til byen – efter de mange timer til blogtræffet, var det rigtig dejligt at komme ud i den friske luft og bevæge sig. Det var også rigtig hyggeligt på Centralhjørnet. Vi fik snakket en masse og humøret var i top. Derefter slæbte Marianne mig med til Vesterbro, hvor Therese gav drinks. Klokken var vist 6 om morgenen, da jeg endelig stod på rådhuspladsen og ventede på en bus.

Det er meget lang tid siden at jeg har været ude så sent. Jeg kan godt lide at gå i byen, men jeg foretrækker at komme forholdsvis tidligt hjem – helst omkring midnat eller kort tid efter. Når det bliver for sent, så er der alt for mange mennesker som er alt for fulde og man møder alt for mange idioter. Da jeg stod og ventede på bussen, var der to små, unge piger som svinede tre unge indvandrerfyre til. Pigerne var fuldstændig hysteriske og bindegale. De svinede drengene til, kaldte dem nogle forbandede perkersvin og sagde de skulle skride hjem til deres “fucking bøsselandsbyer”. De var allerede i gang da jeg kom, så jeg ved ikke hvordan det startede. Umiddelbart har jeg svært ved at forestille mig, at de unge fyre havde gjort pigerne noget, for de var meget rolige og prøvede at tale pigerne ned på en meget pæn og fornuftig måde – mens pigerne stod og skreg dem ind i ansigterne som om at de var fuldstændig sindssyge. Jeg er meget imponeret over drengenes tålmodighed. Det hele endte med at drengene simpelthen gik deres vej – stille og roligt. Det gjorde pigerne så rasende, at den ene af dem ringede til nogle venner og forlangt at de straks skulle komme og give drengene nogle tæsk. Det gad vennerne ikke og så flippede pigerne fuldstændig ud. Og så kom min bus endelig….. det var rigtig dejligt at komme hjem og kravle ned under dynen!

Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg skal beskrive lørdagens blogtræf. Jeg tror at “begivenhedsrig” er en meget dækkende beskrivelse!

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: