You are currently browsing the category archive for the ‘Politik’ category.

Carl Holst påstår, at Christian Ingemann var ansat i et udviklingsprojekt i Region Syddanmark. Men der er mistanke om, at Christian Ingemann i virkeligheden var ansat som personlig assistent for Carl Holst og hjalp ham i forbindelse med valgkampen – hvilket er ulovligt.

Hvad er sandt? Hvem har ret? Jeg kender da ikke svaret …. men jeg synes, at historien bliver mere og mere morsom!

Et af de meget belastende beviser i denne sag er Christian Ingemanns CV, hvorpå han selv har skrevet, at han var PA for Carl Holst. Carl Holst påstår, at Christian Ingemann ikke var PA – og så må man jo bare konklure, at én af dem lyver. Men hvem af dem? 

Peter Hansen træder ind på scenen

Venstre-politikeren Peter Hansen har udtalt til Ekstra Bladet, at Christian Ingemann ikke var PA og tilføjet, at Christian Ingemann blot pynter sig med lånte fjer. Christian Ingemann FORLANGER, at Peter Hansen skal trække sin udtalelse tilbage. Men det kan Peter Hansen naturligvis ikke – hvis han dementere sin udtalelse, så betyder det jo, at han anerkender, at Christian Ingemann har været PA og dermed beskylder han faktisk Carl Holst for at have gjort noget ulovligt.

Men Christian Ingemann er spindoktor – hvorfor kræver han, at Peter Hansen skal dementere sin udtalelse? Som spindoktor burde han jo vide, at det kan Peter Hansen ikke … Peter Hansen kan jo ikke – hverken direkte eller indirekte – beskylde sin egen partifælle Carl Holst for at være på kant med loven. Dermed ville han jo bryde alle politiske spilleregler. Hvorfor sætter Christian Ingemann sig selv i en situation, som han BURDE vide, at han ikke kan vinde? Det er jo ikke særlig kløgtigt. Det burde en spindoktor da vide!

Herefter ringede Ekstra Bladet til Christian Ingemann – og så bliver det endnu sjovere: Christian Ingemann har fanget sig selv i et meget uheldigt dilemma – han påstår, at han IKKE har pyntet sig med lånte fjer. Jamen, så indrømmer han jo indirekte, at han har været PA for Carl Holst … Han er nødt til at indrømme enten det ene eller det andet: enten har Peter Hansen ret – enten har Christian Ingemann pyntet sig med lånte fjer – eller også har han været PA for Carl Holst og dermed har Forsvarsministeren begået noget ulovligt. Hvis det ene udsagn er falsk, så MÅ det andet udsagn være sandt … alt andet er logisk umuligt.

Og det er lige præcis derfor nedenstående interview er så morsomt: Christian Ingemann kæmper en ihærdig kæmp for at ophæve almindelig logik …. han hævder hårdnakket, at han IKKE har pyntet sig med lånte fjer og samtidig nægter han at indrømme, at han har været PA for Carl Holst.

I interviewet med Ekstra Bladet truer han Peter Hansen med juridiske konsekvenser, hvis han ikke trækker sin udtalelse tilbage … jeg håber, at alle kan se komikken! Man må formode, at Christian Ingemann truer Peter Hansen med en retssag, når han truer med juridiske konsekvenser. Men det kan han jo ikke – det ville i hvert fald være meget dumt af ham: i en retssag vil Christian Ingemann jo blive tvunget til at indrømme, at han enten har været PA for Carl Holst – eller at han har pyntet sig med lånte fjer-  og så bliver han da helt til grin. Men der er kun de to muligheder! Uanset hvad der sker – og uanset hvordan det ender – så er der ingen tvivl om, at han selv bliver den største taber. Det er virkelig mærkeligt, at han ikke selv kan se det!

Lad mig lige skære pointen ud i pap: hvis der kommer en retssag, så er det jo muligt, at Peter Hansen taber – men det forudsætter at Christian Ingemann(og muligvis Carl Holst) erkender, at Christian Ingemann virkelig var ansat som PA og det vil så medføre en ny sag og en temmelig alvorlig situation for både Carl Holst og Christian Ingemann. 

Dette er virkelig en møgsag – både Carl Holst og hans spindoktor burde gøre alt hvad de kan, for at få denne sag stoppet og lukket så hurtigt som muligt … i stedet virker det jo næsten som om, at Christian Ingemann gør det modsatte. Jeg kan ikke lade ved med at grine. Det er jo fuldstændig lige som Gøg og Gokke! Eller Bambi på isen! 

En fremtid i Cirkus Revyen?

Det må være en af de mest absurde sager i dansk politik i mange, mange år. Jeg synes det er meget sjovere end “Two and a Half Men”, “Anger Management”, “Doc Martin”, “Brookelyn Nine-Nine” og alle de andre komedieserier, som jeg følger med i.

Hvis Christian Ingemann mister sit job … så kunne han måske blive ansat som klovn i Cirkus Revyen? Måske har de også et job og en rød næse til Carl Holst …. ?

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/venstre-mand-holsts-spindoktor-truer-mig/5734878

Reklamer

Jeg synes der var ekstremt mange mennesker, som opførte sig meget barnligt efter valget – de opførte sig jo som om, at jorden var ved at gå under bare fordi blå blok vandt valget 2015. Men her i Danmark har magten jo altid svinget mellem højre og venstre side i folketingssalen – derfor burde resultatet ikke komme som nogen overraskelse og derfor synes jeg, at den opførsel er både barnlig og hysterisk – og det er jo lige så slemt, når det er rød blok som vinder. Det er fuldstændig det samme!

SF i Copenhagen Pride 2015.

SF i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg synes det er en fordel, at magten skifter på den måde. Når rød blok sidder på magten, så rykker de det danske samfund en lille smule i den ene retning og når blå blok sidder på magten rykker de det danske samfund en lille smule i den anden retning – på den lange bane bliver resultatet et samfund, der er bygget på et kompromis mellem de to vælgergrupper og på den måde kommer vi tættest på et samfund, som flest mennesker kan leve med. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det er et stort problem for de mennesker, som ikke accepterer at der er andre mennesker, som har andre holdninger end dem selv. Men så ønsker man jo ikke et demokratisk samfund – så ønsker man et diktatur, hvor det enten er den ene eller den anden fløj, som sidder på magten. Eller måske ligefrem et ét-parti-system som i Kina eller Nordkorea.

Tonen i valgkampen

Der var mange som klagede over, at valgkampen var for brutal og tonen var for hård – det er mit indtryk, at det er et argument der primært bliver brugt, når modstandernes fløj siger noget skarpt, som man ikke bryder sig om, mens man meget bekvemt overser, at den fløj man selv støtter er lige så grov. Derfor har jeg meget svært ved at tage det der klynkeri alvorligt. Derudover er det jo også et udtryk for visse menneskers manglende hukommelse – valgkampen i 2015 var på ingen måde mere hård eller brutal end tidligere – hvilket heldigvis blev pointeret af flere af de ældre politiske journalister og kommentatorer. Sidst – men ikke mindst! – så handler det sandelig også om folks eget perspektiv: nogle mennesker er mere negative end andre mennesker. Det påvirker også deres synsvinkel. Der er nogle mennesker, som udelukkende fokuserer på det negative. De kan aldrig se noget positivt i noget som helst.

Enhedslisten i Copenhagen Pride 2015.

Enhedslisten i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Jeg oplevede en meget venskabelig, forsonlig og imødekommende valgkamp: SF og Dansk Folkeparti indgik en aftale om at ændre dagpengene. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lavede en aftale om at sikre flere folkeafstemninger om EU. Jeg har aldrig oplevet, at så mange partier indgik så mange aftaler på tværs af de traditionellem partiskel. Uanset om disse aftaler holder eller ej, så er de i hvert fald udtryk for en vilje til at skabe dialog og samarbejde, som jeg synes er både vigtig og værdifuld.

Politikerne i valgkampen

Jeg synes, at jeg lærte mange af politikerne bedre at kende og det er endnu en grund til, at jeg synes det var en rigtig god valgkamp. Men det betyder selvfølgelig også, at jeg ændrede holdning til mange politikere!

Jeg syntes(datid!), at Søren Pape var en meget sympatisk politiker – men jeg har da aldrig oplevet en politiker sige så meget sludder i en valgkamp. Da han medvirkede i programmet “Mød partierne” på DR, kunne han dårligt åbne munden uden at modsige sig selv. Det var ekstremt pinligt og jeg mistede enhver sympati for Søren Pape.

Venstre i Copenhagen Pride 2015.

Venstre i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Før valgkampen syntes jeg, at Morten Østergaard var en intelligent politiker, der var lidt kedelig, anonym og tilbageholdende. Men i løbet af valgkampen blev det jo helt tydeligt, at Morten Østergaard er en virkelig skøn og sympatisk mand med en god og jovial humor. Uanset hvilket program Morten Østergaard deltog i, så formåede han altid at tilføre debatten lidt humor og en smule godt humør. Jeg blev så vild med Morten Østergaard, at jeg så de fleste af de udsendelser, som han medvirkede i. Jeg har svært ved at se de Radikale som Danmarks største parti og det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg tror Morten Østergaard kunne blive Danmarks bedste statsminister nogensinde! 

Og så opdagede jeg endelig hvorfor jeg ikke kan holde at høre på Simon Emil Ammitzbøll – det er jo fordi han aldrig taler. Nej, Simon Emil Ammitzbøll lyder altid som en arrig puddelhund der gør og har lyst til at bide en eller anden.

Lars Løkke Rasmussen og blå blok vandt valget 2015

Lars Løkke Rasmussen og den blå blok vandt valget – og det er et resultat, som jeg er glad og tilfreds med. For det første ved vi, at magten altid skifter, så det var jo kun et spørgsmål om tid. For det andet, så har jeg aldrig været særlig vild med Helle Thorning-Schmidt. Socialdemokratiet var nødt til at tabe valget – det var den eneste mulighed for at slippe af med Helle Thorning-Schmidt.

Når jeg kritiserer Helle Thorning-Schmidt, så får jeg altid at vide, at det er jo bare fordi hun er en kvinde, der ser godt ud – og det kan jeg ikke tåle, fordi jeg er en mand. Jeg er en mand og derfor gælder min holdning ikke. Jeg er en mand og derfor har jeg slet ikke lov til at have en holdning til landets statsminister. Jeg er en mand … og derfor mistede jeg lige min ytringsfrihed? … eller hvad? Sikken en tolerance!

Liberal Alliance i Copenhagen Pride 2015.

Liberal Alliance i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Helle tabte valget. Helle forlod posten som formand for Socialdemokratiet – og Mette Frederiksen blev ny formand. Derfor er valget 2015 det bedste valg nogensinde og jeg var jublende lykkelig. Jeg kunne – og kan – slet ikke forestille mig et bedre resultat.

Mette Frederiksen blev min personlige favorit under valgkampen i 2005. Jeg syntes hun virkede meget intelligent, velformuleret, dynamisk og dødhamrende skarp. Derfor blev hun straks en af mine favoritter blandt de danske politikere. Mogens Lykketoft tabte valget i 2005 og valgte efterfølgende at forlade posten som formand for Socialdemokratiet. I den forbindelse blev Mette Frederiksen opfordret til at stille op, men det ville hun ikke. Hun svarede, at hun ville ikke kandidere til formandsposten i Socialdemokratiet, før hun havde en vis ministererfaring. Jeg var meget skuffet over, at hun ikke ville stille op og samtidig dybt imponeret over den meget kloge og meget intelligente begrundelse. Det betød selvfølgelig, at jeg blev endnu mere vild med Mette Frederiksen!

Mette Frederiksen og rød blok vinder næste gang

Mette Frederiksen vidste, at hun ikke havde de fornødne kompetencer til at være formand for Socialdemokratiet – og forhåbentlig statsminister – uden ministererfaring. Gid Helle Thorning-Schmidt havde haft lige så meget selverkendelse. Jeg synes slet ikke, at hun førte socialdemokratisk politik – Ritt Bjerregaard udtrykte mere eller mindre den samme holdning, da hun startede “Den røde skole” og Mette Frederiksen fulgte trop med de “10 teser” om socialdemokratiske kerneværdier. Endnu en gang måtte jeg klappe i mine små hænder af glæde og begejstring!  

Socialdemokraterne i Copenhagen Pride 2015.

Socialdemokraterne i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Da Mette Frederiksen overtog formandsposten udtalte hun klart og tydeligt, at hun ønsker at fortsætte partiets nuværende politiske linje – men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det skal hun jo sige. Men mener hun det? Jeg tror ikke på det. Jeg er overbevidst om, at der vil komme markante ændringer. Da Mette Frederiksen var minister lavede hun selvfølgelig også nogle ting, som jeg ikke brød mig om … der er naturligvis ingen mennesker, som er fuldstændig enige om alting. Dernæst skal man også huske, at en minister er ikke en enevældig diktator. En minister er bundet af en masse love og regler. Men en minister er også nødt til at indgå en masse kompromisser for at gennemføre noget som helst i Folketinget – det gælder både kompromisser i sin egen blok, men til tider også hos oppositionen.

Jeg tror, at Mette Frederiksen bliver en god og stærk leder for Socialdemokratiet. Derfor er jeg også helt sikker på, at Mette Frederiksen, Socialdemokratiet og den røde blok vinder valget næste gang. Og jeg er overbevidst om, at Mette Frederiksen bliver en formidabel statsminister! 

ALTERNATIVET og Josephine Fock

Helle Thorning-Schmidt blev væltet og Mette Frederiksen blev ny formand for Socialdemokratiet. Men det er – efter min mening – ikke det eneste positive der skete ved valget 2015. Jeg er også glad for, at Alternativet fik så mange stemmer, at de kom ind i Folketinget.

Alle som følger bare en lille smule med i den offentlige debat ved, at Uffe Elbæk er en visionær mand med store tanker. Men der er langt fra at være politisk kandestøber til at være politiker – og jeg synes, at Uffe Elbæk var en temmelig skuffende kulturminister. Som kulturminister gik hans overordnede strategi vist ud på, at alle gamle kunstformer – som fx opera og klassisk musik – skulle skrottes til fordel for alt det som var nyt, alternativt og amatøragtigt. På den måde mener jeg lige frem, at Uffe Elbæk fik gravet en kløft mellem det der var “finkulturelt” og det som var “underground” … og hvad blev der så ud af alle Uffe Elbæks store tanker? Ikke ret meget. Heldigvis!

Da Uffe Elbæk forlod kulturministeriet gik der ikke lang tid, før han også forlod de Radikale – og pludselig lancerede han så Alternativet. Jeg indrømmer, at jeg ikke troede på det. Jeg tænkte, at det er jo ikke andet end varm luft – som sædvanligt. Jeg kunne da godt høre, at der var mange gode ideer. Til gengæld syntes jeg, at der var meget lidt realisme.

ALTERNATIVET i Copenhagen Pride 2015.

ALTERNATIVET i Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Et af de markante forslag fra Alternativet er nedsættelse af arbejdstiden. Kritikerne siger, at det er umuligt. Det kan ikke lade sig gøre, da det vil blive alt for dyrt for samfundet. Hold nu op! Alt kan lade sig gøre! Hvis man vil! Der var en gang, da alle arbejdede om lørdagen. Men det blev ændret. Så kan man selvfølgelig også sætte arbejdstiden ned i 2015. De kritikere som forsøger at overbevise folk om, at det er umuligt, det er jo først og fremmest de erhvervsledere som lever af andre menneskers arbejdskraft. Men jeg tror godt det kan lade sig gøre og jeg tror også – lige som Alternativet – at det vil være en fordel for samfundet. Erfaringerne viser jo klart og tydeligt, at folk er mere effektive, når de får kortere arbejdstid. Det vil også medføre mindre stress og sygdom – mange vil sikkert også have lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension.

Samtidig er forslaget jo også et klart budskab om, at Alternativet sætter menneskelig sundhed og velfærd højere end økonomisk vækst. Det er bestemt også en tankegang, som jeg bifalder.

Kort sagt – jeg synes der er masser af fornuft, masser af gode tanker og gode ideer i Alternativets program. Men jeg synes, at der mangler jordforbindelse og realisme. Alternativet ønsker nogle næsten revolutionerende ændringer i vores samfund og det virker som om, at Uffe Elbæk tror man kan opnå disse ændringer ved at sidde i rundkreds og snakke om tingene – hvilket jeg finder meget naivt!

Josephine Fock fra Alternativet til Copenhagen Pride 2015.

Josephine Fock fra Alternativet til Copenhagen Pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Men, men, men … Uffe Elbæk har et trumfkort og hun hedder Josephine Fock. Hun virker som en enormt klog, charmerende og sympatisk kvinde, der virkelig har en dyb forståelse for samfundets menneskelige, økonomiske og politiske strukturer. Jeg oplever Josephine Fock som dybt troværdig og jeg er ret vild med hende. Jeg oplever også, at hun er exceptionelt god til kommunikation – hun er god både til at lytte og til efterfølgende at give et svar, som faktisk har en vis relevans i forhold til spørgsmålet – og det er jo lige præcis dén evne, som mange danske politikere mangler! Når journalisterne spørger i øst, så svarer politikerne i vest! Men sådan gjorde Josephine Fock aldrig – derfor oplevede jeg, at Josephine Fock var langt mere seriøs og langt mere troværdig end de fleste danske politikere!

Josephine Fock er en af mine nye politiske favoritter og på grund af hende, så er jeg også begyndt at tro på Alternativet. Jeg har lyst til at skrive – og nu gør jeg det! – at Alternativet er som “Fornuft og følelse” af Jane Austen. Uffe Elbæk er følelse og Josephine Fock er fornuft. Det er lige som yin og yang – og jeg tror, at et stærkt parti har brug for begge dele. Der er brug for en person, som kan tænke store tanker – men der er også brug for en person, som kan holde hovedet koldt og bevare jordforbindelsen.

Jeg elsker at se Presselogen på TV2 News. Alligevel er der nogle gange, hvor jeg synes, at emnerne er lidt for tåbelige. I går synes jeg ligefrem, at de spildte tiden med at diskutere et emne, som var direkte uintelligent!

Presselogen diskuterede meningsmålingerne, som ramte helt ved siden af ved valget i torsdags. Det var i hvert fald påstanden i studiet og udgangspunktet for debatten. Helt konkret var problemstillingen, at Dansk Folkepartiet – i følge meningsmålingerne – stod til at få omkring 18% af stemmerne. Så er der en statistisk usikkerhed på 2%, men Dansk Folkeparti endte med at få 3% flere stemmer end meningsmålingerne havde forudsagt – og det er åbenbart et kæmpestort problem!

Stedfortrædende nyhedschef for DR, Naja Nielsen, udtalte, at først må de undersøge, hvordan det kunne gå så galt og bagefter må man undersøge, hvordan man kan gøre det bedre og forhindre, at det samme sker i fremtiden.

Men for helvede … det er en prognose! Det er en forudsigelse. Det er et avanceret gæt på, hvorledes det endelige resultat bliver. Hverken mere eller mindre! Det er et gæt! Det er jo det samme med en vejrudsigt … hvorfor forstår folk ikke, hvad en “prognose” betyder????

Punkt 1: jeg synes bestemt ikke, at en afvigelse på 3% er meget. Tværtimod. Det er så lidt, at jeg synes det er rimelig godt ramt. Vi skal også huske, at meningsmålingsinstitutterne regner selv med en statistisk usikkerhed på 2%. I forbindelse med valgets resultat for Dansk Folkeparti ramte de 1% uden for denne usikkerhedsmargen. Det er da ikke meget – alligevel har reaktionen både i medierne og blandt befolkningen været helt hysterisk og fuldstændig ude af proportion med problemets størrelse!

Ved det sidste parlamentsvalg i England så vi, hvordan prognoserne ramte helt ved siden af. Var det ikke omkring 10-15%? Det samme gælder det seneste parlamentsvalg i Israel. Her kan man da godt tale om, at det er katastrofalt for meningsmålingsinstitutterne – det går jo ud over deres troværdighed. Men alle os andre … hvis vi har et problem med disse prognoser, så er det måske bare et udtryk for, at vi tager dem lidt for alvorligt. En afvigelse på 2 eller 3% er ingenting. Men jeg tror det er heldigt, at vi stadig ser ekstreme tilfælde som både i England og Israel, så vi ikke glemmer hvad en prognose er! 

Punkt 2: hvad skulle vi overhovedet med et rigtigt valg, hvis prognoserne kunne ramme 100% rigtigt? Når man laver en meningsmåling, så sidder der en håndfuld mennesker, som ringer til nogle få tusinde personer og spørger dem om, hvad de vil stemme på. Det tager ikke specielt lang tid og det koster heller ikke specielt mange penge. Men det koster en formue at afholde et valg: der skal trykkes valgsedler, der skal sendes valgkort til alle stemmeberettigede, valglokalerne skal indrettes og alle dem som arbejder i valglokalerne skal have både løn og forplejning. Hvis prognoserne kunne ramme 100% rigtigt, så kunne man lige så godt droppe de rigtige valg, nøjes med at spørge et par tusinde mennesker lige som meningsmålingsinstitutterne og spare en pokkers masse millioner. Men hvem synes, at det ville være en tilfredsstillende løsning?

Derfor håber jeg aldrig, at det lykkes for prognoserne at ramme helt rigtigt!

Punkt 3: Når de første valgresultater bliver offentliggjort, så dropper medierne prognoser og exitpolls. I stedet får vi de konkrete resultater fra valgsteder eller valgkredse. Samtidig kan man også følge fordelingen mellem de to blokke – MEN denne fordeling er udregnet på baggrund af de foreløbige stemmeresultater, exitpolls og avancerede regneværktøjer. Det vil sige, at i virkeligheden er det jo bare endnu en prognose. Jeg må desværre indrømme, at dette var nyt for mig og jeg er OVERHOVEDET IKKE tilfreds.

I presselogen fik vi den begrundelse, at det skulle jo ikke være lige som i Melodi grand prix, hvor resultatet kan svinge fra den ene side til den anden. Hvorfor ikke? Hvad er problemet? Jeg kan ikke se noget problem! I stedet for mediernes gætterier, så vil jeg gerne præsenteres for de ægte og usminkede stemmeresultater. Jeg er klog nok til at vide, at der er forskel på, hvordan folk stemmer ude på landet eller i storbyerne. Der er også forskel på hvordan man stemmer i Nakskov eller i Nordsjælland. Jeg ved også godt, at de store valgkredse rykker mere ved det samlede resultat end de små valgkredse. Derfor ved jeg jo godt, at der er ikke noget som er afgjort, før valget alle stemmer er talt op … eller næsten alle stemmer.

Det er jo valgets grundvilkår og det er jeg sikker på, at de fleste mennesker forstår. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor vi ikke bare kan nøjes med at få de usminkede valgresultater. Jeg kan heller ikke forstå hvorfor det er skulle være et problem, at balancen mellem rød og blå blok kan svinge – tværtimod – det er da kun med til at gøre valget mere spændende.

Prognose 032

For et par dage siden skrev Thomas Danielsen på Twitter: “Beklager HTS. Folkets panderynker kan ikke fjernes med botox.

Den kommentar mødte massiv kritik. Fx skrev Mette Viktoria Pabst: “Usympatisk og sexistisk på samme tid. Fantastisk lavt angreb fra Venstre medlem.

For det første så er der temmelig mange mænd, som også får botox. Derfor kan det være svært at se, hvordan Thomas Danielsens kommentar kan være sexistisk. I virkeligheden synes jeg, at Mette Viktoria Pabst er sexistisk, da hun åbenbart mener, at botox er forbeholdt kvinder.

Uanset hvorfor eller hvordan man kritiserer HTS, så får man altid at vide, at det er sexistik – uanset hvor mange gange jeg har argumenteret for, at jeg ikke bryder mig om hendes politik, så får jeg altid at vide, at det er fordi jeg er sexistisk. Altid. Jeg forklarer igen og igen, at jeg synes hendes politik er for blå og for borgerlig – men det gør ingen forskel. Igen og igen får jeg den samme respons – jeg er bare sexistisk. Det gør mig virkelig rasende. For det er jo sjovt nok, at Johanne Schmidt-Nielsen må gerne sige nøjagtig det samme!

Er der virkelig ingen som kan se, hvor langt ude det er? Når jeg siger, at Helle Thorning er for blå og borgerlig, så er jeg lige ved at blive lynchet. Når Johanne Schmidt-Nielsen siger nøjagtig det samme – NØJAGTIG DET SAMME! – så sidder de samme mennesker og klapper i dere små hænder. Jeg oplever dette som et voldsomt overgreb på mig og min ytringsfrihed. Bare fordi jeg er en mand, så har jeg altså ikke den samme ytringsfrihed, som alle andre. Det er da klokkeklar sexisme! Og så må jeg lige understrege, at dette er ikke en kritik at Johanne Schmidt-Nielsen. Jeg kan nemlig godt lide Johanne Schmidt-Nielsen og jeg er temmelig sikker på, at vi er rimelig enige om ret mange ting. Vi er i hvert fald helt enige om Helle T.

Vi bliver nødt til at indse én ting: feminisme anno 2015 handler ikke om ligestilling. I stedet kan man definere feminister anno 2015 på denne måde: feminister er mennesker som er imod alle former for sexisme, undtagen når det går ud over mænd!

Løkke på Tronen

Lad os lige se på Mette Viktoria Pabsts kommentar igen: “Fantastisk lavt angreb fra Venstre medlem”, skriver hun. 

I dag lancerer “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom” en kampagne, hvor Lars Løkke sidder på en trone af tomme øl-og vinflasker. Mette Viktoria Pabst mener, at en kommentar om botox er “fantastisk lavt”, men en hel kampagne med Lars Løkke og tomme ølflasker … det er? …. det er hvad? … det er okay? Jeg synes lige det er værd at bemærke, at Mette Viktoria Pabst er medlem af “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom” og ansat som studentermedhjælper hos Socialdemokraterne i Folketinget.

Lad os lige opsummere: folk som er 1) mænd eller 2) borgerlige må ikke kritisere Helle Thorning. Og de må slet ikke nævne guccitasker! Og de må åbenbart heller ikke bruge ordet “botox”! Ordet “botox” er åbenbart forbeholdt andre mennesker – jeg ved ikke hvorfor. Det er egentlig lidt bemærkelsesværdigt, for det er da mit indtryk, at man finder de skarpeste og de mest markante kritikere af plastikkirugi, botox og andre former for skønhedsbehandlinger på venstrefløjen. Endnu en gang må vi nok bare konkludere, at der er forskel på folk: mænd – og særligt borgerlige mænd! – må ikke kritisere de samme ting, som kvinder – særligt kvinder på venstrefløjen! – må!

Men der er slet ingen grænser for hvad man må, når man tilhører venstrefløjen, hvor den politiske korrekthed har sine dybeste rødder. Når man tilhører venstrefløjen, så må man godt omtale Kristian Thulesen Dahl som “Master of Bullshit“. Man må gerne kalde Inger Støjberg for en “galdespyende drage, der mæsker sig i fremmedhad og sluger arbejdsløse til morgenmad“. Man må også gerne beskrive Anders Samuelsen som “en iskold liberalistisk zombiehær, som har til formål at udrense al fællesskab og sammenhold i kongeriget“. 

Jeg stemmer … ikke på rød blok!

Jeg har altid stemt på rød blok. Jeg er imod privatisering af havne, lufthavne, postvæsen og anden form for infrastuktur. Jeg ønsker at virksomheder og velhavende danskere skal betale højere skat. Jeg er imod salg af danske kronjuveler som DONG og TDC – disse virksomheder tilhører danskerne. Det er mine forældre, mine bedsteforældre og mine oldeforældre, som har betalt for udviklingen af disse virksomheder. Derfor mener jeg, at det er den danske befolkning, som ejer alle værdierne i disse virksomheder og derfor kan man ikke bare sælge dem til udenlandske kapitalister, der blot opererer som en slags legaliserede selskabstømmere.

Derudover ønsker jeg en større offentlig sektor. Jeg ønsker bedre – og gerne – længere uddannelse til børn og unge. Jeg ønsker i hvert fald også bedre ældrepleje. Det er da fint, at der er flere og flere ældre, som kan klare sig selv i flere år. Men når vi kommer dertil, at der ikke er nogen hjælp til de ældre som er for svage til at klare sig selv, så er det bare gået for langt … alt for langt. Vi hører og læser alt for mange historier om svigt af de ældre og jeg oplevede det samme i forhold til min farmor, som døde for nogle år siden. Derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at vi har et kæmpeproblem på ældreområdet.

Endelig så er jeg også imod den borgerlige ønsketænkning om evig vækst og et stadigt stigende forbrug. Det er et skråplan. Vi er nødt til at bremse denne udvikling, selv om det naturligvis vil betyde stagnerende levestandard. Og jeg kan bestemt ikke se, hvorfor dét skulle være et problem. Hvis vi formåede at omprioritere vores værdier, så kunne vi være på vej ind i en ny og bedre tid, hvor jagten på statussymboler kan erstattes af dybere værdier som uddannelse og viden, solidaritet og samvær!

Rent politisk set er der ingen tvivl om, at jeg hører til på venstrefløjen. Hver eneste gang jeg tager en kandidat-test, så er resulatet også det samme: jeg er mest enig med Teis Volstrup fra SF. Derefter har jeg selvfølgelig læst en masse om Teis Volstrup og jeg synes det lyder rigtigt – han lyder som en klog og sympatisk mand. Jeg kan godt lide hans synspunkter.

Men jeg kan bare ikke stemme på venstrefløjen mere. Jeg kan ikke holde den der mentalitet ud. Hver eneste gang jeg hører nogen fra venstrefløjen, som taler om tolerance, feminisme og politisk korrekthed, så oplever jeg ikke andet end den mest ekstreme og grænseløse hykleri. Venstrefløjen har udviklet en slags værdi-diktatur, hvor man har sat sig selv som dommer over alt hvad der hedder takt og tone – mens man nok så bekvemt overser, at man ikke selv er en skid bedre end alle andre. I følge min mening er det faktisk lige tværtimod – venstrefløjen bruger selv en tone, der ikke kan beskrives som andet end ekstremt perfid!

Jeg kan ikke holde dette selvglorificerende hykleri ud længere – jeg har brokket mig over denne adfærd i mange år, men nu er grænsen nået. Det var Mette Viktoria Pabsts kommentar fra Twitter, som endelig fik mig til at forstå, at jeg er nødt til at tage nogle konsekvenser af det: selv om jeg er politisk enig med venstrefløjen, så ligger mine menneskelige værdier på den anden fløj – og Mette Viktoria Pabst repræsenterer alt det, som jeg finder allermest hyklerisk, dobbeltmoralsk, uærligt og afskyeligt ved mentaliteten på venstrefløjen. Er jeg ikke lige så slem, når jeg udtrykker mig på denne måde? Nej, for jeg sidder lige præcis IKKE og har travlt med at fortælle andre, at de skal tale pænt og opføre sig ordentligt. Jeg sviner ikke andre folk til, mens jeg klynker, hver gang der er nogen som træder mig selv over tæerne. Jeg har ingen illusioner om, at en moderne valgkamp skal lige et nobelt te-selskab, hvor alle sidder og smiler sødt til hinanden. Den ene dag kritiserer Mette Viktoria Parbst en kommentar fra Thomas Danielsen og to dage senere er hun selv medansvarlig for en kampagne, som er hundrede gange værre og mere perfid. Det er jo helt utroligt, at hun ikke selv kan se, hvor dobbeltmoralsk denne adfærd er! 

Mette Viktoria Pabst vil gerne være idealist, men åbenbart kun på andre folks vegne – og jeg synes, at dét er ret symptomatisk for mentaliteten på venstrefløjen!

Hvad skal jeg så gøre nu? Jeg kan naturligvis ikke stemme på et borgerligt parti, da jeg slet ikke er enig med deres politiske tanker og ideer. Jeg kan ikke lide Lars Løkke og jeg kan da slet, slet ikke lide Søren Pape Poulsen! Derfor må jeg nok lige bruge nogle dage på at undersøge, om jeg måske kan støtte et af midterpartierne – men hvis jeg er i tvivl, så lader jeg simpelthen være med at stemme denne gang.

Lars Løkke

Det er værd at se lidt ekstra godt på den nederste del af denne plakat. Sammenlignet med denne plakat og kampagnen fra DSU, så kan Thomas Danielsens kommentar til Helle Thorning kun beskrives om meget uskyldig og tilforladelig. Denne plakat repræsenterer noget af det groveste, det mest modbydelige, det mest vulgære og det mest perfide, som jeg nogensinde har set i en dansk valgkamp. Når man laver noget der er så uanstændigt som denne plakat, så skal man i hvert fald ikke korrekse andre eller belære andre mennesker om takt og tone!

Lad mig lige gentage pointen, så jeg er sikker på, at alle har forstået hvad jeg mener: jeg har absolut intet imod kampagnen fra “Danmarks Socialdemokratiske Ungdom”, hvis de bare ville acceptere den samme slags grove og perfide angreb fra andre, uden at klynke og klage over, at tonen er blevet for hård. Men hver eneste gang venstrefløjen selv bliver kritiseret eller angrebet, så kommer de altid med det der trumfkort – tonen er blevet for hård.

Lars Løkke - DSU

“Stem på en kvinde, hvis demokratiet skal vinde”. Sådan lyder sloganet fra Dansk kvindesamfund. Og jeg kender DESVÆRRE mange mennesker, som deler denne holdning. Jeg synes det er totalt latterligt!

Skulle jeg så også stemme på en bøsse, bare fordi jeg er bøsse? Bare fordi bøsserne er underrepræsenteret i folketinget? Det kunne jeg da aldrig nogensinde finde på. Aldrig i livet. Jeg stemmer på den person eller på det parti, som repræsenterer mine holdninger og mine tanker bedst.

Og jeg vil da opfordre alle andre til at gøre det samme!

Jeg er enig med Mads Holger fra Det Konservative Folkeparti, som udtaler, at “Demokratiet taber, hvis man stemmer på folk qva deres køn … ” Jeg ville ønske, at Mads Holger havde sagt “qva deres køn eller deres seksualitet“, men jeg kan selvfølgelig godt se, at sidstnævnte ikke er relevant i denne kontekst. Men problematikken er dog den samme.

Man skal først og fremmest stemme på politikernes holdninger – hvis man så kan finde en passende kandidat, som er kvinde(eller for mit eget vedkommende, bøsse), så er det jo bare en ekstra bonus! Men det er altså de politiske holdninger som er det vigtigste!

Jeg vil aldrig opfordre nogen til at stemme på en bøsse. Jeg vil heller aldrig opfordre nogen til at stemme på venstrefløjen, selv om det er her jeg lægger min egen stemme. Jeg vil udelukkende opfordre alle til at stemme på den person, som de selv føler er den bedste repræsentant for deres egne tanker og holdninger. Alt andet er en krænkelse af de demokratiske grundprincipper!

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/Video/2015/05/26/104938.htm

Det hele begyndte, da Morten Broager – direktør for firmaet Panorama – fortalte Lars Løkke Rasmussen, om en medarbejder som droppede jobbet, fordi han hellere ville være på kontanthjælp. Denne historie blev straks en central del af Lars Løkke Rasmussens valgkamp – danske virksomheder kan ikke skaffe arbejdskraft, fordi ledige danskere er så dovne og forkælede, at de heller vil have understøttelse – sådan lød budskabet igen og igen. Men både politikere, fagforeninger og medier satte spørgsmålstegn ved historien.

Da Inge og René Christensen hørte om polemikken, kontaktede de Lars Løkke, fordi de gerne ville fortælle om tilsvarende oplevelser i deres egen virksomhed Svinninge Bageri. Lars Løkke ankom med en hel hær af journalister, fotografer og andre mediefolk – og Inge og René Christensen fik deres “15 minutes of fame“.

Morten Broager - første snubletråd i Lars Løkkes valgkamp.

Morten Broager – første snubletråd i Lars Løkkes valgkamp.

Men der gik ikke mange timer, før “15 minutes of fame” blev til “15 minutes of shame”: HK kunne fortælle om et medlem, som havde søgt job i Svinninge bageri, men aldrig havde hørt fra dem(læs her). Ligeledes har TV2 Øst modtaget mange henvendelser på deres Facebook-side, fra folk som enten selv har søgt job i Svinnige Bageri eller som kender andre der har søgt(læs her). Efter nogle timer i mediemøllen, måtte Inge Christensen krybe til korset og indrømme, at de IKKE har problemer med at skaffe medarbejdere(læs her). Hun kunne ovenikøbet fortælle til Ekstra Bladet, at de modtog 60 ansøgninger sidste gang de søgte en ny medarbejder(læs her). 

Jeg tænkte: sådan nogle idioter! Og så kunne jeg ikke lade være med at skrige af grin. Problemet er bare, at det er overhovedet ikke morsomt – tværtimod. Jeg synes faktisk denne sag er ret alvorlig. Jeg har overvejet om jeg er lidt for melodramatisk, hvis jeg skriver, at denne sag er en katastrofe? Jeg er dog kommet frem til, at svaret er nej!

En bjørnetjeneste

Hovedkontor for virksomheden Panorama.

Hovedkontor for virksomheden Panorama.

Sproget udvikler sig hele tiden: hvis jeg siger, at det er billigt, at dronning Margrethe bor på Amalienborg slot, så har det ikke noget med økonomi at gøre. En person fra 1600-tallet ville straks forstå, at jeg blot mener det er rimeligt. Når man siger, at noget er billigt, så siger man faktisk, at noget er rimeligt. Når supermarkedet skriver: “Nye kartofler. 25 kr pr. ½ kg – det er billigt”, så står der faktisk ikke noget om, hvorvidt denne pris er høj eller lav. Grundlæggende set betyder det simpelthen, at (supermarkedet synes) prisen er rimelig! Derfor kan jeg også hævde, at jeg synes det er billigt, at man ikke må cykle på Strøget …

Det er ret tåbeligt at være for eller imod sprogets udvikling – det er jo et af livets grundvilkår, som man ikke kan ændre. Til gengæld synes jeg det er fuldstændig absurd, at det er de mennesker som er for dumme til at forstå det danske sprog, der bestemmer ordenes udvikling: når man gør nogen en bjørnetjeneste, så betyder det IKKE, at man har gjort nogen en kæmpestor tjeneste. Det betyder, at man troede man gjorde nogen en tjeneste, man håbede og ønskede at gøre nogen en tjeneste – men resultatet blev det stik modsatte.

Da Inge og René Christensen fra Svinninge Bageri inviterede Lars Løkke Rasmussen på besøg, så er det klart, at de ønskede at gøre ham en tjeneste. Men det er lige så klart, at det blev til en stor bjørnetjeneste i stedet for.

En ægte svinestreg

Jeg synes denne sag er ekstremt alvorlig, for det er noget som har store konsekvenser for mange mennesker i hele vores samfund. Også for Lars Løkke!

Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen.

1) For det første, så har Inge og René Christensen på alle måder skadet sig selv. Jeg bor i Nordsjælland og det er temmelig langt fra Svinninge Bageri. Men hvis jeg kom forbi, så ville jeg da aldrig handle hos dem. Aldrig nogensinde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der er med garanti mange, der reagerer lige som mig. Jeg tror, at deres “15 minutes of shame”, får store konsekvenser for deres virksomhed.

2) Men det er sandelig også en katastrofe for Lars Løkke, Venstre og hele den blå blok. For det første har denne sag svækket deres troværdighed. For det andet så tror jeg, at denne sag vil give alle de borgerlige partier problemer, hvis de fortsat ønsker at diskutere arbejdsløse danskeres adfærd og moral – det ville i hvert fald være den logiske konsekvens af denne historie. På grund af historien fra Svinninge Bageri, så lyder hele udgangspunktet jo mere og mere som én stor løgn! De seneste meningsmålinger viser, at den blå blok går tilbage og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er Svinninge Bageri, som primært bærer ansvaret for denne tilbagegang.

3) Selv om det allerede er afsløret, at Inge og René Christen fra Svinninge Bageri er fulde af løgn, så er jeg alligevel bange for, at historien får nogle uheldige konsekvenser for de arbejdsløse. Inge og René Christensens handlinger, holdninger og udtalelser er en medvirkende faktor til at skabe den meget negative stemning mod de arbejdsløse. De er med til at skabe en enorm foragt for de arbejdsløse, som er tæt på at ligne en heksejagt. Ydermere så bruger den blå blok denne hetz til at legitimere en kommende nedsættelse af kontanthjælpen. Først bliver de arbejdsløse udsat for en massiv hetz og bagefter vil man rykke tæppet helt væk under deres økonomi – og så er det hele baseret på en løgn?!

Efter afsløringen udtalte Inge Christensen til P4 Sjælland(læs her): “Jeg vil ikke sige at det er et problem at skaffe arbejdskraften. Det er et problem for samfundet, det er derfor jeg gør oprør … ” Det er jo det mest hjernedøde sludder, som man overhovedet kan forestille sig. Det er en klokkeklar contradictio in adjecto – dvs et selvmodsigende udsagn! Hvor uintelligent kan man egentlig være? Først siger hun det ene. Derefter siger hun det modsatte – og så mener hun ovenikøbet, at det giver mening?! Kort og godt – hvis det ikke er et problem at skaffe arbejde, så er det temmelig svært at forstå, hvordan det kan være et samfundsproblem!

Tilbage til virkeligheden

Da jeg hørte historien fra Panorama, lyttede jeg – men jeg lyttede uden at dømme. Jeg vil ikke betvivle Morten Broagers troværdighed. Han havde en medarbejder som sagde op, fordi han hellere ville være på kontanthjælp. Men skyldtes det i virkeligheden samarbejdsproblemer på jobbet? Måske var han allerede i gang med at søge et nyt job, som han måske er blevet mere glad for? Måske var det bare en spydig og sarkastisk afskedsreplik, som direktøren ikke forstod? Måske sagde han ikke, at han hellere ville være på kontanthjælp end han ville arbejde – mMåske var det bare en helt konkret kritik af Morten Broager og arbejdsforholdene i Panorama? Måske sagde han, at han hellere ville være på kontanthjælp end han ville arbejde i Panorama – men hvem siger, at det også gælder alle andre lavtlønsjobs? Måske har han ikke noget imod at arbejde andre steder? Jeg synes der er så mange ubesvarede spørgsmål i denne historie, at jeg ikke rigtig kan bruge den til noget som helst.

For en overfladisk betragtning kan jeg da godt forstå, at mange mennesker bliver forargede. Men burde vi ikke være lidt mere seriøse? Lige nu er der valgkamp. Bagefter er der nogen som skal lave politik – uanset om det bliver rød eller blå blok. Men kan man virkelig lave lovgivning ud fra en historie som denne?

Inge Christensen - bedre kendt som Løgneren fra Svinnige Bageri.

Inge Christensen – bedre kendt som Løgneren fra Svinnige Bageri.

Da jeg hørte om lønnen i Panorama, så … ja, så blev jeg lidt forundret. Jeg har selv haft flere jobs, hvor jeg fik noget mindre i løn. Jeg har fx sorteret pakker i PostDanmark. Det var hårdt – det var ekstremt hårdt. Man slæber rundt på rigtig mange kilo og i løbet af en almindelig arbejdsdag bliver det til flere tons. Det medfører mange skader og derfor kan de fleste ikke holde til jobbet i ret lang tid. Jeg klarede to år – så var min ryg fuldstændig smadret. Men jeg elskede det job og det var nogle af de bedst år i mit liv. Jeg ved, at der var rigtig mange af mine kollegaer, som havde det på samme måde, selv om lønnen var temmelig lav.

Derfor har jeg svært ved at forstå, at der er nogen som ikke vil arbejde for den løn, som Panorama tilbyder. Lad mig igen understrege, at vi ved ikke præcis hvorfor denne mand sagde op. Vi ved ikke om hans opsigelse i virkeligheden skyldtes samarbejdsproblemer eller andre konflikter på arbejdspladsen. Vi ved heller ikke, om manden måske kæmpede med nogle personlige problemer. Der er mange muligheder og vi ved faktisk ikke ret meget om, hvad der er sandheden i denne historie.

Men hvad betyder det, hvis Morten Broager har ret? Hvis manden sagde op udelukkende fordi han syntes lønnen var for lav og derfor hellere ville være på kontanthjælp. Hvad så? Jaja, så lad os da bare være enige om, at manden er et fjols. Men er det virkelig rimeligt, at vi smadrer økonomien for tusindvis af arbejdsløse danskere på grund af et enkeltstående tilfælde?

I alle dele af det danske samfund, kan man finde mennesker, som forsøger at udnytte reglerne. Det gælder landmænd, som kan være særdeles kreative, når de skal søge om landbrugsstøtte. Det gælder også virksomheder, som fx søger erhvervsstøtte. Og politikere er jo ikke bedre …. jeg tror, at alle kan huske historien om Lars Løkkes underbukser! Det er så skidehamrende nemt, for de øverste i samfundet at hakke på de nederste. Det er faktisk lige så nemt for de øverste i samfundet at hakke på de nederste, som det er for de nederste at hakke på de øverste. Kort sagt: kontanthjælpsmodtagere er vist ikke mere moralsk anløbne end fx Lars Løkke Rasmussen. Eller Inge og René Christensen – løgnerne fra Svinninge!

TAK TIL DE ARBEJDSLØSE!

Er det virkelig rimeligt, at lave lovgivning for tusindvis af arbejdsløse danskere og smadre deres økonomi på baggrund af et enkeltstående tilfælde? Vi er på vej ud af en finanskrise, som begyndte i 2008. I løbet af de sidste 7 år, har tusindvis af danskere mistet deres arbejde. Og tusindvis af danskere har fået nyt job. Hvorfor taler vi aldrig om dem?

Helle Thorning - rød dronning med blåt blod i årene!

Helle Thorning – rød dronning med blåt blod i årene!

Den væsentligste del af Lars Løkkes valgkamp er åbenbart kampen mod de arbejdsløse. Og den væsentligste del af Helle Thornings valgkamp er åbenbart er fortælle, hvad hun har gjort for at få danskerne i arbejde: under finanskrisen toppede arbejdsløsheden med cirka 170,000 personer – hvis man fjerne den strukturelle ledighed, så er det reelle tal omkring 70,000. Men det er fuldtidsledige, som defineres ved, at vedkommende har været ledig i 80% af de foregående 12 måneder. Det vil sige, at alle dem som blev fyret og fik nyt job inden for 7-8 månder slet ikke er med i denne statisk. Hvorfor er der aldrig nogen som taler om de tusindvis af danskere, som har været ekstremt gode til at søge nye jobs og omstille sig til nye arbejdsopgaver. Måske er det i virkeligheden disse mennesker, som vi bør takke for, at finanskrisen ikke blev værre her i Danmark … og ikke politikerne!

Alligevel har politikerne, erhvervslederne og den samlede blå blok, formået at skabe en myte om, at alle arbejdsløse danskere er nogle dovne og forkælede slyngler, som hellere vil være på kontanthjælp end de vil arbejde. Hvis man prøvede at undersøge, hvor mange danskere der er blevet fyret i løbet af finanskrisen og hvor mange der har fået et nyt lavtlønsjob INDEN de fik plads i statistikken blandt de fuldtidsledige, så er jeg sikker på, at man hurtigt kunne begrave denne myte!

Problemet er bare, at politikerne er ikke interesseret i at begrave denne myte. De er ikke interesseret i fakta. Det gælder i særdeleshed Lars Løkke – han er udelukkende interesseret i en begrundelse for at sænke kontanthjælpen, for han skal jo bruge pengene til at give de rigeste i samfundet skattelettelser. For det har han jo allerede lovet dem!

Jeg vil blot citere et lille stykke fra Holbergs roman “Niels Klims underjordiske reise“, som forekommer mig at være relevant i forbindelse med valget 2015:

“Det første Torv, vi kom til, var fuldt af en stor Mængde Handlende, og rundt omkring omgivet af Konstneres og Haandværkeres Boder. Jeg studsede ved at see en Misdæder med en Strikke om Halsen, staaende midt paa Pladsen, omringet af en stor Mængde meget alvorlige Træer, der saae ud som en Kreds af Radsherrer. Da jeg spurgte, hvad dette betydede, og hvad denne Synder havde giort, for at blive hængt, tvertimod Skik og Brug, siden ingen Forbrydelse i disse Lande straffes med Livet, svarte man mig, at det var en Projektmager der havde raadet til at afskaffen en vis gammel Sædvane. De omkringstaaende vare Raadsherrer og andre Lovkyndige, der, som sædvanligen, skulde undersøge det nye Paafund; og dersom dette befandtes vel udtænkt og nyttigt for Staten, skulde Synderen ikke allene frikiendes, men belønnes; opdagede man derimod, at det var Landet skadeligt, eller at Projektmageren havde havt egen Fordeel til Hensigt med denne Forandring, skulle han strax, som en Statsforstyrrer, opklynges. Denne Fremgangsmaade har den Virkning, at meget faa vove nye Forslag, og at man er særdeles varlig med at raade til en og anden Lovs Afskaffelse, med mindre Statens Fordeel derved er saa tydelig, at man ikke kan tvivle om et lykkeligt Udfald. De Underjordiske holde overalt særdeles meget over gamle Love, og Forfædrenes Indretninger ere dem i Almindelighed meget hellige, eftersom de troe at Staten, ved de evige Forandringer efter hver andens Indfald, nødvendig maa svækkes. Hillemænd! tænkte jeg ved mig selv, hvorledes vilde det gaae her med vor Klodes Projektmagere, der under Skin af det Almindeliges Tarv og Landets Beste, hver anden Dag pønse paa nye Forordninger til deres egen Fordeel?”

Lars Løkke 050

 

Torsdag d. 18. juni er der valg i Danmark. Samme aften spiller Kammerorkestret ARCO i Tivolis Koncertsal – stakkels ARCO. Jeg tør godt gætte på, at der bliver temmelig tomt i koncertsalen og det er selvfølgelig lidt synd for dem.

Hvad skal jeg selv gøre? Jeg har virkelig glædet mig til deres koncert. Jeg har glædet mig særlig meget til Haydns symfoni nr. 103, som kaldes Paukehvirvlen. Man kan heldigvis finde den på Youtube – jeg kendte den ikke i forvejen. Men da jeg hørte den på Youtube, fik jeg bare endnu mere lyst til at høre den i virkeligheden. Uanset hvor god kvaliteten er i radio eller fjernsyn, på CD eller på internettet, så er det bare en helt anden oplevelse at høre musikken i virkeligheden!

Hvad pokker skal jeg gøre????? Det kloge og fornuftige ville selvfølgelig være, at tage til koncert – så får man jo bare valgresultatet bagefter. So what´s the problem?! Hvis man tænker lidt grundigere over det, så bliver problemet endnu mindre: valgstederne lukker kl. 20. Koncerten begynder 19,30 og slutter omkring kl. 21,30. Det betyder, at man faktisk godt kan nå hjem og stadig nå at følge offentliggørelsen af resultaterne fra langt de fleste valgsteder.

Men det bliver et meget spændende valg. Mange politiske eksperter har allerede udtalt, at det bliver et af de mest spændende valg i rigtig mange år. Jeg synes det er en overdrivelse – eller måske skyldes det problemer med eksperternes korttidshukommelse – for det sidste valg var jo også noget af en valggyser, hvor der var usikkerhed om resultatet til sidste stemme var talt op. Alt tyder på, at det forestående valg bliver lige så spændende – og derfor er jeg bange for, at fjernsynet vinder over Tivolis koncertsal. Selv om man sagtens kan nå begge dele, så er jeg lidt bange for, at jeg alligevel er nødt til at sidde klistret til skærmen hele aftenen!

Så hvad pokker skal jeg gøre? Jeg ved det ikke … :-/

I dag – onsdag d. 27. maj – har Helle Thorning udskrevet valg. Jeg er overrasket. Jeg var nemlig ret sikker på, at hun ville vente så lang tid, som overhovedet muligt. Men nu har hun bestemt, at valget afholdes torsdag d. 18. juni. Jeg synes det bliver utrolig spændende ….

Men jeg var ved at få et apoplektisk anfald, da jeg kiggede ud af køkkenvinduet og fik øje på Martin Lidegaard … eller i hvert fald en plakat med Martin Lidegaard. Jeg HADER valgplakater! Forskere og eksperter har gang på gang slået fast, at disse plakater ikke rykker befolkningens stemmer en tomme og det får mig naturligvis til at hade disse plakater endnu mere! Plakaterne har udelukkende den funktion, at de sætter fokus på det kommende valg. Jeg synes bare ikke, at dette argument giver nogen seriøs grund til at frede valgplakaterne. I løbet af de næste tre uger kan man jo hverken åbne en avis eller se en nyhedsudseendelse uden at det konfronteret med valget. Derfor mener jeg, at valgplakater er fuldstændig overflødige!

Så er der nogle mennesker, som hverken læser avis eller følger med i nyhederne … men ærlig talt … jeg synes det er mere end okay, hvis disse mennesker undlader at stemme! Jaja, jeg er skam klar over, at dette er en kontroversiel holdning, som er i strid med tanken om, at “det er en folkepligt at stemme”. Men jeg synes det er en tåbelig kliché og en tanke, som jeg absolut ikke deler! Der står ingen steder i den danske grundlov, at man har pligt til at stemme. Og lad mig lige tilføje, at man – stadig i følge grundloven – har sin fulde ytringsfrihed uanset om man stemmer eller ej!

I følge den danske lov, så har de Radikale naturligvis også lov til at hænge valgplakater op foran mine vinduer og jeg kan forsikre alle læsere om, at jeg ikke hører til dem som fjerner eller beskadiger valgplakater. Respekt for demokratiet handler ikke blot om at stemme. Jeg synes det er vigtigere at vise respekt for demokratiet ved at følge de regler og love, som er vedtaget af Folketinget. Derfor vil jeg også opfordre alle mennesker til at respektere valgplakaterne, selv om vi vist nok er flere og flere mennesker som hader dem! Men det er vigtigt, at man gør opmærksom på sin holdning til disse forhold og det er grunden til, at jeg har skrevet dette indlæg!

Til gengæld har jeg min egen lille regel som går ud på, at jeg ALDRIG stemmer på folk som smider valgmateriale i min postkasse. Jeg synes det er uforskammet, anmasende og uartigt, når der står “Nej tak til reklamer og aviser” på min postkasse! Men plakaten med Martin Lidegaard er lige så generende som uønsket valgmateriale i min postkasse og derfor har jeg besluttet, at den tilhører samme kategori! Kort sagt: indtil videre er Martin Lidegaard og de Radikale de eneste som kan være helt hundrede procent sikre på, at de IKKE får min stemme ved valget d. 18. juni!

Valg 2015 003

Hvis Ryanair får lov til at indføre deres arbejdsforhold i Danmark, så er jeg bange for, at mange flere firmaer vil følge deres eksempel. Tænk på, hvad det vil betyde for de ansatte i disse virksomheder – husk også på, at mennesker som er arbejdsløse, har reelt set ikke lov til at sige nej tak til et job i en af disse virksomheder. Selv om de både risikerer at gå fallit og blive hjemløse på grund af den latterligt lave løn i Ryanair, så er det – i følge dansk lovgivning – ulovligt for disse mennesker at sige nej. Hvis de gør det alligevel, så risikerer de at miste dagpenge eller kontanthjælp. Der er ingen tvivl om, at disse mennesker kommer til at stå i en forfærdelig situation.

Men jeg synes det værste er det moralske aspekt – eller måske snarere manglen på samme!

Myten om finanskrisen

I 00erne gik det utrolig godt med den danske økonomi. Virksomhedsejere, topchefer, ledere og politikere fik massive lønstigninger – og det er vel fair nok, når det går godt. Men samtidig brugte de samme mennesker en stor mængde tid og energi på at kræve tilbageholdenhed af arbejderne i forbindelse med alle lønforhandlinger – gang på gang brugte man det argument, at overdrevne lønforhøjelser kunne føre til en overophedning af økonomien, hvilket kunne resultere i recession og økonomisk krise.  

I 2008 kom den såkaldte Finanskrise – den begyndte i USA og ramte Danmark hårdt i 2009. De danske eksperter diskutere stadig, hvordan man bør fordele ansvaret mellem den borgerlige regering, uansvarlige banker og grådige byggematadorer. Men der er i hvert fald ingen, som har forsøgt at give arbejderne skylden! Ikke destomindre, så er det nok arbejderklassen som har betalt den største pris – først og fremmest i form af arbejdsløshed.

Når jeg insisterer på at bruge udtrykket “den såkaldte Finanskrise”, så er det naturligvis ikke fordi jeg vil benægte Finanskrisens realitet. Det er dog min påstand, at temmelig mange mennesker har haft en personlig interesse i at puste forestillingen om Finanskrisen op til et niveau, som er fuldstændig uden hold i virkeligheden. Derfor har vi set et fænomenalt samarbejde mellem virksomhedsejere, erhvervsledere og politikere fra BÅDE den røde OG den blå blok, som er uden fortilfælde.

Løgnen om de arbejdsløse

Hvor mange gange har vi hørt de danske politikere tale om en historisk arbejdsløshed? Hvor mange gange har vi hørt Helle Thorning bruge præcis dén formulering? 

Lad os lige få fakta på plads: under den såkaldte Finanskrise toppede den danske arbejdsløshed på cirka 170.000. Da Poul Nyrup Rasmussen overtog statsministeriet efter Poul Schlüter i 1993 var flere end 697.000 danskere ramt af kortere eller længerevarende arbejdsløshed. Det er lidt svært at sammenligne disse tal, fordi man kan gøre arbejdsløsheden op på mange måder; men Danmarks Statistik bruger et begreb som hedder “fuldtidsledige” – det dækker over mennesker som er ramt af længerevarende arbejdsløshed. I 1993 var flere end 335.000 personer registret som fuldtidsarbejdsløse. Det seneste år i denne statisk er 2013, hvor tallet blot er 117.000(Se link). Når man sammenligner med 1993 – og det er dog ikke så forfærdelig mange år siden – så må man konkludere, at arbejdsløsheden under finanskrisen måske ikke har været så forfærdelig stor, som nogen har forsøgt at bilde os ind. 

Dernæst skal vi huske den strukturelle ledighed – et meget vigtigt begreb i denne sammenhæng. I en artikel definerer Børsen “den strukturelle ledighed” på denne måde: “Den strukturelle ledighed er den ledighed, der altid vil være i et samfund, fordi folk er imellem job, er blevet fyret eller er nyuddannede, og derfor først får arbejde efter en periode.

Normalt bruger man også et par andre faktorer – man definerer også den strukturelle ledighed, som ledige der ikke matcher virksomhedernes efterspurgte kompetencer eller – hvis de besidder disse kompetencer – ikke er i stand til at ansøge om jobbet, på grund den geografiske afstand mellem den lediges bopæl og virksomheds placering.

I Danmark ligger den strukturelle ledighed temmelig stabilt omkring 100.000 …

Jeg tror de fleste kan huske, hvordan virksomhederne havde problemer med at skaffe kvalificerede medarbejdere i 2008 – på trods af, at der faktisk var lige omkring 90.000 arbejdsløse. Den gang talte man om, hvordan manglende på kvalificeret arbejdskraft skadede den danske økonomi og den økonomiske vækst. Hvis vi igen bruger begrebet “fuldtidsledige”, så skriver Danmarks Statistik, at dette tal var 50.000. Den gang skrev Nordjyske medier: “Men det er uholdbart, mener nationalbankdirektør Nils Bernstein. Ifølge direktøren skal minimum 50.000 flere danskere om i arbejdsløshedskøen, for at dansk økonomi kan komme i balance.

Umiddelbart vil mange måske tænke, at det lyder jo skørt …. men Nils Bernsteins hensigt er netop, at holde den strukturelle ledighed omkring 100.000 personer. Og hvorfor er det vigtigt? Lad os lige vende tilbage til Wikipedias opslag om den strukturelle ledighed: “En ledighed, der er højere end det strukturelle niveau, forventes nemlig at føre til lavere lønstigninger, hvilket igen vil øge beskæftigelsen og dermed sænke ledigheden, mens en ledighed under det strukturelle niveau omvendt vil medføre en højere lønstigningstakt og dermed skabe flere arbejdsløse. Når ledigheden netop er på sit strukturelle niveau, vil lønstigningstakten være stabil (alt andet lige), og arbejdsløsheden hverken have tendens til at stige eller falde yderligere.” Derfor giver det heller ikke mening, når man taler om, at ALLE skal i arbejde. Alle mennesker som ved en lille smule om økonomi og samfundsforhold ved, at det ville være en katastrofe for samfundet. Som Nils Bernsteins kommentar viser, så er en vis ledighed nødvendig for at holde økonomien og samfundsforholdene i en sund balance.

Nu skal man lige holde tungen lige i munden … hvad var det der skete den gang i 2008? Man havde en ledighed som var LANGT under det strukturelle niveau, hvilket burde føre til højere lønstigninger – i stedet skete det modsatte. I strid med alle økonomiske teorier lykkedes det den borgerlige regering og erhvervslivet at presse arbejderne til at acceptere meget lave lønstigninger – mens toppen af det danske samfund gav sig selv nogle enorme lønstigninger. De skovlede pengene i deres egne lommer og kørte i fuld fart mod den økonomiske krise. Arbejderne fik ingen økonomisk fordel af højkonjunkturen i 00erne, de fik blot nogle ubetydelige lønstigninger – til gengæld fik de lov til at betale regningen for festen, da Finanskrisen ramte i 2009. 

Men i vores sammenhæng er det den strukturelle ledighed som vigtig. Under Finanskrisen har vi haft en arbejdsløshed på 170.000 – men hvis vi trækker den strukturelle ledighed fra, så er det reelle tal faktisk kun på 70.000! Hvis vi taler om fuldtidsledige, så er tallet meget mindre.

I september 2014 udtalte Nordeas cheføkonom Helge Pedersen til DA´s nyhedsbrev Agenda: “Idéen om høj ledighed skyldes en påvirkning fra medierne, hvor man ofte har sammenlignet med 2008. Det er på alle måder forkert at lave den sammenligning, for 2008 var kendetegnet ved en overophedning, der drev ledigheden ned på et kunstigt lavt niveau. I en saglig diskussion, når man ser udviklingen over tid, så kan man ikke sige andet end, at vi har en lav ledighed i Danmark.

Hvorfor lyver de?

Alle politikerne taler uafbrudt om en historisk arbejdsløshed og erhvervslederne siger det samme – det kan man jo læse i medierne hver eneste dag og sådan har det været siden finanskrisen ramte i 2009. Så er spørgsmål naturligvis: hvorfor lyver de? Jeg synes svaret er ret indlysende: virksomhedsejerne, erhvervslederne og politikerne(fra både den røde og den blå blok) har formået at skabe en myte om Finanskrisen og den såkaldte “historiske arbejdsløshed”, fordi det tjener deres egen sag.

Toppen af det danske erhvervsliv har brugt denne myte til at trykke lønnen – hver eneste gang de har formået at reducere lønstigningerne med 25 øre – eller ligefrem at tvinge arbejderne til at gå ned i løn – så har de puttet pengene i deres egne lommer og samlet set har det givet cheferne nogle enorme lønstigninger!

Politikerne har gennemført nogle store besparelse på kontanthjælp, ældrepleje, førtidspension og hele den offentlige sektor. Gang på gang har regeringen sagt, at disse besparelser var nødvendige for at komme igennem finanskrisen og atter få gang i hjulen. Men sandheden er, at regeringen har brugt pengene fra disse alle disse bespareler til at give skattelettelser til præcis de mennesker som IKKE er ramt af finanskrisen – nemlig den velstillede middelklasse og den rige overklasse, som samtidig har fået store lønstigninger under finanskrisen. Det er et ekspempel på, hvordan politikerne har udnyttet myten om finanskrisen! Uden denne myte, tror jeg, det havde været svært for politikerne at retfærdiggøre de store besparelser i den offentlige sektor, mens man samtidig giver skattelettelser til de velstillede. På dén måde har forestillingen om finanskrisen været et stærkt arbejdsredskab for politikerne.

Kort sagt: først tjener de rige fedt på det økonomiske opsving i 00erne. Bagefter tjener de endnu mere på Finanskrisen og endelig får den ene skattelettelse efter den anden. Mens arbejderne og de fattige på overførelseindkomst betaler ….

Men hvad får politikerne ud af det? Først og fremmest så skal man da huske, at de danske politikere hører jo selv til den bedrestillede middelklasse, som har fået stor glæde af disse skattelettelser. Men det vigtigste svar er MAGT!

Vi skal snart i gang med årets valgkamp. Jeg forudser, at den bliver som en gentagelse af de sidste 2-3 valgkampe. Der bliver en del mudderkastning mellem de mest fremtrædende kandidater, hvor det kommer til at handle mest om personlige forhold. Men det vigtigste emne i offentligheden bliver endnu en gang flygtninge, indvandring og integration. Men i virkeligheden er disse emner temmelig irrelevante – lige som de foregående år, så er der kun ét eneste emne som bestemmer resultatet af det kommende valg: den blok som kan love flertallet af vælgerne den største skattelettelse og sandsynliggøre at de kan indfri deres løfter, de vinder valget!

Men risikerer de ikke, at blive beskyldt for at være asociale? For at være usolidariske med de fattige og de svage i samfundet? Nej, nej, for så har de jo deres trumfkort – den såkaldt finanskrise og kampen mod den historisk høje arbejdsløshed. Ved hjælp af de to argumenter kan politikerne afvise alle den slags beskyldninger og fastholde at de udelukkende tænker på samfundets bedste. Politikerne har opbygget en irrationel angst for finanskrisen i en meget stor del af befolkningen, som de kan bruge igen og igen …. der er udelukkende tale om manipulation og indoktrinering. Når valgkampen begynder, så vil vi endnu en gang se, hvordan de bruger denne angst og hvordan de alle forsøger at udnytte de to trumfkort optimalt til at købe vælgernes stemmer med løfter om flere skattelettelser. 

Hvis det ikke var så trist … så måtte man jo indrømme, at det faktisk er ret genialt.

Ryanair som metafor

Ryanair – og deres virksomhedsmodel – er em helt utrolig fantastisk metafor for det samfund, som vi er ved at skabe i disse år. Lad mig lige henvise til en række avisoverskrifter fra de seneste år:

Politiken d. 30. april 2010: Vi er meget rigere end vi tror.

Ugebrevet 4A d. 28. juni 2010: Offentlige chefer forgyldes.

DR d. 30. juni 2010: Danskerne er blevet rigere. (82 mia i første kvartal – midt under krisen!)

Realkreditrådet d. 30. juni 2010: Danskerne er blevet rigere. (Nettoformuen er 747.00 pr. pers.)

Arbejderbevægelsens fællesråd d. 18. august 2010: Stor stigning i antallet af rige danskere.

DR Nyheder d. 17. november 2011: Cheferne løber med lønstigninger.

Børsen d. 20. december 2012: Danskerne har rekord mange penge i banken. (739 mia)

Nordea d. 4. april 2013: Danskernes forumer har vokseværk. (Nettoformuen er 808.000 pr. pers.)

Ekstra Bladet d. 27. september 2013: Så rige er de rigeste danskere.

Ekstrabladet d. 30. december 2013: Børsen siger farvel til 2013 med ny rekord.

Berlingske Business d. 7. februar 2014: Finanskrisen er overstået på Børsen – handlen sætter rekord.

Berlingske Business d. 25. september 2014: Danmarks allerrigeste er blevet markant rigere.

Berlingske Business d. 30. september 2014: Danskerne er blevet 30 mia. rigere. (På bare 3 mdr.)

Avisen.dk d. 30. september 2014: Danskerne er blevet rigere. (Danskerne ejer 465.000 pr. pers)

Berlingske Business d. 13. oktober 2014: Så meget er en gennemsnitlig dansk familie god for. (2,5 million)

Fagbladet 3F d. 20. november 2014: Kæmpe lønfest: De rige spurter fra 3F`erne.

DR Nyheder d. 25. december 2014: Ledernes løn stikker af fra medarbejdernes.

Fagbladet 3F d. 25. december 2014: Chefer scorer det dobbelte i løn.

Berlingske Business d. 6. januar 2015: Rekordstor fremgang for fondsbørsen i 2014.

Børsen Investor d. 19. februar 2015: C20 lukker i ny rekord.

DR Nyheder d. 7. april 2015: Eliteaktier runder indeks 1000 og sætter rekord.

Finans.dk d. 9. april 2015: Fjerde rekord i træk for C20.

Børsen Investor d. 10. april 2015: Aktiver: C20 i ny rekord.

Børsen Finans d. 12. april 2015: Børschef jubler over eksplosion i handlen.

Børsen Investor d. 7. maj 2015: Dansk aktiehandel sætter rekord.

I toppen af denne pyramide har man ejerne og topcheferne i Ryanair, som tjener styrtende med penge – og de flyver med garanti IKKE med Ryanair, når de rejser nogen steder! Man kan sige, at disse mennesker er kongerne og fyrsterne i denne metaforiske samfundsmodel.

Derunder har vi alle passagerne, som repræsenterer hele den velstillede middelklasse – til denne gruppe hører også en stor gruppe af studerende. Disse mennesker har råd til at rejse til alle afkroge af verden blot for at feste, slappe af, dase på stranden eller opleve en smule eventyr. Uanset hvordan man ser på det, så er det en stor luksus. Lige som fortidens grever og baroner, så har disse mennesker ingen skrupler ved at udnytte underklassen, hvis det blot giver dem selv endnu mere luksus – fx i form af moderne elektronik, mærketøj, dyre biler eller endnu flere ferierejser. Derfor er de fuldstændig ligeglade med løn og arbejdsforhold for medarbejderne i Ryanair.

I bunden af denne metafor over samfundsudviklingen, har vi kabinepersonalet og alle de almindelige arbejdere i Ryanair, som får en løn der er så lav, at de faktisk bliver nødt til at have to jobs, blot for at betale deres faste udgifter som husleje, forsikringer, transport osv. I England kaldes denne samfundsgruppe for “The Working Poor”, men det er også et velkendt fænomen i fx Tyskland. Trods to fuldtidsjobs, så har disse mennesker ikke råd til mærketøj. De har ikke råd til at rejse på ferie. Hvis de er heldige, så har de råd til at betale deres husleje – men det betyder til gengæld, at de aldrig har mulighed for at være sammen med deres familie. Hvis de er så heldige, at have sådan én!

Jeg vil gerne lige understrege, at jeg har ikke noget imod de velstillede, de rige eller de superrige. Jeg tror ikke på et samfund uden en eller anden form for klasseskel. Men der skal saftsusme være en vis balance i disse forhold … 

Det er ekstremt vigtigt at råbe op og gøre modstand, når udnyttelsen af den fattige underklasse bliver så hård og skruppeløs, at man kan sammenligne den med forholdene før den franske eller den russiske revolution. Jeg forstår ikke, hvordan man kan accepterer sådanne forhold i et samfund, hvor langt den største del af befolkningen bliver stadig rigere og rigere. Problemet er, at middelklassen og overklassen har råd til at sikre disse mennesker en anstændig eksistens blot ved at betale en rimelig pris for deres flybilletter – de har råd til det! Men de vælger helt bevidst, at de IKKE vil! Det er udtryk for en utrolig kynisme, som jeg ikke forstår!

Nogle er måske ikke klar over disse forhold. Mange har måske ikke rigtig tænkt over det. Derfor er det så utrolig vigtigt, at nogen råber op og forsøger at bremse denne udvikling. Der skal i hvert fald ikke være nogen tvivl om, at jeg støtter fagforeningernes kamp imod Ryanair. Med dette indlæg har jeg forsøgt at redegøre for, hvorfor jeg synes denne kamp er så utrolig vigtig og jeg håber, at det er lykkedes! 

Jeg støtter fagforeningernes kamp mod Ryan Air.

Jeg støtter fagforeningernes kamp mod Ryanair.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: