You are currently browsing the category archive for the ‘Privatliv’ category.

Jeg skrev mit første blogindlæg i juni 2007 – det er mere end 9 år siden. Man kan vist godt sige, at jeg efterhånden har brugt min taletid … 🙂

I løbet af disse år har jeg lært mange andre bloggere at kende. Nogle har blogget i kort tid og andre har blogget i lang tid. På et eller andet tidspunkt begynder alle at overveje om de skal fortsætte eller ej; nogle synes, at de bruger for meget tid på deres blog. Andre synes ikke længere, at de har noget spændende eller noget interessant at skrive om. Andre mister bare lysten. Jeg synes, at min holdbarhedsdato er overskredet.

Hvad skal der ske med bloggen? Skal jeg slette den? Eller skal jeg nøjes med at lukke den? Det har jeg tænkt meget over. Jeg er ikke helt sikker og derfor nøjes jeg med at lukke den. Der kommer ikke flere indlæg, men bloggen bliver ikke slettet. I hvert fald ikke lige nu.

Tak til  alle som har læst med på min blog – både dem som har læst med i kort tid og dem som har læst med i lang tid. Også en stor tak til alle som har skrevet kommentarer. Tusind tak til jer alle sammen. Måske mødes vi ude i den virkelige verden.

Hilsen Jens.

Storebror 2016

Storebror siger pænt farvel. Copyright: Jens Drejer.

Reklamer

I går var jeg i Tivoli, sammen med et par gamle venner. Først skulle vi lige blive enige om, hvor vi skulle spise – det kan godt være en udfordring, når der er så mange, mange spændende restauranter at vælge imellem. Min favorit var “Nimb Brasserie“, men en af de andre foretrak “Grøften” – jeg kommer så jævnligt i Tivoli, så jeg kan jo bare spise på Nimb en anden dag og derfor blev det “Grøften”. 

Verden blev hverken nemmere eller enklere da vi kom i Grøften; de har nemlig så mange spændende vegetarretter, at det tog meget lang tid at vælge. 

Restaurant Grøften. Copyright: Jens Drejer.

Restaurant Grøften. Tryk på alle billederne, for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Sidste gang jeg var i Grøften, var deres vegetarret en risotto med grønne ærter og grønne asparges. Denne gang var vegetarretten grøn pasta. På den måde skifter deres vegetarret jævnligt og derfor er der altid en grund til at gå i Grøften. Jeg synes det er ret smart – OG DET VIRKER! Denne metode får jo mig til at gå i Grøften MANGE flere gange end jeg ellers ville have gjort. Deres vegetarret er jo sindssygt lækker og derfor vil jeg gerne i Grøften hver eneste gang de skifter til den ene vegetarret ud med den anden.

Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Jeg bestilte sæsonens vegetarret, som var en grøn pasta med pesto, bøgehatte, cherrytomater, ristede pinjekerner og parmesanchips. Nogle vil måske indvende, at det kulinariske niveau ikke er specielt højt, for det er jo en ret som de fleste kan lave derhjemme uden nogle problemer. Jaja, det er selvfølgelig rigtigt, men det smagte virkelig godt. Det er i hvert fald en ret, som jeg godt kunne finde på at bestille en anden gang og det er vel et meget godt succeskriterium.  

Sæsonens vegetarret er pt en pasta med pesto. Copyright: Jens Drejer.

Sæsonens vegetarret er pt en pastaret med pesto. Copyright: Jens Drejer.

I Grøften har man specielle menukort, som følger sæsonerne for de forskellige råvarer. Man har fx et særligt menukort for hvide asparges, når det er højsæson for den slags. Dagen før vi skulle i Tivoli havde jeg tjekket Grøftens hjemmeside og studeret deres sæsonkort for rabarber – for jeg ÆLSKER rabarber. Derfor blev jeg lidt skuffet, da jeg kom i Grøften og opdagede, at de netop havde udskiftet deres rabarberkort med et jordbærkort.

Jeg bestilte et stykke jordbærtærte med kransekagekant, vaniljecreme, mandelsplinter og jordbærsauce – for sørensen hvor smagte det bare sådan helt ekstremt super, super, super lækkert. Særligt vaniljecremen var helt fantastisk. Det var så lækkert, at jeg sad og hoppede op og ned på stolen af fornøjelse! 

Prisen var 215 kr for vegetarretten, 125 kr for desserten og 56 kr for en cola. Samlet pris var 396 kr. I forhold til min økonomi så var det måske lige i overkanten. Men jeg synes alligevel at det var alle pengene værd og jeg gør det gerne en anden gang.

Koncert på Plænen

Efter koncerten gik vi en tur i haven og bagefter gik vi ned på Plænen, hvor der skulle være koncert. Det var Tivolis Symfoniorkester der spillede og Henrik Engelbrecht var både dirigent og konferencier.

Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

De spillede musik af H. C. Lumbye, Josef Strauss og Franz von Suppé. Alle værker blev fulgte af små sjove historier. Henrik Engelbrecht advarede blandt andet mod at danse wienervals. Han fortalte om en pige fra Samsøe, som dansede sig ihjel i 1842. Hendes død skyldtes en dødsens farlig kombination af alt for stramt snøreliv og alt for meget wienervals. Datidens moderne medier – dvs aviserne – mente at sagen viste, at det var absolut nødvendigt at beskytte befolkningen. De mente dog ikke det var realistisk med et forbud imod snøreliv – i stedet plæderede de for et forbud imod wienervals! 

Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.

Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.

Det er rigtig dejligt at være til koncert på Plænen. Men det er også meget anderledes end at være til koncert i en koncertsal – det er hyggeligt og rart, at sidde ude i solen og lytte til musik. Men der er også fyldt med forstyrrende elementer, som distraherer. Der er forskellige lyde, som fanger ens opmærksomhed. Man kan ikke lade være med at kigge på de mennesker som går forbi. Det betyder ikke, at det ene er bedre end det andet. Jeg er nemlig ret vild med begge dele. Jeg synes bare det er lidt sjovt, at selv om det grundlæggende er det samme, så er de to oplevelser alligevel så forskellige, at det er svært at sammenligne dem.

Vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag – først fik vi en rigtig god frokost og bagefter sluttede vi eftermiddagen med en hyggelig koncert på Plænen. Det er en kombination, som jeg gerne vil anbefale og man har chancen igen allerede tirsdag d. 14. og tirsdag d. 21. juni, når Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester igen giver koncert på Plænen – begge dage kl. 17. Man kan selvfølgelig også begynde med koncerten og så spise middag bagefter. 

Jeg må i hvert fald lige tjekke om jeg selv har mulighed for at tilbringe endnu en tirsdag eftermiddag i Tivoli.

Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.

Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.

I går besluttede jeg, at jeg ville til stranden igen i dag – men i dag har det været en smule overskyet i Nordsjælland. Det meste af dagen har jeg siddet og kigget ud af vinduet og tænkt: … skal? … eller skal ikke? … eller skal jeg? Meteorologerne siger, at vejret bliver en lille smule koldere i morgen og igen i overmorgen og så kommer der vist et rigtigt vejrskifte. Det vil sige, at hvis jeg skulle have en chance for at komme i vandet, så skulle det jo være i dag …

Klokken fire tog jeg til stranden. Jeg tænkte, at man kunne i det mindste soppe i vandkanten. Men det blev faktisk til 20 minutters rigtig svømmetur. Nøj – hvor var det dejligt. Jeg har virkelig kastet mig rundt i vandet – og det var overhovedet ikke koldt. Jeg vil faktisk gætte på, at vandet var over 17 grader – måske 18 eller 19 grader. Jeg kan altså godt forstå, hvis nogen synes, at det lyder temmelig utroværdigt d. 10. maj. Man skal bare huske, at der er nogle store revler og samtidig er der meget lavvandet. Der hvor jeg plaskede rundt gik vandet jo kun til midt på lårene – når jeg kom længere ud, så kunne jeg jo godt mærke, at vandet pludselig blev MEGET koldt.

Da jeg kom var der cirka 25-30 mennesker på stranden lige som i går. Der var flere som slentrede rundt i vandkanten, men jeg var den eneste som var rigtig ude at svømme. Da jeg gik i land, var der et par unge mennesker, som også gik ud og fik en rigtig svømmetur.

Mellem 16,30 og 17 begyndte der pludselig at myldre med mennesker. Der var en stor gruppe, som pludselig begyndte at slæbe en masse windsurfere frem. Men der kom også en hel del børnefamilier og alle ungerne styrtede ud i vandet. Da jeg forlod stranden var der vel omkring 15 unger som svømmede og dykkede og plaskede rundt mellem hinanden – da jeg gik havde de måske været i vandet i 20 minutter, men der var absolut ingen af dem, der så ud som om at de frøs.

Det er virkelig et privilegium, at man kan cykle til stranden på cirka 5 minutter og jeg er ekstremt glad for, at jeg tog derned. Sikken en dejlig, dejlig badetur.

Jeg havde  ikke mit kamera med på stranden i dag, så dette er endnu et billede fra i går. Copyright: Jens Drejer.

Jeg havde ikke mit kamera med på stranden i dag, så dette er endnu et billede fra i går. Copyright: Jens Drejer.

I går tog jeg til stranden for første gang i 2016. Jeg havde planlagt, at jeg bare skulle soppe lidt i vandkanten.

Men vandet var jo … nej, det var da ikke varmt. Det var heller ikke lunt. Men det var bestemt heller ikke koldt. Bemærk lige badebroen på mit billede – så kan man se hvor langt jeg er ude i vandet. Bemærk derefter hvor lavt vandet er. Det betyder, at når solen skinner, så bliver vandet varmt meget hurtigt. Når solen varmer hele dagen, så har badevandet en fin temperatur sidst på eftermiddagen – men ikke senere, for så bliver det højvandet og så skyller det kolde vand fra Øresund ind mod stranden. 

Jeg havde korte bukser på, men desværre ikke badebukser og det fortrød jeg rigtig meget, for jeg havde virkelig lyst til en svømmetur. Jeg tænkte: “pyt, pyt. De lover jo, at det bliver godt vejr igen i morgen“. Men i dag er det let overskyet her i Nordsjælland og det jo lige præcis dét som er afgørende – selv om det kun er let overskyet, så er det alligevel nok til, at solen ikke kan varme vandet op. Øv, hvor er jeg skuffet. Jeg havde virkelig glædet mig så meget til årets første svømmetur. Og hvad kan man så lære af det? Man skal aldrig udsætte til i morgen … eller: den der gemmer til natten, gemmer til katten!

Der var cirka 25 mennesker på stranden og jeg tror der var omkring 10 personer som var i vandet. Ud af dem var der vist 4 eller 5 som fik en rigtig svømmetur. Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil i vandet før sidst i juni – jeg synes det er for koldt. Men efter jeg er flyttet til Nordsjælland, så har jeg lært, at vandtemperaturen afhænger rigtig meget af forholdene på stranden.

MIN strand er verdens bedste strand! Copyright: Jens Drejer.

MIN strand er verdens bedste strand! Selv om jeg er langt ude, så går vandet ikke en gang til knæene. Tryk på billedet for at se det i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Jeg lavede risengrød for et par dage siden. Det var rigtig morsomt, at se hvordan Storebror reagerede, da han opdagede, at jeg – for én gangs skyld – havde gang i gryderne: ørerne voksede til dobbelt størrelse og han fik øjne så store som thekopper. Han stirrede på mig med udelt opmærksomhed lige ind til risengrøden var færdig.

Risengrød lavet med sojamælk.

Risengrød lavet med sojamælk. Copyright: Jens Drejer.

Jeg laver risengrød med den grønne sojamælk fra Naturli` – det er den uden vaniljesukker. Derefter drysser jeg med alt for meget kanelsukker og så slutter jeg en stor klat plantemargarine. Jeg synes det smager MINDST lige så godt, som risengrød med komælk og smørklat. Jeg er faktisk ret overbevist om, at jeg slet ikke kan smage forskel.

Storebror fik selvfølgelig også lov til at smage – han fik en enkelt skefuld risengrød med en smule sukker(uden kanel) og en lille klat plantemargarine. Han smaskede så meget, at der var ikke var nogen tvivl om, at han kunne lide det – men bagefter lå alle risengrynene tilbage på tallerknen. Det så ud som om, at han havde slikket hvert eneste risengryn ren for både sojamælk og smeltet plantemargarine.

Storebror venter UTÅLMODIGT på, at maden er færdig! Copyright: Jens Drejer.

Storebror venter UTÅLMODIGT på, at maden er færdig! Copyright: Jens Drejer.

Jeg er sådan lidt flad for tiden. Er der nogen som ved om man skal udfylde et eller andet på nettet eller kan man nøjes med at ringe til SKAT, hvis man lige har brug for et par milliarder?

Vejen til stranden er så hyggelig, at det også er en del af fornøjelsen.

Vejen til stranden er så hyggelig, at det også er en del af fornøjelsen. Når jeg cykler, så tager turen maks 5 minutter.

I dag har jeg været på stranden for første gang i denne sæson. Det var lidt mærkeligt at komme derned, for livredderen var ikke kommet endnu og plankerne til badebroen lå bare i en bunke midt på stranden. Begge dele skyldes naturligvis, at det har været forholdsvis køligt ind til nu – jeg må lige tilføje, at det er helt fint med mig. Min største skræk er hedebølge. Så foretrækker jeg både regn og hagl og sne – hvad som helst er bedre end hedebølge.

Sommerfornemmelser på stranden.

Sommerfornemmelser på stranden.

Men jeg glæder mig selvfølgelig også til at komme i vandet og jeg er åbenbart ikke den eneste – der var nemlig rimelig mange menneske på stranden. De fleste havde dog både skjorter og langærmede trøjer på, og der var kun en enkelt som var ude at svømme. Alle de andre nøjedes med at løbe rundt i vandtkanten. Det gælder også undertegnede – og det irriterer mig faktisk ret meget. På billedet er jeg cirka 50 meter ude i Øresund, men vandet går mig kun til midt på skinnebenet – vandet er nemlig meget lavt ved min strand. Men det har selvfølgelig den fordel, at vandet hurtigt bliver varmt. Det var da også overraskende varmt, da jeg var dernede. Men luften var kølig og det blæste en del. Derfor kunne jeg ikke få mig selv til at springe helt i. Bare rolig – jeg kan altså godt selv høre, hvor dumt det lyder. Når luften er kølig og vandet er varmt, så skal man jo bare springe på hovedet i vandet så hurtigt som muligt!

Fem surfere på Øresund og i baggrunden kan man se Sverige. Jeg ved ikke hvad det er for en by. Det må jeg huske at undersøge i morgen. Eller en anden dag!

Fem surfere på Øresund og i baggrunden kan man se Sverige. Jeg ved ikke hvad det er for en by. Det må jeg huske at undersøge i morgen. Eller en anden dag!

Selv om både badebro og livredder manglede, så var der masser af mennesker og masser af sommerstemning ved stranden. Der var 5-10 surfer ude på Øresund. Det var lidt svært at holde styr på, hvem der var på vej ind og hvem der var på vej ud. Hver eneste gang én surfer pakkede sammen og tog hjem, så kom der en anden og fandt udstyret frem. Derudover så jeg to mennesker som sejlede i kajak og der var en stor flok unge mennesker som spillede beach volley. Der var også ret mange lystsejlere, som drev rundt og nød vejret ude på vandet.

Kajak og surfer - bagved kan man se Hven.

Kajak og surfer – bagved kan man se Hven. Der var en frisk vind på havet og surferen havde virkelig meget fart på.

Jeg håber, at det snart bliver lidt varmere – bare et par grader. Hvis vi får 22 eller 23 grader, så er det rigeligt til mig. I følge vejrudsigten, så bliver det vist ikke i løbet af de næste par uger, men man skal jo altid tage vejrudsigten med et gran salt. Meteorologerne gør det så godt de kan. Jeg kan ikke udstå de mennesker som siger, at man aldrig kan stole på vejrudsigten. Det er jo kun fordi nogen mennesker ikke forstår, hvad ordet “prognose” betyder – det betyder en forudsigelse. Men meteorologi er jo ikke en eksakt videnskab lige som matematik, hvor man altid kan være sikker på, at 2 + 2 er lig med 4! Hvis man vil vide, hvordan vejret SANDSYNLIGVIS bliver, så er det en god ide at følge med i vejrudsigten, men man er skisme også nødt til at kigge ud af vinduet og tjekke hvordan himlen og skyerne ser ud lige der, hvor man selv bor. Så lad nu være med at brokke jer over meteorologerne. Jeg kan ikke holde det ud!

Undertegnede - med fødderne i Øresund. Man skulle ikke tro det, men jeg er faktisk 50 meter fra stranden.

Undertegnede – med fødderne i Øresund. Man skulle ikke tro det, men jeg er faktisk 50 meter fra stranden. På grund af blæsten var det så køligt, at jeg havde både t-shirt og skjorte på, men det var alligevel dejligt at få dyppet tæerne.

I dag skulle jeg til koncert med Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester – en koncert som jeg havde glædet mig specielt meget til, for det var jo Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester, som gav den bedste koncert i Tivolis Koncertsal sidste år.

Da jeg ankom til Tivoli, var tusindvis af mennesker ved at varme op til sommerens største fodboldfest på Plænen. Der var stillet to store tribuner op – det har jeg aldrig set før. Heineken var medarrangør og havde stillet flere øltelte op. Fodboldfest på Plænen og koncert i Tivolis Koncertsal? Jeg syntes, at det lød som en temmelig dårlig kombo!

Da jeg slentrede gennem menneskemængden begyndte jeg også at undre mig over, at der slet ikke stod nogle mennesker foran koncertsalen. Selv om der er masser af plads, så er der alligevel altid kø en halv time før de åbner dørene. Men der stod ikke ét eneste menneske, da jeg nærmede mig.

Havde jeg taget fejl af dagen? Jamen, det ville da slet ikke forbavse mig – tværtimod. Det ville bare være så typisk mig. Jeg har nemlig jord i hovedet. Men der var ingen vagter, som jeg kunne spørge. Jeg kunne heller ikke finde nogle plakater med programmet for dagens aktiviteterne i Tivoli. Så kom jeg i tanke om, at jeg kunne gå ned i akvariet – de havde jo åbnet. Og det er også her man køber billetter til Tivolis Koncertsal, hvis man ikke har årskort. Svar: Koncerten begyndte klokken 16. Det betød også, at den sluttede sådan cirka en time før jeg ankom til Tivoli.

Jeg må altså indrømme, at jeg er lidt ked af det. Jeg havde virkelig glædet mig. Jeg må da også indrømme, at jeg ærgrer mig over, at jeg har brug omkring to timer på at tage til København og hjem igen til ingen verdens nytte.

Dumme, dumme mig!

Tivoli holder fodboldfest på Plænen, med Heineken som medarrangør.

Tivoli holder fodboldfest på Plænen, med Heineken som medarrangør.

Det er altså supersmart med Queal – man bestiller en pakke og når den ankommer, så har man mad til en hel måned. Så skal man ikke tænke mere på det. Og hvis man ønsker, at det skal være endnu nemmere, så kan man vælge et abonnement – så kommer pakken helt af sig selv. Det er jo helt vildt smart!

Man får en shaker med i hver pakke – men jeg er ikke særlig glad for denne shaker. Selv om min hånd hverken er særlig stor eller særlig maskulin, så har jeg lidt problemer med at få den ned i flasken, når jeg skal vaske den. Flasken har sådan nogle dumme riller, som føles ret ubehagelige, når den skal vaskes.

Men det betyder naturligvis ikke, at jeg bare smider flaskerne væk. Næh, nej – jeg har valgt en anden løsning: hver eneste gang der kommer fremmede inden for mine døre, så forsøger jeg altid at forære dem en flaske og en pose med Queal. Jeg er så vild med Queal. Derfor synes jeg jo også, at alle andre skal prøve det og så er det en god måde at løse problemet med den ekstra flaske på. 🙂

Månedens pakke fra Queal.

Månedens pakke fra Queal.

Der var den flotteste måne i aftes – den lignede en stor, gul, saftig appelsin. Nogle gange er månen helt hvid – andre gange er den gul. Jeg ved ikke, hvorfor der er så stor forskel, men jeg synes det er dybt fascinerende!

Månen hang ret lavt på himlen, da jeg fotograferede den. Derfor kan man se de øverste trætoppe på billedet. Det var så flot, at jeg blev en lille smule  beruset! 

Forår 2015 038

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: