You are currently browsing the category archive for the ‘Restauranter’ category.
Torsdag aften var jeg til koncert i Tivolis Koncert sal sammen med en af mine gode venner. Vi begyndte aftenen med en særdeles lækker og eksklusiv 3-retters vegetarmiddag på Nimb Brasserie – sjældent har jeg fået noget, der var så lækkert. Jeg tror kun, at det er sket en eller to gange før – og så er det nok alligevel Nimb Brasserie som vinder.
Det var en udfordring at komme ind på restauranten – der var nemlig en påfugl som havde blokeret indgangsdøren. Den lå og hyggede sig sammen med en lille unge. Hvad gør man så? Man kan selvfølgelig ikke skubbe til dem. Vi gik ned til Fru Nimb og spurgte om de kunne henvise os til en alternativ adgang. Der var en venlig ung dame, som viste os vej gennem Nimb Hotel og så fik vi da også den oplevelse. Vi kunne forstå på hende, at det var ikke første gang deres gæster havde haft det problem.
Påfugl med unge blokerede døren til Nimb Brasserie. Tryk på billedet, for at se det i stort format. Copyright: Jens Drejer.
Forretten var en superlækker tærte med morkelcreme, hvide og grønne asparges som var blancherede, radiser(som vist nok var syltede), syltet rødløg – og en slags grøn puré, som jeg har glemt hvad var. De to slags asparges var perfekt sprøde. Morkelcremen havde en mild umamismag. De syltede løg og radiser gav en smule sødme til retten. Det var en fantastisk forret.
Hovedretten var stegt blomkåls crudité med urteolie, trøffelcreme og lidt grøntsager. Retten blev præsenteret af kokken, men jeg må vist indrømme, at jeg ikke hørte ordentlig efter – han sagde også en hel masse, som jeg slet ikke forstod. I stedet for at spørge, så var jeg nok bare fokuseret på at smage maden – hvilket jeg selvfølgelig fortryder lige nu, mens jeg skriver dette indlæg. Men det smagte sindssygt lækkert. Samtidig går det op for mig, at jeg glemte jo at bestille nye kartofler med persille og smør, som sideorder. Pokkers osse! Det havde med garanti været endnu bedre! Øv, øv, øv!
Til dessert fik vi rabarbertrifli – jeg synes rabarberkompotten var en anelse for syrlig. Jeg havde fortrukket, at der havde været lidt mere sukker i. Bare en lille bitte smule. Men det er nok et spørgsmål om smag og behag. Desserten var selvfølgelig lavet med knuste makroner og dertil var der smeltet hvid chokolade, små rødbede marengs og hindbær sorbet. Det var så lækkert, at jeg havde lyst til at springe op og danse på bordet af glæde og begejstring!
Stegt blomkåls crudité. Copyright: Jens Drejer.
Vi fik en superlækker middag og en suveræn betjening på Nimb Brasserie – personalet var meget servicemindet, men også både afslappet og venlig. Ja, jeg vil nærmest beskrive personalet som venskabelig. Det er jo ikke sikkert, at de er sådan over for alle gæster. Måske har de en god fornemmelse for gæsternes ønsker og grænser. Jeg nød det og følte, at det var næsten lige som at spise hos nogle gode venner – bortset fra, at der er vist ingen af mine venner, der bor så lækkert og stilfuldt. Der er vist heller ikke nogen af dem, der er så gode til at lave god vegetarmad.
Prisen var 95 kr for forretten, 155 kr for hovedretten, 95 kr for desserten og endelig gav jeg 35 kr for en cola. Samlet pris var 380 kr. Det har jeg bestemt ikke råd til betale hver eller hver anden dag. Men det var alle pengene værd og jeg gør det helt sikkert igen en anden gang! Og jeg vil gerne opfordre alle andre til at gøre det samme …. der er i hvert fald ikke ret mange andre steder i København, hvor man får så lækkert vegetarmad!
Søndag var jeg i Tivoli sammen med en god ven. Først var vi til søndags matiné i Tivolis Koncertsal og bagefter gik vi ned til Brdr. Price for at spise middag.
Jeg bestilte “Adams blomkål Polonaise” – her får man sådan cirka et helt blomkål med blanquette sauce, hakkede æg og purløg. Der var også noget som var sprødristet – det var ret lækkert, men jeg har desværre glemt, hvad det var. Blanquette sauce er ret fed, men syren bidrager med noget friskhed, som giver en god balance. Der var også små nye kartofler til retten, men de smagte ikke af noget som helst – det var måske fordi de var kogte 30 sekunder for lang tid. Til gengæld havde blomkålen helt bestemt fået 30 sekunder for lidt – den var meget, meget tæt på at være rå.
Adams blomkål Polonaise. Copyright: Jens Drejer.
Bagefter bestilte jeg en Rabarbertrifli til dessert – for jeg elsker, elsker, elsker rabarbertrifli. Når man laver rabarbertrifli, så skal man bruge noget kompot – det laver man ved at koge rabarberstykker med sukker, vanilje og gerne en lille bitte smule vand. Så får man en let og lækker rabarberkompot. Men det havde man i hvert fald ikke brugt her og resultatet var en meget tung og bastant kompot, som jeg nærmest vil kalde tør eller dehydreret. Når man laver trifli skal man også bruge nogle knuste makroner – gerne dryppet med noget dessertvin, som fx marsala. Men der må jo gerne være noget knas tilbage i makronerne. Det var der absolut ikke noget af. Der var bare en smule makron-smat i bunden af glasset. Jeg synes, at makronerne var knust alt for meget og samtidig tror jeg, at desserten var samlet lidt for lang tid i forvejen.
Det er første gang i mit liv, at jeg har fået en rabarbertrifli, som jeg faktisk ikke rigtig brød mig om … nej, lad mig lige formulere det på en anden måde: det er første gang i mit liv, at jeg har fået noget som helst med rabarber, som jeg ikke brød mig om!
Rabarbertrifli hos Brdr. Price. Copyright: Jens Drejer.
“Kom ikke og sig, at vegetarmad er kedeligt“, skriver Brdr. Price på deres hjemmeside. Der er jo ikke noget galt i, at have selvtilliden i orden – problemet er bare, at det var lige præcis dét der var galt med vegetarmaden hos Brdr. Price. Det var da ikke dårligt. Det var bare temmelig kedeligt og uinteressant. Selv om blomkålen havde fået 30 sekunder mere og kartoflerne 30 sekunder mindre, så havde retten stadig været kedelig og uinteressant. Jeg har efterhånden spist vegetarmad og/eller veganermad på 6-7 restauranter i Tivoli. Jeg har været særligt mange gange i Grøften, Påfuglen og Mazzolis italienske restaurant. Hvis jeg skulle lave en rangliste over mine restaurantoplevelser i Tivoli, så er der slet ingen tvivl om, at Brdr. Price havner i bunden. Sikken en skuffelse!
Jeg var heller ikke særlig vild med stilen og stemningen i restauranten – alting virkede meget korrekt, meget stramt, stift og distanceret. Jeg synes det var lidt selvhøjtideligt. Og det er jo en slående kontrast til det image, som brødrene Price har skabt sig på tv. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag – der er sikkert mange gæster, som vil sætte pris på denne stil.
“Adams blomkål Polonaise” kostede 185 kr, rabarbertrifli kostede 85 og endelig betalte jeg 35 kr for en cola. Samlet pris blev 305 kr.
Restaurant Brdr. Price i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.
I går var jeg i Tivoli, sammen med et par gamle venner. Først skulle vi lige blive enige om, hvor vi skulle spise – det kan godt være en udfordring, når der er så mange, mange spændende restauranter at vælge imellem. Min favorit var “Nimb Brasserie“, men en af de andre foretrak “Grøften” – jeg kommer så jævnligt i Tivoli, så jeg kan jo bare spise på Nimb en anden dag og derfor blev det “Grøften”.
Verden blev hverken nemmere eller enklere da vi kom i Grøften; de har nemlig så mange spændende vegetarretter, at det tog meget lang tid at vælge.
Restaurant Grøften. Tryk på alle billederne, for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.
Sidste gang jeg var i Grøften, var deres vegetarret en risotto med grønne ærter og grønne asparges. Denne gang var vegetarretten grøn pasta. På den måde skifter deres vegetarret jævnligt og derfor er der altid en grund til at gå i Grøften. Jeg synes det er ret smart – OG DET VIRKER! Denne metode får jo mig til at gå i Grøften MANGE flere gange end jeg ellers ville have gjort. Deres vegetarret er jo sindssygt lækker og derfor vil jeg gerne i Grøften hver eneste gang de skifter til den ene vegetarret ud med den anden.
Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.
Jeg bestilte sæsonens vegetarret, som var en grøn pasta med pesto, bøgehatte, cherrytomater, ristede pinjekerner og parmesanchips. Nogle vil måske indvende, at det kulinariske niveau ikke er specielt højt, for det er jo en ret som de fleste kan lave derhjemme uden nogle problemer. Jaja, det er selvfølgelig rigtigt, men det smagte virkelig godt. Det er i hvert fald en ret, som jeg godt kunne finde på at bestille en anden gang og det er vel et meget godt succeskriterium.
Sæsonens vegetarret er pt en pastaret med pesto. Copyright: Jens Drejer.
I Grøften har man specielle menukort, som følger sæsonerne for de forskellige råvarer. Man har fx et særligt menukort for hvide asparges, når det er højsæson for den slags. Dagen før vi skulle i Tivoli havde jeg tjekket Grøftens hjemmeside og studeret deres sæsonkort for rabarber – for jeg ÆLSKER rabarber. Derfor blev jeg lidt skuffet, da jeg kom i Grøften og opdagede, at de netop havde udskiftet deres rabarberkort med et jordbærkort.
Jeg bestilte et stykke jordbærtærte med kransekagekant, vaniljecreme, mandelsplinter og jordbærsauce – for sørensen hvor smagte det bare sådan helt ekstremt super, super, super lækkert. Særligt vaniljecremen var helt fantastisk. Det var så lækkert, at jeg sad og hoppede op og ned på stolen af fornøjelse!
Prisen var 215 kr for vegetarretten, 125 kr for desserten og 56 kr for en cola. Samlet pris var 396 kr. I forhold til min økonomi så var det måske lige i overkanten. Men jeg synes alligevel at det var alle pengene værd og jeg gør det gerne en anden gang.
Koncert på Plænen
Efter koncerten gik vi en tur i haven og bagefter gik vi ned på Plænen, hvor der skulle være koncert. Det var Tivolis Symfoniorkester der spillede og Henrik Engelbrecht var både dirigent og konferencier.
Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.
De spillede musik af H. C. Lumbye, Josef Strauss og Franz von Suppé. Alle værker blev fulgte af små sjove historier. Henrik Engelbrecht advarede blandt andet mod at danse wienervals. Han fortalte om en pige fra Samsøe, som dansede sig ihjel i 1842. Hendes død skyldtes en dødsens farlig kombination af alt for stramt snøreliv og alt for meget wienervals. Datidens moderne medier – dvs aviserne – mente at sagen viste, at det var absolut nødvendigt at beskytte befolkningen. De mente dog ikke det var realistisk med et forbud imod snøreliv – i stedet plæderede de for et forbud imod wienervals!
Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.
Det er rigtig dejligt at være til koncert på Plænen. Men det er også meget anderledes end at være til koncert i en koncertsal – det er hyggeligt og rart, at sidde ude i solen og lytte til musik. Men der er også fyldt med forstyrrende elementer, som distraherer. Der er forskellige lyde, som fanger ens opmærksomhed. Man kan ikke lade være med at kigge på de mennesker som går forbi. Det betyder ikke, at det ene er bedre end det andet. Jeg er nemlig ret vild med begge dele. Jeg synes bare det er lidt sjovt, at selv om det grundlæggende er det samme, så er de to oplevelser alligevel så forskellige, at det er svært at sammenligne dem.
Vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag – først fik vi en rigtig god frokost og bagefter sluttede vi eftermiddagen med en hyggelig koncert på Plænen. Det er en kombination, som jeg gerne vil anbefale og man har chancen igen allerede tirsdag d. 14. og tirsdag d. 21. juni, når Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester igen giver koncert på Plænen – begge dage kl. 17. Man kan selvfølgelig også begynde med koncerten og så spise middag bagefter.
Jeg må i hvert fald lige tjekke om jeg selv har mulighed for at tilbringe endnu en tirsdag eftermiddag i Tivoli.
Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.
Tivoli er først og fremmest kendt for de mange forlystelser. Men Tivoli er også kendt for musikken og der er noget for enhver smag: der er masser af koncerter med både pop, rock og klassisk musik. Endelig er der de mange restauranter og her er der også noget for alle smagsløg og enhver pengepung. Uanset om man bare vil gå en tur og kigge på de mange blomster eller køre i rutschebane, uanset om man vil spise en god frokost eller høre en god koncert, så er der noget altid en grund til at tage i Tivoli. Tivoli fylder kun 82.717 m2 – tænk at man kan tilfredsstille så mange forskellige menneskers forskellige interesser på sådan en begrænset plads. Det er sørme imponerende og derfor synes jeg, at Tivoli er et lille mirakel midt i København.
Tivoli reklamerer selv med, at de er “Byens største spisested” – og det er formodentlig rigtigt. Desværre er det lidt overset, at Tivoli også er byens største VEGETARISKE spisested. Langt flere end halvdelen af restauranterne i Tivoli har en eller flere vegetarretter på deres menukort. Rundt omkring kan man også være heldig at finde enkelte retter, som er veganske. Hvis man spørger venligt, så er der også nogle restauranter, som gerne vil veganisere deres vegetarretter. Det er ikke altid muligt og det er heller ikke altid de har tid til det. Men nogen gange kan man sagtens være heldig.
Nimb i Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.
Jeg har lyst til at sige, at i år vil jeg prøve at smage alle vegetarretter i Tivoli. Men det kan ikke lade sig gøre. Det er simpelthen ikke muligt. Hvis jeg skulle prøve alle vegetarretter på alle restauranterne i Tivoli, så skulle jeg spise i Tivoli mindst én gang om ugen i hele sommersæsonen og det har jeg simpelthen ikke råd til. I stedet vil jeg forsøge at komme rundt i haven og prøve så mange restauranter som muligt: man kan få vegetarburger på Woodhouse, man kan få pizza og pasta på Mazzolis og La Vecchia Signora, man kan få japansk mad hos Wagamama og hvis man ønsker noget der er lidt mere eksklusivt, så er der Grøften, Kähler, Påfuglen, Fru Nimb, Brødrene Price og flere andre.
Ællinger i Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.
Når der er så mange gode restauranter, hvor man kan få spændende vegetarmad, så kan det godt undre mig, at Tivoli selv henviser til steder som A Hereford Beefstouw og Bryggeriet Apollo, hvor man ikke kan få andet end bagt kartoffel og salatbar. Tivolis hjemmeside har en søgefunktion for mad, hvor man kan trykke på særlige forhold fx vegetar – så får man også en henvisning til Det japanske tårn. Men jeg synes bare, at det er meget svært at finde vegetarmaden på deres menukort. Jeg kan finde to retter (misosuppe + wok med nudler og grøntsager) – men disse retter er en del af deres buffet. Så er spørgsmålet: hvem i alverden vil give 230 kr for en buffet med 12 retter mad, når man kun kan spise 2 af dem?! Men det største spørgsmål er: hvorfor henviser Tivoli deres vegetargæster til restauranter som fx A Hereford Beefstouw, Bryggeriet Apollo og Det Japanske Tårn, når der er så mange andre restauranter, hvor man virkelig får usædvanlig spændende og lækker vegetarmad? I don´t get it! Hvis man forestillede sig, at jeg sad derhjemme og tjekkede Tivolis hjemmeside og så valgte Bryggeriet Apollo uden at tjekke deres menukort grundigt, så ville jeg side på restauranten og tænke: nå, okay, det er så niveauet for vegetarmad i Tivoli … men det er jo ikke sandt! På den måde virker det nærmest som om, at Tivoli spænder ben for sig selv, når man henviser gæsterne til restauranter, som ikke har et reelt tilbud til vegetarerne, i stedet for at henvise dem til alle de fantastiske restauranter, hvor vegetarerne også kan få en rigtig god oplevelse!
Frokost i Grøften
For et par dage siden spiste jeg frokost i Grøften – det er en af de restauranter, hvor der er omkring en håndfuld vegetarretter på menukortet … måske lidt flere. Man kan fx få sæsonens vegetarret og lige for tiden er det en risotto med grønne asparges og ærter, som så meget, meget lækker ud. Der er også en tomatsalat og blandet grøn salat – umiddelbart lyder det måske ikke så spændende, men det er en helt anden standard end hjemme hos mig. Jeg prøvede deres salat for et par år siden – den var helt vildt flot, den smagte fantastisk og jeg blev virkelig mæt!
Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.
Men denne gang ville jeg prøve noget helt, helt andet – jeg havde bestemt, at jeg ville have smørrebrød. Hvis man vil have vegetarisk smørrebrød, så er der kun to slags, men det er jo også nok – man kan få et stykke smørrebrød med æg og tomat. Derudover kan man få et stykke med kartoffel, løg og mayonnaise – og så skal lige huske at sige til tjeneren, at man ikke ønsker bacon. Det lyder måske lidt simpelt, men det var lige præcis dét jeg havde lyst til og det smagte superlækkert. Bagefter kunne jeg egentlig ikke spise mere – alligevel er det jo dejligt at slutte med en lille smule af et eller andet lækkert; bare en lille mundsmag af et eller andet, som Peter Plys siger. Derfor bestilte jeg to kugler sorbetis. Den ene kugle var med mango og den anden var med skovbær – det er den bedste og den lækreste sorbet jeg har fået i mange år.
Pris: et stykke med kartoffel(65kr), et stykke med æg og tomat(75kr), to kugler sorbetis(45kr) og en cola(49kr) = 234 kr. Jeg synes det var en meget rimelig pris for en rigtig lækker frokost.
Nu har jeg været i Grøften, men det er en af de restauranter, hvor jeg med garanti snart kommer igen, for jeg skal jo også prøve deres vegetarret. Lige for tiden har de også hvide asparges og dem vil jeg jo også gerne smage. Damn – altså! Jeg bliver jo helt stresset, når jeg tænker på alle de restauranter og alt det vegetarmad jeg skal nå at spise inden sæsonen slutter i september!
Frokost i Grøften. Copyright: Jens Drejer.
Frokost i Grøften. Copyright: Jens Drejer.
Desssert i Grøften. Copyright: Jens Drejer.
Restaurant Grøften i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.
Café N ligger i Blågårdsgade på Nørrebro.
Blågårdsgade er en af de mest farverige gader på Nørrebro; her møder man alverdens nationaliteter. Men gaden har desværre også lagt navn til Blågårdsbanden – en af de mest kriminelle indvandrerbander i Danmark. Derfor er det ikke et af de steder, hvor jeg er allermest vild med at komme. Men det er lidt synd, at området på den måde bliver forbundet med indvandrerkriminalitet, for Blågårdsgade er så meget mere – her er masser af spændende cafeer og restauranter side om side med grønthandlere og etniske butikker. Her kan man opleve et sprudlende og levende gademiljø, som man ikke ser mange andre steder.
Midt i Blågårdsgade ligger Café N, som er en af Københavns eneste vegetarrestauranter. Den er ikke særlig stor, men den er temmelig populær – hvilket ofte resulterer i pladsproblemer.
Vegetariske spiseklubber
Dansk vegetarforening har i mange år haft en spiseklub, som fungerer på den måde, at man mødes en gang om måneden og spiser sammen på nogle af byens vegetarvenlige restauranter. Jeg tror det er 3-4 år siden, at jeg deltog første gang. Den gang var vi som regel 8-12 personer. Hvis der kom rigtig mange var vi 20 eller 25 – men det var yderst sjældent.
Et kig til køkkenet i Café N.
Men der er sket rigtig meget med vegetarmiljøet i de mellemliggende år – det skyldes formodentlig, at vi alle sammen er kommet på internettet. Efterhånden begyndte der at komme så mange mennesker til spiseklubben, at det var nødvendigt at dele den op. I dag organiserer Dansk Vegetarforening hele fire spiseklubber: en juniorgruppe som vist nok går fra 15 – 20. En ungdomsgruppe som går op til 40 år. Så er der en gruppe for 40+, samt en seniorgruppe. Disse aldersgrupper er ikke ment som en skarp grænse. Det er blot en vejledning, som kan guide alle til den spisegruppe, hvor der er størst chance for at møde andre mennesker på ens egen alder.
Det er sjovt at tænke på, at der kun var 8-12 deltager første gang jeg var med til spiseklubben. I dag er der nemlig mellem 20 og 30 deltagere til alle fællesspisninger i alle de tre spiseklubber. Så vidt jeg ved, så kører juniorgruppen vist en smule ustabilt. Selv om det er Dansk vegetarforening som arrangerer, så behøver man ikke at være medlem af foreningen for at deltage. Jeg er selv medlem, men jeg tror kun det gælder omkring halvdelen af deltagerne.
Spiseklubben indtager Café N
Der er superhyggeligt i den lille cafe.
I går holdt spiseklubben fællesspisning på Café N. Jeg er vild med maden på Café N – man får altid rigeligt på tallerkenen. Det er ikke smart gourmetmad. Det er heller ikke alt for eksotisk og krydret …. det er bare god, solid vegetarmad. Det er lige præcis sådan noget, som jeg er rigtig vild med.
Jeg fik en burgermenu; der var en superlækker veganerburger med en virkelig lækker og sprød bolle. Dertil var der rodfrugtfritter og en lækker dressing. Der var en smule salat, samt et frugtspyd med ananas, melon, dadel og vindruer. Endelig var der også en økologisk cola med i menuen. Og prisen …. jamen, det er jo helt utroligt, men prisen var beskedne 89 kroner.
Chokolademousse med vaniljecreme til 25 kr.
Egentlig var jeg jo mæt efter denne burgermenu. Men jeg kunne jo ikke lade være med at bestille en lille dessert. Det var en lille skål med verdens bedste chokolademousse toppet med vaniljecreme og pyntet med en kvist mynte. Jeg har aldrig i mit liv fået en chokolademousse der var så rig og fyldig i smagen. Jamen, jeg sad nærmest og dansede rundt på stolen af begejstring for hver eneste mundfuld. Hvis jeg skal kritisere noget, så var der lidt for meget i skålen; jeg kunne da sagtens spise det, men det havde givet et bedre æstetisk indtryk, hvis der havde været lidt mindre. Prisen var 25 kr.
Alt i alt en fuldstændig fantastisk oplevelse lige efter mit hoved. Først en stor og sund hovedret, og derefter en lille – men yderste smagfuld og tilfredsstillende – dessert. Selv om der ikke var så meget i den lille glasskål, så var det perfekt. Jeg kunne ikke have spist mere. Men det er en dessert som jeg glæder mig helt vildt til at bestille en anden gang. Jeg kan næsten ikke vente ……. 😀
Fænomenal service
Når man går ud for at spise, så betyder serviceniveauet selvfølgelig også noget ….. jeg er dybt, dybt, dybt imponeret over den service vi fik i går. Selv om der kun var én ung kvinde i køkkenet, så gik der kun 30 minutter fra den første person bestilte til alle havde fået deres mad. De har selvfølgelig gjort en masse klar i forvejen – men det ændre altså ikke min beundring. Det er dybt imponerende, at de kan tage imod bestillinger, lave maden og servere mad til 20 gæster på 30 minutter. Alle tallerknerne var helt vildt flotte og der var ikke en eneste som fik noget de ikke havde bestilt.
Det var en temmelig ung mand som hed Marco, der tog imod vores bestillinger. Han svarede uden at tøve på alle spørgsmål vedrørende maden. Da han serverede ved vores bord kunne han huske præcis hvem der havde bestilt hvad!
Min nabos flotte tallerken til 79 kr.
Vi var 20 personer i spiseklubben. Derfor havde Café N valgt at lukke for andre gæster, så vi havde hele cafeen for os selv. Men der kom selvfølgelig en del gæster, som ikke havde bemærket opslaget på døren. Det var selvfølgelig ærgerligt og mange gæster var sikkert skuffede, da de måtte tage deres overtøj på igen. En enkelt gang hørte jeg, at Marco sagde “tak fordi I kom”, da han holdt døren for to unge piger. Jamen, så føler man jo, at man har fået en god betjening, selv om man bliver afvist og så har man da også lyst til at komme igen.
Og nu kommer pointen – Marco er 14 år. Men han bliver snart 15, som han skyndte sig at tilføje da vi spurgte ham om hans alder. Det er vist typisk for den alder. Men tænk, at en ung mand på 14 år kan have så meget pli, dannelse og situationsfornemmelse. Dertil var han også utrolig dygtig, engageret, opmærksom og kompetent. Selv om cafeen var helt fuld, så mistede han ikke overblikket én eneste gang. Jamen – jeg er dybt imponeret. Jeg kender en del voksne tjenere, som kunne lære en temmelig meget af Marco. Og det gælder også nogle af dem som ligefrem er uddannet på tjenerskolen!
Jeg er dybt imponeret over Marcos betjening ved bordene og den unge kvindes arbejde i køkkenet – sikken en effektivitet fra dem begge to. Og sikken en masse god og lækker mad. Jeg glæder mig til at besøge Café N snart igen….
Burgermenu til 89 kr. inkl. økologisk cola.
Green Sushi i Grønnegade.
Fredag aften var jeg endnu en gang på Green sushi; jeg elsker sushi og derfor er jeg desværre lidt nem at lokke. Nu har jeg været der to gange i denne måned, men det er okay, for derudover er det rimelig lang tid siden sidst. Til gengæld har jeg været forbi nogle gange i løbet af sommeren og taget take-away med hjem. Jeg er overbevidst om, at jeg kunne spise sushi mange gange om ugen, uden at blive træt af det. Og Green Sushi er min yndlings sushirestaurant. Det er et rigtig hyggeligt sted og de laver byens bedste sushi.
Green Sushi fik nyt menukort for nogle måneder siden. Jeg fik ricepaper maki med smoked tofu og Go Green – begge dele er nogle af de nye retter. Og det smagte super, superlækkert. Men der er stadig mange af de nye retter som jeg ikke har smagt, så ….. jeg bliver nok snart nødt til at spise der igen.
Personalet er uden tvivl én af grundene til, at det altid er en god oplevelse at spise hos Green Sushi. Fredag aften blev vi betjent af en ung fyr, som jeg har mødt nogle gange. Han ser temmelig godt ud og er meget charmerende. Men det vigtigste er, at han altid smiler og ser glad ud. Det virker på ingen måde som skuespil. I stedet får man det indtryk, at han virkelig godt kan lide sit arbejde; det kan man selvfølgelig mærke og derfor er det altid dejligt, når det er ham som serverer.
Restauranten ligger på 1. sal.
Fredag aften satte han sig ned ved nabobordet, da han skulle tage imod vores bestilling. Det har jeg aldrig oplevet før, hverken på Green Sushi eller andre steder. Men det virkede dejlig afslappet og hyggeligt, på en måde, som passer godt til restaurantens varme og personlige stil.
Der er efterhånden mange af mine venner og bekendte, som har forsøgt at lære mig at spise med pinde. Indtil videre har deres forsøg desværre ikke været nogen stor succes. Jeg kan godt spise med pinde – men det er på min helt egen og meget kreative måde. Fredag aften bad jeg tjeneren om hjælp. Han var rigtig god og jeg tror saftsusme, at jeg endelig har lært det. Jamen, tænk at det skulle lykkes …..
Ricepaper maki med smoked tofu.
Som alle andre sushirestauranter, så har Green Sushi en masse “set menus” som man kan vælge, så det er dejlig nemt og hurtigt, at bestille en blandet og varieret middag. Det er en fordel både for gæsterne og for personalet. Green Sushi har ovenikøbet en “Vegan menu”; den er rigtig god og jeg har efterhånden spist temmelig mange af dem. Man kan selvfølgelig ikke klage over manglende fornyelse, når de for nyligt har fået et nyt menukort med en masse nye retter. Men jeg synes det er ærgerligt, at de ikke har brugt nogle af de nye retter til at lave en slags “New vegan menu”. Den gamle er supergod og meget populær. Derfor synes jeg bestemt ikke, at den skal fjernes. Men man kunne måske lave endnu en vegansk menu, som måske også var lidt større.
5 Go Green + 2 nigiri tofu spicy; de sidste to er det bedste på hele menukortet.
Sidste år fik jeg en helt suveræn middag på Restaurant Påfuglen. I år har de fået en ny menu – den skulle selvfølgelig prøves. Det var meget spændende om de havde holdt niveauet fra sidste år. Jeg havde lokket Lars – en af mine gode venner – med, og forventningerne var helt i top, da vi sætte os ved bordet i restauranten.
Forretten:
Ærtesuppe med vermouth og selleriskum.
Første ret var en varm ærtesuppe tilsmagt med vermouth og serveret med selleriskum. Tjeneren fortalte, at selleriskummet havde været en tur gennem en sifon – jeg gætter på, at det formodentlig har været pureret først. Endelig var retten garneret med frisk dild, ristet ingefær og en smule revet rødbede, som gav en fantastisk kulør til suppen når man spiste den.
Det var madkunst på højeste niveau. Det var så sublimt og fænomenalt, at jeg slet ikke ved hvordan jeg skal beskrive det. Det var så lækkert, at jeg helt seriøst sad og småklukkede af fryd, mens jeg spiste. Sikken en oplevelse!
Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man. Ja, jeg ved ikke rigtigt……
Hovedretten:
Hovedretten var butternut squash fyldt med svampe og bagte tomater, anrettet på perlebyg og grønne linser. Det ser fantastisk lækkert ud – ingen tvivl om det. Og det lyder også lækkert.
Butternut squash med perlebyg og grønne linser.
Men det var en kæmpestor klods af en halv butternut squash – eller noget i den retning. Det havde været mere end rigeligt, hvis den butternut squash havde været halveret. Dernæst smagte den af butternut squash – absolut ikke andet. Og butternut squash smager faktisk ikke af særlig meget. Jeg havde også lidt svært ved at finde fyldet: jeg fandt to halve cherrytomater. Men der var desværre ingen svampe i min butternut squash.
Det var en hård opgave, at komme igennem hovedretten. Og det lykkedes da heller ikke. Det var egentlig ikke fordi at jeg blev sådan rigtig mæt, men jeg magtede ikke at spise hele den der butternut squash, som ikke smagte af noget som helst. Og det samme gjaldt desværre bunden med perlebyg og grønne linser. Det var så uinteressant, kedeligt og smagsløst, at jeg simpelthen mistede lysten til at spise det.
Jeg er ked af at være så kritisk, for jeg er superglad for, at der overhovedet er nogen restauranter som har lyst til at lave og servere veganermad. Det fortjener de stor ros for….. men jeg synes også man skal være ærlig og denne hovedret var bare ikke særlig god.
Desserten:
Så var det tid til dessert – og så gik det helt galt!
Vi bestilte “Rabarberconsommé med chokolademazarin og rabarbersorbet”. Så fortalte jeg tjeneren, at Lars kun er vegetar, så han vil med garanti gerne have chokolademazarinen. Men det kan jeg jo ikke spise, fordi jeg er veganer. Dernæst fortalte jeg, at jeg havde fået den samme ret sidste år, hvor jeg bare fik friske jordbær i stedet for. Tror du ikke, at jeg kan få det samme igen i år, spurgte jeg. Det var slet ikke noget problem.
Jeg ved ikke om det var tjeneren eller køkkenet som klokkede i det – og det er jo også fuldstændig lige meget!
Rabarberconsommé med friske jordbær og rabarbersorbet.
Restaurant Påfuglen har desværre også en dessert, som er “chokolade mazarin serveret med frugt coulis og vanilleis”. Det var ikke den dessert vi havde bestilt, men det var den der blev serveret. På min tallerken havde køkkenet godt nok erstattet chokolade mazarin med friske jordbær, men…. for det første var det den forkerte dessert. For det andet lå der stadig vanilleis på toppen. Det har jeg lidt svært ved at forstå, for tjeneren havde været meget opmærksom på, at min mad skulle være vegansk. Restaurant Påfuglen har nogle superdygtige og topprofessionelle tjenere, som godt ved hvad det betyder. Man behøver ikke en gang at forklare sig. Det er virkelig dejligt og meget imponerende. Det er jo også derfor, at jeg ikke rigtig kan forstå, at det gik så galt…………..
Jeg fik byttet min tallerken, så jeg fik det jeg havde bestilt. Og det smagte fuldstændig lige så sublimt som sidste år. Lars beholdt sin tallerken og så fik han lov til at smage min dessert…. og derefter var han faktisk ikke helt tilfreds. Han ville også hellere have haft det som vi oprindeligt havde bestilt. Men vi skulle til koncert i Tivolis koncertsal bagefter, så vi havde desværre ikke så meget tid.
Bedømmelse:
Hovedretten var absolut ikke nogen succes og jeg har ikke lyst til at spise den igen.
Desserten var god – den var rigtig god. Men alligevel var den ikke så god som sidste år, for efter den kedelige hovedret havde man næsten mistet appetitten, og efter forvekslingen med desserterne, så var stemningen, humøret og madlysten også faldet betragteligt.
Sæsonens hit var ærtesuppen. Det var en fuldstændig suveræn forret; jeg kommer i Tivoli ret ofte og jeg kan garantere for, at jeg snart skal have ærtesuppe igen. Det kan være en dejlig let ret inden man skal til koncert, men det kan da også være en slags natmad, inden man skal hjem igen. Man kan jo ikke vide om denne ret er på menukortet næste år – derfor vil jeg gøre hvad jeg kan, for at spise så mange portioner ærtesuppe som jeg kan inden denne sæson slutter; og jeg vil anbefale alle andre at gøre det samme.
Inklusive en halv liter cola var prisen 393 kr pr. person.
Restaurant Påfuglen i Tivoli
Det er efterhånden nogle år siden, at Tivolis gamle wienerkonditori lukkede. Og hvad skete der så med den smukke hvide pavillon? Overtog Cafe Ultimo med det samme? Jeg husker det ikke længere, men det er i hvert fald en del år siden, at Cafe Ultimo overtog de smukke lokaler.
Gennem årene har jeg været en regelmæssig gæst – en meget glad og tilfreds gæst – på Cafe Ultimo. Allerede i døren bliver man modtaget af et personale som altid er venlige, smilende, imødekommende og afslappede. Der er et superhøjt serviceniveau, men uden at personalet bliver stressede eller fortravlede. Derfor nyder jeg altid at komme på Cafe Ultimo. Jeg tror det er personalets afslappede og uhøjtidelige facon, kombineret med det høje serviceniveau, som gør, at man også slapper af som gæst. Jeg synes simpelthen det er et rigtig rart sted at være.
Torsdag aften var jeg til koncert sammen med min næsten-nabo Lise; efter koncerten gik vi ned til Cafe Ultimo for at få lidt natmad inden hjemturen.
Vegansk pizza på Cafe Ultimo.
Cafe Ultimo har ingen retter på menukortet, som er veganske. Men vi havde en supergod tjener som hed Linea; hun smuttede straks en tur ud i køkkenet, hvor hun fik en snak med kokken, og da hun kom tilbage havde de fundet tre retter som de hurtigt kunne veganisere, og så kunne jeg vælge mellem dem. Det var svært at vælge for alle retterne var meget fristende; men jeg var mest i humør til en simpel pizza.
Pizza uden ost? Ja, umiddelbart lyder det ret kedeligt. Men jeg tror det er fordi, at vi er så vant til pizza der er lavet af elendige råvarer. Jeg fik en pizza med en superlækker tomatsovs, supertynde skiver af kartoffel, purløg og rosmarin. Man kunne måske godt have ønsket sig lidt mere….. måske lidt svampe eller en smule ruccola dryppet med en lidt olivenolie. Men i alt sin enkelhed, så var det alligevel en virkelig lækker pizza. Jeg tror, at det er en af de bedste pizzaer jeg har fået i hele mit liv og det er ret imponerende, når det er så enkelt og upretentiøst. Det kan vist kun forklares med gode råvarer og en rigtig god tomatsovs.
Jeg håber, at jeg kan nå endnu et besøg på Cafe Ultimo denne sæson, for jeg vil jo også gerne smage en af de andre retter som kunne veganiseres…… eller måske dem begge to.
Cafe Ultimo i Tivoli
I går spiste jeg frokost med to klassiske operavenner på restaurant FireflyGarden. Det var en fantastisk lækker frokost – en af de bedste jeg har fået på FireflyGarden.
Frokost på FireflyGarden
Det var kun frokost og derfor bestilte vi kun to retter hver. Min første ret var en courgetteblomst fyldt med en superlækker risotto. Den lå på en bund af fintrevet hvidkål og coulis af grønne tomater – det havde en forførende frisk smag, som var både sød og syrlig. Det mindede meget om stikkelsbærkompot. Tallerknen var pyntet med grønne asparges, ærteblomster og granatæblekerner.
Det var en rigtig flot tallerken og jeg kan garantere for, at det smagte lige så godt som det så ud …
Til dessert valgte jeg en “Perfekt pære” – man har valgt et navn som skruer gæsternes forventninger helt i vejret, men jeg blev bestemt ikke skuffet. Det var en pære henkogt i vaniljelage, udkernet og fyldt med marcipan, hvorefter den er overtrukket med et tykt lag mørk chokolade. Jeg synes nok, at pæren var kogt lidt for meget…. den var alt for blød og det var næsten synd. Jeg må også bemærke, at det var en udfordring at spise denne pære med desseretske – en udfordring som jeg desværre ikke magtede. Jeg gav simpelthen op og spiste med fingrene. Det var noget grisseri! – men der var absolut ikke noget galt med smagen! Det var superlækkert. Jeg tror det var en kokoscreme der blev serveret ved siden af, med en coulis som formodentlig var lavet af hindbær. Der var også et tykt stykke hvidt chokolade med tranebær og andet fyld. Jeg synes det hvide chokolade var overflødigt – og det var faktisk også lidt for meget.
Dessert på restaurant FireflyGarden
Begge mine retter var så lækre, at jeg kunne finde på at bestille det samme næste gang jeg kommer på FireflyGarden – men der er jo også så mange andre nye og spændende retter som jeg gerne vil smage!
Vi fik – som altid! – en helt fantastisk betjening. Den unge, kvindelige tjener var meget sød, venlig og hjælpsom.
Det var på alle måder en fremragende frokost og vi hyggede os så meget, at vi blev siddende og sludrede og sladrede og snakkede i næsten tre timer. Tiden flyver, når man er i godt selskab. Men FireflyGarden er også et rigtig hyggeligt sted med en dejlig varm atmosfære, hvor man bare har lyst til at blive siddende.
FireflyGarden, Frederiksborggade 26, 1360 København K
Det kan være en udfordring at spise på restaurant når man er veganer. De fleste restauranter har en eller flere forretter som er vegetariske. Mange restauranter har også en vegetarret. Når man er veganer, så er man nødt til at spørge om der er æg, mælk, fløde, smør, honning eller andre animalske produkter i retten – og bagefter er man nødt til at spørge om retten kan veganiseres…….. det betyder ofte, at tjeneren må løbe frem og tilbage mellem bordet og køkkenet. Jeg bryder mig ikke om at være til besvær på den måde – jeg synes det er en meget ubehagelig situation. Og tjeneren synes med garanti heller ikke det er morsomt……..
Derfor ringer eller skriver mange veganere til restauranterne på forhånd.
En ægte påfugl i Tivoli
Louise og jeg havde bestemt, at vi ville spise en god middag i Tivoli onsdag aften, inden vi skulle til cellokoncert i Tivolis koncertsal. Vi havde set, at Restaurant Påfuglen havde en forret som formentlig var vegansk og en hovedret som muligvis kunne veganiseres….. Louise skrev til restauranten i god tid, for at spørge om begge retter og samtidig forhøre sig om mulighederne for en dessert. Svaret lød i alt sin enkelhed: “Kære Louise. Tak for din henvendelse. Ja vi har en veganer hovedret på vores menukort – se vedhæftet“…… hvorefter menukortet var vedhæftet.
Øhhhh – det besvarede jo kun en lille del af vores spørgsmål. Okay, så kunne vi få en hovedret….. men vi ville jo gerne have vidst, om vi kunne få mere end det. Det virkede også ret besynderligt, at man havde vedhæftet menukortet. Louise havde spurgte specifikt til flere retter – så burde det nok være indlysende, at hun allerede havde set menukortet. Jeg bliver også nødt til at bemærke, at mailen ikke var underskrevet….. nogen synes måske det er uden betydning; jeg tror dog, at de fleste synes det er ret dårlig stil. Vi overvejede om vi skulle vælge en anden restaurant eller om vi skulle holde fast i Paafuglen….. vi valgte Paafuglen og det var en god beslutning!
Fænomenal god service
Tjeneren hed Niels – det kunne vi se på regningen da vi skulle betale.
Det var meget varmt onsdag og jeg havde drønet gennem byen på min cykel. Jeg sagde til tjener Niels, at jeg var enormt tørstig og gerne ville have noget at drikke inden vi bestilte maden. Jeg ville gerne have noget vand og en cola. Louise ville bare nøjes med vand i første omgang… hvorefter tjeneren gik over til et lille diskret sidebord hvor han hentede isvand – det tog bare 15 sekunder – og så hentede han min cola bagefter. Jeg synes det var rigtig god service og meget betænksomt, så vi ikke skulle sidde og vente på at han hentede det hele på en gang, som man normalt gør…..
Gazpacho til forret
Så skulle maden bestilles og vi var meget spændte på, hvad vi kunne få at spise – om vi kunne få andet end en hovedret. Vi startede med at spørge til forretten – helt vegansk svarede tjeneren. Og hovedretten – også helt vegansk. Så fortalte tjeneren at den ligefrem var kreeret til et vegansk bryllup som blev holdt på restauranten. Det var en helt usædvanlig og exceptionel oplevelse – denne tjener skulle ikke løbe ud i køkkenet for at spørge om noget som helst. Han vidste lige præcis hvad der var i alle retter og hvordan de var lavet. Og han vidste hvad en veganer spiser…… jamen, jeg er dybt imponeret. Jeg har ALDRIG før oplevet sådan en dygtig og kompetent tjener. Aldrig nogen sinde…… og sikken et serviceniveau: venlig, betænksom, hjælpsom og opmærksom – men uden at være påtrængende eller servil. Jeg har vist heller aldrig oplevet, at man kunne komme ind på en almindelig restaurant og få en vegansk middag uden at man havde bestilt den i forvejen….. men det er åbenbart ikke nødvendigt på Restaurant Paafuglen.
Veganermiddag deluxe
Første ret var en gazpacho – jeg må straks indrømme, at jeg aldrig har været særlig vild med gazpacho. Den kolde suppe var garneret med finthakket agurk, rødløg og grøn peber, og krydret med rigelig mængder hvidløg – men det var faktisk ikke for meget. Smagen var både frisk og fyldig. Jeg bliver nok aldrig nogen stor gazpacho-fan – alligevel vil jeg ikke udelukke, at jeg kunne finde på at bestille denne suppe igen.
Gratineret aubergine med svampe, rød peber og polenta
Hovedretten var “Gratineret aubergine med peber og tomat serveret med polenta” – næsten! “Gratineret” betyder, at noget har fået en sprød skorpe enten i en ovn eller på en grill. Denne aubergine har sandsynligvis været det ene eller det andet sted, men den havde langt fra fået nok – det betød at den var sej som læder og den var simpelthen uspiselig. Vi var nødt til at skubbe den til side og lade den ligge. Tjeneren spurgte hvad vi syntes om hovedretten og vi måtte indrømme, at auberginen ikke var nogen succes. “Jamen, så smutter jeg straks ud i køkkenet og ser om vi kan finde på noget andet”, udbrød han. Endnu en gang var vi dybt imponeret over denne service.
Vi stoppede ham dog og sagde at det ikke var nødvendigt – det var måske dumt. Det var jo ikke fordi at vi ikke kan lide aubergine – den var bare ikke lavet ordentlig. Den skulle nok have haft 10 minutter mere enten i ovn eller på grillen. Men grunden var nok, at vi havde travlt med at spise resten og var bange for, at han ville tage vores tallerkener, hahaha….. i følge menukortet skulle auberginen være fyldt med “peber og tomat”, men det var altså champignon og rød peber…. og for søren hvor det smagte godt. Polentaen var også god, men retten kunne lige så godt være lavet med kartoffelmos med hakkede krydderurter – det havde også været superlækkert.
Jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor hele retten skulle sejle i olivenolie – men det smagte enormt lækkert og jeg spiste det hele. Der var ikke en dråbe tilbage da jeg var færdig med at spise.
Rabarbersorbet, rabarber-consommé og friske jordbær
Så nåede vi til desserten og det var rigtig spændende, for vi vidste faktisk ikke hvad de lavede til os. Der var ikke noget vegansk på menukortet. Da vi bestilte foreslog tjener Niels noget med jordbær. Jaja, svarede vi. Men man kunne måske også håbe at jeres rabarber-consommé er vegansk, spurgte jeg håbefuldt – jeg elsker nemlig rabarber. Jeg prøver at snakke med køkkenet og så finder vi på noget, svarede tjeneren.
Jeg garanterer for, at jeg fik store, glødende julelys i øjnene, da han kom med desserten: friske jordbær, rabarbersorbet og den lækreste rabarber-consommé – som er en lidt tyk rabarbersuppe. Det er den bedste dessert jeg nogensinde har fået og jeg kan garantere for, at den blev spist meget langsomt for at nyde den så længe som muligt. Jeg håber, at Restaurant Påfuglen sætter denne dessert på menukortet – hvilket jeg foreslog tjeneren – for den var så utrolig lækker, at jeg synes alle skal have mulighed for at bestille den…..
Prisen blev lige knap 400 kr pr. person. Det er yderst sjældent at jeg spiser en middag i den prisklasse, men jeg synes det var alle pengene værd og jeg gør det gerne igen…. når jeg får råd! For søren, hvor vil jeg gerne smage den dessert en gang til. Også alt det andet, men det var altså desserten som var dagens hit!
Nye kommentarer