You are currently browsing the category archive for the ‘Royalt’ category.

Hvis jeg har mulighed for det, så tager jeg næsten altid ind til Amalienborg slot for at vinke, når dronningen har fødselsdag – egentlig er det lidt åndssvagt, for man bruger en masse tid på at tage frem og tilbage, og så varer det hele kun 5 minutter. Men det er superhyggeligt og der er altid en fantastisk stemning på slotspladsen. Derfor har jeg aldrig fortrudt det. Aldrig. Ikke en eneste gang. Til gengæld har jeg fortrudt det alle de (få) gange, hvor jeg – af den ene eller den anden årsag – har besluttet mig for at blive hjemme.

Grevinde Alexandras apanage

Jeg synes det har været et træls år for kongehuset – gang på gang har de fået negativ opmærksomhed i medierne. Et af de store emner har været grevinde Alexandras apanage. I forbindelse med grevindens skilsmisse fra prins Joachim, fik hun en villa på Svanemøllevej på Østerbro og samtidig blev hun tildelt en årlig apanage på 2,3 million. Allerede da hun blev gift med Martin Jørgensen i 2007 var der røster som krævede, at hun skulle miste sin apanage. I løbet af de sidste par år er der også en del mennesker, der har plæderet for, at hun skal miste apanagen, når prins Nikolai og prins Felix bliver myndige.

Prinsesse Marie, Prins Joachim med prins Nikolai, prins Felix,

Prinsesse Marie, Prins Joachim med prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena. Copyright: Jens Drejer.

For nyligt solgte grevinde Alexandra villaen på Svanemøllevej. Villaen var belånt for 6.195.000 kr. Hvis den blev solgt til udbudsprisen på 25 millioner, så har det givet grevinden en fortjeneste på 18.805.000 kr – og endnu en gang er der mennesker som mener, at dette er en passende grund til at tage apanagen fra grevinde. Enhedslisten er gået så vidt, at de vil bringe sagen op i Folketinget(tryk her). De foreslår, at grevindens indtægter i fremtiden skal modregnes i apanagen.

Alle taler om gevinsten på 18,8 millioner kroner, som om det er penge hun bare kan stoppe i lommen. For det første er der ingen som kender den reelle salgspris. For det andet – er der slet ingen som tænker på, at grevinden skal ud at købe en ny bolig? Når huset er solgt, så skal der købes en ny bolig og derfor er det selvfølgelig absurd at tale om, at hun har fået en gevinst på 18,8 million kroner.

Men hele debatten om Alexandras apanage er absurd – og dybt uanstændig. Da hun blev skilt fra prins Joachim i 2005 blev der indgået en skilsmisseaftale og denne aftale er naturligvis juridisk bindende. Så kan man da ikke bare komme X antal år senere og sige, at nu har vi altså ombestemt os – nu gider vi ikke at betale alligevel. Er Danmark en retsstat eller ej? Det er spørgsmålet … og jeg siger: ja, selvfølgelig er Danmark en retsstat. Og så kan man naturligvis ikke ændre sådan en aftale.

Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie.

Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim og prinsesse Marie. Copyright: Jens Drejer.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg synes ikke 2,3 million er mange penge – sammenlignet med hvad lederne i det private erhvervsliv tjener, så er det jo nærmest småpenge. Men jeg synes, at 2,3 million er et både passende og anstændigt beløb. Nogle vil måske indvende, at grevinde Alexandra ikke har tjent sine penge og derfor vil de måske mene, at det er urimeligt at sammenligne hende med folk der er erhvervsledere …. de har selvfølgelig ret. Men grevinde Alexandra har dog været en del af det danske kongehuset og så bør den kongelige familie selvfølgelig også gøre hvad de kan for at sikre hendes og børnenes fremtid. Og det gælder da ikke kun kongehuset – det gælder jo hele Danmark. Så længe vi vælger at bevare kongehuset, så er det altså en del af vores omkostninger og vores ansvar! 

Men lad os lige huske, at vi ved ikke, hvad der står i grevinde Alexandra og prins Joachims skilsmisseaftale – der kan jo godt stå nok om, at apanagen skal reduceres, når prins Nikolai og prins Felix bliver myndige. Eller når grevinden når den almindelige pensionsalder … jeg håber det ikke, for 2,3 million er ikke mange penge i dagens Danmark. Det er da temmelig mange flere penge end jeg har, for jeg er nemlig fattig – men det er jo fuldstændig irrelevant. Det afgørende er, at man kan IKKE ÆNDRE EN JURIDISK BINDENDE AFTALE og derfor er hele diskussionen temmelig uanstændig!

Cirkus Amalienborg

Et andet emne som har fyldt utrolig meget i medierne i løbet af det forgangne år, det er jo prins Henrik eller prinsgemalen … hvordan skal man gribe det an, hvis man skal skrive om problemet prins Henrik? Han har jo altid formået at skabe opmærksomhed med uheldige kommentarer og  kontroversielle synspunkter. Hvor skal man så begynde?

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine. Copyright: Jens Drejer.

Jeg vil begynde et par måneder før dronningens 75-års fødselsdag i 2015, hvor regentparret gav et tv-interview til hollandsk tv – hvis jeg husker ret. Her begynder Henrik igen at tale om, at han føler sig uretfærdigt behandlet og diskrimineret, fordi han ikke må være konge. Under denne del af interviewet er det tydeligt, at dronningen sidder og krummer tæer. Der er ingen tvivl om, at hun synes det er helt vildt pinligt. Det er tydeligt, at dronningen forsøger at skjule sine følelser og se uberørt ud, men jeg synes det var lige så tydeligt, at det ikke lykkedes for hende – det var pinligt, at prins Henrik sad og klynkede på den måde, men samtidig var det jo også upassende, at han forsøgt at stjæle opmærksomheden. Det var et interview om dronningen og hendes 75-års fødselsdag – ikke et interview om prinsgemalen.

Så kom dronningens 75-års fødselsdag, hvor prins Henrik ikke var med på balkonen på Amalienborg. Han deltog heller ikke i festen på Fredensborg slot. Hoffet meddelte, at han var meget syg. Men tidligt næste morgen – klokken 5 eller 6, hvis jeg husker ret – forlod prins Henrik Fredensborg slot. Han kørte i bil til Hamborg, hvorfra han fløj til Venedig – da han landede fejlede han tilsyneladende ikke noget som helst, selv om han blot nogle få timere tidligere, havde været for syg til at deltage i dronningens fødselsdag. Kongefamiliens job er jo først og fremmest at deltage i den slags festlige begivenheder. Når prins Henrik ikke deltager, så virker det jo nærmest som om at han pjækker – eller strejker! Jeg tror, at dronningen har forsøgt at tale ham til fornuft efter det pinlige interview med hollands tv – hun har forsøgt at forklare ham, at det var pinligt og upassende. Han ser det som et udtryk for manglende forståelse og manglende opbakning, og derfor vælger han at strejke i forbindelse med dronningens fødselsdag.

Dronning Margrethe på balkonen med alle 8 børnebørn. Copyright: Jens Drejer.

Dronning Margrethe på balkonen med alle 8 børnebørn. Copyright: Jens Drejer.

Så kom nytårstalen, hvor dronningen kunne meddele, at prinsgemalen gik på pension – jeg ser en helt klar forbindelse med det omtalte interview og dronningens fødselsdag. Spørgsmål er bare: hvem har besluttet, at prinsen skal gå på pension? Er prins Henrik blevet så sur over, at han ikke må blive konge – og måske også fornærmet over dronningens manglede opbakning i denne sag – at han selv har bestemt, at han slet ikke gider at være med mere? Eller er det dronningen – måske sammen med resten af den kongelige familie – der har indset, at prins Henrik er en belastning for kongehuset? Måske er det dronningen som har besluttet, at prins Henrik skal gå på pension, for at minimere risikoen for pinlige episoder …

For nyligt kunne hoffet så meddele, at han ikke længere ønsker titlen som prinsgemal, men fortrækker at blive tiltalt som prins Henrik. Det er lidt mærkeligt, for titlen betyder jo ikke noget i forhold til rangfølgen i kongehuset – det er udelukkende en titel som understreger, at han er dronningens gemal … hvilket han selv understregede, da han antog titlen for nogle år siden. Han tog titlen for at understrege, at han var dronningens gemal. Og nu ønsker han ikke længere denne titel … jeg synes det er meget, meget svært at lade være med at drage visse konklusioner.

Find Holger ... øh, jeg mener selvfølgelig Henrik. Copyright: Jens Drejer.

Find Holger … undskyld, jeg mener selvfølgelig Henrik. Copyright: Jens Drejer.

Man skal selvfølgelig passe på med at skabe konspirationsteorier. Man skal selvfølgelig heller ikke drage forhastede konklusioner. Selv om kongefamilien forsøger at holde på facaden, så er det dog helt indlysende, at de kæmper med nogle problemer – og det største problem er prins Henrik. Måske er problemet ligefrem forholdet mellem prinsen og dronningen. Der er nogle som er fuldstændig ligeglade – der er andre som siger, at prins Henrik er bare helt sin egen og det er egentlig meget fint. Synes de. Den holdning kan jeg godt forstå, hvis man er lidt ligeglad med kongehuset – eller hvis man ligefrem er imod kongehuset. Men hvis man støtter kongehuset og ønsker at bevare kongehuset for fremtiden, så synes jeg sørme, at der er grund til at være bekymret.

Problemet blev også understreget på Amalienborg slotsplads – prins Henrik var ganske vist med på balkonen. Flere gange forsøgte dronningen at trække ham frem, så de stod ved siden af hinanden – men gang på gang trak han sig tilbage og stillede sig lige bag ved dronningen, så man slet ikke kunne se ham. Jeg tror, at jeg har 50 billeder, hvor han står på den måde. Han har flere gange udtalt til medierne, at han ikke vil stå i skyggen af sin kone – hans besynderlige adfærd på balkonen, virkede som et temmelig barnligt forsøg på at demonstrere denne position som dronningens skygge. Det virkede som et trodsigt forsøg på at sige, at hvis jeg ikke må være konge, så vil jeg slet ikke være med … så står jeg bare her og surmuler. Det var helt vildt pinligt. Men det var faktisk også ret ubehageligt at overvære, fordi prins Henrik dermed udstillede problemerne i kongefamilien på en ganske ubehagelige måde! Først og fremmest synes jeg, at det var ekstremt tarveligt og hensynsløs over for dronningen. 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på den der film med Olsen-banden, hvor Karla konkluderer, at Egon Olsen er blevet senil konfus!

I dagens anledning var garden selvfølgelig i de flotte, røde gallauniformer. Copyright: Jens Drejer.

I dagens anledning var garden selvfølgelig i de flotte, røde gallauniformer. Copyright: Jens Drejer.

Mit bæger flød over den dag hoffet meddelte, at prins Henrik ikke længere ønsker at blive tiltalt som prinsgemal – det var dråben som fik mit bæger til at flyde over. Jeg er simpelthen vred på prins Henrik – jeg er rigtig, rigtig gal på ham. Hvorfor reagerer jeg så voldsomt? Det gør jeg, fordi jeg faktisk godt kan lide ham – jeg er faktisk ret vild med prins Henrik. Tidligere kunne man jævnligt møde ham i operaen. Han er et kunstnerisk menneske – han spiller selv klaver, skriver digte og laver skulpturer; jeg synes, at hans skulpturer er helt fantastiske! Og så har han jo en ægte passion for madlavning – jeg kan huske, at jeg har set et par tv-programmer, hvor han viser rundt i de kongelige køkkenhaver og det er helt tydeligt, at prins Henrik virkelig brænder for alt det der med krydderurter og madlavning.

Gid prins Henrik ville acceptere sin rolle som en slags deltidskunstner og deltidshjemmegående husfar – kunst og madlavning er jo nogle af de ting, som han brænder mest for. Han har netop fået et liv, hvor han har mulighed for at dyrke sine passioner. Hvorfor er han så utilfreds med at være nummer 2? Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvis han ville tage denne skæbne på sig, så tror jeg oven i købet, at han kunne blive en slags rollemodel for mange moderne mænd … 

Dronningens palæ - også kendt som Christian d. 9. palæ - set fra Amaliehaven. Copyright: Jens Drejer.

Dronningens palæ – også kendt som Christian d. 9.`s palæ eller Schacks palæ – set fra Amaliehaven. Copyright: Jens Drejer.

Og så er der apanagen – skal prins Henrik beholde sin apanage på godt 5 millioner kroner efter at han er gået på pension? Det er også et emne, som er blevet diskuteret en hel del … selvfølgelig skal han det! Han er stadig dansk prins. Han er gift med regenten og far til den danske kronprins. Derudover bliver han selvfølgelig boende i palæet på Amalienborg – han bruger selvfølgelig også de andre slotte og kongehusets biler. Men det koster altså nogle kroner – ikke bare til forbrug, men også til vedligeholdelse og personale. Det er selvfølgelig muligt, at dronningen betaler den slags driftsomkostninger. Måske fungerer Henriks apanage udelukkende som en slags lommepenge. Det ved jeg ikke noget om, men hvis det er tilfældet, så er det sørme også okay med mig. Sammenlignet med hvordan mange sportsfolk, rockstjerner, skuespiller, erhvervsledere og andre milliardærer lever, så kan man jo ikke beskylde vores kongefamilie for at være ekstravagante – tværtimod. Selv dem der vælger at gå på pension, eller blot at trække sig lidt tilbage, skal selvfølgelig fortsat have mulighed for at leve et passende og anstændigt liv.

Der var en del tåge eller dis i luften, og det har desværre gjort mine billeder lidt grumsede. Meteorologerne havde lovet regn - men der var alligevel masser af mennesker på slotspladsen og solen brød igennem da dronningen trådte ud på balkonen. Copyright: Jens Drejer.

Der var en del tåge eller dis i luften, og det har desværre gjort mine billeder lidt grumsede. Meteorologerne havde lovet regn – men der var alligevel masser af mennesker på slotspladsen og solen brød igennem da dronningen trådte ud på balkonen. Copyright: Jens Drejer.

Reklamer

Lørdag tog jeg ind til København, for at tage nogle billeder af alle blomsterne foran den franske ambassade. Da jeg kom ind til Kongens Nytorv holdt “krone 101” foran ambassaden. Jeg spurgte nogen af dem der stod ved siden af mig, om de vidste hvem det var … men det var der ingen der vidste. Mange gættede på om det var dronningen eller prinsgemalen. Men det kunne selvfølgelig også være kronprinsen eller en af de andre. Alle muligheder var jo åbne.

Den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Den franske ambassade i København. Copyright: Jens Drejer.

Så opdagede jeg selv, at der lå to gravhunde på forsædet og så var der jo ingen tvivl. Alle ville fotografere hundene og chaufføren var så venlig at tænde lyset inde i bilen. Der var også nogen som spurgte om han ville åbne døren, men det blev afvist. Jeg synes chaufføren var helt fantastisk – han ville godt tænde lyset, men ikke åbne døren; på den måde lykkedes det ham at være både venlig og imødekommende, men også at sætte en passende grænse.

Jeg fik også et par billeder af prins Henrik, da han forlod ambassaden – men de var desværre rigtig dårlige og derfor vil jeg ikke offentliggøre nogen af dem på min blog.

De to gravhunde blev fotograferet ...

Alle ville fotografere de to gravhunde i kongebilen. Copyright: Jens Drejer.

Her i 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre 325 års jubilæum – i forbindelse med fejringen har man udgivet et lille hæfte, som man også kan finde på nettet(tryk her). Heri skriver Staldmester P. S. Thuesen: “2015 er ikke alene året, hvor Den Kongelige Stald-Etat fejrer sit 325 års jubilæum, men det er samtidig året for den stutteriordning, der fik grundlæggende betydning for Frederiksborgstutteriet.” 

Prinsesse Benedikte overværede fejringen på Christiansborg Ridebane.

Prinsesse Benedikte overværede fejringen på Christiansborg Ridebane. Copyright: Jens Drejer.

Der står ikke noget klart og tydeligt i hæftet om hvorfor, hvorledes eller hvordan Den Kongelige Stald-Etat blev oprettet. Når man fejrer 325 års jubilæum i 2015, så kan jeg selvfølgelig godt selv regne ud, at Stald-Etaten er grundlagt i 1690 – men det danske kongehus havde selvfølgelig både heste og kareter i flere hundrede år før. Hvorfor regner man så grundlæggelsen af Stald-Etaten til at være i 1690? Det står der ikke noget om – medmindre det er dét som Staldmesteren lidt kryptisk forsøger at skrive ovenfor: Frederiksborg stutteriet blev åbenbart grundlagt for 325 år siden. Men så må det næste – og logiske – spørgsmål selvfølgelig være, om Frederiksborg stutteriet og Den Kongelige Stald-Etat er det samme? Eller måske bare to sider af samme sag?

Selv om man læser hæftet flere gange, så er der ikke mange oplysninger grundlæggelsen af Den Kongelige Stald-Etat og det er da temmelig mærkeligt, når man fejrer etatens 325 års jubilæum!

Trods den store dag, så var der flere heste i stalden og de ville gerne aes på mulen!

Trods den store dag, så var der flere heste i stalden og de ville gerne aes på mulen! Copyright: Jens Drejer.

Samtidig med Den Kongelige Stald-Etats 325 års jubilæum, så fejrer man også 275 år for Christiansborg Ridebane – og i den forbindelse er det lille hæfte heldigvis fyldt med oplysninger, som man kan bruge til noget: Grundstenen til det nye ridehus blev lagt i 1730´erne, under Christian d. 6. Ridehuset stod færdigt i 1740 og den flotte marmorstald var færdig i 1746/47.

Det vil sige, at både stalden og ridehuset blev bygget som en del af det første Christiansborg slot, der brændte i 1794. I 1884 brændte det andet Christiansborg slot. Det slot som vi kender i dag er det tredje Christiansborg slot og det var færdigt i 1928. Hvis man husker på disse begivenheder, så forstår man hvor gammel stalden og ridehuset er, og hvor meget begge disse bygninger har overlevet. 

Et personligt forhold

Jeg er 15 eller 16 år på dette billede.

Jeg er 15 eller 16 år på dette billede. Copyright: Jens Drejer.

Jeg har et meget personligt forhold til de kongelige stalde. Jeg er jo opvokset på landet og vi havde mange heste. Jeg tror, at min far havde 5-6 heste, da jeg flyttede hjemmefra. Senere fik han mange flere. På et tidspunkt havde han vist omkring 15.

Jeg havde selvfølgelig min egen hest, som jeg savnede enormt meget, da jeg flyttede til København som 18-årig. Og hvad gør man så? Jeg fandt ud af, at man kunne besøge de kongelige stalde – og så kunne man da snakke lidt med de kongelige heste. Det betyder ikke, at jeg kom der hele tiden – slet ikke – men jeg har da været der en del gange. Jeg elsker at gå en tur i de smukke stalde og snakke lidt med hestene. 

Optog gennem København

Det store jubilæum blev fejret med et stort og flot optog gennem København lørdag d. 26. september. Turen begyndte på Christiansborg Ridebane, hvorfra turen gik gennem Bredgade til Kastellet. Efter en kort pause returnerede optoget til Christiansborg og denne gang gik turen over Amalienborg slotsplads. Det var genialt, for så fik jeg jo mulighed for at se det hele to gange gange!

Der var masser af vogne og kareter fra Den Kongelige Stald-Etat. Der var også en enkelt karet, som har tilhørt det svenske kongehus. Men flertallet af de deltagende køretøjer var gamle rejsevogne, militærvogne, en ølvogn, en brandsprøjte – man kan jo godt overveje deres funktion i et optog, der skal fejre Den Kongelige Stald-Etat. Hvad er deres relevans i denne sammenhæng?

Men i stedet for at stille spørgsmål, så kan man selvfølgelig også nøjes med at nyde det flotte optog – for det var saftsusme flot. Vogne, kareter og heste skinnede om kap. Alle vogne og kareter var fyldt med kuske og passagerer i kostumer, som passede til køretøjernes alder. Optoget blev ledsaget af garderhusarregimentets trompetérkorps, som gav fuld fanfare, da de drejede ind på Amalienborg slotsplads.

Der var en del tilskuere i gaderne – men når man tænker på, hvor stort og flot optoget var, så skulle der have været mange flere mennesker i gaderne. Eller sagt på en anden måde: jeg tror, at der var mange flere mennesker, som gerne ville have set optoget, hvis de havde hørt om det. Men dette arrangement har desværre fået alt for lidt opmærksomhed i medierne. Det var synd, for alle de medvirkende havde virkelig gjort noget ud af det. Det er et af de flotteste optog jeg nogensinde har set og jeg er meget glad for, at jeg tog til København for at opleve det!

Efter optoget blev alle ekvipager præsenteret på Ridebanen, hvor de kørte et par runder, mens der var en konferencier som fortalte om deres historie. Det fangede ikke lige min interesse, mens jeg stod der, men jeg må indrømme, at det har jeg fortrudt bagefter.

Herunder kan man se et udvalg af mine bedste billeder. Hvis man trykker på et af billederne, så kommer der et slideshow, hvor man kan se billederne i et større format. Under hvert billede har man mulighed for at trykke på “View full size”, hvis man har lyst til at se nogle af billederne i fuld størrelse. God fornøjelse … 🙂

Sidste punkt på det officielle program i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, var modtagelse af den kongelige familie og deres gæster på Københavns rådhus. Nøj, hvor jeg frøs, da jeg endelig nåede til rådhuspladsen … magtede jeg virkelig at stå og vente tre kvarter mere for at vinke til dronningen endnu en gang? Svaret er nej. Men jeg fandt selvfølgelig handsker, halstørklæde og hue i tasken, og så blev jeg jo stående alligevel. 

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

På rådhuspladsen var der opstillet en storskærm, så vi alle kunne følge med i hvad der skete inde på rådhuset. Det var en supergod ide. Det var bare meget ærgerligt – og underligt – at vi ikke fik lov til at høre noget. Der var jo store højtalere på rådhuspladsen, som blev brugt senere.

Efter nogen tid kom der en konferencier, som forsøgte at varme publikum op inden vi skulle vinke til dronningen. Først skulle vi vise, at vi kunne tælle til ni. Derefter skulle vi prøve om vi kunne hoppe på samme tid alle sammen. Så skulle vi prøve at være helt, helt stille. Det var enormt sjovt … eller … nej, det var det faktisk ikke.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Blandt de mange medvirkende i underholdningen i rådhushallen var Tivoligarden og flere kor. Da underholdningen sluttede kom de alle sammen ud og stillede op foran rådhuset, hvorefter der var fællessang: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme …

Derefter kom dronningen endelig ud på balkonen sammen med overborgmester Frank Jensen. Tivoligarden spillede “Congratulations” og Frank Jensen udbragte et ni-foldigt leve for majestæten. Og så var det hele slut …

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Jeg synes desværre, at hele arrangementet på rådhuspladsen var temmelig mislykket. Først var der alt det der temmelig barnlige opvarmning. Så var der fællessangen, som jeg slet ikke forstår pointen med … dronningen var der jo ikke, så det var ikke hende vi sang for. En af mine venner så det hele hjemme foran fjernsynet. Han fortalte, at man sagtens kunne høre fællessangen inde på rådhuset, men det virkede blot som et forstyrrende element under Frank Jensens tale til dronningen.

Det hele havde været meget bedre og meget hyggeligere, hvis vi blot havde fået lov til at følge med på storskærmen – og fået noget lyd. Højdepunktet var helt klart Tivoligarden som spillede “Congratulations” i et frisk og muntert tempo – men her må jeg igen brokke mig. Tivoligarden må naturligvis ikke stå med ryggen til majestæten – derfor stod de med ryggen til alle os der stod på rådhuspladsen. Man skal bare huske, at balkonen på Københavs rådhus er MEGET højt oppe over pladsen. Når dronning Margrethe kigger ned, så kan hun ikke se andet end deres bjørneskindshuer, som bare ligner en masse sorte pletter, når man ser dem fra den højde. Derfor kunne man måske gøre en lille undtagelse ….

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Lad mig lige opsummere – næste gang der skal være sådan et arrangement på Københavns rådhus, så synes jeg man skal nøjes med en storskærm MED LYD, så vi kan følge med i hvad der sker inde på rådhuset. Derefter synes jeg, at Tivoligarden skal spille “Congratulations” – gerne vendt MOD publikum. Og så skal Københavns overborgmester naturligvis udbringe et ni-foldigt leve. Hvis man skærer alt det andet væk, så ville det bare være helt perfekt!

Jeg kom til at gå ved siden af Tivoligarden ned gennem Vesterbrogade – jeg løb en smule i forvejen, så jeg kunne optage en lille video, mens de drejede ind i Tivoli.

Sikken en skøn dag. Sikke mange oplevlse. Sikke mange løbeture for at nå det hele – jeg var virkelig smadret da jeg kom hjem. Jeg smed mig straks på sofaen, tændte for fjernsynet og tænkte, at det var sørme godt, at det ikke var mig der skulle holde fest om aftenen!

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Der ventede dog endnu en lille oplevelse, som jeg ikke var forberedt på … klokken var 23.10 da jeg pludselig hørte noget som larmede. Jeg synes det var meget underligt, for mine naboer plejer altså ikke at skrue SÅ højt op for deres fjernsyn. Jeg lå lidt og lyttede … og muggede … og tænkte, at det var dog ganske uhørt når klokken var over elleve. Og pludselig gik det op for mig, at det var slet ikke mine naboer – det var jo fyrværkeriet fra Fredensborg slot. Jeg sprang op fra sofaen og drønede ud på tagterrassen. Jeg kunne ikke se noget, men der var absolut ingen tvivl om, at det var fyrværkeriet … jeg ved jo godt, at jeg bor ganske tæt på Fredensborg slot. Jeg bor jo også i Fredensborg kommune. Jeg har bare aldrig tænkt på, at jeg bor så tæt på, at jeg ligefrem kan høre fyrværkeriet, når kongefamilien holder fest.

Som det allersidste vil jeg fortælle, at jeg har sovet næsten 13 timer i nat! Og det bliver jeg vist nødt til at gentage én gang mere, før jeg er tilbage i normal tilstand!

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Der er ingen tvivl om, at man ser meget mere, hvis man bliver hjemme og tænder for fjernsynet. Så slipper man også for blæst og kulde. Det er meget nemmere på den måde! Man skal bare huske, at der er forskel på at se på og at deltage. Det man ser i fjernsynet glemmer man hurtigt. Hvis man selv har været med, så husker man alting på en helt anden måde. Alting får en helt anden betydning.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Tænk også på, hvor kedeligt det ville være at se den slags kongelige begivenheder i fjernsynet uden alle os, som gang på gang trodser vejr og vind … hvor sjovt ville det være, at se dronning Margrethe stå på balkonen og vinke til en tom slotsplads? Eller at se dronning Margrethe køre i karet gennem Københavns gader? Først står man på slotspladsen og fryser en hel time – folk skubber og maser – når afspærringerne bliver fjernet løber alle mennesker over slotspladsen for at få en god plads – og så er det hele overstået på 10 minutter. Bagefter kæmper man sig igennem menneskermængden og man løber ud i gaderne for at komme ud på ruten og se når karetturen – og så kører hele optoget forbi på mindre end 2 minutter!

Ja, jeg ved godt, at det lyder helt skørt – ikke destomindre, så er det en kæmpestor oplevelse at være med til disse begivenheder og det er alt besværet værd.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler - og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget - derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler – og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget – derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

I løbet af de kommende år er der temmelig mange store mærkedage i Kongehuset – om et par år har regentparret jo guldbryllup. Om 5 år bliver dronning Margrethe 80 og allerede om 6 år kan dronningen fejre 50 års regeringsjubilæum! Derudover er der naturligvis også alle de almindelige fødselsdage. Jeg synes, at alle burde have fri på regentens fødselsdag – så er der sikkert en anden fridag, som vi kan undvære. Det kunne fx være Grundlovsdag. Selv om jeg har forsøgt at promovere dette forslag i mange år, så er det endnu ikke lykkedes mig at få det indført. Men nogen gange falder kongehusets mærkedage selvfølgelig også i weekenderne og jeg vil slutte dette indlæg med at opfordre alle til at tage til Amalienborg næste gange der er fest. Jeg synes det er sådan en oplevelse, som alle skal prøve mindst én gang i livet!

I går fyldte dronning Margrethe 75 år – i den anledning tusindvis af mennesker mødt op på Amalienborg slotsplads for at fejre dronningen. Folk var kommet fra København, fra hele Sjælland, fra Fyn og Jylland. Der var tydeligvis også en hel del turister. Der var unge og gamle. Trods en frisk blæst og en temmelig bidende kulde stod alle disse tusindevis af mennesker og ventede tålmodigt for at ønske dronningen til lykke med dagen – der er ingen tvivl om, at vores dronning er umådelig populær!

Vagtskifte på Amalienborg slotsplads.

Vagtskifte på Amalienborg slotsplads.

Når dronningen har fødselsdag er garden altid i gallauniform og de spiller altid lidt musik, før der er vagtskifte på slotspladsen. Men det var bestemt ikke alting der var, som det plejer at være; regentparret bor normalt i Christian d. 9´s palæ, men det er ved at blive renoveret. Derfor bor regentparret på Fredensborg slot. Derfor var fejringen også flyttet til Christian d. 7´s palæ. Både på DR og på TV2 talte studieværterne om, at dronningen kom ud på balkonen og vinkede – ikke bare én gang, men tre gange! Og det er skam fuldstændig korrekt – jeg bliver bare nødt til at tilføje, at jeg har da aldrig oplevet mindre!

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josefine.

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josefine.

Dronningen kommer altid ud på balkonen og vinker tre gange, og hver eneste gang er det med resten af den kongelige familie i forskellige kombinationer. Sådan var det også i år. Første gang stod hun alene på den midterste balkon, med kronprins Frederik og hans familie på balkonen til venstre og prins Joachim med hans familie til den anden side. Anden gang kom hele den kongelige familie ud på den midterste balkon. Den trede – og sidste gang – kom dronning Margrethe ud på balkonen sammen med sine to sønner. Efter et øjeblik kom resten af familien og sluttede sig til dem.

Kongelige gæster på Christian d. 8´s palæ.

Kongelige gæster på Christian d. 8´s palæ.

Der var også masser af kongelige gæster på balkonen på Christian d. 8´s palæ; her kom kong Konstantin, dronning Anne-Marie, prinsesse Benedikte, samt den norske og den svenske kongefamilie ud på balkonen. Men bemærk også de fire mænd oppe på taget – de står bag gesimen til højre for flagstangen. Det er formodentlig ikke meningen, at de skal stå der – jeg har flere billeder af dem og det ser da ud som om, at de har det sjovt. De er sandsynligvis glade for den fænomenale udsigt til hele begivenheden. Hvis man trykker på billedet, kan man se det i stor størrelse.

Margrethe eller Frederik som regent?

Prins Joachim, prinsesse Marie, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

Prins Joachim, prinsesse Marie, prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

I løbet af de sidste 10-15 år har medierne igen og igen diskuteret om dronning Margrethe ville abdicere og overdrage tronen til kronprins Frederik. Der er også flere journalister, som har spurgt dronningen direkte – hver eneste gang er denne tanke blevet fuldstændig afvist, hvorefter dronningen har forklaret, at det er ikke bare et almindeligt job at være dronning. Det er en opgave man påtager sig for hele livet!

Dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Joachim.

Dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Joachim.

Det er vist ikke helt comme il faut at sige dronningen imod … men jeg er desværre nødt til at gøre det alligevel. Både i Spanien, i Holland, Belgien og Luxembourg har regenterne abdiceret og overladt tronen til næste generation. Selv pave Benedikt har abdiceret – og pave Frans har for nyligt antydet tanker om at gøre det samme i løbet af nogle år. En pave er naturligvis ikke det samme som en regent. Men i denne sammenhæng synes jeg godt, at man kan sammenligne de to funktioner. Før i tiden var det jo en magtposition, som var sanktioneret af gud – hvilket var symboliseret i kroningen – og derfor beholdt man denne position til man døde … uanset hvor gammel eller svækket man blev! I dag har gud ikke den samme magt over det verdslige liv og det har regenterne heller ikke. Når vi ser os omkring i Europa, så må vi i hvert fald konstatere, at der er temmelig mange regenter, som IKKE er enige med dronning Margrethe! 

Dronning Margrethe på sin 75-års fødselsdag.

Dronning Margrethe på sin 75-års fødselsdag.

Ikke desto mindre, så er jeg faktisk enig med dronning Margrethe – jeg ser absolut ingen grund til at hun skulle abdicere. Ofte taler man om, at det skulle være af hensyn til den næste generation … men det argument forstår jeg heller ikke. Jeg ville nærmest sige – tværtimod! Hvis man skal tænke på hensynet til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, så skal dronning Margrethe da netop blive.

Der blev taget masser af billeder på dronningens fødselsdag. Også fra balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Der blev taget masser af billeder på dronningens fødselsdag. Også fra balkonen på Christian d. 7´s palæ.

For det første synes jeg det er rigtigt, at en konge eller en dronning har en titel og en position, som forpligter vedkommende for hele livet … samtidig sker der en helt naturlig udvikling, hvor tronfølgeren overtager flere og flere af regentens opgaver i takt med, at regenten bliver ældre og ældre. Jamen, hvor længe kan hun blive ved, spørger folk. Med hvad, spørger jeg. Selv hvis der kommer en dag, hvor dronning Margrethe bliver så gammel og svækket, at hun hverken kan deltage i statsrådet, holde nytårstale eller vinke fra balkonen på sin fødselsdag, så kan jeg stadig ikke se noget problem – hun har jo kronprins Frederik til at varetage alle de opgaver, som hun ikke selv har kræfter til. Jeg synes stadig ikke, at det gøre hende mindre egnet til at være dronning.

Hvis dronningen – på et tidspunkt – vælger at abdicere, så er det naturligvis en beslutning, som jeg er sikker på, at alle vil respektere. Alligevel håber jeg, at vores dronning bliver på tronen resten af livet!

Hele den kongelige familie samlet på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Hele den kongelige familie samlet på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Når dronningen har fødselsdag, så tager jeg ofte ind til Amalienborg for at vinke – ikke altid. Men næsten! For et par år siden valgte dronningen jo at fejre sin fødselsdag på Marselisborg slot. Jeg bliver også hjemme, når det regner. I går var det både koldt og blæsende – men det var tørvejr og dronningen fyldte 75 år. Derfor tog jeg naturligvis til København for at deltage i festen!

Jeg stod på Øresundstoget omkring kl. 10. Selv om det er en af de første stationer på turen, så var der ikke én eneste siddeplads tilbage og folk stod som sild i en tønde i alle mellemgangene. Lokoføren meddelte i højtalerne, at der var masser af siddepladser i det næste tog, som kørte 4 minutter senere og ankom til København blot 10 minutter senere. De forsøgte simpelthen at få folk til at stå af toget. På Kokkedal station forsøgte togføreren ligefrem at overtale folk til at lade være med at stå på …. jeg har aldrig oplevet noget lignende! Men toget var virkelig fyldt med mennesker, som alle skulle til Amalienborg for at fejre dronningen. Hele toget var et stort kaos af dannebrogsflag, kongekroner, prinsessekroner og små piger i fine prinsessekjoler.

Der var bestemt ikke mindre kaos i København. Der var tydeligvis kommet masser af mennesker fra Jylland og Fyn. Jeg tog Metroen fra Nørreport til Kongens Nytorv – togene var fyldt til bristepunktet og der var så mange mennesker alle stedet, at det virkede som en stor flodbølge af mennesker, der skyllede gennem alle gaderne omkring Amalienborg slot. Politiet har desværre ikke fortalt, hvor mange mennesker de anslår, at der har været på slotspladsen. Det er ærgerligt, for det kunne jeg godt tænke mig at vide. Det var i hvert fald rigtig, rigtig, rigtig mange mennesker! 

Jeg ankom til slotspladsen omkring kl. 11 – og så var der cirka en times ventetid. Det var rigtig koldt! Men når man så endelig hører festmusikken fra garden og ser alle de flotte gallauniformer, så synes man alligevel, at det er hele ventetiden værd! Garden går en runde på slotspladsen. Derefter er der vagtskifte … og så venter man kun på dagens hovedperson!

I betragtning af, at der stod så mange mennesker foran mig, at jeg ikke kunne se noget som helst – jeg måtte stå på tæer og strække armene så meget som overhovedet muligt – så synes jeg, at min lille video af vagtskiftet er blevet temmelig vellykket.

I går – tirsdag d. 16. april – var det dronningens fødselsdag. Jeg tog toget til København sammen med min næsten-nabo Lise, for at vinke til dronningen på Amalienborg slotsplads. 

Kongehuset koster kassen

Når man diskuterer monarkiets berettigelse i vores moderne samfund, så er der rigtig mange som mener, at man kunne bruge de mange millioner som kongehuset koster på en bedre og fornuftigere måde. Disse mennesker har åbenbart en forestilling om, at det er gratis at have en præsident. Men en præsident skal naturligvis også bo repræsentativt. En præsident skal også repræsentere Danmark med statsbesøg i udlandet. En præsident skal også holde flotte gallamiddage, når der er statsbesøg i Danmark. En præsident har også brug for biler, chauffører, kokke, rengøringspersonale, mv. Derudover ejer den danske stat de fleste af kongefamiliens slotte; de er nationale klenodier og skal naturligvis også vedligeholdes i fremtiden. 

En præsident ville koste nogenlunde det samme som vores kongehus

Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim.

Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim.

Det er ikke svært, at finde mere intelligente og seriøse argumenter imod monarkiet; selvfølgelig er det imod de demokratiske principper, som de fleste af os hylder, at vi har en familie som automatisk fødes med særlige privilegier. Monarkiet er også en krænkelse af de mest basale menneskerettigheder; medlemmer af den danske kongefamilie har hverken ytringsfrihed, stemmeret eller religionsfrihed. 

Med jævne mellemrum udgiver Amnesty International en rapport om, hvordan menneskerettighederne bliver overholdt og respekteret i alverdens lande. Danmark er blevet kritiseret både for isolationsfængslinger og forholdene i de danske asylcentre. Man kan jo godt undre sig over, at de aldrig har kritiseret den krænkelse af menneskerettighederne, som er indbygget i det konstitutionelle monarki. Man kan naturligvis forsvare det med, at medlemmerne i det danske kongehus til enhver tid har mulighed for at forlade deres priviligerede position og fraskrive sig alle deres kongelige rettigheder. Men er det godt nok for en idealistisk organisation som Amnesty? 

Kort sagt – der er flere gode og seriøse argumenter imod monarkiet. Men det interesserer ikke ret mange mennesker. De fleste republikanere forholder sig udelukkende til spørgsmålet om pengene, selv om det er et fuldstændig meningsløst argument – som jeg allerede har redegjort for ovenfor. Resultatet er en debat på et meget lavt og småligt niveau. 

Når man undersøger befolkningens opbakning til kongehuset, så ligger den omkring 80% – nogen gange lidt over, andre gange lidt under. I forhold til denne tilslutning, så kan det sandelig også godt undre mig, at debatten om kongehuset fylder så meget i medierne. Disse mennesker har naturligvis ret til at bruge deres ytringsfrihed; men jeg synes det er paradoksalt, at kongehuset ikke selv har ret til at deltage i denne debat, da de ikke har ret til at ytre sig om politiske emner. 

Jeg støtter kongehuset

Når man står på Amalienborg slotsplads sådan en dejlig varm dag, hvor forårssolen vælder ned over de mange mennesker, så mærker man monarkiets evne til at samle alle dele af befolkningen; og man oplever jo det samme, når kongeparret besøger andre dele af landet. Der opstår automatisk et stort fællesskab omkring kongefamilien, som involverer mennesker fra de mest forskellige samfundsgrupper. Derfor er det altid en dejlig oplevelse at stå på slotspladsen når dronningen har fødselsdag. 

Samtidig repræsenterer kongehuset nogle historiske rødder og en historisk bevidsthed, som en præsident aldrig ville kunne. På den måde har kongehuset en stor værdi, som man slet ikke kan gøre op i penge. 

Den kongelige livgarde spiller.

Den kongelige livgarde spiller.

Endelig så skal man ikke undervurdere, hvor meget kongehuset betyder for erhvervslivet – og dermed hele det danske samfund. Når kongefamilien er på statsbesøg, så er det altid i følge med en hel delegation af ledere fra erhvervslivet. Men de er jo ikke på nogen fornøjelsestur – de deltager for at skabe forretningsforbindelser i udlandet. De er også med i planlægningen, hvor de kan foreslå dronningen hvilke virksomheder de gerne selv vil besøge. Derefter kan hofmarskallen kontakte de pågældende virksomheder og der er jo ingen som siger nej til at få besøg af en dronning – og hendes følge. Det giver selvfølgelig en opmærksomhed og en anerkendelse, som giver disse virksomheder en masse prestige i lokalområdet, selv om det er langt væk fra Danmark. Men det frister selvfølgelig også, at disse erhvervsledere efterfølgende bliver inviteret med til dronningens glamourøse gallamiddag. Her får de danske og de udenlandske ledere så mulighed for at mødes endnu en gang og skabe grundlaget for et fremtidigt samarbejde. 

Jeg synes det er et meget fint og diplomatisk samarbejde; jeg er også helt sikker på, at danske erhvervsledere har ret, når de fortæller, at kongehuset kan åbne mange døre i udlandet, som de ikke selv har en chance for at komme igennem. 

Når danske virksomheder kan skabe sådan nogle kontakter i udlandet, så skaber det danske arbejdspladser og klingende mønt i statskassen. Selv om mange har forsøgt, så er det nok svært at opgøre, hvor meget kongehuset tjener ind til samfundet. Men alle undersøgelser har vist, at det er væsentligt mere end de koster. Dét skal man selvfølgelig også huske, når man taler om udgifterne til kongehuset. 

Amalienborg slotsplads

Amalienborg slotsplads – tryk på billedet og se alle de glade mennesker i stort format.

Asiatiske forårsruller i Grøften.

Asiatiske forårsruller i Grøften.

Efter en rigtig dejlig oplevelse på Amalienborg slotsplads, så fik vi is ved ParadIs – for mig var det årets første, men det var jo også årets første rigtige forårsdag. Hos ParadIs er alle sorbetis veganske – chokoladesorbet er min favorit. Vi gik over gammeltorv, hvor vi så guldæblerne i Caritas brønden, og fortsatte til Tivoli, hvor vi spiste frokost i Grøften. Jeg fik dagens vegetarret, som var asiatiske forårsruller – hvis man beder om det og hvis der ikke er for travlt, så laver de gerne en vegansk udgave. Jeg har fået dem før og de smager helt fantastisk. Denne gang smagte de endnu bedre, fordi de blev serveret af en meget charmerende tjener; han var altså ret lækker! Da vi skulle gå var jeg lidt i tvivl om jeg skulle lægge drikkepenge eller mit telefonnummer….. jeg nøjedes med drikkepenge.

Susanne Elmark synger på Plænen i Tivoli.

Susanne Elmark synger på Plænen i Tivoli.

Derefter var der koncert på plænen med Tivolis promenadeorkester, som i dagens anledning lagde ud med Dronning Margrethe d.  IIs parademarch. Dernæst indtog den danske sopran Susanne Elmark scenen; hun lagde stærkt ud med O mio babbino caro. Det er normalt et nummer man bruger som klimaks eller finale i en koncert, så det var meget usædvanligt at opleve det som første nummer. Dernæst fulgte Frühlingsstimmen af Johann Strauss. Der var også en svensk tenor som skulle synge, men det havde været en meget lang dag….. derfor valgte jeg at smutte, før han kom på scenen. 

Jeg smuttede diskret over plænen, mens Tivolis promenadeorkester spillede Jacob Gades fejende flotte Tango jalousie. Det var den perfekte slutning på en meget lang – men også en meget god – dag! 

Selv om jeg er tilhænger af monarkiet og kongehuset, så ser jeg ikke dronningens nytårstale. Det undrer mig, at der er så mange der ser den bare fordi at “det skal man da” og “det er jo en tradition”. Jeg gider ikke for jeg synes det er dødkedeligt; men det vil jeg bestemt ikke bebrejde dronningen. Jeg er fuldstændig overbevidst om, at alt det kedelige er statsministeriets ansvar. Vi taler så meget om ytringsfrihed…. hvis dronning Margrethe havde ytringsfrihed, så er jeg overbevidst om, at det også ville være mere interessant at høre hendes nytårstale. 

Dronning Margrethe

Dronning Margrethe

Indtil videre foretrækker jeg, at nøjes med de højdepunkter som altid efterfølgende bliver kommenteret i nyhederne. I nytårstalen 2012 talte dronningen om Facebook og de moderne medier: “De moderne kommunikationsmidler med internet og Facebook rummer fantastiske muligheder, men der er også farer forbundet med det. De meget unge kan blive så optaget af det, at de så at sige lever i cyberspace, at virkeligheden leves på anden hånd i et slags udstillingsvindue, hvor det mere gælder om at tage sig ud end om at være sig selv.” Straks sidder hele familien Danmark og nikker bekræftende og alle bliver hurtigt enige om, at det er så forfærdeligt at alle forsøger at vise et fortegnet og falsk glansbillede af deres tilværelse på Facebook. 

Jeg synes det er noget sludder, som vidner om to forhold; dels uvidenhed og dels et typisk unuanceret syn på verden omkring os. Internettet og Facebook fungerer jo fuldstændig lige som den virkelige verden. Jaja, der er nogen som prøver at skabe et meget rosenrødt billede af deres liv – præcis som ude i virkeligheden. Men der er da lige så mange eksempler på det modsatte; både på Facebook og på forskellige blogs er der folk som udelukkende skriver om deres personlige problemer, fysisk eller psykisk sygdom, økonomiske eller sociale problemer. Nogle af disse personer er så fokuserede på deres problemer, at det slet ikke er til at holde ud….. men langt de fleste har da en ganske sund og fornuftig balance mellem det positive og det negative. 

Jeg skriver sjældent om sygdom og personlige problemer på min blog – og jeg er da meget ked af, at der åbenbart er så mange mennesker, som tillader sig, at fortolke det som et forsøg på at iscenesætte en illusion om et perfekt liv. Det er absolut ikke tilfældet. Jeg synes også det er et dilemma, når man samtidig husker, hvor ofte eksperterne advarer os mod at udlevere os selv og vores privatliv på internettet…. og når man følger disse fornuftige råd, så bliver man åbenbart beskyldt for at være overfladisk – og nærmest uærlig. 

Missehygge på flyttekasserne.

Missehygge på flyttekasserne.

Jeg har taget et meget bevidst valg om, at jeg ikke vil skrive om mine problemer – jeg vil gerne være personlig, men helst ikke alt for privat. For det første har jeg ikke lyst til at udstille mig selv og for det andet så ønsker jeg ikke at belemre andre mennesker med mine problemer. Jeg har overhovedet ingen illusioner om, at det skulle interessere andre…… Men jeg har masser af problemer og alt for meget sygdom. Det fylder meget i mit liv og derfor er det selvfølgelig også blevet til nogle få indlæg. Men jeg har formået at holde en balance, som passer til mit eget temperament. 

lillebror-001

Lillebror har straks indtaget trappen til vores nye 20 kvadratmeter store tagterrasse. Copyright: Jens Drejer.

De sidste 4-5 måneder har jeg ikke skrevet så meget på bloggen og det skyldes mine depressioner. Når man har det sådan, så sidder man bare derhjemme og hader sit liv og har det forfærdeligt. Jeg får anti-depressiver og det har hjulpet enormt meget – modsat tidligere, så er jeg ikke længere i tvivl om, at jeg nok skal overleve disse perioder. Jeg kommer sjældent ud, når disse depressioner rammer; derfor oplever jeg ikke så meget og derfor har jeg selvfølgelig heller ikke så meget at skrive om. Og når der alligevel er noget at skrive om, så er det en ulidelig kamp at få to sætninger til at hænge sammen! 

Men nu er jeg vist ved at være ovenpå igen – og ikke nok med det; den 1. marts flyttede jeg også til en ny lejlighed. Jeg er flyttet til nordsjælland, hvor jeg har fået en fantastisk lejlighed. Den ligger i et område hvor der er utrolig stille og roligt – der er ikke en gang støj fra trafikken, for den nærmeste vej ligger 150 meter fra ejendommen, hvor jeg bor. Så er jeg også så heldig, at jeg har kig til Øresund og Sverige, og der er kun 5 minutter på cykel til den nærmeste strand. 

Jeg tror, at jeg bliver utrolig glad for min nye lejlighed; og efterhånden har jeg så meget styr på både depressioner og boligsituation, at jeg er klar til at blogge igen. Jeg forventer en del nye indlæg i allernærmeste fremtid…… 🙂 

Stuen i min nye lejlighed.

Stuen i min nye lejlighed.

I disse dage fejrer dronning Margrethe sit 40-års regeringsjubilæum; i dag var der modtagelse på Københavns rådhus. Dronningen ankom – traditionen tro! – i guldkareten og mange tusinde mennesker havde taget opstilling langs ruten for at se det flotte optog. Jeg kom med metro til Kongens nytorv og sikken et kaos! Sikken en voldsom trængsel og alarm! Folk kunne hverken komme ind eller ud af metroen. De mange barnevogne blokerede hele perronen; folk stod som sild i en tønde, fordi ingen kunne komme hverken frem eller tilbage….. 

Jeg fandt heldigvis en god plads på strøget; optoget går ret hurtigt. Man kan højst nå at snuppe en håndfuld billeder og så er der ingen garanti for at de er gode. Derfor besluttede jeg, at tage en video i stedet for – min første video. Jeg er jo ikke professionel og den er bare optaget med min mobiltelefon. Men jeg synes faktisk, at den er blevet ganske udmærket. 

Bagefter gik jeg ikke til rådhuspladsen. Nix – jeg skulle købe ind og så skulle jeg skynde hjem igen. Men rundt i de københavnske gader var trængslen næsten endnu værre. Det kongelige optog er forbi i løbet af 2½ minut, men trafikken i hele byen er blokeret i mange timer. Men jeg er glad for at jeg så optoget – det er altid en flot og dejlig oplevelse.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: