You are currently browsing the category archive for the ‘Sundhed’ category.

Jeg begyndte at ryge da jeg var 17. Når jeg tænker tilbage, så føles det som om, at jeg har forsøgt at holde op, lige siden jeg røg den første cigaret. Ofte forsøgte jeg at holde op et par gange om ugen – jeg overdriver ikke og det var en joke blandt alle mine venner. I perioder har de ligefrem tigget mig om at ryge – det var ikke fordi jeg blev træls eller aggressiv når jeg forsøgte at stoppe. Efterhånden gad de bare ikke at høre mere om det, og det kan jeg godt forstå. Alligevel har jeg altid sagt, at jeg ikke ville give op. Bare man ikke giver op, så skal det jo nok lykkes før eller siden – det har været mit motto i mange år.

Der var selvfølgelig også perioder hvor jeg ikke prøvede at stoppe – så røg jeg gerne 35 cigaretter om dagen. Jeg tror ikke man skal skære ned. Så får man bare endnu mere lyst til at ryge og samtidig synes man også, at man kan forsvare det, hvis man kun ryger 3-4 cigaretter om dagen. Næh, så tror jeg det er bedre at ryge alt det man kan, så man er ved at blive kvalt og virkelig HADER cigaretter, tobakshoste og alle de penge det koster. Jo, mere man ryger, jo større grund er der til at holde op.

De fleste gange prøvede jeg bare at stoppe – viljestyrke og alt det der. Men jeg har også prøvet forskellige former for nikotinerstatning – det gjorde ikke mig røgfri og jeg mener det er noget skidt, fordi man stadig indtager nikotin og dermed bliver holdt fast i afhængigheden. Det er selvfølgelig en anden slags afhængighed, men den er ikke bedre. Der er ikke meget pointe i, at udskifte én afhængighed med en anden.

Alle mine rygestop var en joke for alle mine venner. Men jeg gav ikke op. I stedet troede jeg på, at jeg lærte en lille smule hver gang – og jeg lærte, at det var slet ikke svært. Det sværre var at finde motivationen. Hvis det først lykkedes at finde motivationen, så var det ret nemt at holde op….. jeg begyndte faktisk at nyde det.

Opskriften på vellykket rygestop:

John Milton skriver i Paradise Lost: “The mind is a place of its own, and can in itself make a heaven of hell, and a hell of heaven“.

Det er præcis det der sker når man forsøger at holde op med at ryge. Der findes ikke abstinenser, men der sker lige præcis dét som man selv forventer. Hvis man forventer at man bliver hysterisk, så bliver man hysterisk. Hvis man forventer at man bliver aggressiv, så kan man være helt sikker på, at man bliver aggressiv. Jeg kom til et sted, hvor jeg fandt ud af, at det var nemmest at sove så meget som muligt de første dage, hvor kroppen renser ud, og det var jeg så fokuseret på, at jeg helt automatisk blev enormt træt når jeg holdt op.

Men det handler om indstilling og det handler om, hvordan man takler udfordringerne. Jeg oplevede også, at mit hjerte begyndte at slå hurtigere… så ville nogen gå i panik og tænke: fuck – nu får jeg abstinenser. I stedet smilede jeg og tænkte, “YES, det er fedt nok – min krop renser ud og jeg bliver sundere og sundere. Det er så dejligt……  nu går jeg ud og finder en gulerod i køleskabet!” 

Jeg gjorde mit rygestop til et sundhedstrip og fokuserede enormt meget på at spise sundt i de første dage. Jeg brugte alt min tid på at slappe af, sove og lave sund mad. Det var superfedt og man følte sig helt fyldt med energi efter sådan et par dage.

Tilbagefald:

Min succes blev også min udfordring. Det blev for nemt….. Hver eneste gang jeg var i byen eller hyggede mig med venner som røg, så begyndte jeg også selv at ryge igen. Jeg kunne jo bare holde op en gang mere…. det var jo så nemt. Mit problem var altså ikke at holde op med at ryge. Det var nemt nok. Mit problem var, at lade være med at begynde igen! Hver gang jeg faldt i vandet, så røg jeg straks 35 eller 40 cigaretter om dagen. Jeg røg så jeg var lige ved at blive kvalt….. Jo mere man føler at man er ved at blive kvalt, jo hurtigere finder man motivation til næste rygestop.

Men hvordan skulle det lykkes mig at holde helt op? Jeg overvejede længe hvordan jeg skulle klare denne udfordring. Jeg skulle i hvert fald ikke bruge nikotinprodukter i mit rygestop. Det var helt sikkert. Jeg ville heller ikke bruge apotekets rygestopkurser eller Stoplinien. Deres reklamer og deres information fortæller, at det er supersvært at holde op med at ryge; man får cigarettrang, abstinenser, nervøsitet, uro, dårligt humør og meget mere. På den måde skaber man en forventer blandt rygerne om, at det er svært at holde op med at ryge og så er det lige præcis sådan det bliver…… på den måde er apotekerne og sundhedstyrelsen med til at holde danskerne fast som rygere.

Først fortæller man rygerne hvor svært det er at holde op og bagefter fylder man dem med nikotinpræparater….. det er fuldstændig absurd. Begge dele er jo med til at fastholde folk i deres afhængighed.

Mine tanker blev bekræftet, da jeg tog på “Easyway rygestopkursus” med Mette Fønss. Her hørte jeg første gang om Allen Carrs berømte bog “Endelig ikke-ryger”. Den indeholdt alle de tanker, som jeg selv var kommet frem til. Mette Fønss lover rygestop eller pengene tilbage. Samtidig påstår hun, at det lykkes for 90% af deltagerne i hendes kurser at holde op med at ryge. Jeg stoppede ikke, men jeg fik heller ikke mine penge tilbage, da jeg ikke havde overholdt deres regler. Derfor tæller jeg med i statistikken for dem som er holdt op med at ryge på “Easyway rygestopkursus”. Jeg kender 5 andre som kan fortælle nøjagtigt den samme historie……. Derfor kan jeg garantere for, at deres succesrate er i hvert fald ikke 90% som de selv påstår. I stedet er det sådan, at ud af de mennesker jeg kender som har prøvet et “Easyway rygestopkursus”, så var 100% stadig rygere et halvt år senere.

Nogle uger efter dette kursus, faldt jeg over Allen Carrs bog – den var på tilbud til 10kr. Jeg blev lidt forbavset da jeg læste den: det gik op for mig, at Mette Fønss havde brugt de 5 timer som rygestopkurset varede, til at læse det meste af bogen højt…. og det kostede 3,000kr. Det er fuldstændig absurd – jeg er jo ikke analfabet og kan altså godt læse selv. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt til grin…..

Endelig ikke-ryger:

Men jeg gav stadig ikke op. I stedet læste jeg Allen Carrs glimrende bog igen og igen og igen. Jeg hjernevaskede nærmest mig selv…. bogen giver masser af selvtillid og mod og lyst til at holde op med at ryge. Samtidig opsøgte jeg alt det information jeg kunne finde om hvor dårligt og usundt det er at ryge.

Der er rygere, som straks vil indvende, at der er også nogle fordele ved at ryge…. man slapper af, hygger sig og koncentrerer sig bedre! Jeg mener det er fup…. og det er lige meget. Hvis man vil holde op med at ryge, så er det en fordel at fokusere på alle de negative aspekter ved rygning. Jo mere man kan gøre det, jo nemmere bliver det. Det kan da godt ske, at nogen synes der er visse fordele ved at ryge. Nogen synes også det er hyggeligt. Men hvad kan man bruge det til? Absolut ingenting. Det er fuldstændig irrelevant, hvis man gerne vil holde op med at ryge.

Udover Allen Carrs udmærkede bog, så fandt jeg også hjemmesiden WhyQuit.com – den siger nogenlunde det samme som Allen Carr og nogenlunde det samme som jeg selv var kommet frem til. Men siden er fyldt med gode og motiverende artikler – derfor vil jeg gerne anbefale WhyQuit.com til alle som gerne vil holde op med at ryge.

På apotekernes rygestopkurser lærer man, at man skal planlægge og forberede sig på et rygestop. Sludder og vrøvl! Jeg siger lige som den romerske filosof Seneca: “Man skal aldrig udsætte en klog beslutning til det måske er for sent“. Derfor synes jeg, at man skal kaste sig ud i det dén dag man føler at man er motiveret… og det er lige meget hvad grunden er. Det er lige meget om man pludselig bare har lyst eller om man vil presse sig selv. Måske vil man bare forsøge, for at se om man kan holde en enkelt dag? Eller måske to? Jeg synes man skal give det en chance, hver eneste gang tanken om et rygestop melder sig….. man kan aldrig vide, hvornår man pludselig er midt i det rygestop som endelig lykkes. Og hvis det ikke lykkes, så har man stadig lært noget af det; man har lært, at man godt kan leve uden cigaretter. Hvis man først har lært, at man godt kan leve én dag uden cigaretter, så opdager de fleste, at man også kan leve to eller tre dage uden cigaretter. Og så må man jo bare prøve igen hurtigst muligt.

Jeg begyndte hver morgen med at læse et par artikler på WhyQuit.com og jeg sluttede hver aften med at læse et par sider i Allen Carrs bog. Jeg havde bogen med mig overalt og jeg læste i den hver gang jeg havde 5 minutter. Det kombinerede jeg med at skrive en slags dagbog. Jeg skrev om hvordan det gik, men fokuserede på fremskridtene. Jeg skrev også hvis jeg syntes at det var hårdt, men jeg huskede at fokusere på, at det snart ville blive anderledes og så skrev jeg om alle de fordele der ville blive. I virkeligheden skrev jeg nogenlunde det samme flere gange om dagen og flere dage i træk. 

Og så skal man lade være med at tænke på, hvordan man skal komme igennem dagen i morgen, næste uge eller næste måned. Man skal heller ikke tænker på fødselsdag, jul eller nytår. Man skal udelukkende tænke på i dag…. og hvis man synes det er svært at undvære cigaretterne, så skal man huske, at der er aldrig mere end nogle timer til man skal i seng og så lang tid kan man jo altid klare. Man kan bruge tiden på at gå en tur, lave en sund salat og spise den. Så kan man udsætte morgendagens udfordringer til man står foran dem…..Der er i hvert fald ingen grund til at bekymre sig på forhånd. I stedet skal man tænke på, hvor dejligt det bliver når man vågner op næste morgen og kan glæde sig over, at der allerede er gået én dag som ikke-ryger!

Sådan blev jeg røgfri og i dag er det 2 år siden at jeg har røget en cigaret.

For 5 år siden fik jeg galdesten. Det er jo ikke så farligt, men det der skulle have været en hurtig rutineoperation, har udviklet sig til et årelangt mareridt!

Bispebjerg hospital

Da jeg fik mit første galdestensanfald for 5 år siden, oplevede jeg de værste smerter i hele mit liv. Jeg følte det som om at nogen havde sparket mig meget hårdt i maven. De krampagtige smerter sendte mig straks i gulvet, hvor jeg lå og rullede rundt, mens jeg stønnede højt af smerte.

Men det gik jo over igen og så tænkte jeg ikke mere på det…. før næste morgen, da jeg fik endnu et anfald. Så gik jeg til lægen, som straks fik mig haste indlagt på hospitalet. Hun var bange for at det var en alvorlig blindtarmsbetændelse. Efter et par timer blev jeg endelig undersøgt af en læge, som straks konkluderede, at jeg IKKE havde blindtarmsbetændelse. Fint, men hvad var der så galt? Ja, det kunne han ikke svare på. Sikkert ingenting, fik jeg at vide…. hvorefter jeg blev udskrevet. Hmmm….okay……….

Dagen efter fik jeg endnu et anfald. Det var ikke særlig rart, for jeg vidste jo ikke hvad jeg skulle gøre – det virkede lidt formålsløst at gå til lægen igen. I stedet tændte jeg computeren og fandt hurtigt en artikel på internettet, som fortalte, at det kunne være svært at se forskel på blindtarmsbetændelse og galdesten. Da jeg læste artiklen forstod jeg straks, at mine symptomer faktisk passede bedst på det sidste. Men jeg undrede mig lidt: hvis det er så almindeligt at forveksle de to sygdomme, så burde hospitalet vel lige have tjekket det?

Jeg smuttede igen til lægen og fortalte om min egen teori. Hun skrev en henvisning til en ultralydscanning og fik arrangeret, at jeg kunne blive undersøgt med det samme: undersøgelsen viste, at jeg havde tre store galdesten. Derefter anbefalede min læge, at jeg holdt mig fra kolesterolrige fødevarer indtil jeg var blevet opereret. Det betød at jeg skulle holde mig fra animalske produkter – der er jo ingen kolesterol i frugt og grønt. Da jeg allerede var vegetar betød det æg og mælkeprodukter…. sådan blev jeg veganer. Og det virkede – jeg fik ikke flere af de smertefulde galdestensanfald! Hvis jeg havde været veganer hele livet, så havde jeg slet ikke fået galdesten. De dannes nemlig af kolesterol.

Jeg blev opereret et par måneder senere og operationen gik godt – bortset fra at de havde lidt svært ved at vække mig igen. Men et par dage senere fik jeg endnu et galdestensanfald. Jeg havde på forhånd fået at vide, at man godt kunne få et enkelt anfald eller to efter operationen, så det var ubehageligt, men egentlig ikke bekymrende. Men der gik kun et par dage før jeg fik det næste anfald…. og det næste….. og det næste. Så kontaktede jeg igen hospitalet. De lavede en ultralydsscanning, for at se om de havde glemt en galdesten, da de fjernede min galdeblære. Det havde de ikke! Men jeg fik flere og flere anfald. I løbet af et par uger blev det til en fast rutine, at jeg fik to ekstremt smertefulde anfald hver eneste nat: det første kom mellem kl 4 og 5. Det næste fulgte cirka 1-2 timer senere. Sådan var det et helt år, hvor jeg aldrig fik søvn nok om natten og var fuldstændig smadret hver eneste dag.

På hospitalet blev jeg sendt til CT-scanning. Jeg kom til MR-scanning. De lavede en kikkertundersøgelse af mavensækken. Den sidste undersøgelse var den værste, for den udløste et galdestensanfald. Samtidig var jeg rimelig bedøvet og havde en slange i halsen – derfor kunne jeg ikke fortælle hvad der skete, da jeg fik disse forfærdelig kramper. Det betød at der var tre sygeplejersker som forsøgte at holde mig, mens jeg kæmpede for at komme fri. De forstod simpelthen ikke, at jeg pludselig var midt i et galdestensanfald med voldsomme smerte og enorme kramper i maven og mellemgulvet. De forstod det ikke og derfor blev de ved med at proppe slange og kikkert længere og længere ned i halsen på mig. Det var virkelig en rædselsfuld oplevelse.

Men efter hver eneste undersøgelse var svaret det samme: du fejler ingenting. Det var jo det samme om at kalde mig hypokonder. Samtidig begyndte jeg selvfølgelig at overveje, om jeg virkelig var så syg i hovedet, at det var noget jeg selv fremkaldte.

Efter cirka et år aftog anfaldene en lille smule. I stedet for to anfald blev det til et anfald hver nat…. og nogen gange en enkelt nat uden anfald. Det var altid værst hvis jeg havde fået alkohol. Der var ingen tvivl om at det forværrede anfaldene ganske voldsomt, selv om det kun var et par genstande. Der var selvfølgelig også anfald om dagen, men det var forholdsvis sjældent.

Efter endnu et års tid blev anfaldene sjældnere og sjældnere. Hyppigheden faldt og jeg fik kun 3-4 anfald om ugen. Og jeg opgav at tale med hospitalet …

Det vil sige, at det første år efter operationen havde jeg to anfald hver eneste nat. Hver evige eneste nat. Det næste år havde jeg gennemsnitligt ét anfald hver nat. Derefter fulgte cirka to år, hvor jeg havde gennemsnitligt 3-4 anfald om ugen … 

Efter et særlig grimt anfald talte jeg igen med min egen læge om problemet. Hun gav mig nogle smertestillende piller som jeg skulle prøve. Og de virkede. Hurra – jeg var ret begejstret. På en eller anden måde opdagede jeg bare, at det ikke var pillerne som virkede. Det var simpelthen det glas vand som jeg drak sammen med pillerne. Jeg ville ønske, at jeg havde opdaget det trick et par år før!

Jeg skriver sjældent om sygdom på bloggen, men jeg hører desværre til dem som bøvler med en masse helbredsproblemer. For et par måneder siden var jeg til undersøgelse hos Jan Kolind Christensen, speciallæge i kirurgi – inden undersøgelsen spurgte han, om jeg havde nogen problemer med maven. Jeg følte, at det måske var relevant at fortælle ham om eftervirkningerne af min galdestensoperation.

Jeg nåede ikke ret langt, før han afbrød mig og sagde:

“Du har post cholecystectomi syndrom.”

“Hva´ for noget?”

“Post cholecystectomi syndrom!”

Det havde han arbejdet med i mange år og han var slet ikke i tvivl. Det var jeg heller ikke, da vi havde snakket lidt mere om det. Men det er åbenbart så sjældent, at de fleste læger aldrig har hørt om det – jeg har stadig svært ved at forstå, at læger som arbejder med galdesten heller ikke kender det. For at vise mig hvor sjældent det var, foreslog Jan Kolind Christensen, at jeg lavede en google søgning. Og han har ret: det er sandelig ikke mange sider man kan finde.

Han fortalte mig, hvordan man kan løse problemet med en operation, som desværre er ret kompliceret, så det gør man kun hvis det er meget alvorligt. Efterhånden er disse anfald så sjældne, at jeg kan leve med det – indtil videre har jeg heldigvis kun haft tre anfald i år. Men jeg ville ønske jeg havde mødt en læge som vidste hvad det var, dengang da det var værst. Nu er det 5 år siden jeg blev opereret og mine anfald er ikke så voldsomme længere – alligevel synes jeg det er ret absurd, at jeg stadig får disse smertefulde anfald 5 år efter min galdestensoperation. Nu ved jeg jo hvad jeg skal gøre for at lindre smerterne: jeg skal drikke to glas koldt vand.Og det er ikke bare et eller andet sjovt husgeråd uden virkning. Nej, Jan Kolind Christensen bekræftede faktisk, at det hjælper at drikke to glas koldt vand. Det er ikke bare noget, som jeg har bildt mig selv ind. Det hjælper virkelig. Det betyder ikke nødvendigvis, at det kan stoppe alle galdestensanfald. Men to glas vand kan stoppe de fleste anfald og lindre resten i betragtelig grad.

Det bedste er, at jeg endelig har fået at vide hvad jeg fejler og at jeg IKKE er hypokonder! Det er faktisk en stor lettelse …

Updatering oktober 2016: selv om det er 11 år efter min operation, så har jeg haft 2 galdestensanfald i 2016. Galdestensanfald er vist altid slemme, men de har dog ikke været nær så slemme som de anfald jeg havde de første 2-4 år efter min operation. Ikke desto mindre, så er det jo fuldstændig absurd, at jeg stadig har galdestensanfald 11 år efter min operation!

Havregryn, Multiflakes, rosiner og knuste hørfrø - alt er økologisk. Der skal selvfølgelig sojamælk ovenpå.

De sidste 5-6 år har jeg spist havregryn hver morgen. Jeg plejer at spise det med mysli, bare for afvekslingens skyld. Selv om jeg køber forskellige slags, så består mysli mest af havregryn…. meget dyrt havregryn! Det har jeg gået og mugget over længe. Men hvad er det jeg godt kan lide ved mysli? Jo, det er jo alt det der knaser! Det er en lækker kontrast til havregrynene.

Så kom jeg i tanke om, at man kan da lige så godt bruge forskellige former for flakes ovenpå; bran flakes, buckwheat flakes, fibre flakes, osv. Det er superlækkert og meget bedre end mysli. Jeg er vild med det og det er næsten ærgerligt, at man kun spiser morgenmad én gang om dagen.

Hver morgen spiser jeg også 1½ spsk knuste hørfrø og lidt rosiner på min morgenmad. Hørfrø er fyldt med omega3, som de fleste mennesker får fra fisk. Men man kan lige så godt få det fra hørfrø. Så undgår man også de tungmetaller og anden forurening der er i mange fisk.

Jeg har haft hudproblemer i mange år – sådan rigtig alvorligt. Det lignede psoriasis, men det var det ikke. Det var heller ikke eksem. Jeg har været til et utal af hudlæger og de har sandelig haft mange “spændende” teorier. Den mest almindelige teori var fnat og den mest ubehagelige var 3. stadie af syfilis!

Jeg har været til et utal af undersøgelser og prøvet en masse forskelligt medicin, men intet har hjulpet og de har aldrig fundet ud af hvad det egentlig var. Til gengæld fandt jeg selv ud af, at jeg kunne holde det nede når jeg spiste kapsler med fiskeolie og lægehjulkroneolie – “EPA+GLA“. Normalt spiser man 1-2 kapsler om dagen, men jeg var nødt til at spise 6-8, alt efter hvor slemt mit udslæt var. Her må jeg lige tilføje, at det var en kur som hudlægerne var meget imod, men det var en diætist som havde anbefalet det. Og modsat lægernes dyre salve og deres fordømte lysterapi, var det endog meget effektivt og mit udslæt forsvandt i løbet af få dage. Jeg spiste kun pillerne med fiskeolie når jeg fik udslæt. Så gik der nogle måneder og så fik jeg en ny omgang….. sådan var det i mange år.

Mærkeligt nok forsvandt disse problemer fuldstændig, da jeg blev veganer og jeg har ikke mærket noget til det siden. Jeg kan jo ikke være sikker på grunden, men jeg tror selv, at det skyldes de hørfrø jeg spiser hver dag. Jeg tror det er rigtig sundt for huden.

For tiden er hele Danmark ramt af en lidt usædvanlig myggeplage.

I den forbindelse vil jeg gerne anbefale “Hemp Hand Protector” – en håndcreme fra The Body Shop.

For nogle år siden var jeg på besøg hos min gamle bedstemor, som boede langt ude på landet. Det var sidst på eftermiddagen, da jeg pludselig fik 2-3 myggestik lige efter hinanden. De hævede med det samme og kløede som bare pokker.  Jeg havde en hamp håndcreme i tasken og det smurte jeg af en eller anden grund på. Jeg havde vel håbet at det ville lindre en smule, men jeg var bestemt ikke forberedt på dén virkning: De hævede myggestik begyndte at falde med det samme og de holdt straks op med at klø. Det var helt utroligt!

Og det bedste var selvfølgelig, at jeg ikke fik flere myggestik. Siden har jeg brugt denne håndcreme, hver gang jeg føler mig truet af myg. Det er usædvanlig effektivt. Jeg har aldrig fået ét eneste myggestik, når jeg har haft denne håndcreme på. The Body Shop laver også en ansigtscreme af hamp. Den er sikkert også god, men håndcremen er bedre, fordi den lugter endnu mere af hamp. Jeg synes egentlig ikke at det er en grim eller en dårlig lugt, men den er lidt skarp og myggene kan åbenbart ikke lide den.

Jeg er også sikker på, at denne håndcreme er meget bedre for miljøet og kroppen end alle de kunstige og kemiske produkter man kan købe mod myg. Væk med alle de der giftige myggemidler og myggespray, som alligevel ikke rigtig virker. Håndcremen er formodentlig også meget billigere.

Samtidig er både håndcremen og ansigtscremen rigtig god for huden, da hamp indeholder en masse omega3 olie. Det er jo derfor The Body shop laver den! Der er faktisk kun én ulempe ved denne håndcreme: misserne HADER den og flygter når jeg har den på.

Jeg ville ønske, at jeg havde kendt dette middel for nogle år siden, da jeg fik 9-10 myggestik i ansigtet på en nat. Jeg har hørt om nogen som har fået flere, men det var åbenbart mere end jeg kunne tåle. I løbet af næste dag fik jeg feber og mit ansigtet hævede, så jeg lignede én der havde fået tæsk – det var ikke særlig smart…….og den gang arbejdede jeg med kundeservice. Jeg tror nærmest mine kollegaer var lettede, da jeg fik det så dårligt at jeg måtte gå hjem.

Lækker veganer burger

Lækker veganer burger

Endnu en af mine livretter – en lækker veganer burger med masser af salat, agurk, tomat og rødløg. Bøffen er en “Spelt burger” fra Nutana. Ovenpå er der ketchup og en dressing som jeg laver af Yofu – yoghurt lavet på tofu – og et par teskefulde chili pesto fra Svansø. Jeg synes det smager som Thousand Island dressing. Det er superhurtigt og meget nemt.

Sidste år udgav Kirsten Skaarup endnu en vegetarkogebog, som hedder “Det kærlige køkken“. Nu har DK4 lavet en udsendelse i 2 afsnit, som hedder “Kirsten Skaarups kærlige vegetarkøkken“. Jeg så første afsnit i aftes og det var udmærket. Programmet var også på besøg hos Thorbjørn og Mathilde – en veganerfamilie med to små børn.

Så var der også et indslag fra privathospitalet Arresødal, hvor de blandt andet behandler diabetespatienter. Som et eksperiment havde de prøvet at give alle patienter vegetar/veganerkost gennem en periode og resultatet var imponerende. Udover flotte vægttab, kunne mange af patienterne pludselig også undvære deres medicin. Man er igang med at lave en rapport om projektet og jeg håber det vil blive taget meget alvorligt af alle.  Der er bivirkninger ved de fleste former for medicin og det er ikke sundt. Kunne man i stedet nøjes med at spise sundere, så mener jeg at det er en stor fordel. Der er også et projekt som viser, at der er rigtig mange helbredsmæssige fordele ved at leve som veganer!

Der blev også lavet mad i programmet og det var selvfølgelig meget spændende. Alligevel er jeg ikke rigtig begejstret. Det var nemlig en smule avanceret og jeg synes det gav et lidt uheldigt indtryk af, at vegetarmad og veganermad er meget kompliceret og kræver at man handler i en masse forskellige specialbutikker. Det er jo ikke sandt og det ved alle vegetarer og veganere! Men jeg tror at det var det indtryk som alle andre fik. Det er meget sjældent at jeg selv handler andre steder end Irma.

Men det var et spændende program og jeg glæder mig til næste afsnit. Kirsten Skaarup er et meget spændende menneske og hun er god til at fortælle. Her kan man se mere om programmet, samt sendetider!

Go veg - and nobody gets hurt.

I går, mandag den 1. oktober, var det international vegetardag. I den anledning har European Vegetarian Union lavet en quiz, som er lidt morsom. Jeg fik desværre kun 12 rigtige ud af 20 mulige. Øv. Tryk her!

Jeg er ikke så hurtig, men jeg synes alligevel at dagen skal fejres med lidt mere underholdning, så her er en tegnefilm om at være vegetar eller veganer. Jeg har set filmen nogle gange, men den er alligevel rigtig sjov og jeg griner stadig af den.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: