You are currently browsing the category archive for the ‘Uncategorized’ category.

Alle dem som nogen gange lægger en kommentar på min blog, de ved, at jeg nogen gange er temmelig lang tid om at godkende og besvare disse kommentarer. Jeg synes det er megapinligt og jeg er meget flov over det … men nogen gange har jeg bare ikke overskud til det. Og så er det jo også klart, at jo flere kommentarer som ligger og venter – og jo længere tid de har ligget – jo mere uoverskueligt bliver det.

Jeg har gang på gang lovet bod og bedring. Flere gange har jeg oven i købet sendt en mail med en undskyldning til nogle af dem som det er gået værst ud over. Men kort tid efter sker det igen ….. og igen … og igen!

Der er ingen tvivl om, at jeg har brug for en mere holdbar løsning. Derfor har jeg besluttet, at jeg ikke længere vil besvare kommentarer på bloggen.

Hvad så med debatten? Alle læsere skal selvfølgelig have mulighed for at kritisere mine holdninger. Derfor kan man selvfølgelig fortsat kommentere alle mine indlæg. Men debatten? Efterhånden har jeg fået den holdning, at mange mennesker overvurderer mulighederne for en konstruktiv debat på internettet. Hvis nogen skriver en kommentar til et af mine indlæg, så er det da muligt, at de kan rykke mine holdninger en lille smule … men det er min erfaring, at der sjældent sker noget konstruktivt ud over dette punkt. Hvis der kommer mere end ét indlæg fra hver part i en diskussion, så havner man straks i en slags aggressiv og uforsonlig skyttegravskrig, hvor begge parter graver sig længere og længere ned. Det bliver hurtigt en krig som ikke handler om at udveksle synspunkter, men udelukkende handler om at vinde over modparten. Jo længere en debat er, jo mindre seriøs og konstruktiv er den. Derfor mener jeg slet ikke, at det ødelægger debatten, at jeg undlader at besvare kommentarer i fremtiden.

Men der bliver nødt til at være en undtagelse: jeg bliver selvfølgelig nødt til at besvare helt konkrete spørgsmål til mine opskrifter.

Jeg har været rigtig glad for alle de kommentarer som jeg har fået i de forløbne år; derfor håber jeg også, at der er mange, som bliver ved med at skrive en kommentar. Jeg skal jo stadigvæk godkende alle kommentarer og derfor kan jeg også forsikre, at de alle sammen bliver læst! 🙂

Censuren fortsætter som hidtil – jeg forventer bestemt ikke, at alle mennesker skal være enige med mig i noget som helst. På det punkt er jeg faktisk ekstremt tolerant. Bare man udtrykker sig en smule dannet og anstændigt, så må man mene næsten hvad som helst. Men det er min blog og derfor er det helt suverænt mig som bestemmer hvor grænsen går.

Jeg håber, at denne beslutning vil medføre, at jeg får mere tid, energi og overskud til at skrive mange flere blogindlæg i fremtiden. Det er i hvert fald dét som er hensigten. 🙂

Med venlig hilsen, Jens.

I går forsøgte jeg at flytte bloggen over på mit eget domæne, men det var ikke nogen succes.

WordPress har en guide til det som de kalder deres  “berømte 5-minutters installering “. Jeg begyndte omkring frokost i går og jeg vil slet ikke indrømme hvornår jeg gav op……..men det var nogle timer over midnat. Jeg synes egentlig ikke at jeg er specielt dum, men det her forstår jeg simpelthen ikke – og jeg har givet op!!!! Det kan være at jeg får mod og lyst til at prøve en anden gang, men det bliver i hvert fald ikke lige pt.

I stedet fik jeg lavet et web-alias – det var ekstremt nemt og det dækker næsten mit behov…. næsten! Et web-alias fungerer på den måde, at man får vist en anden side end den man egentlig er på. Og det er sådan set godt nok til mig. Det vil sige at der egentlig ikke er noget på www.jensdrejer.dk, men browseren viser indholdet fra en anden side, nemlig https://jensdrejer.wordpress.com/

Men der er nogle problemer: jeg opdagede først at det virkede, da andre gjorde mig opmærksom på det i kommentarerne. Jeg plejer nemlig ikke at skrive www foran adressen, men så virker det IKKE! Så kommer man bare til en tom side og det synes jeg er et problem. Der er jo flere og flere som undlader at skrive www.

Et andet problem er, at adressen bliver http://www.jensdrejer.dk – også for alle undersider. Det vil sige, at man for eksempel ikke kan linke til de indlæg jeg har skrevet og det synes jeg er et kæmpe problem. Det holder bare ikke!

Derfor: lad venligst være med at ændre linket til min blog!

Det her virker ikke som det skal. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, men der er flere muligheder. Lige nu overvejer jeg at prøve med en web-forward. Det betyder, at folk som går ind på den nye adresse bliver viderestillet til bloggen. Umiddelbart ville det jo være en ok løsning – på den anden siden bliver det jo ikke særlig smart. I sammenligning med hvad andre kan lave, så virker det næsten lidt PH-agtigt.

Jeg tror, at alle bliver nødt til at acceptere visse begrænsninger i livet og IT/PC/internet-teknik er en af mine. Jeg er nok nødt til at leve med denne begrænsning og derfor vil det sikkert også være smartest, hvis jeg vælger en af de nemme løsninger, selv om det ikke er helt optimalt.

Skulle der så komme en barmhjertig sjæl som sagde, “Kære Jens, jeg skal nok hjælpe dig og gøre det for dig”, så er jeg slet ikke sikker på at jeg ville sige ja tak. Det ville skam være fristende og umiddelbart ville det da være dejlig nemt; men det nytter jo ikke noget, at jeg er afhængig af andres hjælp hver gang der er noget som skal opdateres eller ændres.

Jeg er nødt til enten at lære det eller at finde en løsning som jeg selv kan håndtere – men det bliver ikke lige pt, for jeg vil ikke bruge mere tid på det i denne omgang. Jeg er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerlig over det, men…… jeg bliver vist nødt til at erkende mit eget nederlag!

Der er efterhånden så mange, som har flyttet deres blogs over på eget domæne. Når alle andre kan finde ud af det, hvorfor kan jeg så ikke??? Så svært kan det da ikke være!!!!! Allligevel har jeg brugt de sidste to timer på……… ja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg har forsøgt at finde nogle gode råd på nettet, men jeg er ikke kommet så meget som ét skridt videre.

Nu er jeg efterhånden nået til det punkt, hvor jeg bare sidder og stirrer opgivende ind i skærmen. Men jeg giver ikke op!!!!

Da jeg begyndte denne blog, ville jeg skrive en “Blog om bøger”. Men tiden er gået og i stedet er den kommet til at handle om alt muligt andet. Jeg ved, at der lige frem er faste læsere som synes at navnet er vanvittig morsomt, da bøger efterhånden er det eneste jeg IKKE skriver om.

Jeg kan selvfølgelig også se problemet og derfor har jeg længe været ked af navnet. Men hvad skal man så finde på? Det har jeg efterhånden tænkt over meget længe. Men der er så mange som ved hvem jeg er og mit navn står jo også i adressen og andre steder på siden. Derfor vil jeg nøjes med at bruge mit eget navn i fremtiden.

Og så beklager jeg selvfølgelig over for de læsere, som ikke længere kan more sig om de manglende bogindlæg. 😆

Derudover har jeg også købt mit eget domæne. Jeg er ikke særlig teknisk og jeg får koldsved bare ved tanken om, at jeg skal flytte bloggen til en ny adresse. Men når der er så mange andre der kan finde ud af det, så kan jeg formodentlig også. Jeg skal bare lige tage mod til mig, inden jeg går i gang….. jeg havde tænkt mig at gøre det om et par dage, men lige nu har jeg faktisk lyst til at prøve med det samme. Jeg må nok hellere lige overveje det én gang til………

Jeg ved ikke hvornår det sker, men hvis det går godt, så kan man i fremtiden finde min blog her: www.jensdrejer.dk

Og hvis bloggen pludselig forsvinder, så ved I alle hvorfor. Jeg er desværre ikke særlig teknisk. 😉

Det er sandelig ikke meget jeg får skrevet for tiden. Af en eller anden grund har jeg ikke rigtig lyst – og så virker det som om at jeg ikke en gang kan få to ord til at hænge sammen. Derfor vil jeg også gøre dette indlæg så kort som muligt og nøjes med at ønske jer alle samme god jul med Sinead O`Connor og Silent night.

Det er et nummer jeg er ret vild med af en lidt speciel grund; jeg kan egentlig godt lide julesange og salmer, men hvorfor skal de altid synges som om at det er en konkurrence om at komme først i mål? Ofte går det over stok og sten i et hæsblæsende tempo. Jeg synes de fleste julesange er meget smukkere, hvis de synges å langsomt som det overhovedet er muligt. Det er netop hvad Sinead O´Connor gør ved Silent night og derfor elsker jeg det.

GOD JUL

Den lille havfrue på Langelinje. Skabt af Edvard Eriksen, 1913.

Den lille havfrue på Langelinje. Skabt af Edvard Eriksen, 1913.

Jeg har stor respekt for Bjarke Ingels, som har tegnet VM-husene og VM-bjerget i Ørestaden. Han er en fantastisk arkitekt og jeg ville ønske, at jeg havde råd til at bo i en af de lejligheder han har tegnet. Nu skal han sammen med sit eget arkitektfirma BIG bygge et nyt bibliotek i Kasakhstan og det ser utrolig flot og spændende ud.

Bjarke Ingels er også hovedmand bag det danske bidrag til Verdensudstillingen EXPO i Kina i 2010. Som alle sikkert ved, er det “Den lille havfrue” der skal sendes til Shanghai, hvor hun skal udstilles i den danske pavillion. Her skal hun stå i et vandbassin. På Langelinje bliver der i stedet opstillet en videoinstallation af den kinesiske kunstner Ai Weiwei, som viser Den lille havfrues rejse.

Jeg er meget i mod dette projekt. Jeg synes det er at gøre grin med alle vores turister – det er uforskammet og hensynsløst. Rygterne vil vide, at mange turister bliver skuffede når de ser “Den lille havfrue”. Jeg er dog overbevist om, at de bliver mere skuffede hvis hun slet ikke er der. Tænk hvis jeg rejste til Paris og så havde de fjernet Eifel-tårnet. Eller hvis jeg rejste til Pisa og de fjernet det skæve tårn. Mange af de turister som kommer til København, de kommer langvejs fra. Mange kommer fra USA, Kina eller Japan. Og det er formodentlig de færreste som kommer flere gange. Så må det være en utrolig skuffelse, at den største turistattraktion mangler.

Derudover er der simpelthen noget galt med hele ideen om, at hun skal sidde inde i en pavillion i et vandbassin. “Den lille havfrue” hører jo til ude på havet og ikke inde i et kunstigt miljø. Det er der man bør se hende. Kunstneren Edvard Eriksen har skabt hende til Langelinje. For et par år siden, så jeg et gammelt interview med Asger jorn, hvor de blandt andet talte om “Den lille havfrue”. Asger Jorn fortalte, at man slet ikke bør se “Den lille havfrue” sådan en hyggelig solskinsdag – så er hun jo bare en kedelig stenskulptur. Næh, i stedet bør man se “Den lille havfrue” en dag hvor det rigtigt stormer og blæsten pisker vandet op, så bølgerne slår ind over hende. Så bliver hun levende, selv om hun stadig sidder fuldstændig rolig og urokkelig på sin sten.

Jeg plejer ikke at gå tur når det rigtig stormer, men jeg tror faktisk at Asger Jorn har ret. En eller anden dag må jeg trodse stormen og tage til Langelinje for at se det. Jeg er ret sikker på, at det er et fantastisk syn.

Der er måske en politisk tanke bag Bjarke Ingels´ ide; “Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder” – står der i den gamle frihedssang. “Den lille havfrue” kæmpede også for sin sag – hun kæmpede for sin kærlighed og døde for det hun troede på. Det er egentlig ganske godt tænkt – og man kan dårligt forestille sig, at de kinesiske myndigheder kan protestere over det. Alligevel synes jeg stadig, at det er en rigtig dårlig ide, at sende “Den lille havfrue” til Kina. Hvis man absolut skal sende et af den slags nationale klenodier, så havde det været en bedre ide at sende “Frihedsstøtten” fra 1792.

Frihedsstøtten, bygget 1792-1797.

Frihedsstøtten, bygget 1792-1797.

HT-terminalen, tegnet af Knud Holscher

HT-terminalen på rådhuspladsen

Alle kender den sorte HT-terminal på Rådhuspladsen og alle har en mening om den – sædvanligvis en meget negativ mening. Siden den blev opført i 1995 har det nærmest været en folkesport at håne og nedgøre denne bygning. Sådan er det ALTID når der bliver bygget noget nyt i København. Men de fleste mennesker afviser bygningen uden at se på den, uden at forholde sig til den. Det sker nærmest helt automatisk – og det er selvfølgelig også nemmest på den måde!

HT-terminalen er tegnet af firmaet “KHR arkitekter” og det er en af de mest geniale, imponerende og gennemtænkte bygninger i København. Terminalen bliver kritiseret for at være for sort, for stor og for høj – der er faktisk alting galt med den. Mange mener at HT-terminalen er for dominerende. Men det er jo et spørgsmål om hvordan man ser på det. Når man står midt på Rådhuspladsen, så står man jo ikke ligefrem og beundrer terminalen. Næh, man vender sig i stedet mod Københavns rådhus. HT-terminalen er IKKE dominerende og den stjæler ikke fokus fra rådhuset. Terminalen konkurrer ikke om den dramatiske eller arkitektoniske hovedrolle på rådhuspladsen. Og det er netop derfor at HT-terminalen er så genial. Uanset hvordan man betragter HT-terminalen, så leder den synet og opmærksomheden tilbage mod Martin Nyrops rådhus.

Når man ser gennem vestporten, rettes blikket direkte mod rådhuset

Når man ser gennem vestporten, rettes blikket direkte mod rådhuset

Det gælder også når man står i busområdet bag terminalen. Hvis man lukker øjnene op og betragter rådhuset herfra, så vil man straks bemærke, hvordan HT-terminalen næsten fungerer som en billedramme, der retter fokus mod udvalgte punkter på rådhuset. Udvalgte punkter bliver indrammet som var det kunstværker og på den måde giver HT-terminalen mulighed for at opleve rådhuset på en ny måde. Dette vidner om at terminalen er bygget med en helt exceptionel præcision. Det kan man også se, når man bemærker hvordan terminalen flugter med linjerne i rådhusets tag, så de to bygninger nærmest indgår i en symbiose og bliver til én bygninger. Der er ingen ornamenter eller udsmykning på HT-terminalen, men de to bygninger smelter nærmest sammen. Der er et fantastisk samspil mellem de to bygninger. Når man står ved busserne, ser det nærmest ud som om at ornamentikken fra rådhuset sidder på HT-terminalen. Det er en slags synsbedrag eller visuelt snyderi – det er virkelig smukt og genialt tænkt.

Denne bygninger er virkelig kunst på et meget højt plan. Det er et mesterværk og jeg bliver så imponeret, hver gang jeg ser på det. Men det kræver jo at man lukker øjnene op og betragter den, i stedet for bare at få forbi, som de fleste mennesker gør. Det kræver både opmærksomhed og interesse.

Farven bliver også kritiseret, men farven er perfekt. Det er måske den eneste farve som passer på Rådhuspladsen i København, hvor man hele tiden skal tage hensyn til alle de andre bygninger. Man er nødt til at bygge en terminal som ikke saboterer pladsen eller stjæler opmærksomheden fra rådhuset. Jeg kan dårligt forestille mig, at man kunne bygge en terminal som havde fået en bedre modtagelse. Uanset hvad man lavede, så ville folk være utilfredse.

Der er også nogen som påstår at terminalen er for stor og for høj. Jeg synes det er et besynderligt argument, da alle de andre bygninger er mindst dobbelt så høje. Men igen er højden ingen tilfældighed. Den er udregnet meget nøje, for at få linjerne til at flugte med linjerne i rådhuset. Men der er endnu en vigtig detalje: den har netop præcis den højde som gør, at man ikke kan se busserne når man står øverst på rådhusets trappe. Hvilket betyder at terminalen giver en oplevelse af ro på rådhuspladsen. Havde terminalen været blot en anelse lavere, så kunne alle se busserne når de kom ud af døren og stod på trappen foran rådhuset. Nu fungerer terminalen som en skærm mod alt den trafik og uro der er i busområdet og det er selvfølgelig terminalens vigtigste funktion.

Jeg har naturligvis mødt mange mennesker som afskyede denne bygning og hver gang jeg har fået chancen, så har jeg slæbt dem ind på rådhuspladsen for at de skulle se terminalen som jeg ser den. Jeg har siddet på værtshus og revet fremmede folk ned af deres barstole for at vise dem HT-terminalen med mine øjne. Jeg tror at jeg har givet mange mennesker et nyt syn på HT-terminalen og det håber jeg også at gøre med dette indlæg.

Tag ind på rådhuspladsen og se busterminalen endnu engang. Det er et af de flotteste stykker arkitektur i København, som snart forsvinder.

Rådhuspladsen 20091

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: