You are currently browsing the tag archive for the ‘2013’ tag.

Nøddeknækkeren og musekongen.

Nøddeknækkeren og musekongen.

For nogle måneder siden genåbnede Hotel D´Angleterre efter en længerevarende ombygning. Det er dejligt, at alle stilladserne endelig er væk, så vi alle kan glæde os over endnu en formidabel juleudsmykning på det gamle hotel. Der er slet ingen tvivl om, at det er her man finder Københavns mest pompøse og ekstravagante juleudsmykning, og alle forbipasserende er behørigt imponerede. Jeg har været forbi nogle gange og hver eneste gang står der en hel gruppe mennesker, som er i gang med at fotografere. Der er simpelthen ingen som går forbi uden at standse foran hotellet.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Den opsigtsvækkende udsmykning forestiller historien om Nøddeknækkeren. Balletten – med musik af Tjajkovskij – har i mange år været en rigtig juleklassiker. For en del år siden havde jeg en partner som var vild med ballet. Han slæbte mig med til 5 eller 6 balletter – 2 af disse forestillinger var Nøddeknækkeren. Jeg er bare ikke til ballet. Jeg keder mig noget så forfærdeligt. Men musikken er jo dejlig, siger folk altid …. jaja. Det er sikkert derfor, at jeg altid sover fuldstændig fantastisk. Det gælder også til Nøddeknækkeren. Den sidste gang jeg så Nøddeknækkeren, nåede jeg faktisk kun at sætte mig i sædet før jeg faldt i søvn. Så skulle man jo tro, at jeg ville være frisk og veludhvilet til anden akt. Men endnu en gang sov jeg dybt fra musikken begyndte og indtil jeg blev vækket af publikums klapsalver.

Midt på hotellets store balkon ser man en mand med en høj, sort hat, som læser højt for en lille pige, der sidder med en nøddeknækker i favnen. Jeg er bange for, at der er mange forbipasserende, som forledes til at tro, at det er H. C. Andersen – og dermed også, at “Nøddeknækkeren” er skrevet H. C. Andersen. Men det er ikke tilfældet. “Nøddeknækker og musekonge” er skrevet af E. T. A. Hoffmann.

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Når man taler om eventyr, så er der først og fremmest de uendeligt mange folkeeventyr. Så har man de altdominerende eventyrforfattere H. C. Andersen og brødrene Grimm. Men så var der også E. T. A. Hoffmann, som var i en klasse helt for sig selv. Han eventyr er fyldt med ånder, feer og alfer. Dernæst er hans eventyr ofte temmelig grumme og makabre. For et par år siden udgav forlaget KLIM to store bind med udvalgte eventyr og det var en meget usædvanlig oplevelse. Jeg har vist aldrig læst noget der var så afsindigt og besynderligt. Jeg sad gang på gang og tænkte, at sådan noget kan man altså kun skrive, hvis man er på LSD …. eller noget lignende. Men jeg er stadig ikke helt sikker på om det var positivt? Eller negativt?! Men det var i hvert fald ikke kedeligt. Det var næsten som at blive fanget i en anden persons rablende – men også fascinerende! – vanvid! Der er så mange overnaturlige væsner i Hoffmanns historier, at jeg er fuldstændig overbevist om, at han selv har troet på en reelt eksisterende åndeverden. Flere gange havde jeg ligefrem den tanke, at Hoffmann og jeg simpelthen levede i hvert sin verden.

Der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker Hoffmanns eventyr frem for balletten. “Nøddeknækker og musekonge” er en ganske usædvanlig historie, som jeg gerne vil anbefale. Men jeg er ikke sikker på, at den er egnet for børn!

Hotel D`Angleterre 2013.

Hotel D`Angleterre 2013.

Reklamer
Tidlig morgen ved Toldboden.

Tidlig morgen ved Toldboden.

Det er starten af december og hele København er selvfølgelig julepyntet. Nogen steder er det så voldsomt og ekstremt, at det er temmelig vulgært. Ville jeg ønske, at det var mere dæmpet? Næh! Jeg er sikker på, at der er masser børn som elsker det. Og det gælder sikkert også en masse voksne.

I går kom jeg forbi Toldboden tidligt om morgenen. Klokken var vist omkring 8 og der var ikke et eneste mennesker …. udover mig. Der var helt stille. Himlen var grå, men der var alligevel en slags blå tone i luften. Det skabte en fuldstændig magisk stemning omkring juletræet og smukke pavilloner, hvor der også var små lys i vinduerne. Denne juleudsmykning harmonerede fuldstændig perfekt med pladsen; jeg tror det var derfor, at jeg blev så grebet af stemningen.

Julestemning ved Toldboden i København.

Julestemning ved Toldboden i København.

Der er altid god stemning, samt masser af sjove og festlige mennesker til Copenhagen pride – men det bedste er selvfølgelig alle de flotte og lækre mænd. Der er så mange dødhamrende flotte og sexede mænd OVER DET HELE….. man er jo ved at få hjertekvababbelse hvert andet sekund! 

OMG - det burde simpelthen være forbudt, at være så sexet!

OMG – det burde simpelthen være forbudt, at være så sexet!

For nogen tid siden skrev jeg et indlæg her på bloggen, hvor jeg fortalte, at det er 6 år siden at jeg har haft en kæreste og de sidste 2 år har jeg kun fået sex 2 gange! Jeg tror, at der er mange som synes, at det er meget pinligt at skrive om den slags. Mange synes sikkert også, at det er lidt for grænseoverskridende at læse. Men jeg tror, at der er rigtig mange i samme situation som mig – både mænd og kvinder, homoseksuelle, heteroseksuelle, biseksuelle og alle andre. Det må ikke blive et tabu, som man skjuler og skammer sig over. 

Det værste er ikke det manglende sexliv. Nej, det værste er, at jeg trænger helt vildt til at kysse … helt vildt! Jeg er simpelthen så kærestesyg, at det er næsten helt ubeskriveligt……. Så er der altid en masse velmenende mennesker som siger, at jeg skal bare dit og jeg skal bare gøre dat … nej, jeg skal ikke! Jeg er ikke i tvivl om deres gode hensigter, men vi er alle forskellige. Jeg har bestemt ikke noget imod internetdating og jeg ved godt, at der er mange som har fundet lykken her. Men det betyder jo ikke, at det er den optimale måde for os alle sammen. Jeg har indset, at når det kommer til tiltrækning, så er jeg afhængig af øjenkontakt, stemmeniveau og alt det andet, som kun findes ude i virkeligheden. 

Det er desværre ikke et særlig godt billede. Det er rigtig ærgerligt, for ham ville jeg godt se lidt nærmere på!

Det er desværre ikke et særlig godt billede. Det er rigtig ærgerligt, for ham ville jeg godt se lidt nærmere på!

Når man ikke har haft en kæreste i 6 år, så bør man naturligvis kigge på sig selv – og selv tage ansvar for denne situation. Jeg er til opera, klassisk musik og masser af bøger – jeg tror der er mange, som synes at jeg er ret kedelig. Dernæst drikker jeg ikke alkohol. Jeg har hverken været på værtshus eller diskotek i 3 eller 4 år. Og jeg har aldrig været til en pop-eller rockkoncert. Nu kan jeg ikke længere sige, at der er MANGE som synes at jeg er kedelig. Nej, efter de sidste afsløringer er det selvfølgelig langt de fleste, som synes at jeg er dødhamrende kedelig! Når jeg så tilføjer, at jeg heller ikke er den store globetrotter. Faktisk kan jeg slet ikke lide at være hjemmefra …… jamen, så har jeg jo ikke en chance ude på de romantiske jagtmarker. Og det kan jeg godt forstå. Det ville sikkert være sundt for mig, at komme lidt ud af komfortzonen og de trygge hjemlige rammer. Til gengæld synes jeg gerne, at sex må være lidt sjovt og spændende – if ya know what I mean. Jeg har ikke så mange grænser. Dermed kan jeg forhåbentlig undgå et image som totalt Karl Kedelig! 

Men jeg føler selv, at jeg ikke har ret meget at give til en kæreste lige for tiden og dét er nok mit største problem. Et forhold kræver både tid, energi, og overskud – jeg føler ikke, at jeg har nogen af delene lige for tiden og jeg aner ikke, hvordan jeg skal løse dette problem. 

Men der er også et generelt problem i tiden – hvis man fortæller, at man har et problem, så skal det helst løses med det samme. Det er fuldstændig det samme der sker, når folk har lyst til ferie – det skal være STRAKS. Eller hvis folk ønsker en ny sofa – så skal de have den MED DET SAMME! Eller hvis den gamle bil pludselig bliver umoderne – så skal den udskiftes ØJEBLIKKELIGT. Det er jo derfor, at der er så mange som havner i Luksusfælden. Folk har ikke så meget tålmodighed og alle behov skal helst tilfredsstilles straks. Jeg tror ikke det er sundt. Nogen gange tror jeg, at det er udtryk for både modenhed og sund fornuft, at man kan vente. Og det er udtryk for ægte visdom, at forstå, at det er bare ikke ALLE mennesker, som får ALLE deres ønsker opfyldt her i livet. Det er en tanke, som moderne mennesker ikke bryder sig om. Ikke destomindre, så tror jeg det er et af livets grundvilkår, som vi alle bliver nødt til at erkende før eller senere. 

Hvis min læge kunne ordinere en smule romantik med ham her, så er jeg sikker på, at det ville være sundt for mit helbred.

Hvis min læge kunne ordinere en smule romantik med ham her, så er jeg sikker på, at det ville være sundt for mit helbred.

Der har altid været mennesker, som var kronisk single – og hvorfor skulle jeg ikke være en af dem? Der står ingen steder i livets grundlov, at alle folk har krav på en kæreste. 

Ægte kærlighed er det største mirakel vi kan finde i livet – og det er jo netop fordi, at det er noget sjældent. Men vi lever i en pragmatisk tid, hvor de færreste tror på mirakler. Tidens mantra er krav og rettigheder – men man kan desværre ikke kræve ægte kærlighed. Det er ikke en menneskeret. Og det er desværre ikke alle mennesker som finder ægte kærlighed i livet.  

Men man skal ikke være bange for ventetiden. Måske er det ventetiden som gør, at man virkelig forstår at værdsætte den ægte kærlighed, og passe på den, hvis man er så heldig at finde den på et eller andet tidspunkt. 

Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed – og imens nyder jeg at kigge på alle de flotte og lækre mænd. Pludselig bliver man måske forelsket i en mand, som man tilfældigvis møder på gaden – måske til Copenhagen priden. Det blev ikke i år …. men måske næste år! Eller måske opdager man pludselig, at den ligger lige foran ens egen næsetip. Man kan aldrig vide hvor, hvornår eller hvordan man finder den ægte kærlighed. 

Imens kan man bruge ventetiden til noget fornuftigt; jeg forsøger fx at læse en masse bøger, gå til operakoncerter og klassisk musik, lave god mad, hygge mig sammen med venner og bekendte ….. selv om man savner en kæreste, så behøver det jo ikke, at være hverken kedeligt eller trist at være single. 

IMG_1811

To flotte mænd – men de er vist lidt for unge til mig.

IMG_2031

Mega macho – han trænger vist til at kysse en eller anden, så han kan slappe lidt af …. jeg ville ikke have noget imod at hjælpe ham.

IMG_2177

Han har en fantastisk udstråling og et pragtfuldt smil, som gør mig helt blød i knæene.

IMG_2212

Jeg tror, at han løber med prisen som årets flotteste fyr. Wow! Hans blik går lige i hjertet og hans charmerende smil får mit hjerte til at slå kolbøtter.

IMG_2325

Mænd i kilt? Narh – men han er jo bare helt vildt lækker. Det er jo lige min type. Og kilten kan man heldigvis pille af ham! PS: i højre side går Annette Wilhelmsen og Özlem Cekic fra SF.

IMG_2456

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om dét kostume – men han er dødhamrende sexet. Jamen, han stinker jo langt væk af sex. Måske er det alligevel kostumet som gør ham mega macho – som en kentaur. Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men jeg får i hvert fald åndenød, hver eneste gang jeg ser dette billede!

IMG_2488

Endnu en mand i kilt – dem var der mange af. Han er svinelækker: god krop, flotte øjne og et stærkt blik. Wow!

IMG_2498

Der er faktisk 4 lækre mænd på dette billede. Men den forreste er nr. 1 og det er også på grund af ham, at jeg tog billede.

IMG_2500

Prinsen på den grå cykel? Han må i hvert fald godt være min drømmeprins, når jeg går i seng i aften ….

IMG_2545

To flotte og lækre mand! Jamen, mænd i blå overalls er bare megasexede; jeg er altså mere til blå overalls end gucci, prada, Hugo Boss og alle de andre mærker.

Efterhånden er Copenhagen pride blevet et tilløbsstykke for både politikere og reality stjerner – jeg synes det er lidt underligt. Politikerne deltager for at sende et signal om deres holdninger. Men det handler selvfølgelig også om at score de lyserøde stemmer. Er det okay? Ja, jeg synes det er okay. De får lov til at bruge priden til stemmefiskeri. Til gengæld får vi deres støtte og opbakning. Det er noget for noget – og det er fair! 

Socialdemokratiske politikere med Frank Jensen i spidsen.

Socialdemokratiske politikere med Frank Jensen i spidsen.

I hhv. TV-Avisen og Nyhederne på TV2, så jeg, at Helle Thorning, Villy Søvndal, Manu Sareen og mange flere har deltaget i årets pride. Jeg så desværre ingen af dem. Men jeg så en enkelt gruppe fra Socialdemokratiet: det er Frank Jensen i spidsen, bagved kan man se Mogens Jensen, yderst til højre går Jacob Hougaard – og er det ikke Flemming Møller Mortensen yderst til venstre? Ham kan jeg ikke lide. Kvinden i den røde cardigan er også politiker, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad hun hedder. 

Men så er der alle reality stjernerne: hvorfor deltager de? Jeg kan selvfølgelig forstå, hvorfor alle realitybøsserne deltager. Men Mia og Joy fra “Mig og min mor”? Og Kay fra “For lækker til love”? Jeg kan da ikke lade være med at tænke, at de deltager åbenbart i hvad som helst og hvor som helst, bare der er en chance for at blive fotograferet. 

Selvfølgelig deltager Gustav – Danmarks klammeste reality bøsse. Jeg kan ikke udstå Gustav. 

Kay og Gustav fra "For lækker til love" og det nye program "For lækker til København".

Kay og Gustav fra “For lækker til love” og det nye program “For lækker til København”.

Jeg husker et afsnit, hvor han var ude at spise med en ung fyr. Da de er færdige med at spise skubber Gustav regningen over til den anden – hvorefter han spørger: hvorfor er det mig som skal betale? … og skubber regningen tilbage til Gustav. Derefter flipper Gustav fuldstændig ud; han råber og skriger, at den anden bare er en skide golddigger. Øhhhhhhhhh – men han begyndte selv med at skubbe regningen fra sig. Og dernæst fortæller han i hvert eneste afsnit, at han vil have en mand med mange penge, så han har råd til at forkæle Gustav. 

Hallo – hvem er en golddigger? 

Dernæst kan jeg ikke klare, hvordan han sviner alle sine dates til. Det er så ekstremt væmmeligt, at se og høre hvordan han behandler andre mennesker. Jeg synes, at Gustav er et meget ondt menneske! Meget ondt! Jeg ved godt, at han kalder gud og hver mand for skatter – men det betyder jo ikke noget. I et afsnit af programmet fortæller han jo også, at det er bare fordi, at det er meget nemmere end at lære hvad folk hedder. Når Gustav kalder folk for skatter, så er det kun et udtryk for hvor kunstig og falsk han er. 

Danmarks klammeste realitybøsse.

Danmarks klammeste realitybøsse.

Gustav sviner alle sine dates til …. dem alle sammen! Jeg husker særligt en enormt flot, sød og charmerende ung fyr fra Nørrebro. Først var de i zoologisk have og bagefter hentede de fyrens hund før de fik en is …. han virkede både klog og intelligent. Men det forhindrede selvfølgelig ikke Gustav i at svine ham til bagefter. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvor mange af Gustavs dates, som er direkte traumatiseret bagefter …. Han er jo meget grov ved dem. De bliver udstillet, tilsvinet og gjort til grin på landsdækkende tv. Det kræver altså gode nerver – gode og stærke nerver – at ryste sådan en oplevelse af sig. Og det tror jeg ikke, at de alle sammen har.

Derfor føler jeg også, at jeg har fuld carteblanche til at svin Gustav til – han er den klammeste, grimmeste, dummeste sminkedåse i hele Danmark. Jeg synes det er voldsomt ubehageligt, at se hvordan han gang efter gang behandler andre mennesker! Til gengæld nyder jeg at se, når Gustav gør sig selv til grin – og det er selvfølgelig derfor jeg jævnligt ser programmet. 

Dennis og Bjørn fra Big Brother 2013. Det var charmetrolden Bjørn(th) som vandt.

Dennis og Bjørn fra Big Brother 2013. Det var charmetrolden Bjørn(th) som vandt.

Nicholai Schwartz fra Singleliv på Kanal 4; flot, charmerende og drønhamrende lækker fyr.

Jacob Balling fra Paradise Hotel – en af de mange flotte, charmerende og drønhamrende lækre mænd i Copenhagen pride 2013.

Mia fra "Mig og min mor" - hendes datter Joy gik foran.

Mia fra “Mig og min mor” – hendes datter Joy gik foran.

Prada, som deltog i "Kongerne i Marielyst" - det var pinligt. Det var så dødhamrende megapinligt. Dysfunktionel er vist en meget diplomatisk betegnelse for hans adfærd.

Prada, som deltog i “Kongerne i Marielyst” – det var pinligt. Det var så dødhamrende megapinligt. Dysfunktionel er vist en meget diplomatisk betegnelse for hans adfærd.

Det er efterhånden mange år siden, at jeg var til min første operakoncert. Det var i Frederiksberg have og det var i 1990 eller 91. Folk sad som sild i en tønde. De fleste kunne hverken se eller høre noget som helst. Der var alt for mange mennesker og alt for lidt plads. Derfor blev operakoncerten kun holdt i Frederiksberg have 2 eller 3 gange. Jeg aner ikke, om jeg var med til den første eller den sidste. Alt er muligt.

Der var tæt pakket med bag Kronborg slot

Der var tæt pakket med bag Kronborg slot

Så flyttede Det kongelige teater operakoncerterne til Søndermarken. Jeg er ikke sikker på, at jeg var med til den første. Jeg deltog første gang i 1994 eller 95 – og så fulgte en lang perlerække af storslåede operakoncerter og forrygende oplevelser. Det var årets begivenhed. Jeg glædede mig så meget, at jeg som regel kørte forbi Søndermarken fredag aften, for at tjekke, om de havde stillet scenen rigtigt … lørdag morgen sprang jeg ud af sengen alt for tidligt, hvorefter jeg sad og trippede utålmodigt i flere timer, mens jeg ventede på, at det endelig blev tid til afgang. De fleste gange er jeg ankommet sammen med en håndfuld venner omkring middagstid. Så spiste vi frokost og hyggede hele dagen, mens vi snakkede, nød generalprøven og glædede os til den store koncert. Og efter koncerten har jeg prøvet at blive siddende sammen med en flok gode venner til klokken var 2 om natten. Der var faktisk en del som blev siddende så længe. Det var bælgragende mørkt, men mange havde små fyrfadslys med … skraldemændende måtte dog bruge billygterne for at finde de bjerge af skraldesække, som andre havde samlet, mens der stadig var en smule lys tilbage. Jeg tror, at jeg var med til operakoncert 12 eller 13 gange i Søndermarken, og det er nogle af de bedste oplevelser i hele mit liv. 

Så flyttede operakoncerterne til Fælledparken. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor, men der var mange rygter – først og fremmest så handlede det vist om, at Københavns kommune syntes koncerterne skulle ligge i Københavns kommune, fordi de gav det største tilskud – naturligvis sammen med Nykredit, som er hovedsponsor. Der var også noget med hensynet til dyrene i Zoologisk have. Der skete så meget i mit liv på det tidspunkt, så jeg kom aldrig med til operakoncerterne i Fælledparken. Der blev heller ikke holdt så mange. 

Den lille scene med Kronborg i baggrunden.

Den lille scene med Kronborg i baggrunden.

Efter 2 eller 3 koncerter blev de flyttet til Rosenborg slot. Her har jeg heller ikke været. Jeg har ikke lyst. For det første er det ikke længere en rigtig operakoncert. I stedet er det både opera, ballet og skuespil – og jeg gider bare ikke de to sidste. Det interesserer mig ikke. Dernæst er der kun meget begrænset plads foran scenen, som står på eksercerpladsen. Langt de fleste mennesker er nødt til at se og høre koncerten på store tvskærme i Rosenborg Have. Det lyder ikke særlig hyggeligt. Det lyder i hvert fald slet ikke som Søndermarken … jaja, jeg er nok faldet i den fælde som hedder “alting var bedre i gamle dage”. 

Samtidig har Det kongelige teater dog også lavet nogle rigtige operakoncerter, hvor de præsenterer programmet for den kommende sæson forskellige steder i landet. Det er heller ikke som det var i Søndermarken; i stedet for et helt symfoniorkester, er der bare en pianist. I stedet for hele det kongelige operakor og 25 solister, så er der kun 5 operasangere …. nej, det er overhovedet ikke lige som i de gode gamle dage! 

Opera i det fri – Helsingør 2013

Det var et tilfælde, at jeg faldt over programmet til årets operakoncert og opdagede, at Peter Lodahl skulle synge “Dalla sua pace” fra Mozarts opera Don Giovanni. “Dalla sua pace” er den smukkeste kærlighedssang der nogensinde er skrevet – uanset genre. Det er en af mine yndlingsarier. Og samtidig er Peter Lodahl en af de allerbedste sangere på Det kongelige teater. Derfor besluttede jeg, at det var på tide at komme til operakoncert igen … 

Jeg indrømmer, at jeg kom lidt sent. Klokken var vist 17,45 og koncerten skulle begynde klokken 18.

Operaegoister på 1. række.

Operaegoister på 1. række.

Der var sort af mennesker allevegne og flere mennesker myldrede i en tæt strøm gennem den gamle port. Overalt var der hundredevis af mennesker som hastede rundt for at finde sig en siddeplads. Jeg fandt en plads i udkanten af pladsen og spurgte høfligt, om jeg måtte sidder der foran dem … nej. De var altså bange for, at de ikke kunne se, hvis jeg sad der. Men de sad på stole. Jeg havde ingen stol og ville bare sidde på græsset. Derfor er der da ingen reel risiko for, at jeg skulle genere deres udsyn, ved at sidde foran dem. 

Så fandt jeg et andet sted og spurgte igen, om jeg måtte sidde der(se billedet!). Nej, det måtte jeg ikke, for de havde altså været der i mange timer. What? Jeg var chokeret. Jeg forstår stadig ikke, at det kan være et rimeligt svar på mit spørgsmål. Jeg må indrømme, at jeg skældte de første mennesker ud og sagde til dem, at de var nogle egoister! Når man selv har fået en plads, så kan alle andre da bare hoppe i Øresund … De andre sagde jeg ikke noget til. Jeg blev simpelhen så chokeret, at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige. Som alle kan se på billedet, så var der jo rigeligt med plads til mig – og de to gamle damer sad på hver deres stol. Der er jo ikke den mindste risiko for, at jeg kunne genere dem eller deres udsyn, hvis jeg sad der. Og hvis de ikke ønskede, at nogen skulle sætte sig foran dem, så kunne de jo rykke frem, så der ikke var så meget ledig plads …. så ville der også blive plads til flere mennesker bagved. 

Jeg blev virkelig chokeret. Og det er jeg stadigvæk. Det er uforskammet, urimeligt, uartigt og uanstændigt. 

Hanne Fischer - kongelig operasanger og dagens konferencier.

Hanne Fischer – kongelig operasanger og dagens konferencier.

Da jeg tog til operakoncert i Søndermarken kom vi gerne 6-7 timer før koncerten. Så rykkede vi altid alle gruppens tæpper tæt sammen, så der ikke kom nogen fremmede og satte sig mellem os. Vi kendte jo rutinen. Vi vidste jo, at den sidste times tid ville folk begynde at presse sig ned på de mindste små ledige pletter på græsset. Og det er jo rimeligt nok. Alle vil gerne have en plads. Vi ville bare undgå, at vores gruppe blev splittet. Men vi vidste også, at inden koncerten ville flere og flere fremmede mennesker begynde at rykke ind over kanten af vores tæpper – og det var da okay. Vi delte altid mad med dem der sad ved siden af – og hvis de ikke havde mad med, så fik de bare noget af vores. Vi skålede også med alle dem som sad omkring os – og hvis de ikke havde noget at skåle med, så fik de bare noget af os. Sådan var det. Og det var superhyggeligt. Jeg kom slæbende med mad og vin til 15 mennesker, for der skulle da være nok til alle. Og de fleste havde som regel taget for lidt med af både det ene og det andet. 

Meget er åbenbart forandret; da jeg begyndte at gå til operakoncert, var der kun meget få mennesker som kom med en stol. I dag er det vist over 90%. Det ville være dejligt, hvis man kunne reservere et område til alle os, som helst vil sidde på jorden. Men den største forskel er tydeligvis, at folk var mere venlige, sociale og betænksomme før i tiden. 

Heldigvis fandt jeg endelig nogle venlige mennesker, som ikke havde noget imod, at jeg sad foran dem. 

En pragtfuld operakoncert

Programmet var en vidunderlig blanding, af de værker som Det kongelige teater sætter op i den kommende sæson. Det var Verdi, Mozart, Offenbach, Massenet, Bizet og mange flere. Første nummer var den festligste af alle festlige operaduetter, nemlig Libiamo fra La Traviata – sunget af Peter Lodahl og Sine Bundgaard – lad os drikke og være glade, synger de. Musikken er så berusende, at det er temmelig svært at lade være! 

Florian Plock

Florian Plock

Så fulgte Elisabeth Jansson og Florian Plock med “Là ci darem la mano” – den store forførelsesscene fra Mozarts Don Giovanni. Jeg elsker dette nummer. For det første, så er det så smukt, at det går lige i hjertet. For det andet, så synes jeg også det er vanvittig morsomt: tag min hånd, så går vi hjem til mig og ser mit slot, synger Don Juan – og så er hun scoret! Det tager lige 3½ minut. Ham der Don Juan, han kan altså noget som de fleste mænd må misunde ham. Jeg synes, at det er det mest centrale nummer i hele operaen. Don Juan kan fremstilles på mange måder og det er ofte i dette nummer, at hans inderste natur bliver afsløret. På indspilningen med Bryn Terfel er han tydeligvis en kold og kynisk person, der bruger sin magt som adelsmand – og man har hele tiden på fornemmelsen, at han ikke er bange for at bruge vold, hvis kvinderne ikke smider tøjet frivilligt. Men jeg har også set en opsætning, hvor Don Juan nærmest tigger om kvindernes gunst som en anden pjalt … Jeg tror, at Florian Plock er den romantiske og charmerende forfører, som sejrer, fordi han gør kvinderne bløde i knæene. 

Peter Lodahl

Peter Lodahl

Et andet højdepunkt fra Don Giovanni, var Peter Lodahls “Dalla sua pace” – det blev nøjagtig lige så skønt og vidunderligt, som jeg havde forestillet mig. Peter Lodahl har en meget fyldig stemme. Den har en flot lys klang, og samtidig er den både rund og blød. Peter Lodahl sang “Dalla sua pace” med en hjertegribende inderlighed, som fik alle hårene til at rejse sig på mine arme. Det kunne slet ikke være bedre og jeg nød hver eneste tone! 

Peter Lodahl sang også “Vesti la giubba” fra Leoncavallos Bajadser; om den stakkels klovn der græder indeni, når han går på scenen for at underholde publikum, mens en anden forfører hans kæreste …. jeg sad, hvor jeg slet ikke kunne se Peter Lodahl, men hans stemme er så udtryksfuld og dramatisk, at det løb mig koldt ned af ryggen. 

Elisabeth Jansson og Peter Lodahl

Elisabeth Jansson og Peter Lodahl

Elisabeth Jansson – selvfølgelig har jeg hørt Elisabeth Jansson før. Alligevel føltes det som om, at jeg aldrig havde hørt hende før. Enten har jeg overset hende – og hvis det er tilfældet, så er det lidt pinligt og det vil jeg da gerne beklage. Eller også har jeg ikke rigtig bemærket hende, fordi hun endnu ikke, har haft så mange store hovedpartier. Den sidste mulighed er selvfølgelig, at hendes stemme bare har udviklet sig helt utrolig meget, siden jeg har hørt hende. Hun brillerede særligt med arien “Va! Laisse couler mes larmes” fra Massenets opera “Werther” – jeg blev helt slået ud af Elisabeth Jansson store, mørke, fyldige og vidunderlige stemme. Senere sang hun Carmens Habanera – og jeg har aldrig, aldrig, aldrig hørt nogen synge denne arie så flot. Hun havde alt den mørke, varme og forførende sensualisme, som en rigtig Carmen skal have – men de fleste desværre mangler! 

Sine Bundgaard og Florian Plock i romantisk duet

Sine Bundgaard og Florian Plock i romantisk duet

Sine Bundgaard gav også flere numre, men hendes højdepunkt var naturligvis “O mio babbino caro” fra Puccinis “Gianni Schicci”. Det er et nummer som alle kender og alle elsker. Uanset om man kan lide opera eller ej, så smelter de fleste hjerter, når de hører denne arie … og det gjorde de også da Sine Bundgaard sang den. Alligevel synes jeg, at hendes bedste nummer var “Ah, fuggi il traditor” fra Mozarts Don Giovanni. 

Hanne Fischer var en udmærket konferencier – trods nogle besynderlige fortalelser. Jeg har for eksempel aldrig hørt om Kierkegaards issays. Jamen, tænk det sagde hun virkelig – issays! Jeg undrede mig også lidt over “den undslipne tyv” fra Menottis opera “Gammeljomfruen og tyven”. Men det er jo den slags man hurtigt glemmer, når man har en konferencier, som sprudler af overskud og godt humør. Da hun skulle fortælle om Quinderne som narrer Falstaff i Verdis opera, brød hun sammen i grin lige som publikum. Det var jo kvinder – og ikke Quinder! Men alle fik sig et godt grin og det er jo sundt. 

Hanne Fischer

Hanne Fischer

Hanne Fischer sang to arier fra Offenbachs opera “La Períchole”. Jeg husker ikke, hvad den første arie handlede om, men den anden arie handlede i hvert fald om en kvinde, der havde drukket alt, alt, alt for meget champagne – og det var drønhamrende morsomt. Jeg elsker en god komedie! Hanne Fischer sang forrygende og spillede endnu bedre … jeg kan ikke lade være med at tænke, at “La Períchole” bliver formodentlig et af sæsonens komiske højdepunkter. Jeg har så mange gode billeder fra denne arie og det er lidt synd, at der ikke er plads til dem alle sammen i dette indlæg. 

Afslutning i REGNVEJR

Vejret var perfekt. Det var hverken for koldt eller for varmt. Der var et let skydække over Kronborg slot og dermed undgik man at få solen i øjnene. Under pausen begyndte det at regne. Det vil sige, at der kom nogle ganske få dråber … det fortsatte under resten af koncerten. Men det var så lidt, at det slet ikke er værd at snakke om … 

Publikum flygter for regnen

Publikum flygter for regnen

Men så begyndte Sine Bundgaard, at synge “Summertime” fra Gershwins opera “Porgy and Bess” – og så begyndte det sandelig at regne. Vejrguderne hældte simpelthen en hel balje vand lige ned i hovedet på os – og så fik folk sandelig travlt. Publikum flygtede nærmest fra området. I løbet af et splitsekund var hele pladsen forvandlet til ét stort kaos af folk som løb frem og tilbage mellem hinanden. Når man ser på mit billede, så skulle man jo tro, at koncerten var slut. Men det er absolut ikke tilfældet; der mangler faktisk 2 numre og en fællessang. Det var en rigtig ærgerlig afslutning på en rigtig god koncert. Det må sandelig også have været en meget mærkelig oplevelse for de optrædende! 

Pianist Leif Greibe

Pianist Leif Greibe

Jeg havde mit regntøj i tasken. Jeg tog regnjakken på og så blev jeg stående hvor jeg var. Når jeg er til operakoncert, så nægter jeg at gå hjem, før vi har sunget “Den danske sang”. Ellers har det jo slet ikke været en rigtig operakoncert. Efter koncerten nåede jeg ikke en gang uden for voldanlægget omkring Kronborg slot, før regnen var holdt op igen. Det vil sige, at regnvejret varede kun omkring 5 minutter. Og så får jeg lyst til at gentage mig selv: Det var en rigtig ærgerlig afslutning, på en rigtig god koncert. Æv! 

Det var bestemt ikke lige som de store operakoncerter i Søndermarken – absolut ikke. Men i stedet var der en ganske intim og hyggelig stemning med de 5 solister og 1 enkelt pianist. Selv om Leif Greibe sad lidt ubemærket bagest på scenen, så var det nok ham der ydede den største indsats. Han spillede jo til hvert eneste nummer, mens de andre havde den fordel, at de skiftedes til at holde en lille pause.

Selv om dagen både startede og sluttede dumt, så er jeg rigtig glad for, at jeg tog til Kronborg slot fredag aften. Det er meget lang tid siden, at jeg har været i operaen, men nu har jeg opdaget, hvor meget jeg har savnet det …. 

Operakoncert 09

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: