You are currently browsing the tag archive for the ‘2015’ tag.

Mens vi ventede på paraden, stod jeg ved siden af fire unge bøsser, som var rørende enige om, at Copenhagen Pride er et stort freakshow – og det har de da lov til at mene. Jeg vil dog gerne argumentere for, at de tager temmelig meget fejl. Der er masser af underlige mennesker, skæve eksistenser, flotte og festlige kostumer til Copenhagen Pride.

Alligevel vil jeg gætte på, at 95% af deltagerne er lige så almindelige og kedelige som alle de mennesker man normalt møder på gaden en lørdag eftermiddag. Hvorfor er der så alligevel så mange mennesker, som mener at Copenhagen Pride er et freakshow? Det er jo fordi, at det er alle de sjove, flotte og spændende mennesker man bemærker. Det er dem man kigger efter. Det er dem man fotograferer.

Alligevel synes jeg det er meget misvisende, at kalde Copenhagen Pride for et freakshow. Det har folk bestemt lov til at mene – det er bare vigtigt for at mig at give udtryk for, at jeg ikke er enig. Denne holdning skyldes primært ens eget perspektiv – mange mennesker tænker slet ikke over hvor mange helt almindelige og kedelige mennesker der deltager i paraden. Mange mennesker ville sikkert også blive forbavsede over at få at vide, at halvdelen af deltagerne er heteroseksuelle(i følge TV2 News). Nogle deltager for at støtte det homoseksuelle miljø. Andre deltager fordi de selv tilhører en eller anden seksuel minoritet, som fx de polyamourøse eller sm-miljøet. 

Når jeg ser Copenhagen Pride, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at priden viser et meget repræsentativt udsnit af den danske befolkning – bortset fra, at det er naturligvis ikke halvdelen af den danske befolkning som tilhører LGBT-miljøet. Men 90-95% er helt almindelige mennesker. Så er der nogen som kan lide at udstille deres seksualitet. Nogen kan bare lide at klæde sig passende på til en stor fest – og så er der alle dem som ville ønske, at de selv var med!

Jeg indrømmer frivilligt, at jeg er alt for kedelig til at deltage i Copenhagen pride – jeg nøjes med at kigge på. Og tage en masse billeder!

Jeg tog cirka 500 billeder til Copenhagen Pride 2015 – de fleste er selvfølgelig ret ligegyldige. Der er selvfølgelig også en del som er rystede eller slørede. Men jeg har lavet et slideshow med mine bedste billeder.

Enjoy … 😀

Reklamer

Der var cirka 23.000 deltagere i Copenhagen Pride 2015 – der er selvfølgelig langt op til de cirka 100.000 deltagere i Stockholm Pride. Ikke desto mindre så er det ny rekord for Copenhagen Pride.

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 - jeg synes dog, at Spies vinder!

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 – jeg synes dog, at Spies vinder! Copyright: Jens Drejer.

Der var 34 vogne – mod 26 vogne i 2014. Det gav en længde på i alt 1,4 km. Første vogn forlod Frederiksberg rådhusplads kl. 13 og sidste vogn skulle ankomme til Københavns rådhusplads kl. 16 – hvilket man ramte forbavsende præcist. Jeg synes det er temmelig imponerende. Første vogn nåede frem til Vesterbros Torv cirka kl. 14,30 og den sidste vogn passerede kl. 15,40!

Han var imponerende til at jonglere med regnbueflaget.

Han var imponerende til at jonglere med regnbueflaget. Copyright: Jens Drejer.

Copenhagen Pride er en fest – der er masser af musik fra de mange vogne. Folk danser i gaderne og alle er glade. Man kan slet ikke undgå, at blive grebet af stemningen. Alle hudfarver, alle religioner og alle former for seksuel orientering er repræsenteret i paraden – og det samme gælder vist blandt de mange, mange mennesker som står i gaderne og ser på. Der er danskere – også mange danskere med anden etnisk baggrund. Der er masser af turister. Der er homoseksuelle og heteroseksuelle og alle varianter der imellem. Men alle har det sjovt og alle er glade – derfor er det sådan en god oplevelse, at være til Copenhagen Pride. 

Efterfølgende er der fest på Rådhuspladsen. Festen åbnes med en række taler – det er altid dødhamrende kedeligt og der er vist ingen som særlig interesseret. Formanden for Copenhagen Pride – Martin Henriksen – fik stormende bifald, da han talte om tolerance og mangfoldighed. Den næste taler var – traditionen tro Københavns Kultur – og fritidsborgmester, som for tiden er Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti – og så var det slut med alt det der med tolerance. Der var en hel byge af kasteskyts mod scenen, da Carl Christian Ebbesen gik på talerstolen – der var en øredøvende larm af folk der råbte og buhede. Jeg stod lige ved siden af en flok lesbiske, som blev meget aggressive og ubehagelige.

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans partner Steven DeVincent.

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans partner Steven DeVincent. Copyright: Jens Drejer.

Det er sådan en pøbeladfærd, som jeg ikke bryder mig om og jeg synes, at den gode stemning blev ødelagt. Jeg tror, at det havde været mere hensigtsmæssigt at ignorere ham – eller man kunne måske benytte sig af lejlighed til at vise, at man faktisk mener det der med tolerance! Det var jo præcis derfor jeg stemte på Özlem Cekic for nogle år siden – vi har brug for flere tolerante og åbentsindede mennesker, som Özlem Cekic, der søger dialog i stedet for krig og konflikt. Men det kan man jo kun, hvis man er villig til at acceptere, at der er nogle mennesker, som har andre meninger end en selv.

Næste taler var den amerikanske ambassadør Rufus Gifford – jeg valgte at gå. Selv om der altid er dødhamrende kedeligt på Rådhuspladsen, så havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle blive mindst en time, for at skrive om hvor kedeligt det var … men på grund af den meget aggressive stemning, så valgte jeg alligevel at gå.

Og der er jo også meget sjovere ude i Københavns gader, hvor mange barer og værtshuse, har arrangeret musik og udendørsservering – når der er Copenhagen Pride, så er der fest i hele byen!

Copenhagen Pride 2015 - rejsefirmaet Spies.

Copenhagen Pride 2015 – rejsefirmaet Spies. Copyright: Jens Drejer.

Lørdag var der Copenhagen Pride i København. Paraden startede fra Frederiksberg rådhus kl. 13, hvorefter den bevægede sig ad Allégade, Pile allé og Vesterbrogade. Klokken var cirka 14,30 da paraden nåede til Vesterbros Torv. På det tidspunkt har folk ventet længe – meget længe. Nogle har ventet i et par timer. Det er jo ikke fordi, at man ikke kan se noget, hvis man kommer i sidste øjeblik – så brede er de københavnske gader jo ikke. Det betyder, at man risikerer aldrig, at der står mere end et par stykker foran.

Vesterbrogade er fuld af mennesker, som venter på paraden.

Vesterbrogade er fuld af mennesker, som venter på paraden. Copyright: Jens Drejer.

De fleste taler godt nok om, at de skal ind og have en god plads … men hvis man tænker sig lidt om, så vil de fleste straks indse, at det er noget sludder. Det er bare sådan noget man siger. I virkeligheden handler det bare om at man glæder – det er sjovt at være til Copenhagen pride og der er en fantastisk stemning i gaderne. Ventetiden er simpelthen en del af oplevelsen! Samtidig tror jeg også, at ventetiden er med til at forøge spændingen – jo længere tid man har ventet, jo mere glæder man sig til at se paraden.

I følge færdselsloven er det forbudt at bryde igennem et optog – det er både et spørgsmål om respekt(fx for et begravelsesoptog), men også et spørgsmål om sikkerhed for eventuelle tilskuere. Ikke desto mindre har der de foregående år været store problemer med billister, som kører igennem paraden. Jeg må skisme indrømme, at jeg plejer at skælde billisterne ud. Jeg har hørt rygter om, at den slags episoder flere gange har udviklet sig til tumult og slagsmål.

Det gav billisterne visse udfordringer, da politiet stoppede trafikken på Vesterbrogade.

Det gav billisterne visse udfordringer, da politiet stoppede trafikken på Vesterbrogade. Copyright: Jens Drejer.

Den slags så jeg slet ikke i år og det synes jeg, at både politiet og hjemmeværnet fortjener stor ros for. Alligevel synes jeg ikke, at det var helt godt nok … da politiet besluttede sig for at stoppe trafikken ved Vesterbros torv, da fik alle billisterne på Vesterbrogade besked på at lave en U-vendig. Sikken et kaos der var! Jeg synes, at der er to problemer i forhold til politiets beslutning: for det første var der stadig 20 minutter til paraden kom. Disse billister kunne sagtens have fortsat af Gasværksvej. Dernæst synes jeg det havde været hensigtsmæssigt, om man havde stoppet trafikken ved hovedbanegården … det gjorde de selvfølgelig bagefter. Men det virker ikke særlig logisk, at man først lader billisterne køre helt ned til Vesterbros torv og bagefter fortæller dem, at de skal køre tilbage igen.

Første vogn i paraden.

Første vogn i paraden. Copyright: Jens Drejer.

Som allerede nævnt, så hverken så eller hørte jeg om billister, som kørte igennem paraden eller tilskuerne – og så har jeg ingen grund til at klage over noget som helst. Men hvad med billisterne? Dem skal man da også tage hensyn til. Jeg så rigtig mange biler, som kørte ind i de små sidegader, hvorefter de opdagede, at Vesterbrogade var spærret. Det vil sige, at disse billister bliver nærmest fanget i de små sidegader … i den sammenhæng skal man huske, at paraden er ikke overstået på 10 minutter. Næh nej, gaden er faktisk spærret i et par timer. I Stenosgade så jeg, at der var mange biler som forsøgte at bakke tilbage eller at lave en U-vending. Så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det have måske været en god ide, at afspærre sidegaderne … eller i hvert fald sætte nogle advarselsskilte op, så bilisterne var advaret. Det ville selvfølgelig kræve nogle flere ressourcer – men jeg synes, at man burde gøre det alligevel.

Både politiet og Hjemmeværnet gjorde en god indsats i forbindelse med Copenhagen pride 2015.

Både politiet og Hjemmeværnet gjorde en god indsats i forbindelse med Copenhagen pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Desværre bliver jeg også nødt til at kritisere tilskuerne til paraden: det er forbudt for billister, at køre igennem en parade eller et optog. Det står i færdselsloven. Jeg er sikker på, at der også står noget om, at man ikke må blokere for trafikken. Ikke desto mindre, så var publikum meget lidt villige til at lade billister og cyklister slippe igennem. Allerede en time før paraden kom – det vil sige laaang tid før politiet stoppede trafikken – da havde publikum nærmest blokeret alle sidegaderne. Det gælder fx ved Viktoriagade, hvor jeg fx så en far med en lille pige i barnesædet – selv om han stod af cyklen, så var det næsten umuligt for at ham at komme igennem, for folk var ikke villige til at flytte sig den mindste smule. Den lille pige så faktisk ud som om, at hun blev bange …

Jeg synes, at alle burde vise lidt mere hensyn – tolerance og respekt skal gå begge veje!

Første vogn i paraden ankom med røg og damp, samt masser af vejende flag.

Første vogn i paraden ankom med røg og damp, samt masser af vejende flag. Copyright: Jens Drejer.

Jeg så naturligvis Eurovision Song Contest i går. Det er jeg jo nødt til. Hvis man ikke ser Eurovision, så må man nemlig ikke være bøsse. Derfor er jeg jo nødt til at se det uanset om jeg har lyst eller ej! Mange mennesker spørger mig: hvorfor er det sådan? Jamen, hvor i alverden skulle jeg vide det fra? Det er sgu da ikke mig, der laver reglerne …. 😉

Ann Sophie, som repræsenterede Tyskland.

Ann Sophie, som repræsenterede Tyskland.

Der var temmelig mange gode sange med i finalen – det er meget morsomt, som det svinger fra år til år. Normalt stemmer jeg kun på én eller to. Men i år var jeg nødt til at stemme på otte sange, fordi jeg ikke kunne vælge. Jeg stemte på: Storbritanien, Sverige, Australien, Belgien, Letland, Rumænien og Rusland – men min topfavorit var nok Ann Sophie fra Tyskland, som sang “Black Smoke”, der ikke fik ét eneste point. Uden at være melodramatisk, så vil jeg alligevel have lov til at sige, at jeg er lidt chokeret. Ann Sophie så dødhamrende lækker og sexet ud. Hun havde en god sang og en stærk stemme – og hun sang virkelig igennem. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor hun ikke fik nogen point.

Min hadesang var Ungarn! Det var en meget stille og seriøs ballade. Men problemet var sangeren og koret, der stod som om de var fuldstændig forstenede. På et tidspunkt træder de nogle få skridt frem … men det var det eneste. Sangerinde stod helt krampagtigt og klyngede sig til mikrofonen, mens hun stirrede lige ud i luften med et fuldstændig udtryksløst ansigt. Af en eller anden grund synes jeg ikke, at hun lignede typen, der får botox – måske fordi hun var så ung? Men hendes ansigt var så udtryksløst, at det så ud som om, at alle hendes ansigtsmuskler var lammede! Jeg kunne slet ikke holde det ud. I denne forbindelse bliver jeg også nødt til at nævne Il Volo fra Italien, der sang en blanding af opera og pop – jeg HADER sådan noget.

Guy Sebastian repræsenterede Australien, som deltog for første gang nogensinde.

Guy Sebastian repræsenterede Australien, som deltog for første gang nogensinde.

Eurovision blev holdt i Wien og det gik ikke helt så godt, som man kunne have ønsket. Der var nogle tekniske problemer undervejs. Det største problem var, at hele konkurrencen blev forsinket med næsten en time. Det skyldtes primært pointgivningen, som var en voldsom udfordring for min – meget begrænsede – tålmodighed! Der var flere telefonforbindelser som blev afbrudt. Det var selvfølgelig lidt uheldigt. Men jeg tror, at den store forsinkelse skyldtes to andre forhold: for det første havde østrigerne lavet noget computergrafik, der fungerede som intermezzo mellem de forskellige landes pointafgivning. Men disse intermezzoer var alt for lange.

Måns Zelmerlöw repræsenterede Sverige med en fantastisk sang og et sublimt sceneshow!

Måns Zelmerlöw repræsenterede Sverige med en fantastisk sang og et sublimt sceneshow!

For det andet så er det et kæmpestort problem, at repræsentanterne fra de forskellige lande ikke kan begrænse sig, når de skal afgive point. De skal absolut takke for et godt show og komplimentere værterne for deres udseende. Derudover skal mange af dem lige fyre et par jokes af undervejs … de synes åbenbart selv, at de er enormt morsomme. Jeg synes, at de er skideirriterende. Hvert eneste år får de at vide, at de skal nøjes med at afgive pointene så hurtigt og så kortfattet som muligt. Hvis de kunne lære det, så ville det hele gå meget hurtigere!

Svensk sejr 2015!

Svensk sejr 2015!

Østrigerne fik også lavet verdens kedeligste pauseshow. Jeg var lige ved at overgive mig, da koret sang – for de var virkelig gode. Men klassisk musik og sangkor er altså bare et totalt antiklimaks i en festlig konkurrence for popmusik. Tyrkiet lavede det bedste show jeg nogensinde har set, da de arrangerede Eurovision i 2004. Der er ingen tvivl om, at Østrig bliver den absolutte bundskraber på min helt private hitlliste over pauseshows. For at gøre den østrigske nedtur efter sejren i 2014 total, så fik de ikke et eneste point ved konkurrencen i går. Jeg synes det var synd. Det var bestemt ikke en vinder – men jeg synes da heller ikke, at den var så dårlig. Jeg har faktisk temmelig ondt af østrigerne her dagen derpå!

Det var Sverige som vandt – igen, igen – med Måns Zelmerlöw og sangen “Heroes“. Sangen var utrolig god og dertil var det et særdeles spektakulært sceneshow. Det var på alle måder en værdig og velfortjent sejr!

I dag kan man – på DR´s hjemmeside – læse en artikel, som har fået overskriften “ANALYSE Derfor flopper Norden i årets Eurovision“. Artiklen indeholder et interview med Johann Sørensen, der er formand for den danske Melodi Grand Prix-fanklub. Han udtaler, at “Vi har før haft nogle magre, nordiske år. Men så har vi haft nogle fantastiske år, hvor Norden har været fuldt repræsenteret i finalen, og det har været sådan lidt uhørt, for det er langt fra hverdagskost, at vi er det …

Der er absolut intet i denne artikel, der kan betegnes om analyse. Der er bestemt heller ingen forklaring på, hvorfor “Norden flopper i årets Eurovision”. I stedet får man blot en temmelig banal konstatering af, at nogle år kommer alle de nordiske lande i finalen og nogle år gør de ikke – og det er jeg temmelig sikker på, at alle ved i forvejen.

Der er et stort misforhold mellem overskriften og indholdet. Artiklen indeholder intet af det, som man bliver lovet i overskriften. Alligevel må jeg jo antage, at journalisten virkelig mener, at denne artikel kan defineres som en analyse og dernæst at artiklen indeholder en forklaring på det nordiske Eurovision-flop. Det er præcis dét der problemet og grunden til, at jeg kalder denne artikel for “hjernedød journalistik”. Jajaja – jeg ved godt, at det er lidt groft. Men jeg bliver bare så pokkers gal, for det er både for useriøst og for latterligt! Jeg føler mig simpelthen til grin, når jeg trykker på sådan en artikel! Jeg føler direkte, at journalisten gør grin med mig! Jeg bliver jo nærmest taget ved næsen – og det gør mig altså temmelig gal!

Hvis overskriften i stedet havde været: “Norden flopper i årets Eurovision”, så havde det jo været en ganske vellykket artikel med en fin og relevant kommentar fra Melodi Grand Prix-fanklubbens formand til det igangværende show.

Jeg synes desværre, at den form for inkongruens mellem overskrift og indhold er særdeles almindelig i moderne journalistik – og sådan har det måske altid været.

Afslutningvis vil jeg fortælle, at jeg holder med Sverige, Tyskland og Australien til finalen i morgen, lørdag. Men min topfavorit er England! Jeg er ret vild med Electro Velvet og deres sang: Still in Love with You!

Henrik Engelbrecht ved præsentationen af programmet for Tivolis koncertsal 2014.

Henrik Engelbrecht ved præsentationen af programmet for Tivolis koncertsal 2014.

For et par måneder siden meddelte Henrik Engelbrecht, at han stopper som musikchef for Tivolis koncertsal. Jeg var chokeret – og det er slet ikke nogen overdrivelse. Af en eller anden grund havde jeg forestillet mig, at Henrik Engelbrecht skulle været musikchef i Tivolis koncertsal til han blev 100 år. Jeg havde forestillet mig, at Henrik Engelbrecht ville vokse sammen med Tivolis Koncertsal på samme måde, som James Levine er vokset sammen med Metropolitan Opera i New York eller Simon Rattle er vokset sammen med Berliner Philharmonikerne. Set i bakspejlet burde man måske ikke blive forbavset over, at Henrik Engelbrecht er sådan en person, som altid søger nye udfordringer. Han fortsætter blandt andet som kunstnerisk konsulent for Festspillene i Bergen og som studievært på det musikalske debatprogram “Parnasset på P2”. Derudover kunne man måske også forestille sig, at der ville komme flere operabøger på et eller andet tidspunkt.

Er det en æra som er slut? Man skal passe på, at man ikke misbruger den slags begreber … men Henrik Engelbrecht har virkelig været en helt exceptionel musikchef og han har løftet Tivolis koncertsal til et niveau, som man ikke har set i mange, mange år. Jeg vil ligefrem påstå, at Henrik Engelbrecht har forvandlet Tivolis koncertsal til Københavns mest spændende spillested for klassisk musik. For det første har Tivoli sit eget symfoniorket. For det andet har årene budt på en lang perlerække af verdens bedste klassiske musikere. Og for det tredje har der også været plads til Danmarks bedste amatørmusikere og amatørorkestre. Det er helt unikt og der er vist ikke andre koncerthuse i Danmark, som fungerer på den måde. Sådan var det naturligvis også før Henrik Engelbrecht – men han har løftet kvaliteten og standarden til et helt nyt niveau. Jeg synes godt man kan tillade sig at sige, at hans personlige engagement og hans ægte passion for klassisk musik, har givet Tivolis Koncertsal en ny storhedstid. Spørgsmålet er selvfølgelig om succesen fortsætter.

Henrik Engelbrecht som dirigent på hans 50-års fødselsdag.

Henrik Engelbrecht som dirigent på sin 50-års fødselsdag.

Henrik Engelbrecht fyldte 50 år i 20104 og fejrede dagen med at dirigere Tivolis Symfoniorkester i en sprudlende koncert, der næsten var et helt festfyrværkeri. Denne aften var på ingen måde annonceret som en fødselsdagskoncert. Men man kunne selvfølgelig læse i programmet, at Henrik Engelbrecht skulle dirigere denne aften og det har formodentlig stået i alle landets aviser, at Tivolis musikchef blev 50 – og så kan folk jo godt lægge to og to sammen! Uanset hvordan man måler, så var det vist sæsonens største succes. Der var i hvert fald stuvende fyldt med gæster, som var kommet for at ønske fødselaren til lykke med dagen. Hvorfor er Henrik Engelbrecht så populær? Jeg tror, at det primært skyldes to forhold: for det første er Henrik Engelbrecht en af mine yndlingsnørder. Når man siger sådan, så er der altid nogen som protesterer. Men for mig er det ALTID positivt at være en nørd. ALTID, ALTID, ALTID! Det er lige meget om det er fysiknørder, astronominørder, litteraturnørder eller musiknørder. Almindelig mennesker har jobs og hobbyer. Det har nørder ikke – de har kun passioner! Nørder brænder for deres interesser og det er derfor, at jeg er vild med alle slags nørder! Henrik Engelbrecht er en ægte nørd og han har en uudtømmelig viden om opera og klassisk musik. Dertil har han også en formidabel evne til at formidle denne viden, så det bliver spændende og interessant for alle andre. Men jeg vil da godt indrømme – hvis jeg nu skal være helt ærlig – at jeg har haft samtaler med Henrik Engelbrecht, hvor jeg har tænkt, at nu kan MIN hjerne bare ikke håndtere flere input. Nørder er ALDRIG kedelige – men nogen gange kan vi andre have svært med at rumme alle de informationer, som passionerede nørder gerne vil dele med os! Det er jo endnu en af de egenskaber som karakteriserer ægte nørder – de er gavmilde mennesker, som har et stort ønske om at dele deres viden og deres passion med andre mennesker!

Det er præcis sådan Henrik Engelbrecht er og det er derfor han vil blive savnet i Tivolis Koncertsal!

Maria Frej tager over

Maria Frej, som er ny programchef i Tivolis koncertsal.

Maria Frej, som er ny programchef i Tivolis koncertsal.

Henrik Engelbrechts efterfølger er Maria Frej, som bliver “programchef” – jeg synes ikke det lyder helt som tjekket, som at være “musikchef”. Maria Frej er uddannet cand. phil. i musikvidenskab. De sidste 2 år har hun arbejdet med planlægningen af Det Kongelige Biblioteks koncerter i Den Sorte Diamant. Derudover har hun været leder for Storstrøms Symfoniorkester, Storstrøms Kammerensemble og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Jeg synes, at Maria Frej lyder som en spændende person. Når man tænker på hendes tidligere jobs, så er det klart, at hun har en masse erfaring og en masse kompetencer i bagagen. Der har været masser af spændende koncerter og masser af spændende musikalske arrangementer i løbet af de sidste par år, hvor Maria Frej har været involveret i planlægningen af det musikalske program i Den Sorte Diamant. Derfor synes jeg det bliver spændende at se, hvordan hun vil sætte sit eget fingeraftryk på fremtiden i Tivolis Koncertsal.

Program for sommeren 2015

I dag præsenterede Henrik Engelbrecht sit sidst sæsonprogram for Tivolis Koncertsal og endnu en gang er det et sandt overflødighedshorn af lækre oplevelser. Læs hele programmet ved at trykke her!

Tivolis Koncertsal.

Tivolis Koncertsal.

I år er der 54 koncerter på programmet. Der er 14 koncerter som kræver, at man køber billet enten via Tivolis hjemmeside eller Tivolis billetcenter. De resterende 40 koncerter er såkaldte abonnementskoncerter – det betyder, at der er gratis adgang til koncertsalen, hvis man har et Tivolikort, som også giver fri adgang til Tivoli. Det billigste årskort – som kun gælder for én selv – koster 290 kr. Hvis man IKKE har et Tivolikort, så skal man først betale entré til Tivoli, som koster 99 kr. Dernæst skal man betale 50 kr i entré til koncertsalen. Det giver en samlet pris på 149 kr. Det betyder, at hvis man bare kommer til to af disse årskortkoncerter, så er det en økonomisk fordel at købe et Tivolikort – og derudover får man 15% rabat på billetterne til de øvrige koncerter, hvis man køber dem i Tivolis billetcenter.

Lad mig lige forklare det på en anden måde – hvis man køber et årskort til 290 kr, så er der gratis adgang til Tivoli hele 2015, samt gratis adgang til 40 koncerter! Det kalder jeg saftsusme en god deal!

Som sædvanlig vil jeg anbefale 5 af de koncerter, som jeg selv glæder mig mest til. Jaja, jeg ved godt, at når det kommer til stykket, så når jeg aldrig dem alle sammen – til gengæld kommer jeg til mange af de koncerter, som der ikke er plads til på min lille personlige hitliste.

Lørdag d. 6. juni kl. 16: Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester spiller Carl Nielsens Symfoni nr. 1 og Sibelius violinkoncert med Kirstine Schneider som solist. Jeg har valgt denne koncert, fordi jeg hørte Lyngby-Taarbæks Symfoniorkester, da de gav koncert i Tivolis koncertsal sidste år og det var – efter min mening – årets suverænt bedste koncertoplevelse.

Søndag d. 31. maj kl. 14: Copenhagen String Quartet(Eugen Tichindeleanu, John Bak Dinitzen, Bernd Rinne og Richard Krug) spiller alle Beethovens strygekvartetter fordelt over 5 søndage. Tjek selv de andre datoer i programmet. Til dagligt spiller Eugen Tichindeleanu i Odense Symfoniorkester og de tre andre musikere spiller i Copenhagen Phil/Tivolis Symfoniorkester. Særligt cellisten Richard Krug er efterhånden blevet temmelig populær blandt publikum efter nogle meget vellykkede koncerter, hvor han har været solist.

Fredag d. 28. august kl. 19,30: Tivolis Symfoniorkester spiller Scriabins klaverkoncert med Niklas Sivelöv som solist, efterfulgt af Ravels Bolero. Jeg har valgt denne koncert, fordi jeg er lidt vild med Scriabin – men jeg har aldrig hørt hans klaverkoncert. Og så er der Ravels Bolero; jeg kan jo ikke lade være med at tænke “jaja, den har vi hørt en million gange!” Men det er alligevel et af de værker, som man ALTID bliver grebet af, når man hører det i virkeligheden.

Onsdag d. 2. september kl. 19,30: Jonathan Siahaan på klaver og Amalie Elmark på violin. Nogen gange er det bare fuldstændig vidunderligt, at sætte sig i en stor koncertsal og lytte til to instrumenter, som fylder hele rummet med musikalsk magi. Jonathan Siahaan og Amalie Elmark spiller sonater af Beethoven, Ravel og Prokofiev – jeg tror, at det bliver fantastisk. Det er i hvert fald en af de koncerter, som jeg virkelig glæder mig til.

Lørdag d. 15. august kl. 19,30: Tivolis symfoniorkester opfører Donizettis opera “Elskovsdrikken” sammen med LilleMUKO, samt Olga Peretyatko, Lawrence Brownlee, Palle Knudsen, Simon Duus og Sofie Elkjær Jensen som solister. Jeg er slet ikke i tvivl om, at denne koncertopførelse bliver sæsonens absoluttet højdepunkt. Det er en af de allerbedste operaer der findes og de tre danske solister er nogle af de bedste og de mest populære operasangere vi har. Og hovednavnet er naturligvis den verdensberømte tenor Lawrence Brownlee. 

For mange år siden var jeg ude at drikke kaffe med Kasper Holten efter en forestilling i operaen. Han blev meget forundret, da jeg nævnte, at Elskovsdrikken er en af mine absolutte favoritoperaer. Den reaktion har jeg efterhånden oplevet mange gange – jeg forstår det simpelthen ikke. Er jeg virkelig den eneste som har opdaget, at Elskovsdrikken er operaens pendant til verdensberømte ungdomsfilm som fx Grease?! Det er fuldstændig the same shit, som man siger på moderne dansk!

Om handlingen i Elskovsdrikken:

Teenageren Nemorino er dybt forelsket i Adina – hun er så smuk og så klog. Hun spiller musik og hun læser bøger. Jo flere bøger Adina læser, jo dummere føler Nemorino at han er. Det er jo fuldstændig lige som alle drenge og piger anno 2015! Adina læser blandt andet “Tristan og Isolde” og fortæller Nemorino om den elskovsdrik, som binder dem sammen i evig kærlighed. Elskovsdrikken havde urpremiere i 1832 – den gang var pigerne åbenbart også langt foran drengene i udvikling. Adina er i hvert fald ikke den mindste smule interesseret i den generte, fjollede, kiksede og umodne Nemorino. Man ville slet ikke blive forbavset, hvis Nemorino pludselig begyndte at synge: “… min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert, jeg går i det forkerte tøj og så er jeg genert … ”

Tivolis Koncertsal 2013.

Tivolis Koncertsal 2013.

Så kommer officeren Belcore til byen med sit soldaterkompani – og så kan det nok være, at Adinas hjerte begynder at slå kolbøtter. Hun ved ikke, at han er en kynisk slyngel og en skørtejæger uden nogen form for samvittighed. Hun synes bare, at han er så voksen og så mandig. De når kun lige at sige goddag til hinanden – så har de allerede planlagt, at de skal giftes dagen efter. Og stakkels, stakkels Nemorino er helt ude af sig selv …..

I mellemtiden er kvaksalveren Dulcamara også ankommet til byen. Han lover den enfoldige pøbel, at hans eleksir kan kurere alting. Der er slet ingen grænser hvad den eleksier kan bruges til – og så kan man jo ikke lade være med at tænke, at folk er sandelig ikke blevet mindre godtroende i løbet af de sidste 175 år!

Nemorino kommer i tanke om historien om Tristan og Isolde – og så ser han endelig en mulighed for at score Adina. Nemorino opsøger Dulcamara og spørger om han har noget af Isoldes elskovsdrik. Og så viser det sig, at det er Dulcama som producerer Isoldes elskovsdrik. Det var sørme heldigt. Og prisen? Ja, det passer tilfældigvis lige præcis med alle de penge som Nemorino har i lommen … og så går dumme, naive Nemorino hjem med en billig flaske rødvin under armen. Han finder et sted hvor han kan være alene og begynder straks at drikke.

Den verdensberømte tenor synger partiet som Nemorino.

Den verdensberømte tenor Lawrence Brownlee synger partiet som Nemorino.

Samtidig rygtes det i landsbyen, at Nemorinos rige onkel er død og Nemorino har arvet alle pengene. Og hvad sker der så? Jamen, det er jo det mest forudsigelige i hele verden – nu er Nemorino pludselig blevet rig og så begynder alle pigerne i landsbyen at løbe efter ham. De flirter med ham, smigrer ham og prøver på alle måder at vinde hans opmærksom. Men dumme, naive og godtroende Nemorino – som ikke ved at han er blevet rig – han tror, at det hele skyldes elskovsdrikken, som han allerede har drukket temmelig meget af. Og jo mere han drikker, jo mere selvtillid får han. Han har allerede drukket så meget, at han virkelig tror på, at alle pigerne elsker ham og så gælder det med garanti også Adina. Han er faktisk temmelig sikker på, at hun allerede er hans! Jamen, er det ikke bare typisk unge drenge? Det er derfor teenagere drikker for meget – allerede efter to øl får de en temmelig opblæst selvtillid!

Adina har selvfølgelig opdaget, at de andre piger er begyndt at løbe efter Nemorino – hun ved ikke hvorfor. Men når alle de andre vil have ham, så …. ja, så bliver hun selvfølgelig interesseret. Typisk piger! Men vil hun indrømme det? Nej da! Tværtimod. I stedet fremskynder hun brylluppet med Belcore og pludselig er bryllupsfesten allerede i gang. Og stakkels Nemorino forstår ingenting – til gengæld bliver han mere og mere fuld. Belcore forsøger at skaffe rivalen af vejen ved at hverve ham som soldat. Nemorino opsøger igen Adina – og hun afviser ham endnu en gang. Så skriger Nemorino, at hvis hun ikke vil have ham, så drager han i krig for at blive slået ihjel … det er totalt teenagedrama.

Men hvis vi tænker tilbage, så tror jeg, at vi alle sammen genkender denne historie. Første gang vi blev ramt af ulykkelig kærlighed, så troede vi jo alle sammen, at jorden ville gå under!

Den ultimative operaoplevelse!

Donizettis opera Elskovsdrikken er en af de bedste operaer, der nogensinde er skrevet. Handlingen er genial og så er den hylende morsom! Men Elskovsdrikken udmærker sig ikke blot ved historien – det er også én lang perlerække er operahistoriens bedste musik. Det er en koncertant man kan opleve i Tivolis koncertsal. Det betyder, at man kun får alle sangene – men der plejer at være en fortæller, som guider publikum igennem forestillingen, så alle kan følge med i handlingen. Selv om Henrik Engelbrecht stopper som musikchef, så håber jeg alligevel, at det er ham som skal føre os gennem historien – for jeg er fuldstændig sikker på, at han kan gøre det, så publikum vrider sig af latter – lige indtil vendepunktet kommer med operaens højdepunkt “Una furtiva lagrima”. Adina nægter stadig, at hun er forelsket i Nemorino. Men han tror ikke på hende: “Jeg så en afslørende tåre i dit øje,” synger han, “så nu ved jeg … nu ved jeg, at du elsker mig.”

Først griner man i 2 timer. Så kommer “Una furtiva lagrima” og i løbet af et øjeblik sidder halvdelen af publikum og snøfter!

Dét er simpelthen den ultimative operaoplevelse!

Tivoli har lavet en lille reklamevideo i forbindelse med præsentationen af sæsonens program. Men jeg har fundet en video med Lawrence Brownlee, hvor han synger “Una furtiva lagrima” og den er jeg naturligvis nødt til at slutte med.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: