You are currently browsing the tag archive for the ‘Amalienborg slot’ tag.

Her i 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre 325 års jubilæum – i forbindelse med fejringen har man udgivet et lille hæfte, som man også kan finde på nettet(tryk her). Heri skriver Staldmester P. S. Thuesen: “2015 er ikke alene året, hvor Den Kongelige Stald-Etat fejrer sit 325 års jubilæum, men det er samtidig året for den stutteriordning, der fik grundlæggende betydning for Frederiksborgstutteriet.” 

Prinsesse Benedikte overværede fejringen på Christiansborg Ridebane.

Prinsesse Benedikte overværede fejringen på Christiansborg Ridebane. Copyright: Jens Drejer.

Der står ikke noget klart og tydeligt i hæftet om hvorfor, hvorledes eller hvordan Den Kongelige Stald-Etat blev oprettet. Når man fejrer 325 års jubilæum i 2015, så kan jeg selvfølgelig godt selv regne ud, at Stald-Etaten er grundlagt i 1690 – men det danske kongehus havde selvfølgelig både heste og kareter i flere hundrede år før. Hvorfor regner man så grundlæggelsen af Stald-Etaten til at være i 1690? Det står der ikke noget om – medmindre det er dét som Staldmesteren lidt kryptisk forsøger at skrive ovenfor: Frederiksborg stutteriet blev åbenbart grundlagt for 325 år siden. Men så må det næste – og logiske – spørgsmål selvfølgelig være, om Frederiksborg stutteriet og Den Kongelige Stald-Etat er det samme? Eller måske bare to sider af samme sag?

Selv om man læser hæftet flere gange, så er der ikke mange oplysninger grundlæggelsen af Den Kongelige Stald-Etat og det er da temmelig mærkeligt, når man fejrer etatens 325 års jubilæum!

Trods den store dag, så var der flere heste i stalden og de ville gerne aes på mulen!

Trods den store dag, så var der flere heste i stalden og de ville gerne aes på mulen! Copyright: Jens Drejer.

Samtidig med Den Kongelige Stald-Etats 325 års jubilæum, så fejrer man også 275 år for Christiansborg Ridebane – og i den forbindelse er det lille hæfte heldigvis fyldt med oplysninger, som man kan bruge til noget: Grundstenen til det nye ridehus blev lagt i 1730´erne, under Christian d. 6. Ridehuset stod færdigt i 1740 og den flotte marmorstald var færdig i 1746/47.

Det vil sige, at både stalden og ridehuset blev bygget som en del af det første Christiansborg slot, der brændte i 1794. I 1884 brændte det andet Christiansborg slot. Det slot som vi kender i dag er det tredje Christiansborg slot og det var færdigt i 1928. Hvis man husker på disse begivenheder, så forstår man hvor gammel stalden og ridehuset er, og hvor meget begge disse bygninger har overlevet. 

Et personligt forhold

Jeg er 15 eller 16 år på dette billede.

Jeg er 15 eller 16 år på dette billede. Copyright: Jens Drejer.

Jeg har et meget personligt forhold til de kongelige stalde. Jeg er jo opvokset på landet og vi havde mange heste. Jeg tror, at min far havde 5-6 heste, da jeg flyttede hjemmefra. Senere fik han mange flere. På et tidspunkt havde han vist omkring 15.

Jeg havde selvfølgelig min egen hest, som jeg savnede enormt meget, da jeg flyttede til København som 18-årig. Og hvad gør man så? Jeg fandt ud af, at man kunne besøge de kongelige stalde – og så kunne man da snakke lidt med de kongelige heste. Det betyder ikke, at jeg kom der hele tiden – slet ikke – men jeg har da været der en del gange. Jeg elsker at gå en tur i de smukke stalde og snakke lidt med hestene. 

Optog gennem København

Det store jubilæum blev fejret med et stort og flot optog gennem København lørdag d. 26. september. Turen begyndte på Christiansborg Ridebane, hvorfra turen gik gennem Bredgade til Kastellet. Efter en kort pause returnerede optoget til Christiansborg og denne gang gik turen over Amalienborg slotsplads. Det var genialt, for så fik jeg jo mulighed for at se det hele to gange gange!

Der var masser af vogne og kareter fra Den Kongelige Stald-Etat. Der var også en enkelt karet, som har tilhørt det svenske kongehus. Men flertallet af de deltagende køretøjer var gamle rejsevogne, militærvogne, en ølvogn, en brandsprøjte – man kan jo godt overveje deres funktion i et optog, der skal fejre Den Kongelige Stald-Etat. Hvad er deres relevans i denne sammenhæng?

Men i stedet for at stille spørgsmål, så kan man selvfølgelig også nøjes med at nyde det flotte optog – for det var saftsusme flot. Vogne, kareter og heste skinnede om kap. Alle vogne og kareter var fyldt med kuske og passagerer i kostumer, som passede til køretøjernes alder. Optoget blev ledsaget af garderhusarregimentets trompetérkorps, som gav fuld fanfare, da de drejede ind på Amalienborg slotsplads.

Der var en del tilskuere i gaderne – men når man tænker på, hvor stort og flot optoget var, så skulle der have været mange flere mennesker i gaderne. Eller sagt på en anden måde: jeg tror, at der var mange flere mennesker, som gerne ville have set optoget, hvis de havde hørt om det. Men dette arrangement har desværre fået alt for lidt opmærksomhed i medierne. Det var synd, for alle de medvirkende havde virkelig gjort noget ud af det. Det er et af de flotteste optog jeg nogensinde har set og jeg er meget glad for, at jeg tog til København for at opleve det!

Efter optoget blev alle ekvipager præsenteret på Ridebanen, hvor de kørte et par runder, mens der var en konferencier som fortalte om deres historie. Det fangede ikke lige min interesse, mens jeg stod der, men jeg må indrømme, at det har jeg fortrudt bagefter.

Herunder kan man se et udvalg af mine bedste billeder. Hvis man trykker på et af billederne, så kommer der et slideshow, hvor man kan se billederne i et større format. Under hvert billede har man mulighed for at trykke på “View full size”, hvis man har lyst til at se nogle af billederne i fuld størrelse. God fornøjelse … 🙂

Reklamer

Dronning Sophie Amalie 1628 - 1685

Nogen gange kan jeg se, at folk har fundet min blog via nogle spændende søgninger. Nogen gange er det spørgsmål som jeg kender svaret på, selv om jeg ved at det ikke står på min blog. Og nogen gange er spørgsmålet så spændende, at jeg næsten ville ønske, at folk sendte mig en mail.

I dag kan jeg se at der har være en søgning som hedder: “Hvorfor hedder det Amalienborg?”

Det spørgsmål er så spændende, at jeg slet ikke kan lade være med at fortælle historien. Der er nemlig mange mennesker som ikke kender svaret – det er lidt synd, for det er faktisk en rigtig god historie.

I midten af 1600-tallet lå der en stor have, eller park, med springvand, lysthuse, alleer og drivhuse, midt i det område som vi i dag kender som Frederiksstaden. Denne have tilhørte Frederik d. 3s dronning Sophie Amalie. Fra 1667-1673 byggede hun et lille lystslot som fik navnet Sophie Amalienborg, og haven blev dronningens pendant til Kongens have og Rosenborg slot.

Københavns slot var et rædselsfuldt, koldt og uhumsk sted. Det var så forfærdeligt, at det var berygtet i hele Europa. Derfor trak dronningen sig tilbage til Sophie Amalienborg da Frederik d. 3. døde i 1670. Skønt det lille lystslot ikke var særligt stort, så var det både fornemt og moderne. Sophie Amalie brugte slottet som enkesæde og her døde hun i 1685.

I 1689 fejrede man Christian d. 5s fødselsdag med en opera. Teatersalen på det lille lystslot var alt for lille til de store ambitioner og derfor opførte man et teaterhus i fyrretræ, klods op af Sophie Amalienborg.

Forestillingen var en stor succes og Christian d.5 var så begejstrejstret, at han arrangerede en gentagelse for offentligheden. Salen var beklædt med silketapeter. Dekorationerne var lavet af mos, blomster og enebærris. Salen og scenen blev oplyst af 800 olielamper.

Der var gået 4 dage siden kongens store festforestilling og dekorationerne var blevet knastørre. Da en af olielamperne væltede tog det kun et øjeblik før hele salen stod i flammer. Dørene åbnede indad, så de mange hundrede gæsterne var fanget i et brændende inferno. Omkring 180 mennesker omkom i flammerne. Bygningen brændte på 15 minutter, men ilden sprang videre til Sophie Amalienborg der også snart var forvandlet til en ruinhob.

Herefter stod området tomt i mange år, indtil Frederik d. 5 grundlagde Frederiksstaden med Amalienborgs fire adelspalæer som det monumentale centrum. Man begyndte byggeriet i 1750, men bevarede en del af navnet. Derfor hedder det Amalienborg!

Kongehuset overtog Amalienborg i 1794 efter branden på Christiansborg slot, men det var kun tænkt som en midlertidig bolig. Det tog mange år at genopbygge Christiansborg slot og så brændte det igen i 1884. Heldigvis havde kongehuset stadig Amalienborg og man havde egentlig boet der mere eller mindre permanent siden 1794. Men det var først i 1920 at Amalienborg slot blev officiel residens for kongefamilien.

Grundig gennemgang af Amalienborgs historie findes her.

Her findes en navneliste over alle som omkom i operahusets brand.

Sophie Amalienborg

Amalienborg med dronningens flag.

Det er den 16. april og dronning Margrethe fylder 70 år – derfor har jeg selvfølgelig været på slotspladsen for at vinke. I år fulgtes jeg med et par gamle venner, deres to børn og en svigerfar. Vi mødtes klokken 11 og spadserede mod Amalienborg – sikke mange mennesker der var over det hele. Det var tydeligt, at der var mange flere mennesker end der plejer at være – MANGE FLERE. Hele området omkring Amalienborg var en stor menneskeprop!

Jeg plejer, at gå ind på slotspladsen fra havnesiden, men det var umuligt i år. Der var allerede så mange mennesker, at vi blev stoppet af en betjent som bad os gå hele vejen uden om…. og sikken en voldsom trængsel der var, da det endelig lykkedes os at komme ind på slotspladsen.Vi stod som sild i en tønde.

Men stemningen var i top, da hele kongefamilien kom ud på balkonen klokken 12. Vi vinkede, råbte hurra til dronningen og så da Prins Henrik løftede prinsesse Isabella lidt for højt! Det hele var overstået på 5 minutter, men det er altid hyggeligt at være med alligevel.

Hele kongefamilien på balkonen.

Dagens stunt - Prins Henrik løfter prinsesse Isabella

Dronningens fødselsdag.

Dronningens fødselsdag.

Det er den 16. april. Det er dronningens fødselsdag – og jeg skulle naturligvis ind for at vinke på slotspladsen. Jeg fulgtes med en af mine venner til Amalienborg slot. Vi tog metroen til Kongens Nytorv og herfra lignede det nærmest en folkevandring ned gennem Bredgade. Vi kom lidt sent og skulle ikke vente længe før garden kom og spillede. Endelig blev afspærringen fjernet og alle folk myldrede ind på slotspladsen. Fem minutter senere kom dronningen kom ud på balkonen sammen med resten af den kongelige familie. Dagens hit var prinsesse Isabella, som pressede ansigtet nysgerrigt gennem gelænderet. Der er ingen tvivl om, at hun syntes det var meget spændende.

Bagefter spiste vi en rigtig god frokost i “Den grønne kælder”. Det har på alle måder været en dejlig dag og jeg glæder mig allerede til næste år. Naturligvis er det lidt fjollet at tage ind til Amalienborg for at vinke til dronningen. Men det er også meget hyggeligt. Der er en virkelig god stemning og alle er i godt humør. Det er også sjovt at se, hvor mange forskellige mennesker der kommer: unge og gamle, børnehaver, turister, mænd med høj silkehat og kjolesæt, vagabonder med deres barnevogne og mange, mange flere. Det er faktisk en skøn oplevelse, som jeg gerne vil anbefale til alle dem som aldrig har prøvet det.

Livgarden spiller altid, før dronningen kommer ud på balkonen.

Livgarden spiller altid, før dronningen kommer ud på balkonen.

Hele den kongelige familie på balkonen.

Hele den kongelige familie på balkonen.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: