You are currently browsing the tag archive for the ‘bedrag’ tag.

I juli måned fortalte jeg om Pia Hansen, som flere gang har brugt et af mine billeder, når hun deltager i div. konkurrencer på nettet(tryk her). Men der sluttede historien desværre ikke. D. 6. august modtog jeg en mail fra en venlig person, som blot ville fortælle mig, at Pia Hansen endnu en gang havde misbrugt mit billede i forbindelse med en konkurrence – det var en konkurrence, som Bilka havde arrangeret på Facebook og denne gang havde Pia Hansen vundet. (Tryk her for at se mit blogindlæg med det originale billede). 

Bilka og Netto

Jeg begyndte med at ringe til Bilka for at fortælle dem om problemet. Jeg spurgte først om det var muligt at komme til at tale med deres jura-afdeling eller lign – men det var det ikke. Det var absolut ikke muligt. Nixen bixen!

Jeg talte med en ung mand fra deres kundeservice. Jeg fortalte ham, at Pia Hansen havde vundet denne konkurrence, men hun havde brugt et billede, som hun slet ikke har lov til at bruge. Det er mit billede og dermed er det faktisk en overtrædelse af dansk lovgivning. Den unge mand svarede, at det kunne de jo ikke holde øje med … men det er jo lidt underligt, for hele sagen om Pia Hansen begyndte jo, fordi Netto selv opdagede, at Pia Hansen ikke havde ophavsretten til mit billede, da hun brugt det i forbindelse med en af deres konkurrence på Instagram. Når Netto kan bruge tid og energi på at tjekke ophavsret, så burde det vel også være muligt for Bilka!

Jeg fortalte Bilka, at det er en grov krænkelse af min ophavsret. Dernæst er det vel også tæt på at være bedrageri, da Pia Hansen udgiver billedet for at være sit eget. Under billedet skriver hun: “familige grillhygge i fælledparken” – og det er i hvert fald løgn. Billedet stammer fra et arrangement, som var lavet af Dansk Vegetarforening. Dernæst er det da også groft over for de mange ærlige mennesker, som har deltaget i konkurrencen med deres eget billede.

Den unge mand fra Bilka var da både venlig og forstående. Han konfererede lige med Martin, som vist nok er ansvarlig for alle deres online aktiviteter, hvorefter han vendte tilbage med besked om, at nu var konkurrencen jo slut og Pia Hansen havde allerede fået sin præmie og så var de egentlig ret ligeglade …. 

Jeg har selvfølgelig meget svært ved at forstå sådan en udmelding – jeg var faktisk en lille smule chokeret. Jeg kan jo ikke forstå, at Bilka ikke en gang prøver at kontakte Pia Hansen og opfordrer hende til at returnere gevinsten. Men jeg tænkte, at Bilka var jo ikke forberedt på min opringning – måske ville de ændre holdning, når de havde tænkt lidt over sagen …. d. 12. august sendte jeg en venlig mail til Bilka for at høre om de havde ændret holdning til denne situation. Jeg modtog et autosvar, hvori der stod, at jeg ville få svar senest d. 21. august – i dag er det d. 13. september og jeg har stadig ikke hørt noget som helst fra Bilka.

Det er en meget stor kontrast til Netto, som var både venlige og meget hjælpsomme. Jeg havde en meget god dialog med Netto. Men Bilka har meldt klart ud, at de er fuldstændig ligeglade. Sikken en forskel!

Henvendelse til Politiet

Da jeg hørte, at Pia Hansen havde vundet Bilkas konkurrence, besluttede jeg straks, at jeg ville gøre hvad jeg kunne for at slæbe hende i retten. Men hvordan gør man det? Jeg har aldrig været involveret i en retssag. Jeg har heller aldrig været i en retssal. Jeg aner intet om den slags. Så tænkte jeg, at der er kun én ting at gøre – jeg er nødt til at ringe til politiet. De kan nok fortælle mig om jeg skal lave en anmeldelse eller tale med en advokat eller … eller måske noget helt andet.

Jeg kom til at tale med en kvindelig medarbejder i politiets omstilling, som bad mig om at fortælle lidt om sagen. Bagefter spurgte hun: “Havde du husket at skrive copyright?” “Nej, det har jeg ikke, men det er jo heller ikke nødvendigt. Der er jo copyright på alt.” “Nej, det er der i hvert fald ikke,” svarede hun. “Jo, det er der i hvert fald. I følge den danske lovgivning om ophavsret, så er der ophavsret på alle tekster, billeder, osv, og det behøver man ikke at skrive. Ophavsretten gælder uanset om man skriver copyright eller ej,” svarede jeg – og så var hun sur.

Men hvad er det bedste? Skal jeg lave en politianmeldelse eller hvad skal jeg gøre,” spurgte jeg.

Det kan du da godt. Du kan gøre som du vil. Det må du selv om,” svarede hun, og det var det eneste svar jeg kunne få. Jeg har en formodning om, at hun måske ikke har været uddannet politibetjent. Det er i hvert fald tydeligt, at hun ikke vidste noget om ophavsret – og det er jo fair nok. Der er jo ingen som ved alting. Men jeg ville da ønske, at hun havde været lidt mere hjælpsom. 

Så gik jeg i gang med at skrive en anmeldelse til politiet.

Samtale med Københavns retshjælp

Da jeg havde sendt anmeldelsen til politiet, blev jeg ved med at søge oplysninger om, hvad man skal gøre i tilfælde af brud på ophavsretten. Jeg faldt over en henvisning til Københavns retshjælp – dem har jeg selvfølgelig hørt om, men jeg har jo aldrig haft brug for retshjælp og derfor havde jeg glemt det igen. Men der var jo ingen tvivl om, at det var dem jeg skulle snakke med. Jeg løb straks ud af døren og skyndte mig til København. 

Hos Københavns retshjælp kom jeg til at tale med en ung dame, som straks indrømmede, at hun ikke vidste så meget om ophavsret og det er jo fair nok. Hun var meget hjælpsom og gjorde straks en stor indsats for at finde de relevante oplysninger.

I løbet af nogle få minutter kunne den unge jurist konkludere, at sagen var klokkeklar – der er ingen tvivl om, at Pia Hansen har krænket min copyright og at jeg har ret til erstatning. Men, men, men …. jeg har ikke lidt nogen økonomisk skade. Jeg er heller ikke fotograf og jeg har aldrig solgt et billede, så der er ingen fast pris på mine billeder. Derfor mente hun, at billedet reelt set har en værdi af lige præcis 0 kr og derfor kan man slet ikke føre en sag.

Jeg kunne jo godt se hendes pointe – men jeg måtte også bemærke, at så har vi jo en lovgivning omkring ophavsret, som reelt set ikke har nogen værdi for alle de mange almindelige mennesker, som lægger billeder ud på nettet. Den holdning havde hun naturligvis også forståelse for. Vi snakkede lidt om det og så endte det med, at hun henviste mig til Kunstnernes retshjælp – som jeg aldrig havde hørt om før.  

Jeg var glad og tilfreds da jeg gik fra Københavns retshjælp – selv om den unge jurist ikke kunne hjælpe mig helt så meget som jeg havde håbet, så havde hun dog fortalt mig, hvordan jeg skulle komme videre med sagen.

Samtale med Kunstnernes retshjælp

Mandag tog jeg endnu en gang til København. Hos Kunstnernes retshjælp kom jeg til at tale med en ung mand, som tydeligvis havde fuldstændig styr på alt det der med ophavsret. Jeg fortalte ham om sagen og fremlagde mine beviser i form af screenshots fra nettet, hvorefter han erklærede, at der var tale om en klar overtrædelse af ophavsretten. Der var slet ikke noget at diskutere om.

Han kunne også fortælle, at der faktisk var lagt en tarif for billeder som mit og alle de billeder som vi alle sammen lægger ud på nettet. Han kunne dog ikke huske tariffen og det snakkede vi ikke mere om, så jeg ved faktisk ikke, hvor meget det drejer sig om – men det er også underordnet. Pointen er, at man sagtens kan kræve erstatning for brud på ophavsret, selv om man ikke er fotograf eller professionel kunstner. Ophavsretten gælder for alle mennesker.

Men, men, men … endnu en gang strander sagen, for der er jo ingen som aner hvem Pia Hansen er. Der er sikkert tusindvis af kvinder i Danmark, som hedder Pia Hansen. Både fornavn og efternavn er jo helt almindelige danske navne. Jeg har et link til hendes profil på Instagram og Facebook. Men der står intet om, hvor i landet hun bor. Bilka har selvfølgelig hendes adresse – men den må de naturligvis ikke udlevere til mig og dermed falder hele sagen på gulvet. Jeg kan intet gøre. Intet!

Jeg brugte mere end en time sammen med den unge mand fra Kunstnernes retshjælp og vi var meget grundige, da vi undersøgte Pia Hansens profiler på de sociale medier, for at finde oplysninger om hendes adresse – men vi fandt absolut ikke noget som helst.

Afslutningsvis måtte den unge mand fortælle mig, at min eneste chance var politiet, for det er de eneste som har lov til at få Pia Hansens adresse udleveret fra Bilka. Den unge mand forklarede også forskellen på en erstatningssag og en straffesag – min sag er en erstatningssag. Men politiet arbejder kun med straffesager og derfor er der kun en minimal chance for, at politiet tager min sag.

Politiet vs Civilretten

D. 21. august modtog jeg svar fra politiet, som skrev: “Vi har nu visiteret din anmeldelse og fundet, at der på baggrund af din forklaring er tale om en overtrædelse af lov om ophavsret §2” – men jeg skal selv forfølge sagen via civilretten. 

Jeg ringer straks til civilretten for at spørge hvad og hvordan jeg skal gøre … det hele virker meget nemt og overskueligt, indtil jeg fortæller, at jeg ikke har en adresse på Pia Hansen. Civilretten fortæller mig, at de kan ikke efterforske sager. Det betyder, at de har ingen mulighed for at fremskaffe Pia Hansens adresse. De siger, at jeg skal ringe til Politiet og få dem til at kontakte Bilka, for at få udleveret Pia Hansens adresse, hvorefter politiet skal sende adressen til civilretten.

Så ringer jeg til politiet, hvor jeg får at vide, at de ikke efterforsker civilsager. De siger, at det er dommeren i civilretten, som skal henvende sig til Bilka. Betjenten slutter med at sige, at jeg er nødt til at presse civilretten en lille smule, jeg skal insistere, for det er altså deres job.

Så ringer jeg igen til civilretten – den medarbejder som jeg taler med fastholder, at det er politiet, som skal kontakte Bilka for at få udleveret adressen. Men bare for at være helt sikker, så vil hun lige vende sagen med en dommer. Kort tid efter ringer hun tilbage for at fortælle mig, at de er helt enige i civilretten – det er politiet som skal skaffe Pia Hansens adresse. Hun siger, at jeg skal ringe tilbage til politiet og insistere på, at de SKAL skaffe adressen. 

Civilretten hævder, at det er politiet, som skal skaffe Pia Hansens adresse og politiet siger, at det er civilretten. Og begge myndigheder siger, at jeg skal blive ved med at insistere og presse den anden ….

Jeg kan godt forstå, hvorfor politiet siger, at de ikke kan efterforske en sag, som bliver behandlet i civilretten. Samtidig kan jeg også godt forstå, hvorfor civilretten ikke kan sende en stævning, når de ikke ved hvor de skal sende den hen eller hvem de skal sende den til. Og det hele er så absurd, for Bilka har jo adressen … det burde jo være forholdsvis simpelt. 

For at være helt ærlig og fair, så må jeg lige tilføje,  at både politiet og civilretten blev ved med at understrege, at jeg endelig skulle ringe tilbage til dem, hvis jeg ikke fik modparten til at skaffe adressen. Men da jeg  havde brugt en halv dag på at ringe frem og tilbage – fra den ene til den anden – så gav jeg op, fordi det både virkede pinligt og temmelig håbløst. Det er helt klart mit indtryk, at begge parter virkelig ønskede at hjælpe – nogen gange kan man bare være så uheldig, at man bliver fanget mellem modstridende regler. Jeg tror, at det er lige præcis sådan en situation jeg er strandet i.

Jeg giver op!

Jeg tror efterhånden, at jeg har brugt omkring 25 timer på denne sag. Jeg har været i København to gange – det tager tid at komme frem og tilbage med toget. Dernæst er der også ventetid – meget ventetid – hos retshjælpen og samtalerne tager jo også tid.

Dernæst har jeg brugt en masse tid på kommunikation både via mail og telefon. Og endelig har jeg brugt en del tid på at kontakte Instagram for at få dem til at fjerne mit billede fra Pia Hansens profil – ikke bare én gang, men to gange. 

Jeg synes, at jeg har kæmpet for min sag, men nu må jeg erkende, at jeg ikke kan gøre mere – alle er enige om, at Pia Hansen har overtrådt §2 i loven om ophavsret. Men jeg kan ikke gøre noget som helst. Det betyder, at loven om ophavsret ikke har nogen rigtig betydning. Hvis folk ikke skriver navn og adresse rundt omkring på alle deres profiler på de sociale medier – og det er der jo ingen som gør! – så er der ingen som kan forhindre dem i at bruge og misbruge andre folks værker. 

Pia Hansen misbruger mit billede. Hun udgiver det for at være sit eget og hun tjener(vinder) penge på det – hun krænker min ophavsret, men det er da også en grov krænkelse af de mange ÆRLIGE mennesker, som deltager i disse konkurrencer. Man kan vist godt sige, at Pia Hansen har vundet i dobbelt forstand – det er virkelig langt ude. 

Sådan vinder man lige en rejse for to ...

Sådan vinder man lige en rejse for to …

Jeg er meget skuffet over Unotel – det mobilselskab, hvor jeg ellers har været en glad kunde i rigtig mange år. Jeg følte mig snydt, da jeg opdagede, at Unotel havde oprettet nye abonnementer, som var både billigere og mere fordelagtige end det gamle abonnement jeg havde haft i flere år. Så lod jeg mig friste af et godt tilbud fra Yousee – men jeg fik absolut ikke noget af det de havde lovet mig. Så forsøgte jeg at skifte tilbage til Unotel og nu er det endt med at Unotel har snydt mig lige så meget som Yousee …. efterhånden er det ved at udvikle sig til en absurd farce og jeg har ikke en chance for at slippe ud af fælden!

Tryk her, hvis du vil læse første del i denne tragikomiske komedie!

Mandag d. 30. september ringede jeg til Unotel, for at blive flyttet tilbage fra Yousee til Unotel. Jeg talte med en flink og hjælpsom ung mand, som hed Rasmus. Vi aftalte, at jeg skulle have et abonnement med 4 timers fri tale til 99 kr pr. måned. Det skulle først træde i kraft fra d. 31. oktober – jeg har jo allerede betalt for oktober måned hos Yousee og jeg ønsker ikke at betale dobbeltabonnemet, som jeg kom til, da jeg skiftede fra Unotel til Yousee i sidste måned. Endelig lovede Rasmus at sende mig et nyt simkort. 

Jeg har desværre ikke fået en beskæftigelsesmail fra Unotel. Til gengæld har jeg fået en mail fra Yousee vedr. min opsigelse; bemærk datoen – der står d. 31. 10. 2014! Det er jo ikke mig, som har kontaktet Yousee i forbindelse med denne flytning – nej, det er Rasmus fra Unotel.  Denne mail beviser altså, at mig og Rasmus har været helt enige om flyttedatoen. Der er ingen som kan påstå, at jeg har misforstået et eller andet.

Yousee opsigelse

I dag modtog jeg en sms fra Unotel, hvor der stod, at der var et underskud på 22,14 kr på min konto, som jeg skulle betale snarest muligt. Jeg tænkte: okay – det passer vel nogenlunde. Der var omkring 122 kr på min konto, som endnu ikke var gjort op fra mit sidste abonnement. Jeg skulle jo betale 49 kr for oprettelsen af det nye abonnement, samt 99 kr pr måned. Jeg undrede mig dog lidt over, at de opkrævede pengene allerede nu, når mit nye abonnement først skulle træde i kraft fra d. 31. oktober.

Da jeg loggede ind på min konto hos Unotel, ville jeg selvfølelig lige se hvad jeg betalte for og tjekke at det hele var korrekt, før jeg indbetalte det skyldige beløb. Neden under kan man se et billede af min konto: 
Unotel Her kan man se klart og tydeligt, at jeg skal betale 149 kr for et abonnement med 10 timers tale, som gælder oktober måned

For det første: det er jo præcis sådan et abonnement, som jeg har haft i flere år. I sidste måned opdagede jeg, at dette abonnement er udgået. I dag koster Unotels dyreste abonnement 139 kr. pr. måned og det giver fri tale. Da jeg opdagede dette klagede jeg straks til Unotel, som beklagede, at jeg ikke automatisk var blevet flyttet over på det nye og billigere abonnement. Samtidig gav de mig 50 kr i kompensation – hvilket svarer til det beløb som jeg har betalt for meget i de sidste 5 måneder.

Unotel kompensation

Derudover har jeg jo slet ikke bestilt dette abonnement – i går(mandag d. 30. september) aftalte jeg jo med Rasmus, at jeg skulle have et abonnement med 4 timers tale til 99 kr.

Og sidst – men ikke mindst – så skulle det jo først træde i kraft fra d. 31. oktober – jeg har jo ikke noget simkort til Unotel. Derfor har jeg slet ikke nogen mulighed for at bruge dette abonnement.

Men det værste er, at Unotel lovede mig, at de nok skulle hjælpe mig med at undgå, at jeg kom til at betale dobbelt abonnement, når jeg flyttede tilbage til dem! Nedenfor kan man se en besked som jeg fik fra Unotel, da jeg havde skrevet mit første indlæg om alle problemerne hos Yousee, som sluttede med en erklæring om, at jeg ville tilbage til Unotel. Men det jo lige præcis dét der er sket alligevel. Nu skal jeg alligevel betale abonnement til to selskaber! Føler jeg mig bare sådan helt totalt og 100% til grin? ÅH JAAAAAA!

Unotel facebook

Første afvisning fra Unotel:

Jeg ringede selvfølgelig til Unotel, fordi jeg gerne ville have rettet disse fejl. Her kom jeg til at tale med en medarbejder som hed Mette. Jeg sagde til hende, at jeg gerne ville have de 149 kr tilbage og forklarede, at det var fordi de ikke har noget abonnement som koster 149 kr, jeg har ikke bestilt dette abonnement og endelig har jeg slet ikke noget simkort til Unotel, så derfor har jeg slet ikke noget at bruge dette abonnement til. Jeg kan ikke bruge det til noget som helst.

Mette fortalte mig, at de havde altså et abonnement til 149 kr, selv om det var et “udgående abonnement”, som hun kaldte det. Jeg fortalte hende, at det vidste jeg godt, for jeg har jo klaget over abonnementet og oven i købet fået kompensation for det. Hvorefter Mette svarede: “For det første har vi et udgående abonnement til 149 kr og for det andet kan jeg se, at der er bestilt et nyt simkort til dig og det er på vej. Derfor kan du ikke få 149 kr tilbage.”

Der var overhovedet ikke noget af snakke om. Mette var fuldstændig kold og kontant – hun ville slet ikke høre på mig og var overhovedet ikke interesseret i at snakke med mig. Det sagde hun direkte til mig! Hun reagerede ikke en gang, da jeg fortalte hende, at jeg allerede én gang har fået økonomisk kompensation for dette abonnement. Hun gentog bare, at jeg ikke kunne få mine penge tilbage!

Så sagde jeg farvel, lagde røret på og lavede en kop te, mens jeg tænkte og overvejede og spurgte mig selv – hvad i alverden gør jeg nu? Men jeg må jo også bare erkende, at jeg har slet ikke lyst til at have et teleselskab, som fungerer på den måde. Det er jo en helt absurd situation: jeg er ved at skifte fra Yousee til Unotel – og nu vil jeg ikke have nogen af dem. Hvem skal jeg ringe til? Hvad skal jeg gøre?

Der er jo 14 dages fortrydelsesret, så jeg besluttede, at jeg ville begynde med at ringe til Unotel for at annullere flytningen – og bagefter ville jeg så finde et helt nyt teleselskab.

Nul kundeservice hos Unotel

Jeg ringede igen til Unotel og denne gang kom jeg til at tale med en ung mand, som hed Lars – han havde lidt svært ved at forstå det hele. Jeg bliver nødt til at dele et lille uddrag af vores samtale:

Jeg ringer, fordi jeg ikke længere ønsker, at være kunde hos Unotel,” sagde jeg.

Okay, men der står her, at du er ved at flytte nummer fra Yousee til Unotel,” svarede han.

Ja, det er korrekt, men jeg ønsker ikke længere at være kunde hos jer,” svarede jeg.

Du har altså ringet til Unotel,” sagde han i en temmelig forarget og irriteret tone, som om at jeg var idiot!

Han troede, at jeg troede, at jeg havde ringet til Yousee; det var selvfølgelig ikke tilfældet – og jeg er heller ikke så dum, at jeg ikke opdager det, når jeg bliver udsat for sådan en irettesættelse! 

Så forklarede jeg igen venligt og tålmodigt, at selv om jeg er ved at flytte mit nummer fra Yousee til Unotel, så ønsker jeg alligevel ikke at være kunde hos Unotel. Jeg sagde også til ham, at jeg godt kunne forstå, at han blev forvirret, for det var jo noget rod.

Derefter fortsatte jeg med at sige, at jeg ville gerne forklare ham hvorfor, så han bedre kunne forstå det hele – jeg forklarede ham, at jeg pludselig skulle betale 149 kr for et abonnement, som jeg ikke har bestilt og heller ikke kan bruge, da jeg ikke har noget simkort. Lars gjorde mig opmærksom på, at han ikke forstod problemet; der var jo bestilt et nyt simkort og så var der jo slet ikke noget problem, fastslog han meget kontant. Så forklarede jeg det hele én gang til. Lars fortalte mig, at han syntes altså, at det lød fuldstændig ret og rimeligt, at jeg skulle betale 149 kr for dette abonnement. Jeg tænkte, at det måtte simpelthen være fordi han ikke forstod hele problemet og – nåja, det kunne jeg jo godt forstå. Efterhånden er det hele jo blevet noget rigtig rod. Da jeg forklarede sagen endnu en gang, erklærede Lars for tredje gang, at han synes det lød helt rimeligt og fornuftigt!

Og så må jeg skisme indrømme, at jeg blev gal. Nej, jeg sagde ikke til ham, at han var et fjols. Jeg brugte hverken skældsord eller bandeord. Men jeg begyndte at tale temmelig højt – og så blev Lars også sur! Jeg ved selvfølgelig ikke om Lars stadigvæk er sur. Men det er jeg! Jeg er splitterravende tosset over, at han synes det er rimeligt, at jeg skal betale 149 kr for ingenting! Jeg tror faktisk det er første gang, at jeg nogensinde har været oppe at skændes med en kundeservicemedarbejder i telefonen!

Jeg har selv arbejdet med kundeservice i mange år. Derfor ved jeg godt, at der er nogle kunder som er urimelige. Der er også nogle kunder som forventer, at man kan trylle. Det er både hårdt og stressende at arbejde med kundeservice! Men jeg ved også, at man kan undgå de fleste problemer, hvis man er villig til at lytte og hvis man prøver at forstå kunderne. Men det oplevede jeg absolut intet af. Der var ikke det mindste lille forsøg på at forstå noget som helst. Jeg lærte endnu en ting, da jeg selv arbejdede med kundeservice: hvis man ikke forsøger at forstå kunderne, så kan man være helt sikker på, at man får mange sure, ophidsede og højrøstede kunder. Det er jo et udtryk for magtesløshed og frustration. Hvis man kun er afvisende og slet ikke udviser nogen som helt vilje til at forstå kundernes problemer, så har kunderne jo ikke andre muligheder for at udtrykke deres frustrationer. Det betyder IKKE, at man altid skal føje sig efter kunderne og give dem ret. Men hvis man begynder med at lytte indtil man har forstået problemet, så er det meget nemmere at hjælpe kunderne. Samtidig får man etableret en situation, hvor man lytter til hinanden. Hvis kunderne virkelig føler, at medarbejderen både har lyttet til dem, forstået dem og taget deres problem alvorligt, så er de også meget mere villige til at acceptere en afvisning.

Ovenstående er jo helt banale grundregler for god kommunikation – men hos Unotel arbejder kundeservice vist efter nogle helt andre principper! Jeg har aldrig nogensinde oplevet en kundeservice der var så uhyrlig uforskammet!

Jeg er til grin!

Her må vi lige opsummere hele situationen: jeg skal betale 149 kr for et abonnement jeg ikke har bestilt og et abonnement, som jeg ikke kan bruge til noget som helst, da jeg ikke har et simkort som passer til det. Det er også et abonnement som ikke længere eksisterer og et abonnement som jeg tidligere har klaget over. Sidst – men ikke mindst! – så har Unotel lovet mig, at jeg ikke kom til at betale dobbeltabonnement, hvis jeg flyttede tilbage til dem.

Alligevel er der to medarbejdere som synes, at det hele lyder både ret og rimeligt! En person kan naturligvis lave en fejl. Men når jeg får den samme besked fra to personer, så må det vel betyde, at det er virksomhedens normale procedure!

Og for at gøre det hele endnu værre, så er det kun nogle få dage siden, at jeg skrev i et andet blogindlæg, at Unotel har Danmarks bedste kundeservice; men jeg har været kunde hos Unotel i cirka 9 år – der var blot et års pause, hvor jeg havde bundet abonnement hos Telia fordi jeg købte ny mobil hos dem. Gennem de 9 år hvor jeg har været kunde hos Unotel, har jeg altid fået en udmærket og meget tilfredsstillende kundeservice. Det er formodentlig også en af grundene til, at jeg er ekstra chokeret over dagens oplevelser!

Jeg skal selvfølgelig også huske at fortælle, at Lars ikke kunne hjælpe med at annullere min flytning. Selv om der står, at der er 14 dages fortrydelsesret, så fik jeg at vide, at jeg skulle ringe til Yousee og bede dem om at flytte mit nummer tilbage igen! Det er jo næsten for komisk – fra Unotel til Yousee og tilbage til Unotel og så tilbage til Yousee en gang mere på bare 5 uger …. det er simpelthen for langt ude!  

Nyt teleselskab endnu en gang

Endnu en gang måtte jeg drikke en kop te og tænke mig om; hvem i alverden skal jeg ringe til, for at få stoppet det her cirkus? Hvad skal jeg gøre? 

Først og fremmest besluttede jeg at betale de 22,14 øre som var i underskud på min konto. Det er jo klart og tydeligt, at Unotel ikke er til at tale med. Jeg mener det er en kæmpestor fejl, men jeg risikerer jo at de sender mig i RKI, hvis jeg ikke betaler – efter dagens oplevelser ville det slet ikke forbavse mig. De to medarbejdere insisterede jo begge på, at jeg skulle betale de 149 kr. Jeg har bestemt ikke lyst til at komme i RKI. Derfor har jeg betalt pengene – så skylder jeg ikke Unotel noget som helst og der er i hvert fald ingen som kan beskylde MIG for at snyde nogen som helst.

Dernæst har jeg sendt en mail til Unotel om, at jeg ønsker at opsige mit abonnement – jeg har bestemt ikke lyst til at tale i telefon med Unotel igen. Nu mister jeg så mit gamle telefonnummer, men det er bare ærgeligt. Jeg har jo ikke andre muligheder – hvis jeg vælger et nyt mobilfirma, så nytter det jo ikke, at jeg oplyser nummeret fra mit simkort fra Yousee, for mit telefonnummer er jo allerede flyttet til Unotel. Men jeg har endnu ikke fået et nyt simkort fra Unotel og jeg ved heller ikke hvornår jeg får det; derfor kan jeg heller ikke oplyse nummeret fra det nye simkort, for det kender jeg simpelthen ikke. Derfor ser jeg ikke andre muligheder end at lukke mit nummer og opsige mit abonnement.

Det er selvfølgelig også grunden til, at jeg ikke har forsøgt at skjule mit telefonnummer i dette indlæg. Det bliver formodentlig slettet i morgen.

Jeg har også bestilt et nyt telefonnummer fra et helt nyt firma. Der kommer vist til at gå nogle dage før det nye simkort kommer, så jeg har måske ikke nogen telefon de næste par dage. Men det er lige meget. Jeg kan sagtens klare mig uden telefon nogle dage! Bagefter kommer jeg så også til det problem, at der ikke er nogen som helst der har mit telefonnummer. Det giver selvfølgelig også en masse bøvl og en masse besvær. Men jeg har jo ikke andre muligheder. Det er jo lige meget hvad jeg gør, for jeg er jo fanget i alt det her rod! 

Jeg betaler 3-dobbelt abonnement!

Som tidligere nævnt, så lovede Unotel, at jeg ikke kom til at betale dobbelt abonnement, hvis jeg flyttede tilbage til dem – det skulle de nok hjælpe mig med. Men nu befinder jeg mig pludselig i den absurde situation, hvor jeg har betalt abonnement for oktober måned både til Yousee, Unotel og det nye firma, som jeg ikke vil nævne her. Og Unotel nægter fuldstændig kategorisk at hjælpe mig med noget som helst!

Jeg har aldrig før haft problemer med mit teleselskab – aldrig! Men de sidste 5-6 uger har jeg til gengæld lært en masse og fået en stor forståelse for de mange mennesker som gennem tiden har fortalt, hvordan de er blevet fanget i teleselskabernes klør. Jeg har mere end 10.000 læsere på min blog om måneden og der er sikkert mange af disse læsere, som kan nikke genkendende til nogle af mine oplevelser!  

Jeg har selvfølgelig overvejet at kontakte Forbrugerstyrelsen – jeg ved godt, at det kun drejer sig om småpenge. På den anden side, så synes jeg, at jeg er havnet i en situation som er både urimelig og uretfærdig og uacceptabel. Uanset hvordan jeg vender og drejer det, så kan jeg simpelthen ikke forstå, at Unotel har lov til at tvinge mig til at betale 149 kr for et produkt som jeg aldrig har bestilt og slet ikke ønsker og heller ikke kan bruge til noget som helst. Jeg forstår det simpelthen ikke!

Jeg har selvfølgelig også overvejet om jeg skulle ringe til Ekstra Bladet eller Kontant i stedet for – her er det jo ikke beløbets størrelse som er det afgørende, men mere den absurde og urimelig situation som jeg er havnet i. 

Jeg burde gøre noget! Jeg burde ringe til en eller anden …. men sandheden er jo nok, at jeg er glad og tilfreds, hvis jeg bare kan komme ud af alle disse problemer og lægge det hele bag mig!

Det føles som om, at jeg er fanget i en verden, hvor der er vendt op og ned på ret og vrang! Det er fuldstændig lige som en absurd komedie, hvor enhver form for fornuft er sat helt ud af kraft. Og uanset hvor meget jeg prøver at forklare, så er der ingen som vil lytte!

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: