You are currently browsing the tag archive for the ‘Danse fra Galanta’ tag.

For et par dage siden sad jeg og tænkte på, at der kun er nogle få koncerter tilbage i Tivolis Koncertsal – så slutter sommersæsonen. Bliver jeg så en lille smule trist? Eller måske en smule vemodig? Absolut ikke! Det betyder jo bare, at vintersæsonen venter lige rundt om hjørnet. Det betyder også, at der kun er 6-7 måneder  før Tivolis Koncertsal offentliggør programmet for næste års sæson. Der er masser af spændende koncerter og andre arrangementer at glæde sig til!

Konservatoriets Koncertsal på Julius Thomsens Gade 1 på Frederiksberg.

Konservatoriets Koncertsal på Julius Thomsens Gade 1 på Frederiksberg.

I den anledning gik jeg ind på Copenhagen Phils hjemmeside for at se, hvornår jeg skal til koncert med dem igen. Jeg blev rigtig forbavset, da jeg kom ind på deres hjemmeside og så deres program – det ser jo helt vildt spændende ud. Det er måske deres mest spændende program i flere år. Men det som forbavsede mig allermest var, at jeg er 100% sikker på, at jeg ikke har set programmet før … og det forstår jeg slet ikke. Jeg er jo helt ekstatisk hvert forår, når alle koncertsalene offentliggør deres programmer for næste sæson. Det føles fuldstændig som at åbne julegaver, hver eneste gang jeg åbner et nyt program. Derfor kan jeg slet ikke forstå, at jeg har glemt at tjekke programmet fra Copenhagen Phil. Men det må alligevel være rigtigt, for jeg har jo heller ikke skrevet om det, som jeg ellers har gjort de seneste par år.

Jeg anbefaler:

Det er efterhånden ved at være fast tradition her på bloggen, at jeg anbefaler de fem koncerter, som jeg selv glæder mig allermest til. Men det er en helt umulig opgave i denne sæson, hvor der er så mange lækre og spændende koncerter at vælge imellem. Og man må ikke snyde – men så er man bare nødt til at være kreativ i stedet for. 😉

D. 23. oktober i Konservatoriets Koncertsal – Santtu-Matias Rouvali er dirigent og han er altid en oplevelse. Jeg er stor fan af Rouvali. Copenhagen Phil spiller to værker af Stravinskij. De spiller Petrusjka, som jeg ikke kender. Men først spiller de “Historien om en soldat”, som jeg er ret vild med, men kun har hørt på CD.

D. 31. oktober i Konservatoriet Koncertsal – aftenens solist er Alice Sara Ott, som jeg tidligere har hørt i Tivolis Koncertsal. Det var en rigtig god oplevelse og derfor glæder jeg mig til at høre hende igen. Derudover består programmet af tre værker af Bartók og jeg er ekstremt vild med Bartók. Hans musik spilles alt for sjældent, så det er i hvert fald en koncert som jeg IKKE vil gå glip af.

Den danske tenor Peter Lodahl er solist i opførelsen af Donizettis requiem.

Den danske tenor Peter Lodahl er solist i opførelsen af Donizettis requiem.

D. 27. marts 2015 i Københavns Domkirke – Copenhagen Phil opfører Donizettis requiem i samarbejde med Københavns drengekor og en række solister, blandt andre den danske tenor Peter Lodahl. Akustikken er en stor udfordring i Københavns Domkirke og den har desværre ødelagt et par koncerter for mig – jeg kom meget sent og satte mig oppe i galleriet bag nogle tykke søjler. Deroppe hører man saftsusme ikke særlig godt. Til gengæld har man et perfekt overblik og man opdager straks, hvorfor der er så mange mennesker som har problemer med at finde en plads – på de fleste bænke var der plads til mindst to, tre eller fire personer mere. Men dem der var kommet først sad og bredte sig, som om de ville undgå, at andre skulle sætte sig ved siden af dem – og det virkede! 

Jeg vil bestemt ikke gå glip af Donizettis requiem. Hvem ved hvornår man får chancen igen? Men jeg skal nok sørge for at komme i god tid, så jeg får en god plads på gulvet!

Foyeren i Konservatoriets Koncertsal.

Foyeren i Konservatoriets Koncertsal.

D. 10 april i Konservatoriets Koncertsal – det bliver en aften med forårsmusik. Først spiller de “Fynsk forår” af Carl Nielsen. Bagefter fortsætter programmet med Carmina Burana, som også handler om forår …. og kærlighed og sex og druk og hasardspil. Det er et helt fantastisk værk, som jeg efterhånden har hørt en del gange. Men jeg tror godt, at jeg kan klare en gang mere!

D. 23. april 2015 i Konservatoriets Koncertsal – endnu en gang er det Santtu-Matias Rouvali på dirigentpodiet. Programmet består af Ligetis violinkoncert, samt “Slaviske danse” af Dvorak og “Danse fra Galanta” af Kodaly – særligt det sidste værk er jeg helt vild med. Kombinationen af disse tre værker og den unge, sprudlende Rouvali – jeg er temmelig sikker på, at det bliver en rigtig festlig aften i koncertsalen.

NB: mange af disse koncerter kan man også opleve i andre spillesteder på Sjælland. Tjek selv programmet for nærmere oplysning.

Jeg anbefaler også:

Gunvor Sihm der debuterer som solist d. 3. oktober.

Gunvor Sihm, der debuterer som solist d. 3. oktober.

Men der sker jo meget mere; allerede d. 3. oktober(tryk her for info) debuterer Gunvor Sihm som solist. Gunvor Sihm har spillet sammen med Copenhagen Phil nogle år. Derudover spiller hun også i “The Nightingale String Quartet“, som har fået stor succes og mange roser for deres indspilning af Rued Langgards musik. Til debutkoncerten spiller Gunvor Sihm først sammen med “The Nightingale String Quartet” og derefter sammen med hele Copenhagen Phil. Jeg tror, at det bliver en rigtig spændende aften …. og så er der oven i købet gratis adgang! 

I januar måned er der Schumann festival, som strækker sig over fire aftener – det er en begivenhed, som jeg glæder mig utrolig meget til. Jeg kender ikke særlig meget til Schumann og jeg har heller ikke særlig meget af hans musik på CD. Egentlig synes jeg nok, at Schumann er lidt kedelig …. men jeg tror det er fordi jeg ikke kender ham særlig godt. Lige præcis dérfor glæder jeg mig rigtig meget til denne Schumann-festival – jeg håber, at jeg kommer til at kende Schumann og forstå ham meget bedre!

Endelig er der også de fantastiske ½12 koncerter – i den forgangne sæson nåede jeg kun én af disse koncerter og det er jeg rigtig ked af. Hvis man er til masser af skøn kammermusik, sjove anekdoter om musik, musikere og komponister, samt masser af latter, så bør man absolut komme til disse koncerter. Det er som sædvanlig 11,30, men koncerterne flytter til koncertstedet Metronomen, som man finder på Godthåbsvej 33 på Frederiksberg.

Og så er der alle de andre:

Konservatoriet Koncertsal.

Konservatoriet Koncertsal.

Det er virkelig et helt fantastisk program og jeg tror, at jeg kommer til at tilbringe temmelig mange timer i selskab med Copenhagen Phil i løbet af de næste 6-7 måneder. Men det giver mig også et lille luksusproblem, for hvad med alle de andre? Det er efterhånden et par år siden, at jeg har været til koncert med DR Symfoniorkestret og det vil jeg gerne lave om på. Og så er der de mange kammermusikforeninger, som også arrangerer en masse spændende koncerter. Særligt “Hellerup kammermusikforening“, “Hørsholm musikforening” og “Kammermusikforeningen af 1911” har nogle rigtig gode oplevelser på plakaten for den kommende sæson.

Sidst – men ikke mindst – så er der jo også Operaen, hvor jeg heller ikke har været i flere år. Deres billetter er efterhånden blevet så dyre, at en tur i Operaen er en luksus som jeg har lidt svært ved at få råd til. Heldigvis er der så mange andre muligheder, så jeg føler mig bestemt ikke kulturelt understimuleret. I den kommende sæson er der bare et par forestillinger som jeg virkelig gerne vil se. Så må tiden vise om det lykkes! 

Jeg kan jo godt forudse, at lige præcis TIDEN bliver det største problem. Copenhagen Phil giver så mange spændende koncerter i den kommende sæson, at det bliver lidt svært at få tid til alle de andre.

Konservatoriets koncertsal - Copenhagen Phil sammen med studerende fra konservatoriet.

Konservatoriets koncertsal – Copenhagen Phil sammen med studerende fra musikkonservatoriet.

Reklamer

I aftes gav den russiske pianist Jevgenij Kissin en formidabel koncert i Tivolis koncertsal – det er muligvis den bedste koncert jeg nogensinde har oplevet.

Første værk var en ouverture af Berlioz, der begyndte som en stormende hvirvelvind, og derefter gik det over stok og sten i et fyrigt tempo. Det var et lystigt nummer…. et rigtigt tivolinummer, der skabte både forventning og stemning i salen. Og derefter var både publikum og orkester varmet godt op.

Endelig var det tid til at møde aftenens hovedperson, Jevgenij Kissin, som spillede Chopins 1. klaverkoncert. Det var formidabelt. Det er et værk som jeg kender ret godt, da jeg har det på CD, men det er jo helt anderledes, at opleve det i virkeligheden. Uanset hvem der spiller og dirigerer, så vil det altid være anderledes; derfor bemærker man nye detaljer og nye nuancer hver gang man hører et kendt værk i en ny opførelse. Musikken har en fylde og en levende energi, som man bare ikke oplever på en indspilning – det er jo derfor man går koncert! Jevgenij Kissin spillede Chopins klaverkoncert, så publikum var berusede og bagefter takkede med klapsalver der bare blev ved og ved og ved. Der var tre fremkaldelser før han(og orkesteret) endelig fik lov til at holde en velfortjent pause.

Anden del begyndte med “Danse fra Galanta” af Zlotán Kodály – sikken et tempo. Sikken en kraft. Sikken et forførende værk, der skyllede gennem salen som en flodbølge. Titlen var meget velvalgt; jeg kan personligt bevidne, at det var en udfordring at sidde stille….. jeg var lige så begejstret og bjergtaget som resten af publikum – og jeg kan garanterer, at der ikke går lang tid før dette værk står blandt mine CD´ere. Endnu en gang kvitterede publikum med et stormfuldt bifald, så dirigenten, Lawrence Foster, måtte frem og takke to gange.

Så kom Jevgenij Kissin igen på scenen og spillede Griegs klaverkoncert, der nærmest er et overflødighedshorn af stil og variation. Det er som en spændende og fascinerende collage af melodier der spænder fra romantik til avantgarde, fra det blide og indadvendte til det voldsomme og stormfulde.

Publikum var vilde af begejstring og der var nærmest en euforisk stemning. Sjældent har jeg oplevet at der blev piftet, råbt, klappet og trampet så voldsomt. Jevgenij Kissin gav tre ekstranumre, som vekslede med det ene stående bifald efter det andet. Det er kun nogle uger siden at jeg var til koncert med Lang Lang…. den koncert blegner desværre, når jeg sammenligner med den jeg oplevede i går. Der er ingen tvivl om, at Lang Lang fik baghjul af sin russiske rival…….

Efter koncerten blev Jevgenij Kissin og dirigenten Lawrence Foster interviewet af Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht. Det var meget underholdende og man fik et godt indtryk af hovedpersonen. Kissin har noget talebesvær – jeg ved ikke om det skyldes en talefejl eller generthed. Eller måske en kombination af begge dele. Men jeg fik et indtryk af en meget beskeden, jordnær, sympatisk, charmerende og særegen person.

Efter sådan en koncert føler jeg en stor taknemmelighed mod både solist, dirigent og Tivolis Symfoniorkester. Det var fire udfordrende og tempofyldte værker, og det var tydeligt at der blev arbejdet hårdt og koncentreret! Men resultatet var også derefter: Det var en uforglemmelig og usædvanlig vellykket koncert.

Selv om Christine Christiansen skriver, at man kun kunne “knuselske” pianisten efter “så eminent en aften”, så forekommer det mig, at hendes anmeldelse i Jyllands-Posten er mere end en kende spydig.

I Berlingske er Søren Schauser ikke i tvivl. Han skriver kort og godt, at “Jevgenij Kissin er verdens største på et klaver”.

I Politiken har Thomas Michelsen visse forbehold, men kalder ham alligevel “en perfekt pianist”.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: