You are currently browsing the tag archive for the ‘diætist’ tag.

Havregryn, Multiflakes, rosiner og knuste hørfrø - alt er økologisk. Der skal selvfølgelig sojamælk ovenpå.

De sidste 5-6 år har jeg spist havregryn hver morgen. Jeg plejer at spise det med mysli, bare for afvekslingens skyld. Selv om jeg køber forskellige slags, så består mysli mest af havregryn…. meget dyrt havregryn! Det har jeg gået og mugget over længe. Men hvad er det jeg godt kan lide ved mysli? Jo, det er jo alt det der knaser! Det er en lækker kontrast til havregrynene.

Så kom jeg i tanke om, at man kan da lige så godt bruge forskellige former for flakes ovenpå; bran flakes, buckwheat flakes, fibre flakes, osv. Det er superlækkert og meget bedre end mysli. Jeg er vild med det og det er næsten ærgerligt, at man kun spiser morgenmad én gang om dagen.

Hver morgen spiser jeg også 1½ spsk knuste hørfrø og lidt rosiner på min morgenmad. Hørfrø er fyldt med omega3, som de fleste mennesker får fra fisk. Men man kan lige så godt få det fra hørfrø. Så undgår man også de tungmetaller og anden forurening der er i mange fisk.

Jeg har haft hudproblemer i mange år – sådan rigtig alvorligt. Det lignede psoriasis, men det var det ikke. Det var heller ikke eksem. Jeg har været til et utal af hudlæger og de har sandelig haft mange “spændende” teorier. Den mest almindelige teori var fnat og den mest ubehagelige var 3. stadie af syfilis!

Jeg har været til et utal af undersøgelser og prøvet en masse forskelligt medicin, men intet har hjulpet og de har aldrig fundet ud af hvad det egentlig var. Til gengæld fandt jeg selv ud af, at jeg kunne holde det nede når jeg spiste kapsler med fiskeolie og lægehjulkroneolie – “EPA+GLA“. Normalt spiser man 1-2 kapsler om dagen, men jeg var nødt til at spise 6-8, alt efter hvor slemt mit udslæt var. Her må jeg lige tilføje, at det var en kur som hudlægerne var meget imod, men det var en diætist som havde anbefalet det. Og modsat lægernes dyre salve og deres fordømte lysterapi, var det endog meget effektivt og mit udslæt forsvandt i løbet af få dage. Jeg spiste kun pillerne med fiskeolie når jeg fik udslæt. Så gik der nogle måneder og så fik jeg en ny omgang….. sådan var det i mange år.

Mærkeligt nok forsvandt disse problemer fuldstændig, da jeg blev veganer og jeg har ikke mærket noget til det siden. Jeg kan jo ikke være sikker på grunden, men jeg tror selv, at det skyldes de hørfrø jeg spiser hver dag. Jeg tror det er rigtig sundt for huden.

Reklamer
Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: