You are currently browsing the tag archive for the ‘Forår’ tag.

Vejret har været superlækkert i dag – solen har skinnet og det har været forholdsvis varmt. Det var da lige ved, at man kom i forårshumør. Derfor cyklede jeg ned til stranden og satte mig i sandet. Det var så lunt og jeg hyggede mig – jeg opdagede slet ikke at tiden gik og pludselig var der gået en hel time.

Der var masser af mennesker på stranden – og masser af hunde. Ingen tvivl om, at alle nød solen og varmen. Jeg kan bare ikke forstå, at alle disse hunde får lov til at skide på stranden, uden at folk samler op efter dem. Jeg så tre hunde der sked på stranden. To hundeejere dækkede det til med sand og den tredje lod bare som ingenting. Jeg synes det er temmelig uanstændigt, når man tænker på, at om et par måneder er stranden formodentlig fyldt med badegæster som hygger sig i sandet.

En hund der virkelig nyder, at der er forår i luften.

En hund der virkelig nyder, at der er forår i luften.

Den sort-hvide hund drønede rundt på stranden. Jeg nåede aldrig at finde ud af, hvem ejerne var. Jeg overvejede faktisk, om ejerne overhovedet var på stranden sammen med hunden. Men der er ingen tvivl om, at hunden havde verdens bedste dag på stranden. Den legede med ALLE de andre hunde. Hver gang der kom en ny hund, så drønede den sort-hvide hund over for at sige: “Hej, skal vi lege?” Så luntede den alene ned i den fjerneste ende af stranden. Og så drønede den tilbage i fuld fart, som om det var en konkurrence og der var nogen der tog tid. Bagefter sprang hunden ud på revlerne, hvor mågerne sad og hyggede sig stille og fredeligt. Den hund havde fuld fart på, alt den tid jeg var på stranden. Den var ude på revlen 3 gange. Den løb fra den ene ende af stranden til den anden 4 eller 5 gange, og den legede med mindst 10 andre hunde. Jeg er sikker på, at der er en hund som kommer til at sove rigtig, rigtig, rigtig godt i aften. 🙂

Mågerne havde desværre ikke lyst til at lege ... :D

Mågerne havde slet ikke lyst til at lege … Tryk på billedet for at se det i stort format. Jeg synes det ser virkelig morsomt ud, at hunden ligger halvvejs ude i Øresund og hygger sig. 😀

Ud over en lækker strand, så er der også en lille lystbådehavn, hvor jeg bor. Her er der også en klub for vinterbadere, der er roklub, kajakklub og sejlerskole. Der er klubber for vandski, vindsurfere og kitesurfere. Jeg ville så gerne prøve nogle af disse aktiviteter. Men jeg indrømmer også, at jeg er en kylling. Og jeg erkender, at jeg slet ikke er i form til den slags aktiviteter. Derfor tør jeg ikke. Jeg har sikkert heller ikke råd til den slags. Men det er en kæmpestor fornøjelse at være tilskuer, når andre leger. Når der er kitesurfere ude på Øresund, så kan jeg se dragerne fra min lejlighed. Så tager jeg ofte ned til stranden, bare for at kigge på dem. Det er både spændende, underholdende og ekstremt imponerende at se, hvordan de flyver hen over bølgerne og kaster sig rundt i luften. Jo, jo, jeg indrømmer gerne, at jeg er misundelig. Det ville jeg altså gerne prøve!

Hjemturen var ikke helt så sjov – min cykel punkterede nemlig, da jeg nåede ned til havnen. Sådan noget ØV! Men jeg bor jo tæt på stranden, så det tog kun 10-15 minutter at gå hjem. Vi har næsten alt, hvor jeg bor. Men en af de ting som vi IKKE har, er en cykelhandler. Og jeg har en flad cykel. NEJ, jeg kan IKKE selv lappe den! Jeg har med garanti brugt hundredevis af timer på at lappe cykel. Og det er aldrig lykkedes. Ikke en eneste gang. Det vil sige, at selvfølgelig kan jeg finde ud af, at sætte nogle lapper på. Det er jo ikke så svært. Jeg har bare aldrig prøvet at sætte dem, sådan at dækket kunne holde luft bagefter. Jeg har med garanti brugt flere timer på at lappe cykel end de fleste andre mennesker bruger på et helt liv! Heldigvis kan man tage cyklen med toget og så er der jo ikke særlig langt til nærmeste cykelhandler!

I baggrunden kan man se øen Hven.

I baggrunden kan man se øen Hven.

Reklamer

Eremitageslottet i Dyrehaven

Søndag var vejret rimelig godt og der var endelig lidt forår i luften. Derfor cyklede mig og Louise en tur til Dyrehaven. 50 minutter efter at jeg kørte hjemmefra, standsede vi ved Statoil i Klampenborg for at proviantere – 50 minutter! Jeg synes det er ganske fint. Jeg har en lille omvej når jeg skal hente Louise – uden den kunne man trække 10 minutter fra. Dernæst er Louises gear i stykker……. jeg er en rigtig fartbølle når jeg sidder på min cykel, men alting taget i betragtning, så synes jeg at vi havde holdt et ganske pænt tempo.

Så fortsatte vi gennem Dyrehaven hvor der var masser af mennesker og rigtig forårsstemning. Vi kørte op til Eremitageslottet, hvor vi smed os i græsset for at kigge på heste, hunde og alle de andre mennesker der var ude for at nyde solen.

Forår på Bakken

Derfra kørte vi til Bakken, hvor vi gik en tur – og spiste pommes fritter og kedelige churros. Sikken en forfærdelig masse mennesker. Men man blev virkelig smittet af den gode stemning – Louise var lige ved at få mig med op i sådan en dødsesfarlig karrusel hvor man vender på hovedet og alting. Det var lige ved at lykkes…. men jeg nåede dog at besinde mig. Jeg er vist blevet for gammel – i dag synes jeg det er sjovere at kigge på. Det er i hvert fald mindre farligt og man risikerer slet ikke at blive syg eller dårlig. 😉

Bellevue ved Klampenborg

Endelig sluttede vi dagen med en tur til Bellevue; vi gik ud på et stendige, hvor vi sad og snakkede en halv time. Solen skinnede, bølgerne klukkede mod de store kampesten – og så var der en usædvanlig flot og veltrænet ung mand der tog sig en svømmetur. Det var skam ikke bare en dukkert – næh, han var ret langt ude og svømmede rundt. Gys, siger jeg bare……. både før og efter lå han på stranden og tog sol. Det kalder jeg en ægte viking – en rigtig macho mand. Jeg er glad for, at det ikke var mig. Tror da lige jeg venter til temperaturen er steget 10 eller 15 grader……..

Det var en rigtig dejlig dag, men jeg indrømmer, at jeg var godt smadret da jeg kom hjem igen. Ikke nok med det, men jeg er sørme også blevet en smule solskoldet på toppen af hovedet……

Rockerborgen Josty

Der var det dejligste forårsvejr i går og jeg havde aftalt at nyde det sammen med en god ven. Vi mødtes på Jagtvej og cyklede sammen mod Frederiksberg have. Sikken en trængsel der var ved indgangen…. man skulle tro at halvdelen af byen valfartede til Frederiksberg have og det var måske også nær ved at være tilfældet.

Først gik vi en tur i Det kgl. haveselskabs have – der var endnu ikke så meget gang i blomster og planter, men der var en dejlig stemning blandt de mange mennesker som nød solen og varmen på havens bænke.

Derfra fortsatte vi til Frederiksberg have, hvor vi hilste ærbødigt på Frederik d. 6 ved indgangen. Vi gik en lang tur gennem haven; op forbi det gamle, gule slot og Zoologisk have, forbi Norman Fosters elefantanlæg og rundt om fasangården, inden vi endelig smed os i græsset og nød solen. Før man fik set sig om, var der pludselig gået adskillige timer…….

Hjemturen gik igennem Søndermarken og forbi Bakkehuset. Jeg var blevet megasulten af cykelturen, solen og alt den friske luft. Derfor smuttede jeg forbi “Green Sushi” og hentede noget take-away på vejen hjem.

Forår i Frederiksberg have

Livsvilje

I dag vælter regnen igen ned fra himlen og man kan vist godt få den tanke, at det aldrig bliver forår! Jeg fryser og jeg trænger voldsomt til noget sol og noget varme. Efterhånden er jeg faktisk ved at blive lidt utålmodig…..

Men rundt omkring er der alligevel små forårstegn. Billedet ved siden af, er af en tom eller nedlagt butik, som jeg kommer forbi næsten hver dag. I mange år har der groet en lille gren over det gamle skilt. Der er åbenbart ikke så meget næring at den kan vokse, for den bliver aldrig større. Men den kan alligevel klare den værste vinterfrost og de voldsomme hedebølger, som vi nogen gange oplever om sommeren. Hvordan kan den overleve, når den ikke får vand i flere uger? Jeg forstår det ikke! Men jeg er altid lidt imponeret over denne livskraft eller livsvilje. Det må da være et af livets små mirakler.

Neden under er det en alle på Bispebjerg kirkegård, som jeg jævnligt kører igennem. Om foråret er det fuldstændig lige som at cykle igennem en lyserød sky. Det skyldes ikke kun blomsterne som drysser ned, men også lyset der bliver farvet når det falder ned over blomsterne. Man kan næsten blive helt beruset, når man kører igennem denne smukke allé af blomstrende japanske kirsebærtræer.

Japanske kirsebærtræer på Bispebjerg kirkegård

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: