You are currently browsing the tag archive for the ‘Green Sushi’ tag.

Green Sushi i Grønnegade.

Green Sushi i Grønnegade.

Fredag aften var jeg endnu en gang på Green sushi; jeg elsker sushi og derfor er jeg desværre lidt nem at lokke. Nu har jeg været der to gange i denne måned, men det er okay, for derudover er det rimelig lang tid siden sidst. Til gengæld har jeg været forbi nogle gange i løbet af sommeren og taget take-away med hjem. Jeg er overbevidst om, at jeg kunne spise sushi mange gange om ugen, uden at blive træt af det. Og Green Sushi er min yndlings sushirestaurant. Det er et rigtig hyggeligt sted og de laver byens bedste sushi. 

Green Sushi fik nyt menukort for nogle måneder siden. Jeg fik ricepaper maki med smoked tofu og Go Green – begge dele er nogle af de nye retter. Og det smagte super, superlækkert. Men der er stadig mange af de nye retter som jeg ikke har smagt, så ….. jeg bliver nok snart nødt til at spise der igen.

Personalet er uden tvivl én af grundene til, at det altid er en god oplevelse at spise hos Green Sushi. Fredag aften blev vi betjent af en ung fyr, som jeg har mødt nogle gange. Han ser temmelig godt ud og er meget charmerende. Men det vigtigste er, at han altid smiler og ser glad ud. Det virker på ingen måde som skuespil. I stedet får man det indtryk, at han virkelig godt kan lide sit arbejde; det kan man selvfølgelig mærke og derfor er det altid dejligt, når det er ham som serverer.

Restauranten ligger på 1. sal.

Restauranten ligger på 1. sal.

Fredag aften satte han sig ned ved nabobordet, da han skulle tage imod vores bestilling. Det har jeg aldrig oplevet før, hverken på Green Sushi eller andre steder. Men det virkede dejlig afslappet og hyggeligt, på en måde, som passer godt til restaurantens varme og personlige stil.

Der er efterhånden mange af mine venner og bekendte, som har forsøgt at lære mig at spise med pinde. Indtil videre har deres forsøg desværre ikke været nogen stor succes. Jeg kan godt spise med pinde – men det er på min helt egen og meget kreative måde. Fredag aften bad jeg tjeneren om hjælp. Han var rigtig god og jeg tror saftsusme, at jeg endelig har lært det. Jamen, tænk at det skulle lykkes …..

Ricepaper maki med smoked tofu.

Ricepaper maki med smoked tofu.

Som alle andre sushirestauranter, så har Green Sushi en masse “set menus” som man kan vælge, så det er dejlig nemt og hurtigt, at bestille en blandet og varieret middag. Det er en fordel både for gæsterne og for personalet. Green Sushi har ovenikøbet en “Vegan menu”; den er rigtig god og jeg har efterhånden spist temmelig mange af dem. Man kan selvfølgelig ikke klage over manglende fornyelse, når de for nyligt har fået et nyt menukort med en masse nye retter. Men jeg synes det er ærgerligt, at de ikke har brugt nogle af de nye retter til at lave en slags “New vegan menu”. Den gamle er supergod og meget populær. Derfor synes jeg bestemt ikke, at den skal fjernes. Men man kunne måske lave endnu en vegansk menu, som måske også var lidt større.

5 Go Green + 2 nigiri tofu spicy.

5 Go Green + 2 nigiri tofu spicy; de sidste to er det bedste på hele menukortet.

Det er efterårsferie. I den anledning tilbragte en af mine bekendte fra Jylland, et par dage i København. Vi havde aftalt at mødes onsdag og se en udstilling på Den Hirschsprungske samling. Vi mødtes ved Nørreport station og gik gennem Botanisk have. Solen skinnede, så der næsten var forår i luften. Det var en rigtig dejlig gåtur.

Den Hirschsprungske samling

Botanisk have.

Botanisk have.

I sidste halvdel af 1800-tallet, skabte Heinrich og Pauline Hirschsprung en stor samling af samtidskunst. Hvor kom pengene fra? Historien begynder med Abraham Marcus Hirschsprung, en jøde som indvandrede fra Tyskland. I 1826 åbnede han en tobaksforretning på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv, dvs i Hotel d´Angleterres hjørnekælder. I 1859 overtog sønnerne Bernhard og Heinrich Hirschsprung forretningen og de udvidede virksomheden med egen cigarfabrik, som lå i Tordenskjoldsgade 7; de byggede selv fabrikken, som stadig ligger på adressen.  Virksomheden gik godt og en stor del af formuen blev brugt på kunst.

I 1902 overdragede Hirschsprung sin samling til den danske stat, under den forudsætning, at staten stillede både bygning og byggegrund til rådighed. Det medførte sådan en offentlig debat, at byggeriet først begyndte i 1907 – og Heinrich Hirschsprung døde selv i 1908, så han fik aldrig selv resultatet at se.

Dette billede er klart min favorit på udstillingen.

Dette billede er klart min favorit på udstillingen.

Kunsthistorikeren Emil Hannover havde i mange år været Heinrich Hirschsprungs medhjælper og rådgiver. Da Hirschsprung døde, blev det Emil Hannover som indrettede museet og han blev også den første direktør på Den Hirschsprungske samling.

Emil Hannover havde et tæt forhold til Alfred Lichtwark, direktøren for Hamburger Kunsthalle. De korresponderede livligt og diskuterede både kunstfaglige spørgsmål, men også indretning af museerne. Det er baggrunden for udstillingen “Til låns. Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprung“, hvor de to museer har lånt en række af hinandens vigtigste værker.

Den Hirschsprungske samling.

Den Hirschsprungske samling.

Selv om jeg er rigtig glad for litteratur fra 1800-tallet, så har jeg desværre ikke det samme forhold til datidens kunst. Jeg synes det er enormt spændende, når kompetente mennesker fortæller mig om kunsthistorien. Men de enkelte værker siger mig desværre ikke ret meget. Selvfølgelig kan jeg godt se, at nogle af malerierne er flotte. Men det giver mig ikke nogen stor oplevelse. Når jeg ser et billede af P. S. Krøyer, så kan jeg blive helt grebet og fortryllet af farverne og lyset. Hjertet begynder at banke og jeg kan næsten ikke løsrive mig. Men det er desværre noget, som jeg kun oplever meget sjældent med ældre kunst.

Det nye soldatermonument på Kastellet

Derfra gik vi gennem Kongens have og Nyboder. Overalt var der masser af mennesker, som var ude for at nyde det gode efterårsvejr. Det var jo heller ikke meningen, at vi skulle trave hele byen rundt, men vejret var så dejligt, at man slet ikke kunne lade vær …..

Vi kom ned til Esplanaden og gik gennem Kastellet, hvor vi så det nye soldatermonument. Det er første gang jeg har set det og jeg var faktisk temmelig begejstret. Jeg synes det er flot. Og jeg synes også, at vores soldater har fortjent det.

Det nye soldatermonument på Kastellet.

Det nye soldatermonument på Kastellet.

I dag bliver soldaterne ikke tvunget i krig, som man gjorde før i tiden. De fleste er frivillige, som er ansat i det danske forsvar. De er heller ikke ude for at erobre nyt territorium; dermed kan man sige, at deres aktiviteter er ikke udtryk for nogen nationalisme. Vi sender primært danske soldater i krig, for at kæmpe for en bedre og fredeligere verden for alle mennesker – også selv om de bor så langt væk fra os, at vi lige så godt kunne være ligeglade. Jeg er også helt sikker på, at det er dette uselviske og idealistiske ønske, som får de fleste danske soldater til at melde sig under fanerne. Derfor synes jeg, at vores soldater er nogle rigtige helte og jeg er faktisk temmelig stolt af dem – også selv om der nogen gange dukker nogle uheldige sager op. Jeg tror det er meget svært, at undgå den slags i en krig, hvor alle har nerverne uden på tøjet og adrealinet pumper rundt i kroppen alle døgnets timer. De danske soldater har virkelig fortjent dette flotte monument på Kastellet.

Der brænder selvfølgelig en evig flamme for de mistede soldater.

Der brænder selvfølgelig en evig flamme for de mistede soldater.

Jeg kender rigtig mange mennesker som er imod krig. Og det undrer mig gang på gang …. hver eneste gang der er optræk til krig, så har jeg nogle meget lange overvejelser med mig selv for at afgøre om jeg er for eller imod. Jeg forstår simpelthen ikke, at der er så mange mennesker som helt kategorisk er imod krig, når de ser og hører om, hvordan andre mennesker lider, bliver undertrygt, slagtet og myrdet. Jeg forstår ikke, hvordan de kan være så stensikre på, at deres modstand imod at sende danske soldater i krig, er den rigtige beslutning. Jeg oplever i hvert fald ikke den samme selvsikkerhed, hos dem som sender danske soldater i krig. De bruger ofte meget lang tid på at overveje frem og tilbage. Hvis krigsmodstanderne brugte lige så lang tid på at overveje, så ville jeg nok have mere respekt dem. Modsat dem, så synes jeg nemlig IKKE at det er nogen nem beslutning.

Middag på Green Sushi

Den lille havfrue.

Den lille havfrue.

Efter Kastellet fortsatte vi forbi den lille havfrue, Amalienborg og Amaliehaven. Det er en rigtig dejlig tur, som jeg bare elsker! Og jeg elsker den selvfølgelig ekstra meget, på sådan en dejlig solskinsdag; flere gange satte vi os på en bænke bare for at nyde solen og varme.

Efter den lange gåtur, begyndte vi at blive lidt sultne og derfor satte vi kurs mod Green Sushi i grønnegade, hvor vi havde aftalt at spise lidt tidlig aftensmad. I København ligger der efterhånden en sushi take-away på hvert andet gadehjørne. Der er snart lige så mange sushirestauranter, som der er pizzabarer. Men jeg er jo flyttet til nordsjælland og her er det helt anderledes. Der er ingen sushirestaurant i den lille by hvor jeg bor og den nærmeste sushirestaurant ligger så langt væk, at de ikke en gang leverer til min adresse. Det er en af de få ting, som jeg godt kan savne ….

Restaurant Green Sushi

Restaurant Green Sushi

Derfor havde jeg virkelig glædet mig til en tur på Green Sushi. De havde fået en masse nye retter på menukortet, hvilket er et klokkeklart bevis for, at det er alt for lang tid siden jeg har været der sidst. Først fik vi nogle ricepaper maki og bagefter fik vi hver sin vegan menu. Det var super, superlækkert. Vi fik som sædvanlig en helt perfekt service af en charmerende ung mand og maden smagte helt suverænt. Der er ingen tvivl om, at Green Sushi holder standarten. Selv om der kommer flere og flere sushirestauranter i København, så er Green Sushi stadig en af de allerbedste. Og det er med garanti også en af de hyggeligste.

Efter Green Sushi fik vi en kop the i Illum og så fortsatte vi til Glyptoteket, hvor der var kammerkoncert om aftenen. Og det var en rigtig god koncert. Men det skriver jeg mere om i et andet indlæg.

Amalienborg og marmorkirken i baggrunden.

Amalienborg og marmorkirken i baggrunden.

Jeg har været vild med sushi, siden jeg smagte det første gang på Green Sushi. Jeg tror slet ikke, at jeg kan få nok af det, og i løbet af de sidste 2-3 år har jeg sikkert brugt en mindre formue på sushi. Desværre er der lidt langt til Green Sushi i Jægersborg gade og det er jo ikke et område hvor jeg kommer så ofte. Det samme gælder butikken i Grønnegade. Derfor har jeg brugt flest penge hos Go:sushi på Frederiksborgvej – men det er jo heller ikke lige rundt om hjørnet.

Sushi Time – Tagensvej 227, Kbh.

Faktisk er det lidt svært at købe junk food eller take-away her i området. Det er egentlig ikke fordi vi mangler pizzariaer, grillbarer og lign. Men de har jo ikke noget man kan spise når man er veganer.

Derfor er jeg lykkelig for, at der endelig er åbnet en sushibutik 10 skridt fra min egen gadedør; de åbnede torsdag og allerede fredag smuttede jeg ned til Sushi Time for at prøve deres menu. Jeg bestilte en omgang “Ricepaper smokey tofu” til 69 kr, som blev serveret med en meget delikat sesam/sojasauce. Det var super, superlækkert; masser af salat, masser af friske, sprøde grøntsager og røget tofu i midten. 

Og nu bliver det lidt pinligt; men jeg var så vild med det, at jeg straks gik ned for at købe en omgang mere. For at gøre det bare en lille smule mindre pinligt, så tog jeg ud til en af mine venner og delte med hende. Og hun var lige så begejstret som mig!

Sushi Time har et stort udvalg af vegetarisk/vegansk sushi; men jeg skal bestemt også prøve deres veggie salat med agurk, avocado, søde tomater, tofu, sukkerærter, ingefær, purløg, rødløg, dybstegte asparges og sesam/sojadressing. Jeg synes det lyder sindssygt lækkert og jeg glæder mig til at smage det.

Der er ingen tvivl om, hvor jeg henter takeaway i fremtiden! 😀

Ricepaper smokey tofu – allerede en klar favorit

Jeg har haft en super dejlig påske. Lørdag var jeg med til at dele vegetarpropaganda ud omkring rundetårn. Jeg synes egentlig ikke det er min stil, men arrangøren brugte et tarveligt og lusket trick da han lokkede mig med; han spurgte om jeg ville bage og donere noget kage som vi kunne dele ud…… det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Vi var 15-16 mennesker og vi havde en superhyggelig dag. Bagefter hentede vi take away fra Green Sushi, som vi spiste i Kongens have, hvor vi nød forårssolen, mens vi sludrede og sladrede et par timer. 

Frokostpause i Lersøparken

Da jeg blev veganer for 5 eller 6 år siden var det danske vegetarmiljø nærmest gået i koma. Der skete absolut ingenting. Men siden er der virkelig sket ting og sager. Det er snart ved at være en uendelig række af fællesspisninger, fælleshygge, fester og meget andet. Samtidig er vegetarmiljøet ved at udvikle sig til et godt og stærkt fællesskab, som jeg er utrolig glad for at være en del af. Jeg nyder at være sammen med alle disse skønne mennesker!

Allerede mandag – 2.påskedag – var jeg igen sammen med en masse vegetarer. Vi mødtes tidligt på eftermiddagen og spillede rundbold i Lersøparken. Vi var 12-14 mennesker – en skøn blanding af børn og voksne; det var selvfølgelig ikke voldsomt mange, men alligevel nok til at spille rundbold et par timer. Bagefter var vi godt sultne og fik en fantastisk frokost. Det undrer mig altid, når folk påstår at veganere er blege, usunde og anæmiske mennesker som lider af anoreksi. Det er en dum fordom som kun kan skyldes uvidenhed. Sandheden er jo den modsatte – vi elsker mad, vi taler om mad hele tiden og har en særdeles sund appetit.

Efter endnu en omgang rundbold legede Rasmus og Rune dværgkast med 6-årige Mathias – jeg er lidt i tvivl om, hvem der morede sig mest. Da han også havde fået et par svingture, blev vi enige om, at det var på tide at komme hjem igen.

Jeg er stadig MEGET øm i benene og mine skuldre har en farve som IKKE er anbefalet af kræftens bekæmpelse. Men vi havde en superdejlig dag, som snart skal gentages. Jeg glæder mig rigtig meget til næste gang…..

Rundbold i Lersøparken foran Bispebjerg hospital. Foto: Polly Pånk

 

Onsdag var jeg til koncert i DR´s koncertsal; Beethovens 6. symfoni dirigeret af spaniens førende dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Beethovens 6. symfoni er i 5 satser, men de tre sidste spilles uden satspauser. Umiddelbart ville jeg jo mene, at så blev det til 3 satser….. men sådan er det åbenbart ikke. Der er så meget jeg ikke forstår!

Beethovens 6. symfoni kaldes for “Pastorale”. Det er et tonemaleri, hvor komponisten beskriver en række landlige stemninger. Suk og støn! Jeg er så træt af alle disse store brusende symfonier. Det er så pompøst og svulstigt, at man næsten får kvalme! Der var en gang jeg elskede det, men sådan er det ikke mere. I dag kan jeg næsten ikke holde det ud. Jeg er dog i tvivl, om jeg generelt er træt af symfonier eller om det kun er Beethovens symfonier jeg er træt af.

Så er der nogen som tænker; jamen, hvorfor købte du så billet til den koncert? Jeg har aldrig hørt den 6. symfoni i virkeligheden og selv om jeg generelt er dødhamrende træt af symfonier, så er jeg jo stadig vild med Beethovens 9. Derfor skulle den have en chance. Selv om jeg ikke var særlig begejstret for koncerten, så havde den bestemt indslag som jeg godt kunne lide. Jeg synes faktisk den blev bedre og bedre, jo mere vi nærmede os slutningen. Koncerten begyndte så pænt og romantisk, men blev efterhånden mere skarp og voldsom – heldigvis!

Som så ofte var jeg alene til denne koncert – det er jeg jo til de fleste. Der er mange som ikke bryder sig om at gå til koncert alene. Det virker måske også lidt underligt den første gang, men så vender man sig til det. Man opdager lige frem, at det kan have visse fordele. Og man kan jo ikke sidde hjemme og vente på, at venner og bekendte har tid – så kommer man jo aldrig nogen steder! Jeg nægter at acceptere sådan en begrænsning i mit liv. Jeg går gerne alene til både koncerter og opera, og jeg elsker det!

Da jeg kom ud fra koncerthuset ringede jeg til Green Sushi og bestilte takeaway. Jeg tog metroen til Kongens nytorv og da jeg havde hentet mit mad i Grønnegade, smuttede jeg lige omkring Irma for at købe et stykke chokolade – og så skyndte jeg mig hjem.

Og på den måde blev det til en super dejlig dag! Koncert i Koncerthuset, sushi og chokolade….. så kan man jo ikke ønske mere!

DR´s nye koncertsal

Green sushi, Grønnegade 28, kbh

For et halv år siden blev jeg slæbt med på sushi restaurant for første gang i mit liv. Det var ikke helt frivilligt og jeg var ikke særlig begejstret. Sushi er jo rå fisk og sådan noget…….

Men det var et stort hit. Ud over traditionel sushi med forskellige slags rå fisk, så har “Green sushi” også en hel del vegetar og veganer retter på menuen. Det er virkelig lækkert og jeg er nærmest blevet afhængig af det. Jeg vil slet ikke indrømme, hvor ofte jeg spiser sushi, for det er faktisk en lille smule pinligt…… bare folk siger “sushi”, så begynder min mave at rumle, som var det sådan en automatisk refleks. 😀

Restauranten er også super hyggelig. Allerede da jeg så den, tænkte jeg, at det ville være et fantastisk sted til et blogtræf…..Maden er superlækker og priserne er særdeles rimelige. Jeg synes det er et rigtig godt sted.

Derfor foreslår jeg, at næste blogtræf holdes på Green sushi“, Grønnegade 28, lørdag d. 13. november.

Vi mødes klokken 16 på Cafe Oscar, Bredgade 58 – ikke at forveksle med bøssebaren af samme navn ved rådhuspladsen! 😉

Alle er hjertelig velkommen og jeg håber der er rigtig mange som har lyst til at være med. Forhåbentlig er der også nogle nye bloggere som har lyst til at komme. Det plejer at være utrolig hyggeligt og jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen. 😀

Skriv en kommentar hvis du også gerne vil med…….

Vegetarisk sushi fra Green sushi

Restaurant Himalaya i Herluf Trollesgade

Hvis man sammenligner med Sverige, så har det været lidt pauvert med vegetar-og veganerblogge i Danmark. Men det går heldigvis fremad; for nyligt startede Kirsten Skaarup en blog, hvor man kan finde en masse spændende opskrifter.

Og nu er der kommet endnu en blog; Jacobs “Veganske tanker“. Jacob er en kendt person i vegetarmiljøet, hvor han jævnligt arrangerer fællesspisning rundt omkring på de københavnske restauranter. Jeg har været med nogle gange; det plejer at være meget populært og utrolig hyggeligt.

Den første gang jeg var med, spiste vi på den afrikanske Restaurant Mogogo, som laver mad fra Eritrea og Etiopien. Ejeren er en meget smuk afrikansk kvinde, som helt tydeligt elsker både maden og kulturen fra de to lande. Førstegangsbesøgende får en længere lektion; det er meget spændende og ejeren er en fængslende fortæller. Hvis jeg husker ret, så er en stor del af de to landes befolkning kristne, men de har nogle lange fasteperioder, hvor de kun må spise vegansk. Derfor er der mange veganske retter på deres menukort. Vi var alle enige om, at vi ALDRIG har fået så god betjening nogen steder og Restaurant Mogogo kan varmt anbefales. De fortjener virkelig masser af glade gæster!

Vegansk sushi fra Green Sushi

Vi har også været på “Green Sushi” i Grønnegade og det var et stort hit. Restauranten var meget hyggelig og der var en dejlig afslappet atmosfære. De har et stort og flot udvalg af vegansk sushi, og det var virkelig superlækkert. Det var første gang jeg fik sushi, men siden har jeg været forbi en enkelt gang efter noget take-away. Green Sushi er helt sikkert et sted jeg vil smutte forbi en gang i mellem.

Sidste gang var vi på “Restaurant Himalaya” – en tibetansk restaurant i Herluf Trollesgade, tæt på Nyhavn. Vi blev lidt skuffede, da den eneste vegetarret på menukortet var en gulerodssuppe. Det var ikke lige det vi havde regnet med. Efter en lille snak med tjeneren viste det sig dog, at der var et særskilt vegetarmenukort; det var helt vildt lækkert. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive det!!! Det er meget sjældent at jeg får så lækkert mad. Jeg fik en ret med tofu, ærter og løg i en sovs af karry og kokosmælk. Dertil var der alt det ris man kunne spise. Og priserne…. det var næsten uanstændig billigt!!! Det er helt sikkert et sted jeg kommer igen – helst så hurtigt som muligt!

Det bliver spændende at finde ud af, hvor Jacob slæber os hen næste gang, men uanset hvor det bliver, så er jeg klar til endnu en spændende kulinarisk oplevelse med Jacobs veganske restaurant klub! 😀

Vegansk sushi

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: