You are currently browsing the tag archive for the ‘Grøften’ tag.

I går var jeg i Tivoli, sammen med et par gamle venner. Først skulle vi lige blive enige om, hvor vi skulle spise – det kan godt være en udfordring, når der er så mange, mange spændende restauranter at vælge imellem. Min favorit var “Nimb Brasserie“, men en af de andre foretrak “Grøften” – jeg kommer så jævnligt i Tivoli, så jeg kan jo bare spise på Nimb en anden dag og derfor blev det “Grøften”. 

Verden blev hverken nemmere eller enklere da vi kom i Grøften; de har nemlig så mange spændende vegetarretter, at det tog meget lang tid at vælge. 

Restaurant Grøften. Copyright: Jens Drejer.

Restaurant Grøften. Tryk på alle billederne, for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Sidste gang jeg var i Grøften, var deres vegetarret en risotto med grønne ærter og grønne asparges. Denne gang var vegetarretten grøn pasta. På den måde skifter deres vegetarret jævnligt og derfor er der altid en grund til at gå i Grøften. Jeg synes det er ret smart – OG DET VIRKER! Denne metode får jo mig til at gå i Grøften MANGE flere gange end jeg ellers ville have gjort. Deres vegetarret er jo sindssygt lækker og derfor vil jeg gerne i Grøften hver eneste gang de skifter til den ene vegetarret ud med den anden.

Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Jeg bestilte sæsonens vegetarret, som var en grøn pasta med pesto, bøgehatte, cherrytomater, ristede pinjekerner og parmesanchips. Nogle vil måske indvende, at det kulinariske niveau ikke er specielt højt, for det er jo en ret som de fleste kan lave derhjemme uden nogle problemer. Jaja, det er selvfølgelig rigtigt, men det smagte virkelig godt. Det er i hvert fald en ret, som jeg godt kunne finde på at bestille en anden gang og det er vel et meget godt succeskriterium.  

Sæsonens vegetarret er pt en pasta med pesto. Copyright: Jens Drejer.

Sæsonens vegetarret er pt en pastaret med pesto. Copyright: Jens Drejer.

I Grøften har man specielle menukort, som følger sæsonerne for de forskellige råvarer. Man har fx et særligt menukort for hvide asparges, når det er højsæson for den slags. Dagen før vi skulle i Tivoli havde jeg tjekket Grøftens hjemmeside og studeret deres sæsonkort for rabarber – for jeg ÆLSKER rabarber. Derfor blev jeg lidt skuffet, da jeg kom i Grøften og opdagede, at de netop havde udskiftet deres rabarberkort med et jordbærkort.

Jeg bestilte et stykke jordbærtærte med kransekagekant, vaniljecreme, mandelsplinter og jordbærsauce – for sørensen hvor smagte det bare sådan helt ekstremt super, super, super lækkert. Særligt vaniljecremen var helt fantastisk. Det var så lækkert, at jeg sad og hoppede op og ned på stolen af fornøjelse! 

Prisen var 215 kr for vegetarretten, 125 kr for desserten og 56 kr for en cola. Samlet pris var 396 kr. I forhold til min økonomi så var det måske lige i overkanten. Men jeg synes alligevel at det var alle pengene værd og jeg gør det gerne en anden gang.

Koncert på Plænen

Efter koncerten gik vi en tur i haven og bagefter gik vi ned på Plænen, hvor der skulle være koncert. Det var Tivolis Symfoniorkester der spillede og Henrik Engelbrecht var både dirigent og konferencier.

Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

De spillede musik af H. C. Lumbye, Josef Strauss og Franz von Suppé. Alle værker blev fulgte af små sjove historier. Henrik Engelbrecht advarede blandt andet mod at danse wienervals. Han fortalte om en pige fra Samsøe, som dansede sig ihjel i 1842. Hendes død skyldtes en dødsens farlig kombination af alt for stramt snøreliv og alt for meget wienervals. Datidens moderne medier – dvs aviserne – mente at sagen viste, at det var absolut nødvendigt at beskytte befolkningen. De mente dog ikke det var realistisk med et forbud imod snøreliv – i stedet plæderede de for et forbud imod wienervals! 

Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.

Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.

Det er rigtig dejligt at være til koncert på Plænen. Men det er også meget anderledes end at være til koncert i en koncertsal – det er hyggeligt og rart, at sidde ude i solen og lytte til musik. Men der er også fyldt med forstyrrende elementer, som distraherer. Der er forskellige lyde, som fanger ens opmærksomhed. Man kan ikke lade være med at kigge på de mennesker som går forbi. Det betyder ikke, at det ene er bedre end det andet. Jeg er nemlig ret vild med begge dele. Jeg synes bare det er lidt sjovt, at selv om det grundlæggende er det samme, så er de to oplevelser alligevel så forskellige, at det er svært at sammenligne dem.

Vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag – først fik vi en rigtig god frokost og bagefter sluttede vi eftermiddagen med en hyggelig koncert på Plænen. Det er en kombination, som jeg gerne vil anbefale og man har chancen igen allerede tirsdag d. 14. og tirsdag d. 21. juni, når Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester igen giver koncert på Plænen – begge dage kl. 17. Man kan selvfølgelig også begynde med koncerten og så spise middag bagefter. 

Jeg må i hvert fald lige tjekke om jeg selv har mulighed for at tilbringe endnu en tirsdag eftermiddag i Tivoli.

Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.

Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.

Tivoli er først og fremmest kendt for de mange forlystelser. Men Tivoli er også kendt for musikken og der er noget for enhver smag: der er masser af koncerter med både pop, rock og klassisk musik. Endelig er der de mange restauranter og her er der også noget for alle smagsløg og enhver pengepung. Uanset om man bare vil gå en tur og kigge på de mange blomster eller køre i rutschebane, uanset om man vil spise en god frokost eller høre en god koncert, så er der noget altid en grund til at tage i Tivoli. Tivoli fylder kun 82.717 m2 – tænk at man kan tilfredsstille så mange forskellige menneskers forskellige interesser på sådan en begrænset plads. Det er sørme imponerende og derfor synes jeg, at Tivoli er et lille mirakel midt i København.

Tivoli reklamerer selv med, at de er “Byens største spisested” – og det er formodentlig rigtigt. Desværre er det lidt overset, at Tivoli også er byens største VEGETARISKE spisested. Langt flere end halvdelen af restauranterne i Tivoli har en eller flere vegetarretter på deres menukort. Rundt omkring kan man også være heldig at finde enkelte retter, som er veganske. Hvis man spørger venligt, så er der også nogle restauranter, som gerne vil veganisere deres vegetarretter. Det er ikke altid muligt og det er heller ikke altid de har tid til det. Men nogen gange kan man sagtens være heldig.

Nimb i Tivoli - maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Nimb i Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Jeg har lyst til at sige, at i år vil jeg prøve at smage alle vegetarretter i Tivoli. Men det kan ikke lade sig gøre. Det er simpelthen ikke muligt. Hvis jeg skulle prøve alle vegetarretter på alle restauranterne i Tivoli, så skulle jeg spise i Tivoli mindst én gang om ugen i hele sommersæsonen og det har jeg simpelthen ikke råd til. I stedet vil jeg forsøge at komme rundt i haven og prøve så mange restauranter som muligt: man kan få vegetarburger på Woodhouse, man kan få pizza og pasta på Mazzolis og La Vecchia Signora, man kan få japansk mad hos Wagamama og hvis man ønsker noget der er lidt mere eksklusivt, så er der Grøften, Kähler, Påfuglen, Fru Nimb, Brødrene Price og flere andre.

Ællinger i Tivoli - maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Ællinger i Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Når der er så mange gode restauranter, hvor man kan få spændende vegetarmad, så kan det godt undre mig, at Tivoli selv henviser til steder som A Hereford Beefstouw og Bryggeriet Apollo, hvor man ikke kan få andet end bagt kartoffel og salatbar. Tivolis hjemmeside har en søgefunktion for mad, hvor man kan trykke på særlige forhold fx vegetar – så får man også en henvisning til Det japanske tårn. Men jeg synes bare, at det er meget svært at finde vegetarmaden på deres menukort. Jeg kan finde to retter (misosuppe + wok med nudler og grøntsager) – men disse retter er en del af deres buffet. Så er spørgsmålet: hvem i alverden vil give 230 kr for en buffet med 12 retter mad, når man kun kan spise 2 af dem?! Men det største spørgsmål er: hvorfor henviser Tivoli deres vegetargæster til restauranter som fx A Hereford Beefstouw, Bryggeriet Apollo og Det Japanske Tårn, når der er så mange andre restauranter, hvor man virkelig får usædvanlig spændende og lækker vegetarmad? I don´t get it! Hvis man forestillede sig, at jeg sad derhjemme og tjekkede Tivolis hjemmeside og så valgte Bryggeriet Apollo uden at tjekke deres menukort grundigt, så ville jeg side på restauranten og tænke: nå, okay, det er så niveauet for vegetarmad i Tivoli … men det er jo ikke sandt! På den måde virker det nærmest som om, at Tivoli spænder ben for sig selv, når man henviser gæsterne til restauranter, som ikke har et reelt tilbud til vegetarerne, i stedet for at henvise dem til alle de fantastiske restauranter, hvor vegetarerne også kan få en rigtig god oplevelse!

Frokost i Grøften

For et par dage siden spiste jeg frokost i Grøften – det er en af de restauranter, hvor der er omkring en håndfuld vegetarretter på menukortet … måske lidt flere. Man kan fx få sæsonens vegetarret og lige for tiden er det en risotto med grønne asparges og ærter, som så meget, meget lækker ud. Der er også en tomatsalat og blandet grøn salat – umiddelbart lyder det måske ikke så spændende, men det er en helt anden standard end hjemme hos mig. Jeg prøvede deres salat for et par år siden – den var helt vildt flot, den smagte fantastisk og jeg blev virkelig mæt!

Tivoli - maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Men denne gang ville jeg prøve noget helt, helt andet – jeg havde bestemt, at jeg ville have smørrebrød. Hvis man vil have vegetarisk smørrebrød, så er der kun to slags, men det er jo også nok – man kan få et stykke smørrebrød med æg og tomat. Derudover kan man få et stykke med kartoffel, løg og mayonnaise – og så skal lige huske at sige til tjeneren, at man ikke ønsker bacon. Det lyder måske lidt simpelt, men det var lige præcis dét jeg havde lyst til og det smagte superlækkert. Bagefter kunne jeg egentlig ikke spise mere – alligevel er det jo dejligt at slutte med en lille smule af et eller andet lækkert; bare en lille mundsmag af et eller andet, som Peter Plys siger. Derfor bestilte jeg to kugler sorbetis. Den ene kugle var med mango og den anden var med skovbær – det er den bedste og den lækreste sorbet jeg har fået i mange år.

Pris: et stykke med kartoffel(65kr), et stykke med æg og tomat(75kr), to kugler sorbetis(45kr) og en cola(49kr) = 234 kr. Jeg synes det var en meget rimelig pris for en rigtig lækker frokost.

Nu har jeg været i Grøften, men det er en af de restauranter, hvor jeg med garanti snart kommer igen, for jeg skal jo også prøve deres vegetarret. Lige for tiden har de også hvide asparges og dem vil jeg jo også gerne smage. Damn – altså! Jeg bliver jo helt stresset, når jeg tænker på alle de restauranter og alt det vegetarmad jeg skal nå at spise inden sæsonen slutter i september!

I går – tirsdag d. 16. april – var det dronningens fødselsdag. Jeg tog toget til København sammen med min næsten-nabo Lise, for at vinke til dronningen på Amalienborg slotsplads. 

Kongehuset koster kassen

Når man diskuterer monarkiets berettigelse i vores moderne samfund, så er der rigtig mange som mener, at man kunne bruge de mange millioner som kongehuset koster på en bedre og fornuftigere måde. Disse mennesker har åbenbart en forestilling om, at det er gratis at have en præsident. Men en præsident skal naturligvis også bo repræsentativt. En præsident skal også repræsentere Danmark med statsbesøg i udlandet. En præsident skal også holde flotte gallamiddage, når der er statsbesøg i Danmark. En præsident har også brug for biler, chauffører, kokke, rengøringspersonale, mv. Derudover ejer den danske stat de fleste af kongefamiliens slotte; de er nationale klenodier og skal naturligvis også vedligeholdes i fremtiden. 

En præsident ville koste nogenlunde det samme som vores kongehus

Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim.

Dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim.

Det er ikke svært, at finde mere intelligente og seriøse argumenter imod monarkiet; selvfølgelig er det imod de demokratiske principper, som de fleste af os hylder, at vi har en familie som automatisk fødes med særlige privilegier. Monarkiet er også en krænkelse af de mest basale menneskerettigheder; medlemmer af den danske kongefamilie har hverken ytringsfrihed, stemmeret eller religionsfrihed. 

Med jævne mellemrum udgiver Amnesty International en rapport om, hvordan menneskerettighederne bliver overholdt og respekteret i alverdens lande. Danmark er blevet kritiseret både for isolationsfængslinger og forholdene i de danske asylcentre. Man kan jo godt undre sig over, at de aldrig har kritiseret den krænkelse af menneskerettighederne, som er indbygget i det konstitutionelle monarki. Man kan naturligvis forsvare det med, at medlemmerne i det danske kongehus til enhver tid har mulighed for at forlade deres priviligerede position og fraskrive sig alle deres kongelige rettigheder. Men er det godt nok for en idealistisk organisation som Amnesty? 

Kort sagt – der er flere gode og seriøse argumenter imod monarkiet. Men det interesserer ikke ret mange mennesker. De fleste republikanere forholder sig udelukkende til spørgsmålet om pengene, selv om det er et fuldstændig meningsløst argument – som jeg allerede har redegjort for ovenfor. Resultatet er en debat på et meget lavt og småligt niveau. 

Når man undersøger befolkningens opbakning til kongehuset, så ligger den omkring 80% – nogen gange lidt over, andre gange lidt under. I forhold til denne tilslutning, så kan det sandelig også godt undre mig, at debatten om kongehuset fylder så meget i medierne. Disse mennesker har naturligvis ret til at bruge deres ytringsfrihed; men jeg synes det er paradoksalt, at kongehuset ikke selv har ret til at deltage i denne debat, da de ikke har ret til at ytre sig om politiske emner. 

Jeg støtter kongehuset

Når man står på Amalienborg slotsplads sådan en dejlig varm dag, hvor forårssolen vælder ned over de mange mennesker, så mærker man monarkiets evne til at samle alle dele af befolkningen; og man oplever jo det samme, når kongeparret besøger andre dele af landet. Der opstår automatisk et stort fællesskab omkring kongefamilien, som involverer mennesker fra de mest forskellige samfundsgrupper. Derfor er det altid en dejlig oplevelse at stå på slotspladsen når dronningen har fødselsdag. 

Samtidig repræsenterer kongehuset nogle historiske rødder og en historisk bevidsthed, som en præsident aldrig ville kunne. På den måde har kongehuset en stor værdi, som man slet ikke kan gøre op i penge. 

Den kongelige livgarde spiller.

Den kongelige livgarde spiller.

Endelig så skal man ikke undervurdere, hvor meget kongehuset betyder for erhvervslivet – og dermed hele det danske samfund. Når kongefamilien er på statsbesøg, så er det altid i følge med en hel delegation af ledere fra erhvervslivet. Men de er jo ikke på nogen fornøjelsestur – de deltager for at skabe forretningsforbindelser i udlandet. De er også med i planlægningen, hvor de kan foreslå dronningen hvilke virksomheder de gerne selv vil besøge. Derefter kan hofmarskallen kontakte de pågældende virksomheder og der er jo ingen som siger nej til at få besøg af en dronning – og hendes følge. Det giver selvfølgelig en opmærksomhed og en anerkendelse, som giver disse virksomheder en masse prestige i lokalområdet, selv om det er langt væk fra Danmark. Men det frister selvfølgelig også, at disse erhvervsledere efterfølgende bliver inviteret med til dronningens glamourøse gallamiddag. Her får de danske og de udenlandske ledere så mulighed for at mødes endnu en gang og skabe grundlaget for et fremtidigt samarbejde. 

Jeg synes det er et meget fint og diplomatisk samarbejde; jeg er også helt sikker på, at danske erhvervsledere har ret, når de fortæller, at kongehuset kan åbne mange døre i udlandet, som de ikke selv har en chance for at komme igennem. 

Når danske virksomheder kan skabe sådan nogle kontakter i udlandet, så skaber det danske arbejdspladser og klingende mønt i statskassen. Selv om mange har forsøgt, så er det nok svært at opgøre, hvor meget kongehuset tjener ind til samfundet. Men alle undersøgelser har vist, at det er væsentligt mere end de koster. Dét skal man selvfølgelig også huske, når man taler om udgifterne til kongehuset. 

Amalienborg slotsplads

Amalienborg slotsplads – tryk på billedet og se alle de glade mennesker i stort format.

Asiatiske forårsruller i Grøften.

Asiatiske forårsruller i Grøften.

Efter en rigtig dejlig oplevelse på Amalienborg slotsplads, så fik vi is ved ParadIs – for mig var det årets første, men det var jo også årets første rigtige forårsdag. Hos ParadIs er alle sorbetis veganske – chokoladesorbet er min favorit. Vi gik over gammeltorv, hvor vi så guldæblerne i Caritas brønden, og fortsatte til Tivoli, hvor vi spiste frokost i Grøften. Jeg fik dagens vegetarret, som var asiatiske forårsruller – hvis man beder om det og hvis der ikke er for travlt, så laver de gerne en vegansk udgave. Jeg har fået dem før og de smager helt fantastisk. Denne gang smagte de endnu bedre, fordi de blev serveret af en meget charmerende tjener; han var altså ret lækker! Da vi skulle gå var jeg lidt i tvivl om jeg skulle lægge drikkepenge eller mit telefonnummer….. jeg nøjedes med drikkepenge.

Susanne Elmark synger på Plænen i Tivoli.

Susanne Elmark synger på Plænen i Tivoli.

Derefter var der koncert på plænen med Tivolis promenadeorkester, som i dagens anledning lagde ud med Dronning Margrethe d.  IIs parademarch. Dernæst indtog den danske sopran Susanne Elmark scenen; hun lagde stærkt ud med O mio babbino caro. Det er normalt et nummer man bruger som klimaks eller finale i en koncert, så det var meget usædvanligt at opleve det som første nummer. Dernæst fulgte Frühlingsstimmen af Johann Strauss. Der var også en svensk tenor som skulle synge, men det havde været en meget lang dag….. derfor valgte jeg at smutte, før han kom på scenen. 

Jeg smuttede diskret over plænen, mens Tivolis promenadeorkester spillede Jacob Gades fejende flotte Tango jalousie. Det var den perfekte slutning på en meget lang – men også en meget god – dag! 

I går var jeg på juletur med Lise – en god veninde. Efter juleudstilling hos Royal Copenhagen og en tur på Centralhjørnet, så var vi efterhånden blevet en smule sultne. Vi blev enige om at smutte en tur i Tivoli. En af læserne på min blog, har fortalt, at han fik en rigtig god vegansk middag i Grøften i sommers – derfor valgte vi Restaurant Grøften

Jul i Tivoli 2012

Jul i Tivoli 2012

Sikken en masse mennesker! Vi havde da slet ikke overvejet, at der kunne være fyldt sådan en helt almindelig tirsdag – men det var sørme tæt på og vi var heldige, at vi fik et bord. Så nåede vi endelig til det rigtig spændende – som veganer kan man jo ikke tage det som en selvfølgelig, at man kan få noget at spise på en almindelig restaurant. Nogen gange er man heldig og andre gange er man ikke. 

Restaurant Grøften har “Dagens vegetarret” på deres menukort. Det er der jo mange restauranter som har og jeg må indrømme, at det altid undrer mig en smule: der er flere og flere vegetarer som bliver veganere. Det er efterhånden blevet en smule gammeldags at være vegetar. Jeg tror ikke jeg tager fejl, hvis jeg gætter på, at over halvdelen af de danske vegetarer i realiteten er veganere. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor der ikke er flere restauranter som tager springet og helt konsekvent gør deres vegetarret vegansk. Jeg tror det ville være en fordel for dem selv. Når de allerede har en vegetarret på menukortet, så viser de jo, at de gerne vil have vegetargæster. Derfor ville det bare være rigtig smart at fordoble deres kundepotentiale…. og det ville jo også være nemmere; så skal de ikke stå og lave særlig mad til “besværlige” gæster som mig. Pointen er jo, at alle vegetarer kan spise vegansk mad, men veganere kan ikke spise vegetarisk mad.

Blå svaner foran Nimb.

Blå svaner foran Nimb.

Der er rigtig hyggeligt i Restaurant Grøften og vi fik en fantastisk betjening af vores tjener – den smukke og charmerende Karolina. Vi fik også en udmærket service fra køkkenet, som straks gik i gang med at veganisere deres vegetarret; det var lækre, sprøde thaiforårsruller med en tyk, sød sesamdressing og sød chilidressing. Dertil en sprød salat med blandt andet granatæblekerner og hosinidressing. Jamen, jeg kan næsten ikke beskrive hvor lækkert det var….. Forårsrullerne var fyldt med gode grøntsager som var skåret i små lækre stykker – pandekagerne var dejligt sprøde og den ene dressing var bare bedre end den anden. Det hele var simpelthen så lækkert, at jeg kan finde på at tage endnu en tur i Tivoli inden julesæsonen slutter, for at smage disse thaiforårsruller igen. 

Jeg var egentlig mæt bagefter; alligevel ærgrer jeg mig over, at jeg ikke undersøgte muligheden for at få en vegansk dessert. Det havde jo været prikken over i´et. Men det kan måske være min gode undskylding for at vende tilbage i nærmeste fremtid. 🙂 

Veganske forårsruller i Grøften.

Veganske forårsruller i Grøften – det er helt sikkert de bedste forårsruller jeg nogensinde har smagt.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: