You are currently browsing the tag archive for the ‘H.C.Lumbye’ tag.

Jeg er så heldig og privilegeret, at jeg fik mulighed for at overvære generalprøven på Tivolis nye forlystelse for børn torsdag eftermiddag. Jeg er vild med Champagnegaloppen – derfor vil jeg straks opfordre alle til at slæbe både børn og børnebørn med i Tivoli, for at prøve den nye forlystelse. 

Tivoli beskriver selv Champagnegaloppen som “en sanselig musikkaravane gennem Akvariet og Koncertsalen, hvor man på ruten kommer tæt på klassiske musikere fra Tivoli Copenhagen Phil, balletdansere fra Tivolis balletskole og bliver venner med de unge musikere i Tivoligarden. Alt sammen anført af komponisten H. C. Lumbye …

Spoileralert:

Aske Ebbesen som hr. Lumbye i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.

Aske Ebbesen som en meget levende hr. Lumbye i Tivoli 2016. Copyright: Jens Drejer.

Nogle mennesker kan bedst lide en beskrivelse som den ovenstående, der vækker deres nysgerrighed uden at afsløre for meget. Jeg har det lige modsat: hvis en eller anden anbefaler mig at læse en bog – fx Anna Karenina – så spørger jeg selvfølgelig hvad den handler om. “Den handler om en gift kvinde, der bliver forelsket i en anden mand“. Og hvad sker der så? Nej, det vil jeg altså ikke fortælle. Okay, så kan man være rimelig sikker på, at jeg ikke gider at læse den. Jamen, den er altså rigtig spændende … okay, hvis dét er det eneste argument, så kan du være helt 100% sikker på, at jeg ikke gider at læse den. Men hvis du fortæller mig, at Anna Karenina forlader sin mand og sit barn, mister både sin sociale position og den nye kæreste, før hun ender med at begå selvmord ved at kaste sig ud foran et tog, så er der en temmelig stor chance for, at jeg vil læse den. Jo mere man fortæller, jo større er chancen. 

Aske Ebbesen som komponisten H. C. Lumbye der var dirigent for Tivolis Symfoniorkester og skrev Champagnegaloppen i 1845. Copyright: Jens Drejer.

Aske Ebbesen som H. C. Lumbye, der var dirigent for Tivolis Symfoniorkester og skrev Champagnegaloppen i 1845. Copyright: Jens Drejer.

Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der har det lige som mig. Man ser den samme tendens i turistindustrien – jo flere billeder man viser fra København, jo flere mennesker tager til København, fordi de gerne vil se byen og opleve det hele selv. Det er skisme ikke nok at fortælle turisterne, at København er en spændende by – det kan hvem som helst jo sige om tusindvis af byer over hele verden. Men hvis der ikke kommer nogle beviser på bordet, så er det jo ikke mere end et tomt postulat.

Men der er jo også nogen der ikke har det lige som mig, så lad være med at læse videre, hvis du gerne vil overraskes, når du selv skal opleve Champagnegaloppen!

Champagnegaloppen for børn

Turen begynder kl. 14 ved indgangen til Akvariet. Her står alle og venter indtil hr. Lumbye kommer og åbner døren. Neden for trappen står tre garder fra Tivoligarden og en balletpige fra Tivolis balletskole. Det betyder, at folk automatisk sætter sig på trappen i stedet for at løbe videre ned i akvariet – det er ret smart. 

To musikere fra Tivolis Symfoniorkester spillede, mens to balletpiger dansede foran Akvariet. Copyright: Jens Drejer.

To musikere fra Tivolis Symfoniorkester spillede, mens to balletpiger dansede foran Akvariet. Copyright: Jens Drejer.

Så kommer hr. Lumbye og præsenterer sig selv med en masse bukken og skraben – det virker som en parodi på datidens normer og det var vanvittig morsomt. I løbet af et øjeblik havde hr. Lumbye(spillet af Aske Ebbesen) fanget både børn og voksnes opmærksomhed. Han begyndte med at præsentere balletpigen og de tre drenge fra Tivoligarden. Trommeslageren spillede en march og hr. Lumbye forklarede, at hver gang han spillede denne march, så skulle vi alle sammen rejse os og gå til et nyt sted.

Dernæst spurgte hr. Lumbye, om børnene havde prøvet at have fødselsdag – det fik selvfølgelige en øjeblikkelig respons. Lad os lige huske, at jeg er ikke vant til at se børneteater. Måske er det temmelig banalt for alle andre end mig. Men jeg er vildt imponeret over, at det var så nemt for hr. Lumbye at etablere en dialog med børnene. Derefter fortalte hr. Lumbye, at han havde også prøvet at have fødselsdag. Og Tivoli havde også haft fødselsdag. Og så fortalte han, at han havde komponeret Champagnegaloppen til Tivolis to års fødselsdag. Endelig spillede han musikken første gang – men det var som om, at der manglede noget. Hvad kunne det dog være? – det var proppen! I løbet af et øjeblik fik han alle børnene til at sige som en prop – det var vanvittig morsomt. Jeg er lidt i tvivl om det var børnene eller de voksne, som morede sig mest. Men der manglede selvfølgelig stadig noget – bobler! Ikke champagnebobler, men sæbebobler! Hr. Lumbye blæste sæbebobler ud over det hele og så lød Champagnegaloppen endelig helt rigtig!

Seks musikere fra Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

Seks musikere fra Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

Så spillede trommeslageren den lille march og folk kom straks på benene – det var tydeligt, at alle syntes det var meget morsomt at marchere af sted under musikledsagelse. Karavanen fortsatte ned i Akvariet, hvor to musikere fra Tivolis Symfoniorkester spillede, mens to balletpiger viste, hvordan man kan danse og bevæge sig til klassisk musik. Det var meget, meget smukt – deltagerne var to skoleklasser, som var inviteret til at overvære generalprøven sammen med en del lærer og forældre. Jeg vil bestemt mene, at nogle af disse børn var ældre end de 6-9 år, som er målgruppen, ligesom der var nogle stykker der var yngre. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at de alle sammen var meget opslugt og interesseret i alt hvad der foregik. De to balletpiger dansede i det magiske blå lys fra Akvariet, mens de to musikere spillede og hr. Lumbye blæste sæbebobler – det var meget smukt og det skabte en helt fantastisk stemning.

Tre musikere fra Tivoligarden. Copyright: Jens Drejer.

Tre musikere fra Tivoligarden. Copyright: Jens Drejer.

Alle folk sprang op, da trommeslageren igen begyndte at spille og så fortsatte karavanen op i koncertsalen, hvor seks musikere fra Tivolis Symfoniorkester havde indtaget scenen. Her illustrerede hr. Lumbye blandt andet, hvordan et orkester kan spille hurtigt og langsomt – og samtidig dansede balletpigerne i hver sin side af scenen. Så ville hr. Lumbye have alle deltagerne til at rejse sig op og danse lige som de små balletpiger og det lykkedes – med enkelte undtagelser. Nogle af børnene var nok lidt for gamle. 

Forestillingen/forlystelsen sluttede med, at der var flag og små champagneflasker med sæbebobler til alle børnene. 

Mere end bare en sjov oplevelse!

Det var helt klart en rigtig god oplevelse og en stor succes. Aske Ebbesen var helt fantastisk som Tivolis berømte komponist hr. Lumbye – han optrådte med masser af charme, humor, energi og overskud. Det var først og fremmest hans sprudlende entusiasme som bar forestillingen. De fem børn – tre garder og to balletpiger – var også gode til at spille deres roller. De havde alle en vigtig funktion i forestillingen, men det virkede aldrig som om, at de var i tvivl om, hvad de skulle gøre. Alligevel må man indrømme, at den holdt ikke hele vejen hjem; det var helt klart starten som fungerede bedst. Da vi kom op i koncertsalen var det som om, at noget af energien forsvandt og dynamikken blev lidt mat. Var forestillingen lige en anelse for lang? Nej, det var ikke derfor. Musikerne spillede musik, børnene dansede og bagefter fik de både flag og sæbebobler. Skete der for meget? Måske var der bare for mange elementer? Nej, jeg ved ikke hvad det var, men jeg synes, at der manglede et eller andet.

Alle de medvirkende i Champagnegaloppen. Copyright: Jens Drejer.

Medvirkende i Champagnegaloppen 2016. Copyright: Jens Drejer.

Men samlet set var det stadig en rigtig morsom og meget underholdende oplevelse – først skulle børnene lytte og lære; og det virkede! Sjældent har jeg set så mange børn sidde så stille. Der er ingen tvivl om, at alle de medvirkende virkelig fangede børnenes opmærksomhed. Bagefter blev alle børnene selv inddraget i forestillingen, da de blev opfordret til at danse. På den måde havde hele oplevelsen en perfekt opbygning. Da havde børnene allerede hørt musikken så mange gange, at der var etableret et stærkt element af genkendelse. Derved havde de allerede fået et forhold til musikken og der var ingen tvivl om, at de nød det – jeg så mange små børn som stadig dansede rundt, da de forlod koncertsalen.

Men det er jo mere end bare en sjov oplevelse; jeg er sikker på, at de børn som oplever Champagnegaloppen i Tivoli vil få et mere positivt forhold til klassisk musik – et forhold som sikkert også vil give mange af dem lyst til at høre klassisk musik, når de bliver ældre. Selv om de måske glemmer Champagnegaloppen, så vil mange af dem med garanti fortsat forbinde klassisk musik med noget sjovt og positivt. Og det er vigtigt! 

Champagnegaloppen er skabt Maria Frej, som er Tivolis programchef for klassisk musik, i samarbejde med instruktør Mette Ovesen, dramaturg Laila Skjerning og komponist Peter Bruun.

Tryk her for at læse mere om Champagnegaloppen.

Champagnegaloppen er en ny forlystelse i Tivoli, som er målrettet børn mellem 6 og 9. Her er det Aske Ebbesen som Hr. Lumbye. Han skiftes med Flemming Bang til at spille rollen. Copyright: Jens Drejer.

Champagnegaloppen er en ny forlystelse i Tivoli, som er målrettet børn mellem 6 og 9. Her er det Aske Ebbesen som hr. Lumbye. Han skiftes med Flemming Bang til at spille rollen. Copyright: Jens Drejer.

Torsdag aften greb Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht selv dirigentstokken og førte publikum en tur ned af Memory Lane. Det var en aften hvor H.C. Lumbye og Strauss var de altdominerende komponister og værkerne havde titler som “Hilsen til Tivolis abonnenter”, “Florentinermarsch”, “Kjøbenhavns Jernbane-dampgalop”, “Rutschebanegalop” og “Pjerrots bluse” …. når man ser den sidste titel, så tænker man, at det må simpelthen være løgn, men den er skam god nok.

Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht fremkaldte masser af latter med sine sjove anekdoter.

Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht fremkaldte masser af latter med sine sjove anekdoter.

Henrik Engelbrecht ledsagede alle musiknumrene med små anekdoter og sjove historier. Han fortalte fx om folks angst og bekymring i forbindelse med åbningen af Danmarks første jernbane, som gik fra København til Roskilde – man var simpelthen bange for, at den menneskelige organisme ikke ville overleve at bevæge sig med den flyvende fart af 40 km i timen. Henrik Engelbrechts gode humør og hans joviale humor fremkaldte den ene latterbølge efter den anden – dertil var der en overdådighed af fejende og forførende valse, galopper og polkaer. Sjældent har jeg oplevet sådan en fantastisk fest i Tivolis koncertsal.

Christian Schmiedescamp forklædt som toreadoren Escamillo.

Christian Schmiedescamp forklædt som toreadoren Escamillo.

Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen  og åbnede i 1843. H.C.Lumbye var den første chef for Tivolis Symfoniorkester – i de første mange år var det ikke almindeligt, at der optrådte sangere sammen med Tivolis Symfoniorkester. Men publikum ønskede alligevel at høre tidens hits – det gælder fx musikken fra Bizets opera Carmen, som blev uropført i Paris i 1875. Når man ikke lige kunne få fat i en sanger, så skiftedes musikerne til at optræde som solist. Det blev illustreret af basunist Christian Schmiedescamp, der spillede Escamillos Toreador-arie – passende klædt i spansk tyrefægterdragt med masser af kniplinger og blodrød kappe. Sådan har vi aldrig set ham før og det fremkaldte en sprudlende munterhed i salen, da han trådte ind på scenen.

Dette er selvfølgelig et billede af Tuva Semmingsen - men jeg synes også det er et godt billede af Jon Gjesme, som er violinist og koncertmester i Tivolis Symfoniorkester. Man kan tydeligt se, at musikerne morede sig lige så meget som publikum!

Dette er selvfølgelig et billede af Tuva Semmingsen – men jeg synes også det er et godt billede af Jon Gjesme, som er violinist og koncertmester i Tivolis Symfoniorkester. Man kan tydeligt se, at musikerne morede sig lige så meget som publikum!

Når der så endelig kom sangere for at optræde i Tivoli, så blev de modtaget som moderne superstjerner. Det blev illustreret af Tuva Semmingsen, der kom for at synge en arie fra Rossinis opera “Barberen i Sevilla”. Tuva Semmingsen kom sejlende og svansende ind på scenen, mens hun vendte og drejede sig, så publikum kunne beundre hende både forfra og bagfra …. og publikum skreg af grin! Jeg tror hun overraskede alle med sit talent for at spille diva. Måske har hun ligefrem gået og gemt på en diva, som bare ventede på en chance for at springe ud…..

Koncertens officielle program sluttede med “Plappermäulchen” – en polka af Josef Strauss. Men det betød bestemt ikke, at aftenen var slut – næh nej. Det betød bare, at det var blevet tid til at afsløre koncertens højdepunkt, for dem som ikke allerede var informeret – Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht fyldte 50 år.

Dagens fødselar!

Bare man har charme, selvtillid og lækkert hår, så er det ingen sag at fylde 50 – og dagens fødselsar mangler ingen af delene!

Henrik Engelbrecht må være den bedste og den mest engagerede musikchef, som Tivolis koncertsal har haft i rigtig mange år. Hans vigtigste opgave er selvfølgelig at engagere de mange musikere til koncertsalens mange arrangementer. Men derudover deltager han også selv aktivt, når han ved flere lejligheder optræder som konferencier og guider publikum gennem operaforestillinger og andre begivenheder. Derudover kan man ofte møde ham i pauserne, hvor han slentrer rundt mellem publikum – han viser på utallige måder, at han er en både aktiv og nærværende musikchef. Til en almindelig, gennemsnitlig aften i Tivolis koncertsal vil jeg gætte på, at cirka 75-80% af pladserne på gulvet er besat. Så er der selvfølgelig lukket til balkonen. Torsdag aften kom der så mange gæster, at der kun var ledige pladser i det øverste venstre hjørne på balkonen. Jeg har ikke set så mange mennesker i Tivolis koncertsal siden Lawrence Brownlee optrådte med Bizets Perlefiskerne og det er tre år siden. Det var jeg slet ikke forberedt på, da jeg ankom 10 minutter før koncerten – havde jeg været forberedt på alle de mennesker, så var jeg sandelig kommet noget før.

Mange var sandsynligvis kommet på grund af programmet – men jeg er temmelig sikker på, at mange også var kommet for at ønske musikchefen tillykke med den runde fødselsdag. Der er slet ingen tvivl om, at han er en meget populær musikchef.

Tuva Semmingsen springer ud som ægte diva!

Tuva Semmingsen springer ud som ægte diva!

Først fik fødselaren en lille fødselsdagsgave. Derefter var der fødselsdagssang fra et stående publikum og Tuva Semmingsen fungerede som forsanger. Så sang Tuva Semmingsen “Somewhere over the rainbow” – normalt bryder jeg mig absolut IKKE om operasangere som synger den slags. Ikke fordi at det er mindre fint eller noget i den retning. Men mange operasangere bruger også deres operastemme(hvis man kan udtrykke det på den måde), når de synger alt muligt andet og jeg synes det lyder ganske forfærdeligt. Det gjorde Tuva Semmingsen ikke – hun droppede operastemmen og sang “Somewhere over the Rainbow” så gribende og hjerteskærende, at man fik en hel klump i halsen – jeg kender kun Tuva Semmingsen fra operaen, men efter denne oplevelse, så har jeg en skummel anelse om, at hun måske er en af Danmarks allerbedste sangerinder uanset genre.

Koncerten sluttede med en version af Lumbyes Champagnegallop, som jeg aldrig har oplevet før. Normalt har man en snor i champagneproppen, så man har lidt styr på den. Men den snor havde man fjernet i dagens anledning. Og ikke nok med det, men musikeren sigtede direkte på dirigenten, så han skiftevis måtte springe til den ene og den anden side for ikke at blive ramt …. i stedet fløj proppen langt ud i salen og landede blandt publikum. Det var en særdeles munter og festlig afslutning på en temmelig usædvanlig koncert.

5 stjerner

Det er tre år siden, at jeg sidst har oplevet så mange mennesker i Tivolis koncertsal.

Det er tre år siden, at jeg sidst har oplevet så mange mennesker i Tivolis koncertsal.

Torsdag aften greb Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht dirigentstokken, besteg podiet og trakterede publikum med en indføring i Tivolis musikhistorie. Koncerten begyndte med den festlige ouverture til Flagermusen og så var stilen lagt – det er jo den slags musik, som man bare bliver i rigtig godt humør af. 

En eftertænksom dirigent og musikchef før aftenens koncert.

En eftertænksom dirigent og musikchef før aftenens koncert.

Tivoli blev grundlagt i 1843 af Georg Carstensen; allerede fra starten havde Tivoli sit eget orkester, som blev dirigeret af H. C. Lumbye. De spillede valse, polkaer, mazurkaer og marcher – det var munter og festlig underholdningsmusik, inspireret af den østrigske valsekonge Johann Strauss. Torsdagens koncert var et genhør med mange af datidens populæreste toner; vi hørte Johann Strauss Dagmar polka, vi hørte Dagmar vals, Dronning Louise vals og Rosalie Polka af H. C. Lumbye. Selv om Strauss var Lumbyes store forbillede, så synes jeg det er tydeligt, at Lumbye ikke kunne skrive musik der var lige så fri og løssluppen som Strauss. Der er noget tungere og sindigere over den danske musik. 

Sopranen Sofie Elkjær Jensen og tenoren Adam Frandsen gav et par numre fra Flagermusen og Farinelli. Jeg havde lidt svært ved at høre dem, selv om jeg sad nogenlunde midt i salen. De unge mennesker sang rigtig udmærket, men jeg tror de bliver endnu bedre om nogle år, når deres stemmer har fået noget mere fylde. 

Alle aftenens værker blev præsenteret og krydret med masser af historier og anekdoter; Henrik Engelbrecht er en helt fænomenal fortæller. Der er ingen tvivl om, at han har en utrolig viden, men han har også en sublim evne til at fortælle på en meget spændende og særdeles underholdende måde. Det er vist sjældent, at der bliver grinet så meget i Tivolis koncertsal, som der gjorde torsdag aften! Vi fik masser af gode historier om orkestret, musikken i Tivoli og de kvinder som aftenens værker var skrevet til. 

Cellist Halina Wigocka Wamberg -

Cellist Halina Wigocka Wamberg – billedet er ikke taget under koncerten. Musikerne var kun ved at stemme deres instrumenter. Men jeg ved jo godt, at man slet ikke må tage billeder i salen – det står på alle dørene. Og min forseelse bliver selvfølgelig endnu værre, når jeg ligefrem udstiller det offentligt. Men jeg håber på tilgivelse, fordi jeg synes det er et supergodt billede. Og så lover jeg selvfølgelig, at jeg aldrig gør det mere!

Aftenens højdepunkt var Lumbyes “Koncertpolka for to violiner“; han skrev værket til sine to sønner, der begge spillede violin. Torsdag aften blev det spillet af Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Øland – det er forførende smukt, sværmerisk, elegant, muntert og …… jamen, det er bare et helt fantastisk værk, som har alt den stemning som man kan ønske sig. Og de to solister spillede fuldstændig guddommeligt. 

Programmet sluttede med Lumbyes “Godnat Polka”; den er bygget efter samme princip som Haydns “Farewell Symphony”, hvor musikerne holder op med at spille og forlader scenen en efter en. Det er en meget sjov og original ide…. men det er særdeles uoriginalt at stjæle denne ide fra Haydn og genbruge den. Jeg synes ligefrem det er plat – den slags særprægede ideer er kun originale én gang. Alligevel var der en meget god grund til at man havde valgt, at spille dette værk torsdag aften. Det gav nemlig Henrik Engelbrecht mulighed for at fortælle om datidens koncerter, der kunne blive ved i timevis. De samme numre blev spillet igen og igen, og publikum krævede så mange ekstranumre, at en koncert sagtens  kunne vare i 5 timer. Det var et problem! Lumbye løste problemet ved at skrive denne “Godnat polka”, hvor musikerne forlader scenen en efter en – og derefter er det selvfølgelig umuligt at spille flere ekstranumre. Det er ret smart. 

Torsdag aften fik vi dog også et enkelt ekstranummer; koncerten sluttede nemlig med Lumbyes forrygende og festlige “Champagne galop“. 

Det er lidt svært at give stjerner: der var flere af Lumbyes værker, som jeg ikke var så vild med. Og det samme gælder Farinelli. Derfor har jeg egentlig kun lyst til at give 4 stjerner. Men Henrik Engelbrecht er en eminent fortæller – og åbenbart en lige så udmærket dirigent. Jeg var også vild med Rune Tonsgaard Sørensen og Frederik Ølands koncertpolka og Tivolis Symfoniorkester spillede selvfølgelig lige så flot som de altid gør. Derfor ville det være urimeligt at give mindre end 5 stjerner! 

Flere oplevelser

Hvis nogen føler, at de er gået glip af noget, så kan man høre de fleste af værkerne igen lørdag d. 8. juni kl. 13,00, hvor der er koncert på plænen. Uden at vide det, så tør jeg også godt gætte på, at Henrik Engelbrecht endnu en gang vil traktere med en håndfuld spændende historier fra de gode gamle dage. Mere info her

Søndag d. 28. juli får man endnu en chance for at opleve Henrik Engelbrecht, når han fortæller om tenorer; jeg er sikker på, at det bliver en lærerig aften i Tivolis koncertsal. Men – da jeg kender Henrik Engelbrechts fortællerevner – så er jeg også sikker på, at det blive en både spændende, underholdende og morsom aften. Mere info her

Fredag d. 2. august kl. 19,30 kan man opleve hele Farinelli som en koncertopførelse med Adam Frandsen, Sofie Elkjær Jensen, Simon Duus, Andrea Pellegrini og mange flere. Mere info her

5 stjerner

Tivolis koncertsal 2013

Tivolis koncertsal 2013

De er mest kendt som Sjællands Symfoniorkester, men hvert forår skifter de navn til Tivolis Symfoniorkester og flytter ind i Tivolis koncertsal som er deres sommerresidens.

Deres historie går helt tilbage til 1839, hvor H.C. Lumbye  blev inspireret af de Wienske valsetoner og samlede et lille orkester for at spille musik i den nye, populære stil. Da Georg Carstensen åbnede sin have  i 1843 – dengang stedet blot var kendt som Carstensens have og ingen endnu havde hørt om Tivoli – engagerede han Lumbye og hans lille orkester til at spille for havens gæster. I 1846 antog de navnet “Tivolis orkester”, men det var først i 1965 at man dannede “Sjællands Symfoniorkester” og dermed gav alle musikerne helårsansættelse.

I dag giver Tivolis Symfoniorkester årets første koncert og dermed tager man hul på et særdeles ambitiøst og imponerende program; det er en lang og overvældende stjernerække, som jeg aldrig har set magen til – berømthederne kommer simpelthen som perler på en snor: Jevgenij Kissin, Lawrence Brownlee, Jonas Kaufman, Measha Brueggergosman, Roberto Alagna, Kristjan Järvi, Renée Fleming, Yundi og mange, mange flere.

Jeg kan godt lide Tivoli, men jeg er ikke særlig vild med at køre i karrussel. Jeg er vild med god mad, men der er desværre ikke så mange muligheder når man er veganer. Selv om jeg holder meget af Tivoli, så har jeg egentlig ikke særlig meget at komme der efter. Sådan plejer det i hvert fald at være – men det bliver vist anderledes i år, for jeg har allerede sikret mig en god håndfuld billetter og forventer at være fast gæst hele sæsonen.

Det bliver en skøn sommer!

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: