You are currently browsing the tag archive for the ‘Jevgenij kissin’ tag.

I aftes gav den russiske pianist Jevgenij Kissin en formidabel koncert i Tivolis koncertsal – det er muligvis den bedste koncert jeg nogensinde har oplevet.

Første værk var en ouverture af Berlioz, der begyndte som en stormende hvirvelvind, og derefter gik det over stok og sten i et fyrigt tempo. Det var et lystigt nummer…. et rigtigt tivolinummer, der skabte både forventning og stemning i salen. Og derefter var både publikum og orkester varmet godt op.

Endelig var det tid til at møde aftenens hovedperson, Jevgenij Kissin, som spillede Chopins 1. klaverkoncert. Det var formidabelt. Det er et værk som jeg kender ret godt, da jeg har det på CD, men det er jo helt anderledes, at opleve det i virkeligheden. Uanset hvem der spiller og dirigerer, så vil det altid være anderledes; derfor bemærker man nye detaljer og nye nuancer hver gang man hører et kendt værk i en ny opførelse. Musikken har en fylde og en levende energi, som man bare ikke oplever på en indspilning – det er jo derfor man går koncert! Jevgenij Kissin spillede Chopins klaverkoncert, så publikum var berusede og bagefter takkede med klapsalver der bare blev ved og ved og ved. Der var tre fremkaldelser før han(og orkesteret) endelig fik lov til at holde en velfortjent pause.

Anden del begyndte med “Danse fra Galanta” af Zlotán Kodály – sikken et tempo. Sikken en kraft. Sikken et forførende værk, der skyllede gennem salen som en flodbølge. Titlen var meget velvalgt; jeg kan personligt bevidne, at det var en udfordring at sidde stille….. jeg var lige så begejstret og bjergtaget som resten af publikum – og jeg kan garanterer, at der ikke går lang tid før dette værk står blandt mine CD´ere. Endnu en gang kvitterede publikum med et stormfuldt bifald, så dirigenten, Lawrence Foster, måtte frem og takke to gange.

Så kom Jevgenij Kissin igen på scenen og spillede Griegs klaverkoncert, der nærmest er et overflødighedshorn af stil og variation. Det er som en spændende og fascinerende collage af melodier der spænder fra romantik til avantgarde, fra det blide og indadvendte til det voldsomme og stormfulde.

Publikum var vilde af begejstring og der var nærmest en euforisk stemning. Sjældent har jeg oplevet at der blev piftet, råbt, klappet og trampet så voldsomt. Jevgenij Kissin gav tre ekstranumre, som vekslede med det ene stående bifald efter det andet. Det er kun nogle uger siden at jeg var til koncert med Lang Lang…. den koncert blegner desværre, når jeg sammenligner med den jeg oplevede i går. Der er ingen tvivl om, at Lang Lang fik baghjul af sin russiske rival…….

Efter koncerten blev Jevgenij Kissin og dirigenten Lawrence Foster interviewet af Tivolis musikchef Henrik Engelbrecht. Det var meget underholdende og man fik et godt indtryk af hovedpersonen. Kissin har noget talebesvær – jeg ved ikke om det skyldes en talefejl eller generthed. Eller måske en kombination af begge dele. Men jeg fik et indtryk af en meget beskeden, jordnær, sympatisk, charmerende og særegen person.

Efter sådan en koncert føler jeg en stor taknemmelighed mod både solist, dirigent og Tivolis Symfoniorkester. Det var fire udfordrende og tempofyldte værker, og det var tydeligt at der blev arbejdet hårdt og koncentreret! Men resultatet var også derefter: Det var en uforglemmelig og usædvanlig vellykket koncert.

Selv om Christine Christiansen skriver, at man kun kunne “knuselske” pianisten efter “så eminent en aften”, så forekommer det mig, at hendes anmeldelse i Jyllands-Posten er mere end en kende spydig.

I Berlingske er Søren Schauser ikke i tvivl. Han skriver kort og godt, at “Jevgenij Kissin er verdens største på et klaver”.

I Politiken har Thomas Michelsen visse forbehold, men kalder ham alligevel “en perfekt pianist”.

Reklamer

De er mest kendt som Sjællands Symfoniorkester, men hvert forår skifter de navn til Tivolis Symfoniorkester og flytter ind i Tivolis koncertsal som er deres sommerresidens.

Deres historie går helt tilbage til 1839, hvor H.C. Lumbye  blev inspireret af de Wienske valsetoner og samlede et lille orkester for at spille musik i den nye, populære stil. Da Georg Carstensen åbnede sin have  i 1843 – dengang stedet blot var kendt som Carstensens have og ingen endnu havde hørt om Tivoli – engagerede han Lumbye og hans lille orkester til at spille for havens gæster. I 1846 antog de navnet “Tivolis orkester”, men det var først i 1965 at man dannede “Sjællands Symfoniorkester” og dermed gav alle musikerne helårsansættelse.

I dag giver Tivolis Symfoniorkester årets første koncert og dermed tager man hul på et særdeles ambitiøst og imponerende program; det er en lang og overvældende stjernerække, som jeg aldrig har set magen til – berømthederne kommer simpelthen som perler på en snor: Jevgenij Kissin, Lawrence Brownlee, Jonas Kaufman, Measha Brueggergosman, Roberto Alagna, Kristjan Järvi, Renée Fleming, Yundi og mange, mange flere.

Jeg kan godt lide Tivoli, men jeg er ikke særlig vild med at køre i karrussel. Jeg er vild med god mad, men der er desværre ikke så mange muligheder når man er veganer. Selv om jeg holder meget af Tivoli, så har jeg egentlig ikke særlig meget at komme der efter. Sådan plejer det i hvert fald at være – men det bliver vist anderledes i år, for jeg har allerede sikret mig en god håndfuld billetter og forventer at være fast gæst hele sæsonen.

Det bliver en skøn sommer!

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: