You are currently browsing the tag archive for the ‘Jul’ tag.

Der er cirka tre uger til det er jul – men først skal vi igennem en pokkers masse julefrokoster, julefester, juleshows og alle mulige andre julearrangementer.

I Literaturhaus på Nørrebro kan man opleve “The Sexy Christmas Cabaret”. Mads Elung-Jensen og Dirk Rave har flere gange optrådt i Literaturhaus med stor succes. Denne gang medbringer de også den skønne miss Bambi – og så bliver det vist ikke mere sexy! Miss Bambi er en vaskeægte sexbombe!

Men hvad sker der? Hvad handler deres cabaret om? Jeg må nok indrømme, at de tre entertainere har været tavse som graven og de har ikke afsløret noget som helst. Men hvis man har oplevet nogle af deres tidligere arrangementer i Literaturhaus, så ved man, at det bliver i hvert fald noget med en masse sang og musik. Og forhåbentlig bliver det lige så sexy som de har lovet – men det kan man kun finde ud af, hvis man kommer til deres Christmas Cabaret i Literaturhaus. Selv om jeg ikke ved hvad de skal lave, så forventer jeg, at det bliver en meget underholdende og en meget morsom aften!

Det anbefales, at man bestiller billet enten pr mail eller telefon – der er nærmere oplysning på plakaten. Så betaler man billetterne ved indgangen. Hvis man hører til de spontane, så kan man selvfølgelig også bare møde op … men så er der bare ingen garanti for, at man kommer ind. Det kan jo være, at arrangementet bliver udsolgt.

DenmarkFlyerlight

Reklamer
Nøddeknækkeren og musekongen.

Nøddeknækkeren og musekongen.

For nogle måneder siden genåbnede Hotel D´Angleterre efter en længerevarende ombygning. Det er dejligt, at alle stilladserne endelig er væk, så vi alle kan glæde os over endnu en formidabel juleudsmykning på det gamle hotel. Der er slet ingen tvivl om, at det er her man finder Københavns mest pompøse og ekstravagante juleudsmykning, og alle forbipasserende er behørigt imponerede. Jeg har været forbi nogle gange og hver eneste gang står der en hel gruppe mennesker, som er i gang med at fotografere. Der er simpelthen ingen som går forbi uden at standse foran hotellet.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Hovedindgangen til D`Angleterre.

Den opsigtsvækkende udsmykning forestiller historien om Nøddeknækkeren. Balletten – med musik af Tjajkovskij – har i mange år været en rigtig juleklassiker. For en del år siden havde jeg en partner som var vild med ballet. Han slæbte mig med til 5 eller 6 balletter – 2 af disse forestillinger var Nøddeknækkeren. Jeg er bare ikke til ballet. Jeg keder mig noget så forfærdeligt. Men musikken er jo dejlig, siger folk altid …. jaja. Det er sikkert derfor, at jeg altid sover fuldstændig fantastisk. Det gælder også til Nøddeknækkeren. Den sidste gang jeg så Nøddeknækkeren, nåede jeg faktisk kun at sætte mig i sædet før jeg faldt i søvn. Så skulle man jo tro, at jeg ville være frisk og veludhvilet til anden akt. Men endnu en gang sov jeg dybt fra musikken begyndte og indtil jeg blev vækket af publikums klapsalver.

Midt på hotellets store balkon ser man en mand med en høj, sort hat, som læser højt for en lille pige, der sidder med en nøddeknækker i favnen. Jeg er bange for, at der er mange forbipasserende, som forledes til at tro, at det er H. C. Andersen – og dermed også, at “Nøddeknækkeren” er skrevet H. C. Andersen. Men det er ikke tilfældet. “Nøddeknækker og musekonge” er skrevet af E. T. A. Hoffmann.

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Dette skal forhåbentlig IKKE forestille H. C. Andersen!

Når man taler om eventyr, så er der først og fremmest de uendeligt mange folkeeventyr. Så har man de altdominerende eventyrforfattere H. C. Andersen og brødrene Grimm. Men så var der også E. T. A. Hoffmann, som var i en klasse helt for sig selv. Han eventyr er fyldt med ånder, feer og alfer. Dernæst er hans eventyr ofte temmelig grumme og makabre. For et par år siden udgav forlaget KLIM to store bind med udvalgte eventyr og det var en meget usædvanlig oplevelse. Jeg har vist aldrig læst noget der var så afsindigt og besynderligt. Jeg sad gang på gang og tænkte, at sådan noget kan man altså kun skrive, hvis man er på LSD …. eller noget lignende. Men jeg er stadig ikke helt sikker på om det var positivt? Eller negativt?! Men det var i hvert fald ikke kedeligt. Det var næsten som at blive fanget i en anden persons rablende – men også fascinerende! – vanvid! Der er så mange overnaturlige væsner i Hoffmanns historier, at jeg er fuldstændig overbevist om, at han selv har troet på en reelt eksisterende åndeverden. Flere gange havde jeg ligefrem den tanke, at Hoffmann og jeg simpelthen levede i hvert sin verden.

Der er ingen tvivl om, at jeg foretrækker Hoffmanns eventyr frem for balletten. “Nøddeknækker og musekonge” er en ganske usædvanlig historie, som jeg gerne vil anbefale. Men jeg er ikke sikker på, at den er egnet for børn!

Hotel D`Angleterre 2013.

Hotel D`Angleterre 2013.

Tidlig morgen ved Toldboden.

Tidlig morgen ved Toldboden.

Det er starten af december og hele København er selvfølgelig julepyntet. Nogen steder er det så voldsomt og ekstremt, at det er temmelig vulgært. Ville jeg ønske, at det var mere dæmpet? Næh! Jeg er sikker på, at der er masser børn som elsker det. Og det gælder sikkert også en masse voksne.

I går kom jeg forbi Toldboden tidligt om morgenen. Klokken var vist omkring 8 og der var ikke et eneste mennesker …. udover mig. Der var helt stille. Himlen var grå, men der var alligevel en slags blå tone i luften. Det skabte en fuldstændig magisk stemning omkring juletræet og smukke pavilloner, hvor der også var små lys i vinduerne. Denne juleudsmykning harmonerede fuldstændig perfekt med pladsen; jeg tror det var derfor, at jeg blev så grebet af stemningen.

Julestemning ved Toldboden i København.

Julestemning ved Toldboden i København.

I går var jeg på juletur med Lise – en god veninde. Efter juleudstilling hos Royal Copenhagen og en tur på Centralhjørnet, så var vi efterhånden blevet en smule sultne. Vi blev enige om at smutte en tur i Tivoli. En af læserne på min blog, har fortalt, at han fik en rigtig god vegansk middag i Grøften i sommers – derfor valgte vi Restaurant Grøften

Jul i Tivoli 2012

Jul i Tivoli 2012

Sikken en masse mennesker! Vi havde da slet ikke overvejet, at der kunne være fyldt sådan en helt almindelig tirsdag – men det var sørme tæt på og vi var heldige, at vi fik et bord. Så nåede vi endelig til det rigtig spændende – som veganer kan man jo ikke tage det som en selvfølgelig, at man kan få noget at spise på en almindelig restaurant. Nogen gange er man heldig og andre gange er man ikke. 

Restaurant Grøften har “Dagens vegetarret” på deres menukort. Det er der jo mange restauranter som har og jeg må indrømme, at det altid undrer mig en smule: der er flere og flere vegetarer som bliver veganere. Det er efterhånden blevet en smule gammeldags at være vegetar. Jeg tror ikke jeg tager fejl, hvis jeg gætter på, at over halvdelen af de danske vegetarer i realiteten er veganere. Derfor har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor der ikke er flere restauranter som tager springet og helt konsekvent gør deres vegetarret vegansk. Jeg tror det ville være en fordel for dem selv. Når de allerede har en vegetarret på menukortet, så viser de jo, at de gerne vil have vegetargæster. Derfor ville det bare være rigtig smart at fordoble deres kundepotentiale…. og det ville jo også være nemmere; så skal de ikke stå og lave særlig mad til “besværlige” gæster som mig. Pointen er jo, at alle vegetarer kan spise vegansk mad, men veganere kan ikke spise vegetarisk mad.

Blå svaner foran Nimb.

Blå svaner foran Nimb.

Der er rigtig hyggeligt i Restaurant Grøften og vi fik en fantastisk betjening af vores tjener – den smukke og charmerende Karolina. Vi fik også en udmærket service fra køkkenet, som straks gik i gang med at veganisere deres vegetarret; det var lækre, sprøde thaiforårsruller med en tyk, sød sesamdressing og sød chilidressing. Dertil en sprød salat med blandt andet granatæblekerner og hosinidressing. Jamen, jeg kan næsten ikke beskrive hvor lækkert det var….. Forårsrullerne var fyldt med gode grøntsager som var skåret i små lækre stykker – pandekagerne var dejligt sprøde og den ene dressing var bare bedre end den anden. Det hele var simpelthen så lækkert, at jeg kan finde på at tage endnu en tur i Tivoli inden julesæsonen slutter, for at smage disse thaiforårsruller igen. 

Jeg var egentlig mæt bagefter; alligevel ærgrer jeg mig over, at jeg ikke undersøgte muligheden for at få en vegansk dessert. Det havde jo været prikken over i´et. Men det kan måske være min gode undskylding for at vende tilbage i nærmeste fremtid. 🙂 

Veganske forårsruller i Grøften.

Veganske forårsruller i Grøften – det er helt sikkert de bedste forårsruller jeg nogensinde har smagt.

Bordbord dækket af Caroline Henderson

Julebord dækket af Caroline Henderson

I går var jeg på juletur sammen med Lise – en god veninde, som jeg kender fra operamiljøet. Vi mødtes ved Nørreport station, hvorfra vi gik ned til Royal Copenhagen ved Amagertorv. De laver hvert år en juleudstilling, hvor forskellige mennesker får lov til at pynte julebord. Et år var det scenografer, et andet år var det balletdansere og et tredie år var det billedkunstnere: jeg kan stadig huske Per Arnoldi som havde dækket sit bord med to neutrale tallerkener  knive, gafler, vinglas og 60 flasker rødvin – og man kunne jo godt forestille sig, at det har været af den bedre slags. Jeg synes det var en rigtig sjov ide, for det var jo også en opfordring til at huske, at man kan fejre julen på mange måder. 

Julebord dækket af Anne Dorte Michelsen med mit eget stel plisseret platin.

Julebord dækket af Anne Dorte Michelsen.

I år er det danske sangerinder, som har fået lov at udfolde sig i den eksklusive butik på Amagertorv – det er Hella Joof, Marie Carmen Koppel, Cæcilie Nordby, Julie Bertelsen, Anne Dorte Michelsen og Caroline Henderson. Anne Dorte Michelsen havde brugt mit eget stel – Riflet Platin – til sit smukke sorte bord, men min favorit var helt klart Caroline Henderson, som havde brugt bordkort. Der var dækket til Jesus ved den ene ende af bordet og Barack Obama ved den anden. Hun skulle selv sidde ved siden af Astrid Lindgren….. det var en rigtig sjov ide. Desværre kunne man ikke se hvem der var dækket til på den ene langside, som stod op af en væg. Det var superærgerligt. 

Bagefter gik vi til Centralhjørnet – Københavns ældste bøsseværtshus. Det er med garanti også det værtshus i hele byen som har mest julepynt. Selv om stedet er under 40 kvm, så fortæller rygtet, at man hvert år bruger langt over en kvart million på julepynt. Det er totalt ekstravagant og det ser helt vildt ud – helt vildt fantastisk. 

Jeg fik en cola og Lise fik et glas rødvin – selv om Lise ellers erklærede, at hun aldrig drikker om tirsdagen……. det grinede vi meget af. Lise er nemlig ikke alkoholiseret, selv om denne fortalelse ellers godt kunne give lige præcis dét indtryk. Vi havde en herlig dag og der var masser at grine af. Efter at vi havde sludret en halv time gik vi atter ud i det kolde, snedækkede København for at finde et sted hvor vi kunne spise frokost…… 

Centralhjørnet i Kattesundet i København er kendt for deres julepynt.

Centralhjørnet i Kattesundet i København er kendt for deres overdådige julepynt.

Jeg hader “The Julekalender”! Jaja, jeg ved godt, at jeg tilhører en meget lille minoritet, men jeg får simpelthen myrekryb hver gang der er en som skriger: “A står under æ mistelten”.

Men det er heldigvis ikke den eneste julekalender man kan se i fjernsynet i år. Tv2 sender også “Ludvig og julemanden“; den er fyldt med spøgelser, nisser, historie, gåder og mystik – og der er naturligvis også en julemand…… Lars Hjortshøj er genial som julemand; selvhøjtidelig, komisk og lidt dum. Jeg er vild med ham. Jeg tror, at vi endelig igen har fået en julekalender der er helt på niveau med “Jul i Gammelby”. 

På DR2 kan man se “Hjælp det er jul” med Thomas Bo Larsen og Mette Horn som Niels og Helle, hhv julehader og juleelsker…. de bor i kartoffelrækkerne sammen med deres to børn Musse og Malte. “Hjælp det er jul” er min favorit – det er en satireserie som viser julen præcis som den er, og jeg tror de fleste mennesker svinger mellem disse to yderpunkter. På den ene side hygger vi os med alle disse juletraditioner, men langt de fleste af os kan jo også godt se hvor absurd de fleste af disse traditioner er.

Og for at understrege dette dilemma, så har man fået en håndfuld skarpe kendisser til at kommentere julen a la BBC berømte juleprogram, hvor en masse sure, gamle mænd sidder og skælder ud på alt hvad der har med jul at gøre. På DR2 er det Sebastian Dorset, Huxi Bach, Karen Thisted, Knud Romer, Jim Lyngvild, mfl. som har overtaget denne opgave……

Man kan også se “Hjælp det er jul” på nettet.

Julepynt på Centralhjørnet. Sådan et juletræ står der mellem alle vinduerne.

Juletræ og masser af julepynt på Centralhjørnet.

I går var jeg til blogtræf med Donald, Marianne, Marianne, Lotte og Joan fra Rold. Vi mødtes på RizRaz, hvor vi fik frokost. Der blev snakket og det var rigtig hyggeligt.

Derefter slæbte jeg hele flokken på Centralhjørnet. Det er Københavns ældste bøsseværtshus, hvilket gør det til en attraktion i sig selv, men det er næppe noget som interesserer de fleste mennesker. Men det er med garanti også det mest julepyntede værtshus i København og dét er interessant. Der er julepynt overalt. Baren er pyntet, vinduerne er pyntet og det hænger ned fra loftet så de højeste gæster må dukke hovedet.

Da de andre var gået blev jeg endnu et par timer. Jeg mødte et par gamle venner som jeg ikke har set i flere år og det var vældig hyggeligt. Jeg talte også med Torben som ejer Centralhjørnet. Jeg var egentlig lidt bange for at jeg havde overdrevet, da jeg fortalte de andre at der var julepynt for 60-70.000 kr. Derfor spurgte jeg Torben, som fortalte, at faktisk var der julepynt for mellem 150-200.000kr. Det er helt vildt og det ser helt vildt ud. Det er så overdrevet at det er vulgært – men på en fuldstændig overvældende og fantastisk måde. Lotte beskrev det som hele Oxford Street presset sammen på 40 kvadratmeter – jeg synes det er en meget rammende beskrivelse. Og ligesom med Oxford Street, så valfarter folk ligefrem til Centralhjørnet for at se julepynten.

Det må vist være Rudolf.

Det må vist være Rudolf.

Mens jeg sad i baren, kom der mange ind af døren, som havde set det fra gaden og bare lige skulle kigge ind. Det er meget, meget morsomt at se alle disse mennesker i ansigtet når de åbner døren. Folk bliver fuldstændig overvældede og deres ansigter lyser op i store smil. Mange kan heller ikke lade være med at grine, for det er virkelig ekstremt og man bliver straks grebet af den gode julestemning. Der er nogen som synes at det er for tidligt at pynte. Umiddelbart er jeg fuldstændig enig, men på Centralhjørnet hænger man julepynten op samme dag som der kommer julebryg og det synes jeg egentlig er meget passende.

Der var en rigtig god stemning, men det blev ikke alt for sent og jeg gik heldigvis hjem inden jeg begyndte at synge med på alle julesangene.

Tak til alle for en god dag og godt selskab. Jeg glæder mig til næste gang vi ses!

Charles Dickens: Et juleeventyr.

Hvert år i december læser jeg “Et juleeventyr” af Charles Dickens(1812-1870). Det er en af mine juletraditioner og “Et juleeventyr” er perfekt til de fire søndage i advent. Der er ganske vist fem afsnit, men det sidste er så kort, at man sagtens kan læse de to sidste afsnit sammen, den sidste søndag i advent. “Et juleeventyr” er også yderst velegnet til højtlæsning, hvis man har nogen at læse højt for.

Mange mener at Charles Dickens er mørk og dyster – og sentimental. Det er måske sandt nok, men de fleste overser desværre, at han også er meget morsom. Jeg har selv temmelig dårlig erfaring med at læse Dickens udenfor mine egne vægge. Jeg husker en togtur, hvor jeg uheldigvis var i gang med at læse “Dombey og søn”. Jeg fik det værste grineanfald. Det var så forfærdelig pinligt og jeg måtte simpelthen lægge bogen væk. Resten af turen sad jeg og gloede ud af vinduet, men hver gang jeg kom til at tænke på bogen, begyndte jeg straks at grine igen. Dickens er en vanvittig morsom forfatter!

Det er en af grundene til, at jeg mener han er verdens bedste forfatter. Jeg havde nok hellere set at det var Virginia Woolf, Sartre, Kafka, Tolstoj eller en helt anden – en mere udfordrende forfatter. Men nej! Ingen kan skrive som Charles Dickens! Når man læser hans bøger, så kommer man gennem alle menneskelige følelser – man griner, man græder og man gyser. Hans bøger er utrolig spændende, han har en fantastisk fantasi og der er ikke mange som har skrevet så meget som han har.

“Et juleeventyr” begynder den 24. december. Hovedpersonen Ebenezer Scrooge passer sit arbejde på kontoret, mens skriveren Bob Cratchit sidder og fryser på sin plads i et hjørne. Ebenezers søstersøn kommer på besøg, for at invitere ham til at fejre jul hos ham og hans kone dagen efter. Men Ebenezer snerrer af ham og afviser alt det julepjat. “Hvis det stod til mig”, sagde Scrooge forbitret, “skulde hver Tosse, der gaar omkring med “glædelig Jul” på sine Læber, koges sammen med sin egen Budding og begraves med en Pæl af Kristtorn gennem Hjertet, skulde han!” Senere kommer to mænd som samler ind til de fattige, men de får også en hård velkomst. Der er jo både fængsler og fattighuse, og så mener Ebenezer Scrooge, at han via sin skat har betalt nok til de fattige. Jo, Ebenezer Scrooge er en hård mand.

Om aftenen bliver han opsøgt af genfærdet af sin gamle afdøde partner, Jakob Marley. Jakob Marley fortæller ham, at han snart vil få besøg af tre genfærd. “Den svundne juls genfærd” viser Ebenezer hvordan hans liv har været, og vi forstår, at der er en grund til at han er blevet så sur og vrissen og misantropisk. Scrooges ulykke stammer fra hans barndom. Der ligger mange skuffelser bag, meget sorg og smerte, som han forsøger at fortrænge. Derfor er det svært ikke at få ondt af Ebenezer Scrooge. Så kommer “Den nuværende juls genfærd”, som viser ham, hvor hård og ubarmhjertig han er. Gang på gang bliver han af genfærdet konfronteret med sin egen urimelige ubarmhjertighed, så han endelig begynder at skamme sig over sig selv. Scrooge erkender hvor fattig han er, trods alle sine mange penge. Men han lever uden venner eller familie, uden glæder eller fornøjelser i livet og uden nogen bekvemmeligheder. Det er i sandhed et usselt liv. Siden følger “Den kommende juls genfærd” hvor han bliver konfronteret med sin egen død. Endelig forstår han, at han har ødelagt og spildt sit eget liv, mens han har arbejdet og kæmpet for at spare så mange penge sammen som muligt. Nu forstår han, at disse penge er fuldstændig værdiløse når han dør.

“Et juleeventyr” har et meget stærkt og vigtigt budskab. Jeg synes, at det er meget vigtigere end Juleevangeliet, som jeg overhovedet ikke kan bruge til noget som helst. Men “Et juleeventyr” handler om os alle sammen, om vores virkelighed og den verden vi lever i her og nu. Den handler om at erkende konsekvenserne af vores handlinger, om at nyde livet mens vi har det, og drage omsorg for hinanden. Se dét er efter min mening et rigtigt jule eventyr, for både børn og voksne! Mange synes sikkert ikke at det er en rigtig julebog, men jeg synes at det er en af de bedste julebøger der findes.

 

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: