You are currently browsing the tag archive for the ‘København’ tag.

Her i 2015 kan Den Kongelige Stald-Etat fejre 325 års jubilæum – i forbindelse med fejringen har man udgivet et lille hæfte, som man også kan finde på nettet(tryk her). Heri skriver Staldmester P. S. Thuesen: “2015 er ikke alene året, hvor Den Kongelige Stald-Etat fejrer sit 325 års jubilæum, men det er samtidig året for den stutteriordning, der fik grundlæggende betydning for Frederiksborgstutteriet.” 

Prinsesse Benedikte overværede fejringen på Christiansborg Ridebane.

Prinsesse Benedikte overværede fejringen på Christiansborg Ridebane. Copyright: Jens Drejer.

Der står ikke noget klart og tydeligt i hæftet om hvorfor, hvorledes eller hvordan Den Kongelige Stald-Etat blev oprettet. Når man fejrer 325 års jubilæum i 2015, så kan jeg selvfølgelig godt selv regne ud, at Stald-Etaten er grundlagt i 1690 – men det danske kongehus havde selvfølgelig både heste og kareter i flere hundrede år før. Hvorfor regner man så grundlæggelsen af Stald-Etaten til at være i 1690? Det står der ikke noget om – medmindre det er dét som Staldmesteren lidt kryptisk forsøger at skrive ovenfor: Frederiksborg stutteriet blev åbenbart grundlagt for 325 år siden. Men så må det næste – og logiske – spørgsmål selvfølgelig være, om Frederiksborg stutteriet og Den Kongelige Stald-Etat er det samme? Eller måske bare to sider af samme sag?

Selv om man læser hæftet flere gange, så er der ikke mange oplysninger grundlæggelsen af Den Kongelige Stald-Etat og det er da temmelig mærkeligt, når man fejrer etatens 325 års jubilæum!

Trods den store dag, så var der flere heste i stalden og de ville gerne aes på mulen!

Trods den store dag, så var der flere heste i stalden og de ville gerne aes på mulen! Copyright: Jens Drejer.

Samtidig med Den Kongelige Stald-Etats 325 års jubilæum, så fejrer man også 275 år for Christiansborg Ridebane – og i den forbindelse er det lille hæfte heldigvis fyldt med oplysninger, som man kan bruge til noget: Grundstenen til det nye ridehus blev lagt i 1730´erne, under Christian d. 6. Ridehuset stod færdigt i 1740 og den flotte marmorstald var færdig i 1746/47.

Det vil sige, at både stalden og ridehuset blev bygget som en del af det første Christiansborg slot, der brændte i 1794. I 1884 brændte det andet Christiansborg slot. Det slot som vi kender i dag er det tredje Christiansborg slot og det var færdigt i 1928. Hvis man husker på disse begivenheder, så forstår man hvor gammel stalden og ridehuset er, og hvor meget begge disse bygninger har overlevet. 

Et personligt forhold

Jeg er 15 eller 16 år på dette billede.

Jeg er 15 eller 16 år på dette billede. Copyright: Jens Drejer.

Jeg har et meget personligt forhold til de kongelige stalde. Jeg er jo opvokset på landet og vi havde mange heste. Jeg tror, at min far havde 5-6 heste, da jeg flyttede hjemmefra. Senere fik han mange flere. På et tidspunkt havde han vist omkring 15.

Jeg havde selvfølgelig min egen hest, som jeg savnede enormt meget, da jeg flyttede til København som 18-årig. Og hvad gør man så? Jeg fandt ud af, at man kunne besøge de kongelige stalde – og så kunne man da snakke lidt med de kongelige heste. Det betyder ikke, at jeg kom der hele tiden – slet ikke – men jeg har da været der en del gange. Jeg elsker at gå en tur i de smukke stalde og snakke lidt med hestene. 

Optog gennem København

Det store jubilæum blev fejret med et stort og flot optog gennem København lørdag d. 26. september. Turen begyndte på Christiansborg Ridebane, hvorfra turen gik gennem Bredgade til Kastellet. Efter en kort pause returnerede optoget til Christiansborg og denne gang gik turen over Amalienborg slotsplads. Det var genialt, for så fik jeg jo mulighed for at se det hele to gange gange!

Der var masser af vogne og kareter fra Den Kongelige Stald-Etat. Der var også en enkelt karet, som har tilhørt det svenske kongehus. Men flertallet af de deltagende køretøjer var gamle rejsevogne, militærvogne, en ølvogn, en brandsprøjte – man kan jo godt overveje deres funktion i et optog, der skal fejre Den Kongelige Stald-Etat. Hvad er deres relevans i denne sammenhæng?

Men i stedet for at stille spørgsmål, så kan man selvfølgelig også nøjes med at nyde det flotte optog – for det var saftsusme flot. Vogne, kareter og heste skinnede om kap. Alle vogne og kareter var fyldt med kuske og passagerer i kostumer, som passede til køretøjernes alder. Optoget blev ledsaget af garderhusarregimentets trompetérkorps, som gav fuld fanfare, da de drejede ind på Amalienborg slotsplads.

Der var en del tilskuere i gaderne – men når man tænker på, hvor stort og flot optoget var, så skulle der have været mange flere mennesker i gaderne. Eller sagt på en anden måde: jeg tror, at der var mange flere mennesker, som gerne ville have set optoget, hvis de havde hørt om det. Men dette arrangement har desværre fået alt for lidt opmærksomhed i medierne. Det var synd, for alle de medvirkende havde virkelig gjort noget ud af det. Det er et af de flotteste optog jeg nogensinde har set og jeg er meget glad for, at jeg tog til København for at opleve det!

Efter optoget blev alle ekvipager præsenteret på Ridebanen, hvor de kørte et par runder, mens der var en konferencier som fortalte om deres historie. Det fangede ikke lige min interesse, mens jeg stod der, men jeg må indrømme, at det har jeg fortrudt bagefter.

Herunder kan man se et udvalg af mine bedste billeder. Hvis man trykker på et af billederne, så kommer der et slideshow, hvor man kan se billederne i et større format. Under hvert billede har man mulighed for at trykke på “View full size”, hvis man har lyst til at se nogle af billederne i fuld størrelse. God fornøjelse … 🙂

Reklamer

Mens vi ventede på paraden, stod jeg ved siden af fire unge bøsser, som var rørende enige om, at Copenhagen Pride er et stort freakshow – og det har de da lov til at mene. Jeg vil dog gerne argumentere for, at de tager temmelig meget fejl. Der er masser af underlige mennesker, skæve eksistenser, flotte og festlige kostumer til Copenhagen Pride.

Alligevel vil jeg gætte på, at 95% af deltagerne er lige så almindelige og kedelige som alle de mennesker man normalt møder på gaden en lørdag eftermiddag. Hvorfor er der så alligevel så mange mennesker, som mener at Copenhagen Pride er et freakshow? Det er jo fordi, at det er alle de sjove, flotte og spændende mennesker man bemærker. Det er dem man kigger efter. Det er dem man fotograferer.

Alligevel synes jeg det er meget misvisende, at kalde Copenhagen Pride for et freakshow. Det har folk bestemt lov til at mene – det er bare vigtigt for at mig at give udtryk for, at jeg ikke er enig. Denne holdning skyldes primært ens eget perspektiv – mange mennesker tænker slet ikke over hvor mange helt almindelige og kedelige mennesker der deltager i paraden. Mange mennesker ville sikkert også blive forbavsede over at få at vide, at halvdelen af deltagerne er heteroseksuelle(i følge TV2 News). Nogle deltager for at støtte det homoseksuelle miljø. Andre deltager fordi de selv tilhører en eller anden seksuel minoritet, som fx de polyamourøse eller sm-miljøet. 

Når jeg ser Copenhagen Pride, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at priden viser et meget repræsentativt udsnit af den danske befolkning – bortset fra, at det er naturligvis ikke halvdelen af den danske befolkning som tilhører LGBT-miljøet. Men 90-95% er helt almindelige mennesker. Så er der nogen som kan lide at udstille deres seksualitet. Nogen kan bare lide at klæde sig passende på til en stor fest – og så er der alle dem som ville ønske, at de selv var med!

Jeg indrømmer frivilligt, at jeg er alt for kedelig til at deltage i Copenhagen pride – jeg nøjes med at kigge på. Og tage en masse billeder!

Jeg tog cirka 500 billeder til Copenhagen Pride 2015 – de fleste er selvfølgelig ret ligegyldige. Der er selvfølgelig også en del som er rystede eller slørede. Men jeg har lavet et slideshow med mine bedste billeder.

Enjoy … 😀

Der var cirka 23.000 deltagere i Copenhagen Pride 2015 – der er selvfølgelig langt op til de cirka 100.000 deltagere i Stockholm Pride. Ikke desto mindre så er det ny rekord for Copenhagen Pride.

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 - jeg synes dog, at Spies vinder!

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 – jeg synes dog, at Spies vinder! Copyright: Jens Drejer.

Der var 34 vogne – mod 26 vogne i 2014. Det gav en længde på i alt 1,4 km. Første vogn forlod Frederiksberg rådhusplads kl. 13 og sidste vogn skulle ankomme til Københavns rådhusplads kl. 16 – hvilket man ramte forbavsende præcist. Jeg synes det er temmelig imponerende. Første vogn nåede frem til Vesterbros Torv cirka kl. 14,30 og den sidste vogn passerede kl. 15,40!

Han var imponerende til at jonglere med regnbueflaget.

Han var imponerende til at jonglere med regnbueflaget. Copyright: Jens Drejer.

Copenhagen Pride er en fest – der er masser af musik fra de mange vogne. Folk danser i gaderne og alle er glade. Man kan slet ikke undgå, at blive grebet af stemningen. Alle hudfarver, alle religioner og alle former for seksuel orientering er repræsenteret i paraden – og det samme gælder vist blandt de mange, mange mennesker som står i gaderne og ser på. Der er danskere – også mange danskere med anden etnisk baggrund. Der er masser af turister. Der er homoseksuelle og heteroseksuelle og alle varianter der imellem. Men alle har det sjovt og alle er glade – derfor er det sådan en god oplevelse, at være til Copenhagen Pride. 

Efterfølgende er der fest på Rådhuspladsen. Festen åbnes med en række taler – det er altid dødhamrende kedeligt og der er vist ingen som særlig interesseret. Formanden for Copenhagen Pride – Martin Henriksen – fik stormende bifald, da han talte om tolerance og mangfoldighed. Den næste taler var – traditionen tro Københavns Kultur – og fritidsborgmester, som for tiden er Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti – og så var det slut med alt det der med tolerance. Der var en hel byge af kasteskyts mod scenen, da Carl Christian Ebbesen gik på talerstolen – der var en øredøvende larm af folk der råbte og buhede. Jeg stod lige ved siden af en flok lesbiske, som blev meget aggressive og ubehagelige.

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans partner Steven DeVincent.

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans partner Steven DeVincent. Copyright: Jens Drejer.

Det er sådan en pøbeladfærd, som jeg ikke bryder mig om og jeg synes, at den gode stemning blev ødelagt. Jeg tror, at det havde været mere hensigtsmæssigt at ignorere ham – eller man kunne måske benytte sig af lejlighed til at vise, at man faktisk mener det der med tolerance! Det var jo præcis derfor jeg stemte på Özlem Cekic for nogle år siden – vi har brug for flere tolerante og åbentsindede mennesker, som Özlem Cekic, der søger dialog i stedet for krig og konflikt. Men det kan man jo kun, hvis man er villig til at acceptere, at der er nogle mennesker, som har andre meninger end en selv.

Næste taler var den amerikanske ambassadør Rufus Gifford – jeg valgte at gå. Selv om der altid er dødhamrende kedeligt på Rådhuspladsen, så havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle blive mindst en time, for at skrive om hvor kedeligt det var … men på grund af den meget aggressive stemning, så valgte jeg alligevel at gå.

Og der er jo også meget sjovere ude i Københavns gader, hvor mange barer og værtshuse, har arrangeret musik og udendørsservering – når der er Copenhagen Pride, så er der fest i hele byen!

Copenhagen Pride 2015 - rejsefirmaet Spies.

Copenhagen Pride 2015 – rejsefirmaet Spies. Copyright: Jens Drejer.

Lørdag var der Copenhagen Pride i København. Paraden startede fra Frederiksberg rådhus kl. 13, hvorefter den bevægede sig ad Allégade, Pile allé og Vesterbrogade. Klokken var cirka 14,30 da paraden nåede til Vesterbros Torv. På det tidspunkt har folk ventet længe – meget længe. Nogle har ventet i et par timer. Det er jo ikke fordi, at man ikke kan se noget, hvis man kommer i sidste øjeblik – så brede er de københavnske gader jo ikke. Det betyder, at man risikerer aldrig, at der står mere end et par stykker foran.

Vesterbrogade er fuld af mennesker, som venter på paraden.

Vesterbrogade er fuld af mennesker, som venter på paraden. Copyright: Jens Drejer.

De fleste taler godt nok om, at de skal ind og have en god plads … men hvis man tænker sig lidt om, så vil de fleste straks indse, at det er noget sludder. Det er bare sådan noget man siger. I virkeligheden handler det bare om at man glæder – det er sjovt at være til Copenhagen pride og der er en fantastisk stemning i gaderne. Ventetiden er simpelthen en del af oplevelsen! Samtidig tror jeg også, at ventetiden er med til at forøge spændingen – jo længere tid man har ventet, jo mere glæder man sig til at se paraden.

I følge færdselsloven er det forbudt at bryde igennem et optog – det er både et spørgsmål om respekt(fx for et begravelsesoptog), men også et spørgsmål om sikkerhed for eventuelle tilskuere. Ikke desto mindre har der de foregående år været store problemer med billister, som kører igennem paraden. Jeg må skisme indrømme, at jeg plejer at skælde billisterne ud. Jeg har hørt rygter om, at den slags episoder flere gange har udviklet sig til tumult og slagsmål.

Det gav billisterne visse udfordringer, da politiet stoppede trafikken på Vesterbrogade.

Det gav billisterne visse udfordringer, da politiet stoppede trafikken på Vesterbrogade. Copyright: Jens Drejer.

Den slags så jeg slet ikke i år og det synes jeg, at både politiet og hjemmeværnet fortjener stor ros for. Alligevel synes jeg ikke, at det var helt godt nok … da politiet besluttede sig for at stoppe trafikken ved Vesterbros torv, da fik alle billisterne på Vesterbrogade besked på at lave en U-vendig. Sikken et kaos der var! Jeg synes, at der er to problemer i forhold til politiets beslutning: for det første var der stadig 20 minutter til paraden kom. Disse billister kunne sagtens have fortsat af Gasværksvej. Dernæst synes jeg det havde været hensigtsmæssigt, om man havde stoppet trafikken ved hovedbanegården … det gjorde de selvfølgelig bagefter. Men det virker ikke særlig logisk, at man først lader billisterne køre helt ned til Vesterbros torv og bagefter fortæller dem, at de skal køre tilbage igen.

Første vogn i paraden.

Første vogn i paraden. Copyright: Jens Drejer.

Som allerede nævnt, så hverken så eller hørte jeg om billister, som kørte igennem paraden eller tilskuerne – og så har jeg ingen grund til at klage over noget som helst. Men hvad med billisterne? Dem skal man da også tage hensyn til. Jeg så rigtig mange biler, som kørte ind i de små sidegader, hvorefter de opdagede, at Vesterbrogade var spærret. Det vil sige, at disse billister bliver nærmest fanget i de små sidegader … i den sammenhæng skal man huske, at paraden er ikke overstået på 10 minutter. Næh nej, gaden er faktisk spærret i et par timer. I Stenosgade så jeg, at der var mange biler som forsøgte at bakke tilbage eller at lave en U-vending. Så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det have måske været en god ide, at afspærre sidegaderne … eller i hvert fald sætte nogle advarselsskilte op, så bilisterne var advaret. Det ville selvfølgelig kræve nogle flere ressourcer – men jeg synes, at man burde gøre det alligevel.

Både politiet og Hjemmeværnet gjorde en god indsats i forbindelse med Copenhagen pride 2015.

Både politiet og Hjemmeværnet gjorde en god indsats i forbindelse med Copenhagen pride 2015. Copyright: Jens Drejer.

Desværre bliver jeg også nødt til at kritisere tilskuerne til paraden: det er forbudt for billister, at køre igennem en parade eller et optog. Det står i færdselsloven. Jeg er sikker på, at der også står noget om, at man ikke må blokere for trafikken. Ikke desto mindre, så var publikum meget lidt villige til at lade billister og cyklister slippe igennem. Allerede en time før paraden kom – det vil sige laaang tid før politiet stoppede trafikken – da havde publikum nærmest blokeret alle sidegaderne. Det gælder fx ved Viktoriagade, hvor jeg fx så en far med en lille pige i barnesædet – selv om han stod af cyklen, så var det næsten umuligt for at ham at komme igennem, for folk var ikke villige til at flytte sig den mindste smule. Den lille pige så faktisk ud som om, at hun blev bange …

Jeg synes, at alle burde vise lidt mere hensyn – tolerance og respekt skal gå begge veje!

Første vogn i paraden ankom med røg og damp, samt masser af vejende flag.

Første vogn i paraden ankom med røg og damp, samt masser af vejende flag. Copyright: Jens Drejer.

Hvis jeg husker ret, så er det omtrent et år siden, at Superbrugsen introducerede et udvalg af veganske produkter i deres sortiment. Det blev straks en stor succes og i løbet af ganske kort tid blev sortimentet udvidet. Superbrugsen på Nørrebrogade fungerede som forsøgsbutik, men på grund af den store succes er man også begyndt at føre et udvalg af veganske produkter i mange af koncernens andre butikker.

Superbrugsen på Nørrebrogade i København.

Superbrugsen på Nørrebrogade i København.

Det er selvfølgelig glædeligt, at det bliver nemmere at finde og købe veganske produkter – glædeligt for de dyr, som undgår at blive et produkt i de moderne landbrugsfabrikker; glædeligt for naturen, miljøet og klimaet, som lider under forbruget af animalske produkter; glædeligt for den personlige sundhed, da vegansk kost giver væsentlig mindre risiko for forhøjet kolesterol i blodet, hjertekarsygdomme, diabetes, flere kræftformer og mange andre sygdomme – der er rigtig mange fordele ved at leve vegansk.

Jeg må dog indrømme, at jeg ikke forstår denne succes – det er en stor og uforståelig gåde for mig. Jeg ved godt, at der bliver flere og flere veganere både i Danmark og i resten af verden. Det medfører naturligvis også en øget efterspørgsel. Jeg ville heller ikke undre mig, hvis det var alle mulige andre steder. Jeg forstår bare ikke, at det er blevet en succes i Superbrugsen på Nørrebrogade!

Hvis man går 10 skridt mod vest, så kommer man til Griffenfeldtsgade. Hvis man derefter går cirka 100 meter ned i denne gade, så kommer man til en lille, hyggelig og charmerende kælderbutik, som hedder Spidsroden. Alle deres varer er økologiske og de er enten veganske eller vegetariske. Her er alt fra frisk frugt og grønt, tofu, tempeh og div. køderstatningsprodukter, rengøringsprodukter, mel, gryn, pasta, ris, slik, kager og meget, meget mere.

En halvtom montre viser, at der er godt gang i salget af de veganske produkter.

En halvtom montre viser, at der er godt gang i salget af de veganske produkter.

Spidsroden har et udvalg af produkter, som er mange gange større end Superbrugsen. Men det vigtigste er priserne – jeg var ved at få hjertestop, da jeg så priserne i Superbrugsen. Priserne i Spidsroden er cirka 30-35% lavere – man kan altså spare 30-35%, hvis man gider at gå omkring 100 meter. Det er derfor jeg ikke forstår, at de veganske produkter er blevet sådan en succes i netop denne Superbrugs. Jeg kunne forstå det alle mulige andre steder. Men da ikke et sted, hvor man har Spidsroden så tæt på. I don´t get it!

Det er ikke fordi jeg vil opfordre til boykot af Superbrugsen – absolut ikke! Jeg håber, at der er rigtig mange kunder som køber disse produkter i deres andre butikker. Men når kommer til Superbrugsen på Nørrebrorgade, så er jeg bare nødt til at sige: lad være med at gøre som alle de andre. Gå ned i Spidsroden i stedet for, for det er her de kloge handler …

Afslutningsvis må jeg lige indrømme, at jeg er desværre ikke en af de faste kunder i Spidsroden. Det skyldes blandt andet, at jeg aldrig har boet i nærheden. Jeg har tidligere boet på Bispebjerg og så er der jo kun en lille cykeltur til Spidsroden. Men jeg har heller aldrig haft noget stort forbrug for køderstatningsprodukter og det er altså nemmere at købe frugt og grønt i de lokale butikker. Nu er jeg flyttet til Nordsjælland og derfor sker det naturligvis endnu sjældnere, at jeg kigger forbi.

Alligevel har Spidsroden nogle varer, som godt kan lokke mig til at tage turen en gang i mellem – jeg er vild med deres pålæg fra Viana. Og deres “Chicken filets” – også fra Viana og naturligvis lavet af tofu – spis Vianas Chicken Filets med friskpresset citron, persillesovs og nye kartofler …. jeg ELSKER det! Endelig har Spidsroden et stort og varieret udvalg af verdens bedste yoghurt, som også er lavet af tofu. Nogen synes måske det er lidt dyrt, men jeg synes det er alle pengene værd. Jeg elsker yoghurt fra Spidsroden!

Adressen er: Spidsroden, Prins Jørgens gade 14, 2200 København N.

Den økologiske og vegetariske butik Spidsroden ligger på hjørnet af Griffenfeldtsgade og Prins Jørgens gade på Nørrebro i Københaven.

Den økologiske og vegetariske butik Spidsroden ligger på hjørnet af Griffenfeldtsgade og Prins Jørgens gade på Nørrebro i Københaven.

Sidste punkt på det officielle program i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, var modtagelse af den kongelige familie og deres gæster på Københavns rådhus. Nøj, hvor jeg frøs, da jeg endelig nåede til rådhuspladsen … magtede jeg virkelig at stå og vente tre kvarter mere for at vinke til dronningen endnu en gang? Svaret er nej. Men jeg fandt selvfølgelig handsker, halstørklæde og hue i tasken, og så blev jeg jo stående alligevel. 

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

På rådhuspladsen var der opstillet en storskærm, så vi alle kunne følge med i hvad der skete inde på rådhuset. Det var en supergod ide. Det var bare meget ærgerligt – og underligt – at vi ikke fik lov til at høre noget. Der var jo store højtalere på rådhuspladsen, som blev brugt senere.

Efter nogen tid kom der en konferencier, som forsøgte at varme publikum op inden vi skulle vinke til dronningen. Først skulle vi vise, at vi kunne tælle til ni. Derefter skulle vi prøve om vi kunne hoppe på samme tid alle sammen. Så skulle vi prøve at være helt, helt stille. Det var enormt sjovt … eller … nej, det var det faktisk ikke.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Blandt de mange medvirkende i underholdningen i rådhushallen var Tivoligarden og flere kor. Da underholdningen sluttede kom de alle sammen ud og stillede op foran rådhuset, hvorefter der var fællessang: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme …

Derefter kom dronningen endelig ud på balkonen sammen med overborgmester Frank Jensen. Tivoligarden spillede “Congratulations” og Frank Jensen udbragte et ni-foldigt leve for majestæten. Og så var det hele slut …

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Jeg synes desværre, at hele arrangementet på rådhuspladsen var temmelig mislykket. Først var der alt det der temmelig barnlige opvarmning. Så var der fællessangen, som jeg slet ikke forstår pointen med … dronningen var der jo ikke, så det var ikke hende vi sang for. En af mine venner så det hele hjemme foran fjernsynet. Han fortalte, at man sagtens kunne høre fællessangen inde på rådhuset, men det virkede blot som et forstyrrende element under Frank Jensens tale til dronningen.

Det hele havde været meget bedre og meget hyggeligere, hvis vi blot havde fået lov til at følge med på storskærmen – og fået noget lyd. Højdepunktet var helt klart Tivoligarden som spillede “Congratulations” i et frisk og muntert tempo – men her må jeg igen brokke mig. Tivoligarden må naturligvis ikke stå med ryggen til majestæten – derfor stod de med ryggen til alle os der stod på rådhuspladsen. Man skal bare huske, at balkonen på Københavs rådhus er MEGET højt oppe over pladsen. Når dronning Margrethe kigger ned, så kan hun ikke se andet end deres bjørneskindshuer, som bare ligner en masse sorte pletter, når man ser dem fra den højde. Derfor kunne man måske gøre en lille undtagelse ….

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Lad mig lige opsummere – næste gang der skal være sådan et arrangement på Københavns rådhus, så synes jeg man skal nøjes med en storskærm MED LYD, så vi kan følge med i hvad der sker inde på rådhuset. Derefter synes jeg, at Tivoligarden skal spille “Congratulations” – gerne vendt MOD publikum. Og så skal Københavns overborgmester naturligvis udbringe et ni-foldigt leve. Hvis man skærer alt det andet væk, så ville det bare være helt perfekt!

Jeg kom til at gå ved siden af Tivoligarden ned gennem Vesterbrogade – jeg løb en smule i forvejen, så jeg kunne optage en lille video, mens de drejede ind i Tivoli.

Sikken en skøn dag. Sikke mange oplevlse. Sikke mange løbeture for at nå det hele – jeg var virkelig smadret da jeg kom hjem. Jeg smed mig straks på sofaen, tændte for fjernsynet og tænkte, at det var sørme godt, at det ikke var mig der skulle holde fest om aftenen!

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Der ventede dog endnu en lille oplevelse, som jeg ikke var forberedt på … klokken var 23.10 da jeg pludselig hørte noget som larmede. Jeg synes det var meget underligt, for mine naboer plejer altså ikke at skrue SÅ højt op for deres fjernsyn. Jeg lå lidt og lyttede … og muggede … og tænkte, at det var dog ganske uhørt når klokken var over elleve. Og pludselig gik det op for mig, at det var slet ikke mine naboer – det var jo fyrværkeriet fra Fredensborg slot. Jeg sprang op fra sofaen og drønede ud på tagterrassen. Jeg kunne ikke se noget, men der var absolut ingen tvivl om, at det var fyrværkeriet … jeg ved jo godt, at jeg bor ganske tæt på Fredensborg slot. Jeg bor jo også i Fredensborg kommune. Jeg har bare aldrig tænkt på, at jeg bor så tæt på, at jeg ligefrem kan høre fyrværkeriet, når kongefamilien holder fest.

Som det allersidste vil jeg fortælle, at jeg har sovet næsten 13 timer i nat! Og det bliver jeg vist nødt til at gentage én gang mere, før jeg er tilbage i normal tilstand!

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Dronning Margrethe og hele den kongelige familie på balkonen på Christian d. 7´s palæ.

Der er ingen tvivl om, at man ser meget mere, hvis man bliver hjemme og tænder for fjernsynet. Så slipper man også for blæst og kulde. Det er meget nemmere på den måde! Man skal bare huske, at der er forskel på at se på og at deltage. Det man ser i fjernsynet glemmer man hurtigt. Hvis man selv har været med, så husker man alting på en helt anden måde. Alting får en helt anden betydning.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Hjemmeværnet stod på ruten og spillede, da optoget kørte forbi. Bagefter spillede de også, da de gik tilbage gennem strøget. Det var et meget festligt indslag i dagens mange oplevelser.

Tænk også på, hvor kedeligt det ville være at se den slags kongelige begivenheder i fjernsynet uden alle os, som gang på gang trodser vejr og vind … hvor sjovt ville det være, at se dronning Margrethe stå på balkonen og vinke til en tom slotsplads? Eller at se dronning Margrethe køre i karet gennem Københavns gader? Først står man på slotspladsen og fryser en hel time – folk skubber og maser – når afspærringerne bliver fjernet løber alle mennesker over slotspladsen for at få en god plads – og så er det hele overstået på 10 minutter. Bagefter kæmper man sig igennem menneskermængden og man løber ud i gaderne for at komme ud på ruten og se når karetturen – og så kører hele optoget forbi på mindre end 2 minutter!

Ja, jeg ved godt, at det lyder helt skørt – ikke destomindre, så er det en kæmpestor oplevelse at være med til disse begivenheder og det er alt besværet værd.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler - og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget - derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

En af de sjoveste udfordringer på dronningens fødselsdag er at fotografere guldæblerne. Man skal selvfølgelig forsøge at få et godt billede, hvor man kan se alle de tre guldæbler – og det kan faktisk være ret svært. Vandtrykket reguleres efter vind og vejr. I går blæste det temmelig meget – derfor var vandtrykket i Caritasspringvandet meget lavt og det var nærmest umuligt at se guldæblerne.

I løbet af de kommende år er der temmelig mange store mærkedage i Kongehuset – om et par år har regentparret jo guldbryllup. Om 5 år bliver dronning Margrethe 80 og allerede om 6 år kan dronningen fejre 50 års regeringsjubilæum! Derudover er der naturligvis også alle de almindelige fødselsdage. Jeg synes, at alle burde have fri på regentens fødselsdag – så er der sikkert en anden fridag, som vi kan undvære. Det kunne fx være Grundlovsdag. Selv om jeg har forsøgt at promovere dette forslag i mange år, så er det endnu ikke lykkedes mig at få det indført. Men nogen gange falder kongehusets mærkedage selvfølgelig også i weekenderne og jeg vil slutte dette indlæg med at opfordre alle til at tage til Amalienborg næste gange der er fest. Jeg synes det er sådan en oplevelse, som alle skal prøve mindst én gang i livet!

Tidlig morgen ved Toldboden.

Tidlig morgen ved Toldboden.

Det er starten af december og hele København er selvfølgelig julepyntet. Nogen steder er det så voldsomt og ekstremt, at det er temmelig vulgært. Ville jeg ønske, at det var mere dæmpet? Næh! Jeg er sikker på, at der er masser børn som elsker det. Og det gælder sikkert også en masse voksne.

I går kom jeg forbi Toldboden tidligt om morgenen. Klokken var vist omkring 8 og der var ikke et eneste mennesker …. udover mig. Der var helt stille. Himlen var grå, men der var alligevel en slags blå tone i luften. Det skabte en fuldstændig magisk stemning omkring juletræet og smukke pavilloner, hvor der også var små lys i vinduerne. Denne juleudsmykning harmonerede fuldstændig perfekt med pladsen; jeg tror det var derfor, at jeg blev så grebet af stemningen.

Julestemning ved Toldboden i København.

Julestemning ved Toldboden i København.

Jeg skulle jo bare ind til København for at tage nogle billeder til et kommende indlæg. Det blæser temmelig meget i dag og så fik jeg den ide, at jeg ville gå en tur omkring havnen, for at se om der var bølger på vandet. Derfor sprang jeg af toget på østerport station og gik ned til Langelinie.

Den lille havfrue blev 100 år for et par måneder siden.

Den lille havfrue blev 100 år for et par måneder siden.

Ved den lille havfrue mødte jeg en turist fra Indien, som spurgte om jeg ville tage et par billeder af ham. Jow, jow – naturligvis ville jeg det. Han ville også gerne have et billede, hvor han var helt ude ved den lille havfrue; men han turde ikke kravle ud på stenene, da han var bange for at få våde sko. Når man kommer fra Indien, så er der nok ikke stor sandsynlighed for, at han kommer til København en anden gang. Derfor skulle han selvfølgelig have et billede, hvor han er helt ude ved havfruen. Jeg tænkte mig ikke om i to sekunder, før jeg smed mine gummistøvler, så han kunne låne dem. Og så stod jeg der i strømpefødder …. men jeg tog en masse gode billede til den indiske turist.

Spiderman i knibe.

Spiderman i knibe.

Da jeg kom til Amalienborg kunne jeg se, at både dronningen, kronprinsen og prins Joachim var hjemme. Det sker vist ikke så tit, at de alle sammen er hjemme samtidig. Derfor syntes jeg, at det kunne være sjovt at tage et billede, hvor man kunne se alle tre flag på én gang. Jeg tror, at jeg brugte mindst en halv time på at drøne rundt i Amaliehaven, kravle rundt på bænkene, murværket og bronzeskulpturene før jeg var nødt til at acceptere, at det kan simpelthen ikke lade sig gøre at tage ét billede med alle tre flag. Jamen, så lærte jeg jo dét!

På Amagertorv ventede endnu en oplevelse; der var fyldt med brandbiler, ambulance og politimænd. Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at spørge en af redningsmændene om hvad der foregik………….

Redningsaktion på Amagertorv.

Redningsaktion på Amagertorv.

Det var en af de der spidermænd-typer, som synes, at det er sjovt at kravle rundt uden på store og høje bygninger – altså, bare for sjov! Men pludselig havde han fået højdeskræk og så turde han ikke kravle ned igen. Derfor var brandvæsenet og alle de andre redningsfolk blevet tilkaldt. Men det var alligevel ikke nok. Han sad nemlig på den anden side af bygningen, hvor brandmændene ikke kunne nå ham. Da jeg gik videre, var man i gang med at tilkalde en redningshelikopter. Jeg håber selvfølgelig at han kom ned i god behold ……. for så kan man tillade sig at grine uden at få dårlig samvittighed. Det er nemlig en af de sjoveste historier jeg nogensinde har hørt. Jeg troede at de der spidermænd var et amerikansk fænomen. Der er vist også nogle stykker i Frankrig. Men jeg vidste ikke, at der også var nogle i Danmark – eller i hvert fald en enkelt. Og han er vist ikke så sej som de andre. Den danske spidermand er formodentlig glad for, at vores bygninger som oftest kun har 3-4 etager! 😉

Sikke meget man kan nå at opleve før klokken er 10 om morgenen. Jamen, det er jo helt vildt.

Solopgang over Operaen.

Solopgang over Operaen.

Det er efterårsferie. I den anledning tilbragte en af mine bekendte fra Jylland, et par dage i København. Vi havde aftalt at mødes onsdag og se en udstilling på Den Hirschsprungske samling. Vi mødtes ved Nørreport station og gik gennem Botanisk have. Solen skinnede, så der næsten var forår i luften. Det var en rigtig dejlig gåtur.

Den Hirschsprungske samling

Botanisk have.

Botanisk have.

I sidste halvdel af 1800-tallet, skabte Heinrich og Pauline Hirschsprung en stor samling af samtidskunst. Hvor kom pengene fra? Historien begynder med Abraham Marcus Hirschsprung, en jøde som indvandrede fra Tyskland. I 1826 åbnede han en tobaksforretning på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv, dvs i Hotel d´Angleterres hjørnekælder. I 1859 overtog sønnerne Bernhard og Heinrich Hirschsprung forretningen og de udvidede virksomheden med egen cigarfabrik, som lå i Tordenskjoldsgade 7; de byggede selv fabrikken, som stadig ligger på adressen.  Virksomheden gik godt og en stor del af formuen blev brugt på kunst.

I 1902 overdragede Hirschsprung sin samling til den danske stat, under den forudsætning, at staten stillede både bygning og byggegrund til rådighed. Det medførte sådan en offentlig debat, at byggeriet først begyndte i 1907 – og Heinrich Hirschsprung døde selv i 1908, så han fik aldrig selv resultatet at se.

Dette billede er klart min favorit på udstillingen.

Dette billede er klart min favorit på udstillingen.

Kunsthistorikeren Emil Hannover havde i mange år været Heinrich Hirschsprungs medhjælper og rådgiver. Da Hirschsprung døde, blev det Emil Hannover som indrettede museet og han blev også den første direktør på Den Hirschsprungske samling.

Emil Hannover havde et tæt forhold til Alfred Lichtwark, direktøren for Hamburger Kunsthalle. De korresponderede livligt og diskuterede både kunstfaglige spørgsmål, men også indretning af museerne. Det er baggrunden for udstillingen “Til låns. Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprung“, hvor de to museer har lånt en række af hinandens vigtigste værker.

Den Hirschsprungske samling.

Den Hirschsprungske samling.

Selv om jeg er rigtig glad for litteratur fra 1800-tallet, så har jeg desværre ikke det samme forhold til datidens kunst. Jeg synes det er enormt spændende, når kompetente mennesker fortæller mig om kunsthistorien. Men de enkelte værker siger mig desværre ikke ret meget. Selvfølgelig kan jeg godt se, at nogle af malerierne er flotte. Men det giver mig ikke nogen stor oplevelse. Når jeg ser et billede af P. S. Krøyer, så kan jeg blive helt grebet og fortryllet af farverne og lyset. Hjertet begynder at banke og jeg kan næsten ikke løsrive mig. Men det er desværre noget, som jeg kun oplever meget sjældent med ældre kunst.

Det nye soldatermonument på Kastellet

Derfra gik vi gennem Kongens have og Nyboder. Overalt var der masser af mennesker, som var ude for at nyde det gode efterårsvejr. Det var jo heller ikke meningen, at vi skulle trave hele byen rundt, men vejret var så dejligt, at man slet ikke kunne lade vær …..

Vi kom ned til Esplanaden og gik gennem Kastellet, hvor vi så det nye soldatermonument. Det er første gang jeg har set det og jeg var faktisk temmelig begejstret. Jeg synes det er flot. Og jeg synes også, at vores soldater har fortjent det.

Det nye soldatermonument på Kastellet.

Det nye soldatermonument på Kastellet.

I dag bliver soldaterne ikke tvunget i krig, som man gjorde før i tiden. De fleste er frivillige, som er ansat i det danske forsvar. De er heller ikke ude for at erobre nyt territorium; dermed kan man sige, at deres aktiviteter er ikke udtryk for nogen nationalisme. Vi sender primært danske soldater i krig, for at kæmpe for en bedre og fredeligere verden for alle mennesker – også selv om de bor så langt væk fra os, at vi lige så godt kunne være ligeglade. Jeg er også helt sikker på, at det er dette uselviske og idealistiske ønske, som får de fleste danske soldater til at melde sig under fanerne. Derfor synes jeg, at vores soldater er nogle rigtige helte og jeg er faktisk temmelig stolt af dem – også selv om der nogen gange dukker nogle uheldige sager op. Jeg tror det er meget svært, at undgå den slags i en krig, hvor alle har nerverne uden på tøjet og adrealinet pumper rundt i kroppen alle døgnets timer. De danske soldater har virkelig fortjent dette flotte monument på Kastellet.

Der brænder selvfølgelig en evig flamme for de mistede soldater.

Der brænder selvfølgelig en evig flamme for de mistede soldater.

Jeg kender rigtig mange mennesker som er imod krig. Og det undrer mig gang på gang …. hver eneste gang der er optræk til krig, så har jeg nogle meget lange overvejelser med mig selv for at afgøre om jeg er for eller imod. Jeg forstår simpelthen ikke, at der er så mange mennesker som helt kategorisk er imod krig, når de ser og hører om, hvordan andre mennesker lider, bliver undertrygt, slagtet og myrdet. Jeg forstår ikke, hvordan de kan være så stensikre på, at deres modstand imod at sende danske soldater i krig, er den rigtige beslutning. Jeg oplever i hvert fald ikke den samme selvsikkerhed, hos dem som sender danske soldater i krig. De bruger ofte meget lang tid på at overveje frem og tilbage. Hvis krigsmodstanderne brugte lige så lang tid på at overveje, så ville jeg nok have mere respekt dem. Modsat dem, så synes jeg nemlig IKKE at det er nogen nem beslutning.

Middag på Green Sushi

Den lille havfrue.

Den lille havfrue.

Efter Kastellet fortsatte vi forbi den lille havfrue, Amalienborg og Amaliehaven. Det er en rigtig dejlig tur, som jeg bare elsker! Og jeg elsker den selvfølgelig ekstra meget, på sådan en dejlig solskinsdag; flere gange satte vi os på en bænke bare for at nyde solen og varme.

Efter den lange gåtur, begyndte vi at blive lidt sultne og derfor satte vi kurs mod Green Sushi i grønnegade, hvor vi havde aftalt at spise lidt tidlig aftensmad. I København ligger der efterhånden en sushi take-away på hvert andet gadehjørne. Der er snart lige så mange sushirestauranter, som der er pizzabarer. Men jeg er jo flyttet til nordsjælland og her er det helt anderledes. Der er ingen sushirestaurant i den lille by hvor jeg bor og den nærmeste sushirestaurant ligger så langt væk, at de ikke en gang leverer til min adresse. Det er en af de få ting, som jeg godt kan savne ….

Restaurant Green Sushi

Restaurant Green Sushi

Derfor havde jeg virkelig glædet mig til en tur på Green Sushi. De havde fået en masse nye retter på menukortet, hvilket er et klokkeklart bevis for, at det er alt for lang tid siden jeg har været der sidst. Først fik vi nogle ricepaper maki og bagefter fik vi hver sin vegan menu. Det var super, superlækkert. Vi fik som sædvanlig en helt perfekt service af en charmerende ung mand og maden smagte helt suverænt. Der er ingen tvivl om, at Green Sushi holder standarten. Selv om der kommer flere og flere sushirestauranter i København, så er Green Sushi stadig en af de allerbedste. Og det er med garanti også en af de hyggeligste.

Efter Green Sushi fik vi en kop the i Illum og så fortsatte vi til Glyptoteket, hvor der var kammerkoncert om aftenen. Og det var en rigtig god koncert. Men det skriver jeg mere om i et andet indlæg.

Amalienborg og marmorkirken i baggrunden.

Amalienborg og marmorkirken i baggrunden.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: