You are currently browsing the tag archive for the ‘Københavns rådhus’ tag.

Sidste punkt på det officielle program i anledning af dronning Margrethes 75 års fødselsdag, var modtagelse af den kongelige familie og deres gæster på Københavns rådhus. Nøj, hvor jeg frøs, da jeg endelig nåede til rådhuspladsen … magtede jeg virkelig at stå og vente tre kvarter mere for at vinke til dronningen endnu en gang? Svaret er nej. Men jeg fandt selvfølgelig handsker, halstørklæde og hue i tasken, og så blev jeg jo stående alligevel. 

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

I dagens anledning var der storskærm på rådhuspladsen.

På rådhuspladsen var der opstillet en storskærm, så vi alle kunne følge med i hvad der skete inde på rådhuset. Det var en supergod ide. Det var bare meget ærgerligt – og underligt – at vi ikke fik lov til at høre noget. Der var jo store højtalere på rådhuspladsen, som blev brugt senere.

Efter nogen tid kom der en konferencier, som forsøgte at varme publikum op inden vi skulle vinke til dronningen. Først skulle vi vise, at vi kunne tælle til ni. Derefter skulle vi prøve om vi kunne hoppe på samme tid alle sammen. Så skulle vi prøve at være helt, helt stille. Det var enormt sjovt … eller … nej, det var det faktisk ikke.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Det så rigtig flot ud, da Tivoligarden kom ud fra Københavns rådhus i de flotte røde dragter.

Blandt de mange medvirkende i underholdningen i rådhushallen var Tivoligarden og flere kor. Da underholdningen sluttede kom de alle sammen ud og stillede op foran rådhuset, hvorefter der var fællessang: I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme …

Derefter kom dronningen endelig ud på balkonen sammen med overborgmester Frank Jensen. Tivoligarden spillede “Congratulations” og Frank Jensen udbragte et ni-foldigt leve for majestæten. Og så var det hele slut …

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Det er tydeligvis en glad dronning, der vinker til folket.

Jeg synes desværre, at hele arrangementet på rådhuspladsen var temmelig mislykket. Først var der alt det der temmelig barnlige opvarmning. Så var der fællessangen, som jeg slet ikke forstår pointen med … dronningen var der jo ikke, så det var ikke hende vi sang for. En af mine venner så det hele hjemme foran fjernsynet. Han fortalte, at man sagtens kunne høre fællessangen inde på rådhuset, men det virkede blot som et forstyrrende element under Frank Jensens tale til dronningen.

Det hele havde været meget bedre og meget hyggeligere, hvis vi blot havde fået lov til at følge med på storskærmen – og fået noget lyd. Højdepunktet var helt klart Tivoligarden som spillede “Congratulations” i et frisk og muntert tempo – men her må jeg igen brokke mig. Tivoligarden må naturligvis ikke stå med ryggen til majestæten – derfor stod de med ryggen til alle os der stod på rådhuspladsen. Man skal bare huske, at balkonen på Københavs rådhus er MEGET højt oppe over pladsen. Når dronning Margrethe kigger ned, så kan hun ikke se andet end deres bjørneskindshuer, som bare ligner en masse sorte pletter, når man ser dem fra den højde. Derfor kunne man måske gøre en lille undtagelse ….

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Dronning Margrethe og overborgmester Frank Jensen på balkonen på Københavns rådhus.

Lad mig lige opsummere – næste gang der skal være sådan et arrangement på Københavns rådhus, så synes jeg man skal nøjes med en storskærm MED LYD, så vi kan følge med i hvad der sker inde på rådhuset. Derefter synes jeg, at Tivoligarden skal spille “Congratulations” – gerne vendt MOD publikum. Og så skal Københavns overborgmester naturligvis udbringe et ni-foldigt leve. Hvis man skærer alt det andet væk, så ville det bare være helt perfekt!

Jeg kom til at gå ved siden af Tivoligarden ned gennem Vesterbrogade – jeg løb en smule i forvejen, så jeg kunne optage en lille video, mens de drejede ind i Tivoli.

Sikken en skøn dag. Sikke mange oplevlse. Sikke mange løbeture for at nå det hele – jeg var virkelig smadret da jeg kom hjem. Jeg smed mig straks på sofaen, tændte for fjernsynet og tænkte, at det var sørme godt, at det ikke var mig der skulle holde fest om aftenen!

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Tivoligarden forlader rådhuspladsen.

Der ventede dog endnu en lille oplevelse, som jeg ikke var forberedt på … klokken var 23.10 da jeg pludselig hørte noget som larmede. Jeg synes det var meget underligt, for mine naboer plejer altså ikke at skrue SÅ højt op for deres fjernsyn. Jeg lå lidt og lyttede … og muggede … og tænkte, at det var dog ganske uhørt når klokken var over elleve. Og pludselig gik det op for mig, at det var slet ikke mine naboer – det var jo fyrværkeriet fra Fredensborg slot. Jeg sprang op fra sofaen og drønede ud på tagterrassen. Jeg kunne ikke se noget, men der var absolut ingen tvivl om, at det var fyrværkeriet … jeg ved jo godt, at jeg bor ganske tæt på Fredensborg slot. Jeg bor jo også i Fredensborg kommune. Jeg har bare aldrig tænkt på, at jeg bor så tæt på, at jeg ligefrem kan høre fyrværkeriet, når kongefamilien holder fest.

Som det allersidste vil jeg fortælle, at jeg har sovet næsten 13 timer i nat! Og det bliver jeg vist nødt til at gentage én gang mere, før jeg er tilbage i normal tilstand!

Reklamer

København har fået en ny plads, som ligger helt centralt ved siden af rådhuset; det er blevet en rigtig flot, hyggelig og stemningsfuld plads. Men hvad skal pladsen hedde? Det spørgsmål har ført til en stor debat, som har fyldt meget i medierne de sidste uger. 

Første kandidat: Axel Axgil

Axel Axgil har længe været topkanditat til den store ære; der er mange som har ment, at pladsen skulle opkaldes efter den gamle homoaktivist, som døde i 2011. Men så blev der sat fokus på, at hans mand Egil Axgil var nazist under 2. verdenskrig og dernæst, at de begge blev dømt for pædofili i 1955, da man afslørede at de havde haft sex med et par unge mænd under 18 og en enkelt under 15 år. De blev idømt hhv. 1 år og 18 måneders fængsel. 

Københavns nye plads

Københavns nye plads

Efter mediernes interesse for disse forhold, har politikerne valgt at droppe alle tanker om at opkalde pladsen efter Axel Axgil. Men her slutter sagen ikke. Efterfølgende har Christian Graugaard, professor i sexologi, forsvaret Axel Axgil, blandt andet ved at påpege, at aldersgrænsen på daværende tidspunkt var 15 år for heteroseksuelle og 18 år for homoseksuelle; dermed kan Axel og Eigil Axgils lovovertrædelse fortolkes som en protest og et oprør imod samfundet diskrimination af homoseksuelle – hvilket understøtter Axel Axgils status som homoaktivst. Men samtidig vælger Graugaard desværre at negligere, at de også var blevet dømt i dag, da den ene af drengene var under 15. 

Axel Axgil grundlagde den første forening for homoseksuelle i Danmark – “Forbundet af 1948”. Efter pædofilidommen blev de to mænd ekskluderet fra det forbund som de selv havde startet og blev først genoptaget igen i 1970. I det homoseksuelle miljø mente man, at retssagen havde skadet de homoseksuelles frihedskamp så meget, at det var nødvendigt at tage afstand fra dem. 

I 1985 meldte Axel Axgil sig ind i Pædofiliforeningen; ifølge forskerne ikke fordi han var pædofil, men fordi han sympatiserede med de pædofiles kamp imod undertrykkelse og diskrimination, og deres ønske om flere rettigheder. Jeg mener at alle mennesker skal behandles anstændig – alle mennesker! Og jeg kan godt få medlidenhed med de pædofile, når jeg oplever den meget rå og hadefulde stemning i offentligheden. De er jo psykisk syge mennesker, som ikke selv er ansvarlige for deres lyster! På den anden side, så betyder det ikke, at jeg sympatiserer med deres ønske om flere rettigheder………. absolut ikke! Selv om Axel Axgil måske blot har meldt sig ind i pædofiligruppen for at provokere – som Graugaard hævder – så mener jeg stadig, at det er udtryk for en afsporet tankegang.   

Læs et referat af Graugaards forsvar her

Læs den kendte homoblogger Karen M. Larsens uddybende kritik af “Axel Axgils plettede fortid” her. 

Ny kandidat: Hannah Bjarnhof

Selv om både Christian Graugaard og historikeren Peter Edelberg har forsvaret Axel Axgil, så ønsker politikerne åbenbart ikke at genoverveje muligheden for at opkalde pladsen efter ham. I stedet har man så foreslået Hannah Bjarnhof, en gammel skuespillerinde som døde i 2002. 

Jeg undrer mig…… 

Lavendelstræde i København

Lavendelstræde i København

Jeg støtter absolut ikke forslaget om at opkalde pladsen efter Axel Axgil. For det første mener jeg ikke, at hans betydning har været så stor, at det kan retfærdiggøre hans ret til en plads i København. Og for det andet er der hans plettede fortid. Jeg har en stærk formodning om, at jeg heller ikke ville bryde mig om ham som person. 

Og så er der Hannah Bjarnhof – en mere end halv glemt skuespillerinde, der sprang ud som lesbisk, da hun blev gammel. Ikke en gang “LGBT Danmark” støtter dette forslag, da man ikke mener, at Hannah Bjarnhof har spillet nogen som helst rolle i de homoseksuelles kamp for frihed og ligestilling. Jeg spørger: hvem i alverden er Hannah Bjarnhof? Nej, jeg ved selvfølgelig godt hvem hun er. Men det er der vist ikke særlig mange som gør. Der er en del som kan nævne “Fødselsdagen”…. men selv dem som straks fortæller, at hun var en folkekær skuespillerinde, aner jo ikke hvad hun ellers har lavet. Og der er da ingen fra den yngre generation som kender hende. Dermed mener jeg slet ikke, at hun har det nødvendige format. 

Turisterne hygger foran Palads Hotel.

Turisterne hygger foran Palads Hotel.

Jeg har vældig svært ved at forstå, at man overhovedet kan foreslå Hannah Bjarnhof. Man har åbenbart besluttet, at denne plads absolut SKAL opkaldes efter en homoseksuel person. Det er åbenbart mere eller mindre lige meget hvem vedkommende er, hvilken rolle vedkommende har spillet i de homoseksuelles historie og vedkommendes betydning for den brede danske befolkning; bare vedkommende er homoseksuel, så er alt andet åbenbart fuldstændig underordnet.

Jeg forstår det ikke! Hvorfor skal denne plads absolut opkaldes efter en homoseksuel person? På hjørnet mod Vartov ligger Café Oscar – en kendt og populær cafe for homoseksuelle. Ved siden af ligger homodiskoteket Heaven. Rundt om nærmeste hjørne finder man Lavendelstræde med gamle bøssebarer som CanCan og Centralhjørnet, samt fetischklubben SLM. Når der er sådan en koncentration af gå-i-byen-steder for homoseksuelle, så er det selvfølgelig klart, at pladsen får en central rolle i det homoseksuelle miljø. Men betyder det, at pladsen absolut SKAL opkaldes efter en homoseksuel person? Endnu en gang mener jeg, at svaret er nej, nej og atter nej….. 

Mine kandidater: 

Jeg kan – med min allerbedste vilje – ikke komme i tanke om én eneste homoseksuel person, som har et format der kan retfærdiggøre, at man opkalder denne plads efter ham eller hende. Dernæst synes jeg, at seksualitet er et særdeles besynderligt kriterium i sådan en sag. Jeg synes det er vigtigere, at det er en person som den brede befolkning forbinder med København – både homo-og heteroseksuelle – og allerhelst med dette særlige hjørne af hovedstaden. 

Københavns rådhus flager i anledning af Grundlovsdag d. 5. juni.

Københavns rådhus flager i anledning af Grundlovsdag d. 5. juni.

Når jeg overvejer, hvem der har spillet en helt særlig og central rolle for København, så er Christian d. 4. selvfølgelig den første jeg kommer til at tænke på: Christian d. 4s plads – jeg synes det lyder ret godt. Men så er der alligevel noget helt forkert i, at man giver den store kong Christian d. 4. en lille plads ved siden af Rådhuset. Det går vist ikke. Og dernæst er tiden vist også løbet fra kongelige pladser….. 

Mærsk? Nej, det er der vist ingen grund til at overveje. Jeg tror det forslag ville skabe en voldsom modstand, hvilket jeg mener helt automatisk diskvalificerer forslaget. Man kan formodentlig ikke finde et forslag som ALLE støtter, men det er selvfølgelig nødvendigt, at finde en person som kan opnå en vis bred folkelig tilslutning. 

Så er der Martin Nyrop, som er arkitekten bag Københavns rådhus. Han har da i hvert fald sat sit præg på København og jeg synes det ville være helt oplagt at hædre ham med pladsen ved siden af rådhuset. Martin Nyrops plads – det lyder da godt og det vil formodentlig ikke vække de store protester. Det ville da også være ret passende, at hædre ham med en plads lige op af den bygning som har sikret ham en evig plads i historiebøgerne. 

Sommerstemning og loppemarked på pladsen foran Vartov.

Sommerstemning og loppemarked på pladsen foran Vartov.

Men egentlig hælder jeg alligevel til Grundtvig; selv om jeg hverken er religiøs eller Grundtvigfan, så synes jeg ikke, at vi skal glemme fortiden, og hvis der er nogen som har spillet en stor rolle i den danske historie, så er det jo Grundtvig. Han boede i Vartov, det var her han prædikede halvdelen af sit liv og derfor blev Vartov grundtvigianernes højborg. Nikolai Frederik Severin Grundtvig døde i 1872. Martin Nyrops rådhus blev bygget fra 1892-1905; det betyder at området så helt anderledes ud da Grundtvig levede. Men Vartov står stadigvæk og det var trods alt her Grundtvig levede og færdedes dagligt. På en eller anden måde, så synes jeg næsten det er uforskammet, hvis man ikke opkalder pladsen efter ham; det er så oplagt, at det næsten er en krænkelse af mandens eftermæle. 

Folkekirken har nogenlunde samme popularitet som kongehuset. Trods en ganske stor tilslutning, så ønsker man alligevel ikke, at det skal fylde for meget. Derfor tror jeg ikke rigtigt på Grundtvigsplads, selv om jeg synes det ville være både oplagt og velfortjent. 

Derfor er Martin Nyrop min foretrukne kandidat. 

Sommerhygge foran Cafe Oscar.

Sommerhygge foran Cafe Oscar.

HT-terminalen, tegnet af Knud Holscher

HT-terminalen på rådhuspladsen

Alle kender den sorte HT-terminal på Rådhuspladsen og alle har en mening om den – sædvanligvis en meget negativ mening. Siden den blev opført i 1995 har det nærmest været en folkesport at håne og nedgøre denne bygning. Sådan er det ALTID når der bliver bygget noget nyt i København. Men de fleste mennesker afviser bygningen uden at se på den, uden at forholde sig til den. Det sker nærmest helt automatisk – og det er selvfølgelig også nemmest på den måde!

HT-terminalen er tegnet af firmaet “KHR arkitekter” og det er en af de mest geniale, imponerende og gennemtænkte bygninger i København. Terminalen bliver kritiseret for at være for sort, for stor og for høj – der er faktisk alting galt med den. Mange mener at HT-terminalen er for dominerende. Men det er jo et spørgsmål om hvordan man ser på det. Når man står midt på Rådhuspladsen, så står man jo ikke ligefrem og beundrer terminalen. Næh, man vender sig i stedet mod Københavns rådhus. HT-terminalen er IKKE dominerende og den stjæler ikke fokus fra rådhuset. Terminalen konkurrer ikke om den dramatiske eller arkitektoniske hovedrolle på rådhuspladsen. Og det er netop derfor at HT-terminalen er så genial. Uanset hvordan man betragter HT-terminalen, så leder den synet og opmærksomheden tilbage mod Martin Nyrops rådhus.

Når man ser gennem vestporten, rettes blikket direkte mod rådhuset

Når man ser gennem vestporten, rettes blikket direkte mod rådhuset

Det gælder også når man står i busområdet bag terminalen. Hvis man lukker øjnene op og betragter rådhuset herfra, så vil man straks bemærke, hvordan HT-terminalen næsten fungerer som en billedramme, der retter fokus mod udvalgte punkter på rådhuset. Udvalgte punkter bliver indrammet som var det kunstværker og på den måde giver HT-terminalen mulighed for at opleve rådhuset på en ny måde. Dette vidner om at terminalen er bygget med en helt exceptionel præcision. Det kan man også se, når man bemærker hvordan terminalen flugter med linjerne i rådhusets tag, så de to bygninger nærmest indgår i en symbiose og bliver til én bygninger. Der er ingen ornamenter eller udsmykning på HT-terminalen, men de to bygninger smelter nærmest sammen. Der er et fantastisk samspil mellem de to bygninger. Når man står ved busserne, ser det nærmest ud som om at ornamentikken fra rådhuset sidder på HT-terminalen. Det er en slags synsbedrag eller visuelt snyderi – det er virkelig smukt og genialt tænkt.

Denne bygninger er virkelig kunst på et meget højt plan. Det er et mesterværk og jeg bliver så imponeret, hver gang jeg ser på det. Men det kræver jo at man lukker øjnene op og betragter den, i stedet for bare at få forbi, som de fleste mennesker gør. Det kræver både opmærksomhed og interesse.

Farven bliver også kritiseret, men farven er perfekt. Det er måske den eneste farve som passer på Rådhuspladsen i København, hvor man hele tiden skal tage hensyn til alle de andre bygninger. Man er nødt til at bygge en terminal som ikke saboterer pladsen eller stjæler opmærksomheden fra rådhuset. Jeg kan dårligt forestille mig, at man kunne bygge en terminal som havde fået en bedre modtagelse. Uanset hvad man lavede, så ville folk være utilfredse.

Der er også nogen som påstår at terminalen er for stor og for høj. Jeg synes det er et besynderligt argument, da alle de andre bygninger er mindst dobbelt så høje. Men igen er højden ingen tilfældighed. Den er udregnet meget nøje, for at få linjerne til at flugte med linjerne i rådhuset. Men der er endnu en vigtig detalje: den har netop præcis den højde som gør, at man ikke kan se busserne når man står øverst på rådhusets trappe. Hvilket betyder at terminalen giver en oplevelse af ro på rådhuspladsen. Havde terminalen været blot en anelse lavere, så kunne alle se busserne når de kom ud af døren og stod på trappen foran rådhuset. Nu fungerer terminalen som en skærm mod alt den trafik og uro der er i busområdet og det er selvfølgelig terminalens vigtigste funktion.

Jeg har naturligvis mødt mange mennesker som afskyede denne bygning og hver gang jeg har fået chancen, så har jeg slæbt dem ind på rådhuspladsen for at de skulle se terminalen som jeg ser den. Jeg har siddet på værtshus og revet fremmede folk ned af deres barstole for at vise dem HT-terminalen med mine øjne. Jeg tror at jeg har givet mange mennesker et nyt syn på HT-terminalen og det håber jeg også at gøre med dette indlæg.

Tag ind på rådhuspladsen og se busterminalen endnu engang. Det er et af de flotteste stykker arkitektur i København, som snart forsvinder.

Rådhuspladsen 20091

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: