You are currently browsing the tag archive for the ‘Knud Romer’ tag.

I går var jeg til koncert i Sankt Petri Kirke med Mogens Dahl Kammerkor. Det var en fantastisk aften og en meget speciel koncert – jeg har i hvert fald aldrig oplevet noget lignende.

Skt. Petri kirke var kun oplyst af stearinlys. Copyright: Jens Drejer.

Skt. Petri kirke var kun oplyst af stearinlys. Copyright: Jens Drejer.

Da koret begyndte at synge, kunne man ikke se dem nogen steder – alle folk sad og drejede sig for at se, hvor lyden kom fra. Det var en lille del af Mogens Dahl Kammerkor, som stod i et af kirkens bageste hjørner. De sang kun et lille stykke. Så fortsatte en anden del af koret fra et andet hjørne og derefter var der en tredje del, som fortsatte fra et helt tredje hjørne i kirken. De tre grupper skiftedes til at synge indtil de sluttede med at synge den sidste sætning sammen. Det var ren magi!

Arrangementet var et led i festivallen “Golden Days“, der har fokus på kulturarv. Mellem de mange musikalsk værker fortalte forfatter og kulturdebatør Knud Romer om, hvordan den danske kulturarv er et resultat af samspillet med kulturen i vores nabolande – med særligt fokus på Tyskland. Skt. Petri er jo en tysk kirke og Knud Romer er selv halvt tysker. Han hævdede, at vi danskere har glemt vores tyske kulturarv. Har han ret? Jeg er ikke enig, men det handler måske om, at jeg i forvejen læser både I. P. Jacobsen, Rilke, osv. Jeg ved også godt, at juletræet stammer fra Tyskland. Jeg er selvfølgelig også klar over, at den danske folkekirke er et resultat af Martin Luthers reformation. Alt det vidste jeg godt i forvejen og jeg er temmelig sikker på, at langt den største del af aftenens publikum kunne sige det samme. Men det er ikke sundt, at være alt for egocentreret – det er jo meget muligt, at Knud Romer har ret, hvis man taler om befolkningen som helhed, og derfor er det selvfølgelig et meget relevant tema.

Den dansk-tyske forfatter, kulturdebatør og reklamemand Knud Romer. Copyright: Jens Drejer.

Den dansk-tyske forfatter, kulturdebatør og reklamemand Knud Romer. Copyright: Jens Drejer.

Derefter sang koret “Warum ist das Licht gegeben dem Mühseligen” af Johannes Brahms – dette værk består af tekster fra biblen. Gang på gang befinder jeg mig i sådan en situation, hvor jeg tænker, at det er altså lidt underligt for sådan en ærke-ateist som mig. Det er gudsforholdet i disse værker, som volder mig kvaler – men det er jo utrolig smuk musik og jeg bliver virkelig grebet. Og det er jo ikke bare musikken, som er smuk – teksten er også smuk. Jeg kan sagtens forholde mig til både temaet og budskabet. Det er bare ham der Gud, som volder mig lidt besvær.

Efter dette lille foredrag skulle vi alle sammen rejse os. Bagest i kirken var der er en lille udbygning i kirkerummet, hvor en af sangerne fra koret spillede på guitar og sang “Kom maj, du søde milde”. Samtidig var denne del af kirken kun oplyst af en syv-armet lysestage. Det var utrolig smukt og inderligt – sikken en stemme og sikken en stemning! Det var helt klart et af mange højdepunkter i denne koncert. Bagefter mindede Knud Romer os om, at musikken var skrevet af Mozart og teksten var skrevet af den tyske forfatter Christian A. Overbeck. “Kom maj, du søde milde” er altså en tysk sang, som er oversat til dansk. På den måde illustrerede Knud Romer, at den kulturarv som vi opfatter som kernedansk, ofte er tysk! 

Skt. Petri Kirkes berømte krypt, før koncerten. Copyright: Jens Drejer.

Skt. Petri Kirkes berømte krypt, før koncerten. Copyright: Jens Drejer.

Derefter vandrede vi over til kirkens berømte krypt, hvor mange af Danmarks kendte personer er begravet – jeg skrev “Danmarks kendte personer”. Pointen var selvfølgelig at minde os alle sammen om, at alle disse personer har deres rødder i Tyskland. Det er selvfølgelig derfor, at de er begravet i den tyske kirkes krypt. Her fortalte Knud Romer særligt om Struensee og hans umådelige betydning for det danske samfund og udviklingen af det danske demokrati.

I krypten sang koret “Vor Gud han er så fast en borg”. Herefter var det hensigten, at arrangementet skulle fortsætte ude i den gamle urtegård, men det regnede temmelig meget – derfor fik vi også de tre næste værker i krypten. Det var tre værker af Wilhelm Stenhammar med tekster af I. P. Jacobsen. Jeg elsker I. P. Jacobsen – han er den eneste digter, hvis værker jeg kan citere udenad. Det skal ikke forstås sådan, at jeg kan citere hele værker – nej, nej, det er skam bare nogle enkelte strofer. Jeg synes, at I. P. Jacobsen er den største stillist vi nogensinde har haft i Danmark, og jeg nyder at tage hans bøger ud af bogreolen, blot for at læse nogle få sider. Bare jeg læser nogle få linjer af I. P. Jacobsens smukke sprog, så bliver jeg simpelthen beruset. Nu har jeg vist forklaret, at jeg har et meget tæt forhold til I. P. Jacobsen – derfor var det en stor overraskelse for mig, at et af værkerne havde en tekst af I. P. Jacobsen, som jeg er overbevist om, at jeg aldrig har set, hørt eller læst før: “Havde jeg, O havde jeg en dattersøn, O ja“.

Koncerten fortsatte inde i kirken, hvor koret først sang seks smukke og fænomenale værker af Paul Hindemith. Teksterne var skrevet af den tyske forfatter Rainer Maria Rilke, men de er skrevet på fransk og dermed var dette værk endnu et eksempel på grænseoverskridende kulturudveksling. Det var helt klart endnu et højdepunkt i koncerten.

Interieur fra krypten. Copyright: Jens Drejer.

Interieur fra krypten. Copyright: Jens Drejer.

Så kommer vi endelig til koncertens absolutte højdepunkt: “Drømmesange” med musik af Per Nørgård og tekst af Finn Methling. Under opførelsen af dette værk, blev koret ledsaget af slagtøjsgruppen EKKOZONE. Det er noget af det smukkest musik jeg nogensinde har hørt og jeg må indrømme, at jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det var rytmisk, gribende og berusende – men også meget dramatisk og voldsomt. Det var meget smukt, men det var saftsusme også foruroligende og uhyggeligt. Jeg føler det som om, at jeg ikke rigtig kan slippe det igen. Der var nogle hypnotiserende rytmer i værket, som jeg slet ikke kan få ud af kroppen. Jeg er nødt til at høre værket igen. Jeg kunne selvfølgelig undersøge om der er nogen som har indspillet Per Nørgårds “Drømmesange” på CD – men en CD kan jo aldrig konkurrere med levende musik. Det var en stærk oplevelse, som jeg gerne vil opleve igen – derfor vil jeg hellere vente til jeg igen får mulighed for at opleve en koncert, hvor de opføre værket.

Koncerten sluttede med, at Mogens Dahl Kammerkor sang “Waldesnacht” af Johannes Brahms – en meget smuk afslutning.

Det var på alle måder en fantastisk aften og en suveræn koncert. Jeg nød hvert eneste minut. Det er først gang jeg var til koncert med Mogens Dahl Kammerkor, men det bliver bestemt ikke sidste gang!

Når jeg tager billeder til sådan et arrangement, så slår jeg lyd, blitz og hjælpelys fra. Samtidig tager jeg kun et enkelt billede eller to. Cirka. Derfor kan det være svært at få et rigtig godt billede. Dette billede er bestemt ikke særlig godt, men det viser stemningen fra arrangementet og derfor skal det med alligevel. Copryright: Jens Drejer.

Når jeg tager billeder til sådan et arrangement, så slår jeg lyd, blitz og hjælpelys fra. Samtidig tager jeg kun et enkelt billede eller to – cirka. Derfor kan det være svært at få et godt billede. Dette billede er bestemt ikke særlig vellykket, men det viser stemningen fra arrangementet og derfor skal det med alligevel. Copryright: Jens Drejer.

Reklamer

Denne vinter har været lidt dum for mig – derfor har jeg ikke været til én eneste koncert med Copenhagen Phil. Ikke én eneste! Jeg ærgrer mig naturligvis over alt det som jeg er gået glip af, men der er jo ikke noget at gøre ved det. Til gengæld håber jeg, at tage revanche i den kommende sæson!

Når jeg ser programmet for næste sæson, så tænker jeg, at Copenhagen Phil må være Danmarks mest moderne, innovative og alsidige symfoniorkester. Copenhagen Phil har fingeren på pulsen! Først og fremmest kommer der fire nye koncerter i den populære koncertform “60 minutes of … “, hvor orkestret samarbejder med unge kunstnere som fx Nikolaj Nørlund og Love Shop. Den kommende sæson byder også på en nyfortolkning af Stravinskijs ballet Ildfuglen, der bliver et samarbejde mellem Copenhagen Phil, Teater Republique og Dansk Danseteater.

Konsevatoriet koncertsal, Julius Thomsens gade 1, Fr. berg.

Konservatoriets koncertsal, Julius Thomsens gade 1, Fr. berg.

Dernæst introducerer Copenhagen Phil et nyt koncept, som hedder “Bag om musikken.” Her vil Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster fortælle om tilblivelsen, om temaerne og hensigten med hhv. Sjostakovichs 10. symfoni og “Also Sprach Zarathustra” af Richard Strauss – i følge sæsonkataloget er sidstnævnte inspireret af Nietzsches “filosofiske og kontroversielle novelle af samme navn … ” Det er første gang jeg har hørt Nietzsches mastodontværk omtalt som en novelle. Jeg har selv værket i en ny udgave fra 2009, som fylder mere end 300 store sider. Denne udgave købte jeg for et par år siden, som en erstatning for en ældre og meget slidt udgave, som fyldte endnu flere sider.

I løbet af vinteren 2016 har Copenhagen Phil et tema, som de kalder “Tag med til Wien!”. Det består af tre koncerter, som alle introduceres af Knud Romer … herefter kan jeg ikke lade være med at tænke, at så må det vist også være nok med kendte mennesker, der skal præsentere og guide publikum igennem de klassiske værker. Derudover er der jo også introduktion til de fleste koncerter; det foregår 45 minutter før koncerten begynder i Carl Nielsen salen og det er Henrik Engelbrecht som fortæller – han er en af Danmarks bedste formidlere af opera og klassisk musik. Han har en umådelig stor viden, som han altid formår at krydre med gode anekdoter og sjove historier. Derfor vil jeg gerne anbefale disse koncertintroduktioner – det bliver med garanti ikke kedeligt og samtidig kan man være helt sikker på, at man er blevet lidt klogere, når man går derfra.

De smukke trapper i konservatoriets koncertsal.

De smukke trapper i konservatoriets koncertsal.

Jeg synes, at der er endnu to forhold, som er værd at bemærke i det nye sæsonkatalog; der er ikke en eneste koncert med den finske charmetrold, Santtu-Matias Rouvali, som er orkestrets 1. gæstedirigent. Hvor lang tid varer et engagement som 1. gæstedirigent? Det ved jeg ikke. Er Santtu-Matias Rouvalis engagement udløbet? Det ved jeg heller ikke. Men jeg ved, at man kan opleve ham i Tivolis koncertsal d. 29. maj 2015, hvor han dirigerer Tivolis Symfoniorkester.

Jeg bemærker også, at der er 3 koncerter med en ny dirigent, som hedder Toshiyuki Kamioka – og d. 10. oktober giver Lan Shui sin sidste koncert som chefdirigent for Copenhagen Phil. Så kunne man måske tillade sig at gætte på, at Toshiyuki Kamioka skal overtage posten enten som 1. gæstedirigent eller som chefdirigent?

Det var ret nemt at vælge de fem koncerter, som jeg glæder mig allermest til.

1) Torsdag d. 1 oktober 2015: Sjostakovitj – symfoni nr. 10. Jeg er bare vild med Sjostakovitj. Det er smuk, spændende og vild musik.

2) Lørdag d. 10. oktober 2015: Mahler – symfoni nr. 3. Det er fuldstændig det samme argument, som ovenfor: jeg er bare vild med Mahlers musik – Mahlers musik er altid en fantastisk oplevelse. Og det er i hvert fald aldrig kedeligt!

Foyeren på balkonen i konservatoriets koncertsal.

Foyeren på balkonen i konservatoriets koncertsal.

3) Torsdag d. 27. november 2015: programmet består af Pärt, Tjajkovskij og Sibelius. Christian Kluxen er dirigent og det er på grund af ham, at denne koncert kommer med på listen. Jeg oplevede Christian Kluxen første gang i 2013, hvor han dirigerede uropførelsen af Benjamin de Murashkins værk “Cosmic dancer”. Det var en af de største oplevelser jeg har haft med klassisk musik – det er en oplevelse jeg stadig husker, som noget helt særligt. Derfor glæder jeg mig selvfølgelig til at opleve Christian Kluxen, når han er tilbage på dirigentpodiet. Man kan også opleve Christian Kluxen i marts måned, når han dirigerer Den jyske operas opsætning af Puccinis “Madame Butterfly”. Jeg synes, at “Madame Butterfly” er en usædvanlig irriterende opera – dérfor er det koncerten i november, som kommer med på denne liste og ikke “Madame Butterfly”!

4) Fredag d. 8. april 2016: som jeg netop har fortalt, så var det en umådelig stor oplevelse at overvære uropførelsen på Benjamin de Murashkins værk “Cosmic dancer”. Derfor er jeg naturligvis også nødt til at være med, når Copenhagen Phil uropfører endnu et værk af Benjamin de Murashkin – denne gang er det en klaverkoncert med Katrine Gislinge som solist. Det er en koncert, som jeg glæder mig usædvanlig meget til.

Konservatoriets koncertsal - gulvet og de to balkoner.

Konservatoriets koncertsal – gulvet og de to balkoner.

5) Søndag d. 20. marts: den sidste koncert falder egentlig helt uden for reglerne, da det slet ikke er Copenhagen Phil som spiller. I stedet er det Aarhus Symfoniorkester, som har fået lov til at låne Koncervatoriets koncertsal, hvor de opfører Matthæuspassionen af Bach. Hvornår har man chancen for at høre Aarhus Symfoniorkester i København? Jeg kan ikke huske, at det er sket før. Derudover har jeg ofte tænkt på, at jeg burde opleve nogle af disse store passionskoncerter. I mange år er jeg gået uden om den slags, fordi jeg er hardcore ateist. Gennem mange hundrede år har kristendommen dannet grundlaget for alle former for kunst. Mange kirker er overvældende kunstværker og verdens smukkeste malerier forestiller religiøse motiver – jeg har bestemt ingen problemer med at beundre den slags. Jeg er jo også vild med alle de mange requiemmer – det er virkelig berusende musik. Alligevel har jeg været bange for, at disse passionsspil ville være for religiøse til mig. Men én gang skal jo være den første og det bliver nok i marts måned! Jeg har jo hørt, at Matthæuspassionen skulle være temmelig storslået. Så må tiden vise om jeg bliver lige så begejstret og beruset, som alle andre!

Copenhagen Phil - december 2013.

Copenhagen Phil – december 2013.

Lige for tiden er DONG ved at opføre Danmarks største havmøllepark ved Anholt; når havmølleparken bliver færdig vil den bestå af 111 havvindmøller som tilsammen kan levere 400 MW. Men det får man ingen glæde af på Anholt – det er nemlig alt for dyrt, at føre strømmen ind til den lille ø. Det er lidt svært at forstå, når politikerne hævder, at de kæmper for miljøet og vil sænke CO2-udslippet. Dette eksempel viser, at når det kommer til stykket, så tænker politikerne kun på pengene……. men det forhindrer dem naturligvis ikke i at bruge milliarder på at holde møder, hvor de kan SNAKKE om hvor vigtigt det er at sænke CO2-udslippet og stoppe den globale opvarmning.

Det er fuldstændig det samme på Det kongelige teater – politikerne snakker om hvor vigtig kunst- og kulturlivet er for Danmark, men det er bare ord – tomme ord, som ikke betyder noget som helst. De forstår slet ikke hvad det betyder. Politikerne interesserer sig kun for penge – og for at blive genvalgt ved det næste valg. I disse dage hører man masser af politikere udtale, at vi er midt i en alvorlig krise og derfor må det kongelige teater også spare. Det skyldes helt utrolig uvidenhed – alle som kender forholdene ved, at det kongelige teater har sparet og sparet og sparet. Hvis man sparer mere, så giver det slet ikke mening at have en opera.

Da Mærsk McKinney Møller forærede os en ny opera, lovede politikerne samtidig at sikre driften. Man regnede og regnede, og indgik nogle kompromisser om hvor mange musikere, hvor mange sangere og hvor meget administrativt personale der var brug for i den nye opera. Men lige siden har der været nedskæringer hvert eneste år. Udgifterne til bygninger er øget med 30 millioner bare i løbet af de sidste 4 år. Samtidig er det offentlige tilskud faldet med 60 millioner. Sammenlagt betyder det, at operaens rådighedsbeløb er faldet med 90 millioner kroner. I 2010 blev der fyret 30 medarbejdere. I 2011 blev der fyret 25. Man har sænket antallet af både opsætninger og forestillinger. Samtidig er billetterne steget med 113% på 4 år……. man har virkelig gjort hvad man kunne, for at få økonomien til at hænge sammen. Alligevel er økonomien i huset er så presset, at der er en instruktør, som i år har valgt, at han selv betaler for de ekstra violinister som er nødvendige for at gennemføre den forestilling som han er ansat til at sætte op. En anden instruktør arbejder simpelthen gratis. Fra at være en opera i verdensklasse, er den kongelige opera efterhånden forvandlet til The Beggars Opera, en ludfattig Tiggeropera.

Operaen på Holmen

Trods disse forhold skal der igen spares på Det kongelige teater – denne gang skal de spare 100 millioner kroner over de næste 4 år. Det er 25 millioner om året…… Det betyder, at operakoret bliver reduceret fra 56 til 40 medlemmer. Hvis det sker, så mister operaen sin værdi – det vil simpelthen ikke lyde godt. Og hvorfor skal man gå i operaen, hvis det ikke lyder godt??? Scenekunstnerne er så desperate, at de har skrevet et åbent brev til hr. Møller, hvor de beder om flere penge. Desværre cementerer det blot rygterne om det kongelige teater som en Tiggeropera.

Først og fremmest skyldes denne kedelige situation en kulturminister som ikke har noget forhold til hverken kunst eller kultur. Som om det ikke var slemt nok, så er manden heller ikke politiker – men nu sidder han pludselig som kulturminister og så bliver det tydeligt, at han er dybt inkompetent. Det er simpelthen en farce, der minder lidt for meget om Den politiske kandestøber. Uffe Elbæk er bare verdensmester i store ord, varm luft og selviscenesættelse – hverken mere eller mindre! Problemet er blot, at dette er ikke en holbergsk komedie. Dette er den benhårde virkelighed og kulturministerens manglende kulturforståelse gør ham til en trussel mod Det kongelige teater, Operaen, balletten og alle landets symfoniorkestre.

I lørdags var jeg til støttekoncert – eller demonstration – på det kongelige teater. Operakoret og det kongelige kapel gav en koncert, hvor de spillede kendte korværker som Fangekoret fra Nabucco, Triumfmarchen fra Aida og mange flere. Mellem numrene var der protesttaler fra operasanger Lone Koppel, forfatter Knud Romer, skuespiller Henrik Jandorf, kongelig balletdanser Alexander Stegger og den nye operachef Keith Warner, som fortalte, at han følte det som om at man havde inviteret ham med på et luksuskrydstogt og da han var kommet ombord fik han at vide, at skibet var Titanic. Tonny Landy var konferencier og fortalte en lille historie fra 2. verdenskrig; dengang var økonomien så presset i England, at regeringen ville spare på kulturen. Winston Churchill protestede: “Jamen, hvad kæmper vi så for”, spurgte han forarget. 

Georg Metz fortalte om kong Frederik d. 6. – som i følge Georg Metz ikke havde trængt sig på, da vorherre uddelte forstandens gaver. Efter statsbankerotten i 1813 ville statsmændene også annullere alt støtte til kunst og kulturliv. “Bare fordi vi er fattige, behøver vi jo ikke at være dumme”, svarede kongen……

“Men kunsten er jo bare elitens legeplads. Der er mange flere som er vilde med dans……”, sluttede Georg Metz – det var naturligvis sarkasme. Men sjovt nok, så var det netop disse uintelligente synspunkter som Ole Birk Olesen gjorde sig til talsmand for, da han deltog i Deadline søndag aften, sammen med Anita Bay Bundegaard og Claes Kastholm.

Ole Birk Olesen(fra Liberal Alliance) foreslog, at det kongelige teater bare kan øge billetprisen med 41kr. Det er jo mennesker med udmærket løn som Uffe Ellemann, Anita Bay Bundegaard og Claes Kastholm der kommer i operaen: “Det er jo ikke folk på kontanthjælp der typisk går i operaen”, sagde han. Men det viser hans manglende forståelse og alle hans fordomme. Det viser også, at han ikke selv kommer der. Hvis han gjorde det, så ville han vide, at det er alle mennesker som kommer i Operaen. Operaen er ikke bare for eliten – den største gruppe er helt almindelige mennesker, som er folkeskolelære, gymnasielærer, bibliotekarer, mv. Men der kommer sandelig også mange “fattige” mennesker. Jeg har selv betydeligt færre penge end fattige Carina, men jeg prioriterer operaen meget højt……. til gengæld har jeg ikke været på ferie siden år 2000. Jeg ryger ikke, jeg drikker ikke alkohol og jeg går ikke i byen. Jeg har valgt, at jeg hellere ville bruge mine penge på opera og klassiske koncerter – men nu har jeg snart heller ikke råd til det længere.

Det er virkelig alle samfundsgrupper som kommer i operaen, men selvfølgelig er de svageste samfundsgrupper dem som fylder mindst. Men Ole Birk Olesen laver en kæmpefejl, når han fortolker det som manglende lyst og interesse…….. i stedet kunne det jo skyldes de skyhøje billetpriser. Samtidig med at Det kongelige teater skal spare yderligere 100 millioner, så står der i den nye aftale, at teatret også skal række ud efter nye grupper. Men det er jo fuldstændig meningsløst, hvis man først saboterer det kunstneriske niveau og dernæst sætter prisen op, så de/vi slet ikke har råd til at komme der.

Søren Pind er også gået ind i kampen for det kongelige teater. Det kommenterede Ole Birk Olesen ved at sige, at “Søren Pind kan jo godt selv lide at besmykke sig med sådan en fin titel som en der går i operaen”. Sarkasmen er tydelig…… og nedladende. Ikke bare over for Søren Pind – næh, det er en sarkasme som rammer alle der går i operaen. Hvorefter Ole Birk Olesen meget nedladende gør opmærksom på, at opera er underholdning og absolut ikke andet…… da Anita Bay Bundegaard forsøger at protestere, afviser Ole Birk Olesen hendes forklaring som “åndssnobberi”.

………..og det er netop problemet. Det er de kulturløse som går til kamp mod det de ikke selv forstår – det skal smadres og ødelægges! Vi er midt i en blodig kulturkamp og lige nu fører vandalerne. De er ved at smadre et mangfoldigt kulturliv, som det har taget mange år og kostet mange penge at bygge op. Vi har brug for skoler, for uddannelse, sygehuse og læger – men vi har også brug for kultur. Hvad nytter det, at man har job, uddannelse og godt helbred, hvis man hensmægter af mangel på livskvalitet? Uden kulturen, uden Det kongelige teater, uden operaen, så bliver Danmark et fattigere samfund. Man behøver bestemt ikke at tilhøre eliten, for at kunne nyde og glæde sig over en fantastisk opera……. 

Protestkoncert og demonstration på Det kongelige teater

Jeg hader “The Julekalender”! Jaja, jeg ved godt, at jeg tilhører en meget lille minoritet, men jeg får simpelthen myrekryb hver gang der er en som skriger: “A står under æ mistelten”.

Men det er heldigvis ikke den eneste julekalender man kan se i fjernsynet i år. Tv2 sender også “Ludvig og julemanden“; den er fyldt med spøgelser, nisser, historie, gåder og mystik – og der er naturligvis også en julemand…… Lars Hjortshøj er genial som julemand; selvhøjtidelig, komisk og lidt dum. Jeg er vild med ham. Jeg tror, at vi endelig igen har fået en julekalender der er helt på niveau med “Jul i Gammelby”. 

På DR2 kan man se “Hjælp det er jul” med Thomas Bo Larsen og Mette Horn som Niels og Helle, hhv julehader og juleelsker…. de bor i kartoffelrækkerne sammen med deres to børn Musse og Malte. “Hjælp det er jul” er min favorit – det er en satireserie som viser julen præcis som den er, og jeg tror de fleste mennesker svinger mellem disse to yderpunkter. På den ene side hygger vi os med alle disse juletraditioner, men langt de fleste af os kan jo også godt se hvor absurd de fleste af disse traditioner er.

Og for at understrege dette dilemma, så har man fået en håndfuld skarpe kendisser til at kommentere julen a la BBC berømte juleprogram, hvor en masse sure, gamle mænd sidder og skælder ud på alt hvad der har med jul at gøre. På DR2 er det Sebastian Dorset, Huxi Bach, Karen Thisted, Knud Romer, Jim Lyngvild, mfl. som har overtaget denne opgave……

Man kan også se “Hjælp det er jul” på nettet.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: