You are currently browsing the tag archive for the ‘Özlem Cekic’ tag.

Der var cirka 23.000 deltagere i Copenhagen Pride 2015 – der er selvfølgelig langt op til de cirka 100.000 deltagere i Stockholm Pride. Ikke desto mindre så er det ny rekord for Copenhagen Pride.

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 - jeg synes dog, at Spies vinder!

Der var masser af humor i Copenhagen Pride 2015 – jeg synes dog, at Spies vinder! Copyright: Jens Drejer.

Der var 34 vogne – mod 26 vogne i 2014. Det gav en længde på i alt 1,4 km. Første vogn forlod Frederiksberg rådhusplads kl. 13 og sidste vogn skulle ankomme til Københavns rådhusplads kl. 16 – hvilket man ramte forbavsende præcist. Jeg synes det er temmelig imponerende. Første vogn nåede frem til Vesterbros Torv cirka kl. 14,30 og den sidste vogn passerede kl. 15,40!

Han var imponerende til at jonglere med regnbueflaget.

Han var imponerende til at jonglere med regnbueflaget. Copyright: Jens Drejer.

Copenhagen Pride er en fest – der er masser af musik fra de mange vogne. Folk danser i gaderne og alle er glade. Man kan slet ikke undgå, at blive grebet af stemningen. Alle hudfarver, alle religioner og alle former for seksuel orientering er repræsenteret i paraden – og det samme gælder vist blandt de mange, mange mennesker som står i gaderne og ser på. Der er danskere – også mange danskere med anden etnisk baggrund. Der er masser af turister. Der er homoseksuelle og heteroseksuelle og alle varianter der imellem. Men alle har det sjovt og alle er glade – derfor er det sådan en god oplevelse, at være til Copenhagen Pride. 

Efterfølgende er der fest på Rådhuspladsen. Festen åbnes med en række taler – det er altid dødhamrende kedeligt og der er vist ingen som særlig interesseret. Formanden for Copenhagen Pride – Martin Henriksen – fik stormende bifald, da han talte om tolerance og mangfoldighed. Den næste taler var – traditionen tro Københavns Kultur – og fritidsborgmester, som for tiden er Carl Christian Ebbesen fra Dansk Folkeparti – og så var det slut med alt det der med tolerance. Der var en hel byge af kasteskyts mod scenen, da Carl Christian Ebbesen gik på talerstolen – der var en øredøvende larm af folk der råbte og buhede. Jeg stod lige ved siden af en flok lesbiske, som blev meget aggressive og ubehagelige.

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans partner Steven DeVincent.

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford og hans partner Steven DeVincent. Copyright: Jens Drejer.

Det er sådan en pøbeladfærd, som jeg ikke bryder mig om og jeg synes, at den gode stemning blev ødelagt. Jeg tror, at det havde været mere hensigtsmæssigt at ignorere ham – eller man kunne måske benytte sig af lejlighed til at vise, at man faktisk mener det der med tolerance! Det var jo præcis derfor jeg stemte på Özlem Cekic for nogle år siden – vi har brug for flere tolerante og åbentsindede mennesker, som Özlem Cekic, der søger dialog i stedet for krig og konflikt. Men det kan man jo kun, hvis man er villig til at acceptere, at der er nogle mennesker, som har andre meninger end en selv.

Næste taler var den amerikanske ambassadør Rufus Gifford – jeg valgte at gå. Selv om der altid er dødhamrende kedeligt på Rådhuspladsen, så havde jeg lovet mig selv, at jeg skulle blive mindst en time, for at skrive om hvor kedeligt det var … men på grund af den meget aggressive stemning, så valgte jeg alligevel at gå.

Og der er jo også meget sjovere ude i Københavns gader, hvor mange barer og værtshuse, har arrangeret musik og udendørsservering – når der er Copenhagen Pride, så er der fest i hele byen!

Copenhagen Pride 2015 - rejsefirmaet Spies.

Copenhagen Pride 2015 – rejsefirmaet Spies. Copyright: Jens Drejer.

Reklamer

Der er altid god stemning, samt masser af sjove og festlige mennesker til Copenhagen pride – men det bedste er selvfølgelig alle de flotte og lækre mænd. Der er så mange dødhamrende flotte og sexede mænd OVER DET HELE….. man er jo ved at få hjertekvababbelse hvert andet sekund! 

OMG - det burde simpelthen være forbudt, at være så sexet!

OMG – det burde simpelthen være forbudt, at være så sexet!

For nogen tid siden skrev jeg et indlæg her på bloggen, hvor jeg fortalte, at det er 6 år siden at jeg har haft en kæreste og de sidste 2 år har jeg kun fået sex 2 gange! Jeg tror, at der er mange som synes, at det er meget pinligt at skrive om den slags. Mange synes sikkert også, at det er lidt for grænseoverskridende at læse. Men jeg tror, at der er rigtig mange i samme situation som mig – både mænd og kvinder, homoseksuelle, heteroseksuelle, biseksuelle og alle andre. Det må ikke blive et tabu, som man skjuler og skammer sig over. 

Det værste er ikke det manglende sexliv. Nej, det værste er, at jeg trænger helt vildt til at kysse … helt vildt! Jeg er simpelthen så kærestesyg, at det er næsten helt ubeskriveligt……. Så er der altid en masse velmenende mennesker som siger, at jeg skal bare dit og jeg skal bare gøre dat … nej, jeg skal ikke! Jeg er ikke i tvivl om deres gode hensigter, men vi er alle forskellige. Jeg har bestemt ikke noget imod internetdating og jeg ved godt, at der er mange som har fundet lykken her. Men det betyder jo ikke, at det er den optimale måde for os alle sammen. Jeg har indset, at når det kommer til tiltrækning, så er jeg afhængig af øjenkontakt, stemmeniveau og alt det andet, som kun findes ude i virkeligheden. 

Det er desværre ikke et særlig godt billede. Det er rigtig ærgerligt, for ham ville jeg godt se lidt nærmere på!

Det er desværre ikke et særlig godt billede. Det er rigtig ærgerligt, for ham ville jeg godt se lidt nærmere på!

Når man ikke har haft en kæreste i 6 år, så bør man naturligvis kigge på sig selv – og selv tage ansvar for denne situation. Jeg er til opera, klassisk musik og masser af bøger – jeg tror der er mange, som synes at jeg er ret kedelig. Dernæst drikker jeg ikke alkohol. Jeg har hverken været på værtshus eller diskotek i 3 eller 4 år. Og jeg har aldrig været til en pop-eller rockkoncert. Nu kan jeg ikke længere sige, at der er MANGE som synes at jeg er kedelig. Nej, efter de sidste afsløringer er det selvfølgelig langt de fleste, som synes at jeg er dødhamrende kedelig! Når jeg så tilføjer, at jeg heller ikke er den store globetrotter. Faktisk kan jeg slet ikke lide at være hjemmefra …… jamen, så har jeg jo ikke en chance ude på de romantiske jagtmarker. Og det kan jeg godt forstå. Det ville sikkert være sundt for mig, at komme lidt ud af komfortzonen og de trygge hjemlige rammer. Til gengæld synes jeg gerne, at sex må være lidt sjovt og spændende – if ya know what I mean. Jeg har ikke så mange grænser. Dermed kan jeg forhåbentlig undgå et image som totalt Karl Kedelig! 

Men jeg føler selv, at jeg ikke har ret meget at give til en kæreste lige for tiden og dét er nok mit største problem. Et forhold kræver både tid, energi, og overskud – jeg føler ikke, at jeg har nogen af delene lige for tiden og jeg aner ikke, hvordan jeg skal løse dette problem. 

Men der er også et generelt problem i tiden – hvis man fortæller, at man har et problem, så skal det helst løses med det samme. Det er fuldstændig det samme der sker, når folk har lyst til ferie – det skal være STRAKS. Eller hvis folk ønsker en ny sofa – så skal de have den MED DET SAMME! Eller hvis den gamle bil pludselig bliver umoderne – så skal den udskiftes ØJEBLIKKELIGT. Det er jo derfor, at der er så mange som havner i Luksusfælden. Folk har ikke så meget tålmodighed og alle behov skal helst tilfredsstilles straks. Jeg tror ikke det er sundt. Nogen gange tror jeg, at det er udtryk for både modenhed og sund fornuft, at man kan vente. Og det er udtryk for ægte visdom, at forstå, at det er bare ikke ALLE mennesker, som får ALLE deres ønsker opfyldt her i livet. Det er en tanke, som moderne mennesker ikke bryder sig om. Ikke destomindre, så tror jeg det er et af livets grundvilkår, som vi alle bliver nødt til at erkende før eller senere. 

Hvis min læge kunne ordinere en smule romantik med ham her, så er jeg sikker på, at det ville være sundt for mit helbred.

Hvis min læge kunne ordinere en smule romantik med ham her, så er jeg sikker på, at det ville være sundt for mit helbred.

Der har altid været mennesker, som var kronisk single – og hvorfor skulle jeg ikke være en af dem? Der står ingen steder i livets grundlov, at alle folk har krav på en kæreste. 

Ægte kærlighed er det største mirakel vi kan finde i livet – og det er jo netop fordi, at det er noget sjældent. Men vi lever i en pragmatisk tid, hvor de færreste tror på mirakler. Tidens mantra er krav og rettigheder – men man kan desværre ikke kræve ægte kærlighed. Det er ikke en menneskeret. Og det er desværre ikke alle mennesker som finder ægte kærlighed i livet.  

Men man skal ikke være bange for ventetiden. Måske er det ventetiden som gør, at man virkelig forstår at værdsætte den ægte kærlighed, og passe på den, hvis man er så heldig at finde den på et eller andet tidspunkt. 

Jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed – og imens nyder jeg at kigge på alle de flotte og lækre mænd. Pludselig bliver man måske forelsket i en mand, som man tilfældigvis møder på gaden – måske til Copenhagen priden. Det blev ikke i år …. men måske næste år! Eller måske opdager man pludselig, at den ligger lige foran ens egen næsetip. Man kan aldrig vide hvor, hvornår eller hvordan man finder den ægte kærlighed. 

Imens kan man bruge ventetiden til noget fornuftigt; jeg forsøger fx at læse en masse bøger, gå til operakoncerter og klassisk musik, lave god mad, hygge mig sammen med venner og bekendte ….. selv om man savner en kæreste, så behøver det jo ikke, at være hverken kedeligt eller trist at være single. 

IMG_1811

To flotte mænd – men de er vist lidt for unge til mig.

IMG_2031

Mega macho – han trænger vist til at kysse en eller anden, så han kan slappe lidt af …. jeg ville ikke have noget imod at hjælpe ham.

IMG_2177

Han har en fantastisk udstråling og et pragtfuldt smil, som gør mig helt blød i knæene.

IMG_2212

Jeg tror, at han løber med prisen som årets flotteste fyr. Wow! Hans blik går lige i hjertet og hans charmerende smil får mit hjerte til at slå kolbøtter.

IMG_2325

Mænd i kilt? Narh – men han er jo bare helt vildt lækker. Det er jo lige min type. Og kilten kan man heldigvis pille af ham! PS: i højre side går Annette Wilhelmsen og Özlem Cekic fra SF.

IMG_2456

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om dét kostume – men han er dødhamrende sexet. Jamen, han stinker jo langt væk af sex. Måske er det alligevel kostumet som gør ham mega macho – som en kentaur. Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men jeg får i hvert fald åndenød, hver eneste gang jeg ser dette billede!

IMG_2488

Endnu en mand i kilt – dem var der mange af. Han er svinelækker: god krop, flotte øjne og et stærkt blik. Wow!

IMG_2498

Der er faktisk 4 lækre mænd på dette billede. Men den forreste er nr. 1 og det er også på grund af ham, at jeg tog billede.

IMG_2500

Prinsen på den grå cykel? Han må i hvert fald godt være min drømmeprins, når jeg går i seng i aften ….

IMG_2545

To flotte og lækre mand! Jamen, mænd i blå overalls er bare megasexede; jeg er altså mere til blå overalls end gucci, prada, Hugo Boss og alle de andre mærker.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: