You are currently browsing the tag archive for the ‘pesto’ tag.

Dette er verdens bedste pastasalat, lavet med pesto uden ost. Det var min gamle ven Louise, som havde lavet denne pastasalat til et arrangement med fællesspisning. Jeg tror, at jeg spiste halvdelen …. ja, selvfølgelig er det pinligt. Der var jo næsten ingenting til de andre. Men det var bare så lækkert, at jeg slet ikke kunne stoppe igen!

Ingredienser:

200 g. pasta

1 krukke persille
1 bakke basilikum(eller ½ bakke rucola)
1 pose pinjekerner, ca. 35 g.
2 fed hvidløg
saft fra 1 citron
½ dl olivenolie
1/4 tsk sennep
 salt og peber

1-2 porre
1 rød peber
frossen majs efter smag

Kog pastaen i rigeligt vand tilsat salt. Når pastaen er kogt hældes den i et dørslag og skylles under koldt vand. Derved stoppes kogningen og man skyller noget stivelse af, så pastaen ikke klistrer sammen.

Pinjekernerne ristes på en helt tør pande. Der skal røres hele tiden, så de ikke brænder på.

Persille og basilikum skylles under koldt vand. Dernæst skal det blendes sammen med pinjekerner, hvidløg, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Man er selvfølgelig nødt til at smage det til … måske skal man bruge lidt ekstra citronsaft. Hvis hvidløgene er små, så skal man måske bruge et ekstra fed. Men pointen er jo, at man kan ikke gøre det forkert: nogen gange kan den blive lidt stærkere og andre gange lidt mildere. Det kan man jo selv variere, men der er sikkert nogen som foretrækker den ene slags og nogen som foretrækker den anden.

Så renser man porrerne og skærer dem i skiver. Så skal de steges på panden i noget olivenolie – de er færdige, når de falder helt sammen. Det tager cirka 10-12 minutter, afhængig af hvor meget varme man bruger.

Til allersidst skal den røde peberfrugt vaskes og skæres i tern. Så skal majsene tøes op i noget koldt vand.

Så blander man det hele sammen og så har man en superlækker pastasalat.

Pastasalat med pesto og porre.

Pastasalat med pesto og porre.

Reklamer

Dette er en lækker forårsret med broccoli, grønne asparges og pesto. I mange år kunne jeg ikke fordrage pesto. Det var en af de ting der ændrede sig, da jeg blev veganer og opdagede, at man sagtens kan lave pesto uden ost. På den ene side er det ret nemt at fortælle hvordan man laver pesto. Det kræver jo ikke så meget. På den anden side er det helt umuligt, for det er et spørgsmål om at finde sin egen balance mellem de forskellige ingredienser.  Men jeg tror også, at det er en af den slags retter som bare ikke kan mislykkes! Derfor skal man ikke være bange for at kaste sig ud i det og prøve sig frem!

Grøn pesto.

½ bundt persille

½ bundt basilikum

1 dl olivenolie

2 fed hvidløg

ca. 50 g. pinjekerne(eller cashewnødder)

salt

Det hele skal blendes, eventuelt i en minihakker. Det kan godt være meget stærkt når man smager på det, men det smager rigtig godt, når det bliver blandet med resten. Når pestoen er færdig, kan den holde sig flere dage i køleskabet.

Kog pastaen – jeg bruger altid fuldkornspasta.

Skær broccoli og grønne asparges i mindre stykker og kog dem efter smag – men endelig ikke for længe. Der skal være noget bid i grønsagerne.

Så skal det hele bare blandes sammen og så er der mad! 😀

Grøn pasta med pesto

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: