You are currently browsing the tag archive for the ‘veganermad’ tag.

Når man laver rabarbermuffins, så begynder man traditionelt set med at rense rabarberne, skære dem i korte stykker og evt. drysse dem med sukker – så kan de stå og trække, mens man forbereder resten. Men jeg har valgt at forsøge med en helt anden metode, som jeg ikke har set andre steder. Og resultatet? … jamen, for pokker! Det er for vildt! Og for lækkert! Jamen, hvordan i alverden skal jeg beskrive disse muffins? Helt ærligt: 

DET ER VERDENS BEDSTE RABARBERMUFFINS!

Rabarberkompot:

  • 4 stilke rabarber
  • 2-3 spsk vand
  • 2 spsk sukker
Rabarber - klar til at lave kompot.

Rabarber – klar til at lave kompot.

Jeg skyllede rabarberne og skar dem i korte stykker på cirka 1 cm. Så smed jeg dem i en lille gryde, tilsatte 2-3 spsk koldt vand og satte gryde på en kogeplade med lavt blus. Da rabarberne begyndte at simre, tilsatte jeg 2 spsk sukker og lod gryden simre et par minutter mere. Alt i alt tror jeg, at gryden simrede 3-4 minutter. Man behøver ikke, at være helt præcis eller perfektionistisk når man laver rabarberkompot. Der er stor forskel på, hvor store rabarberstænger er. Derfor kan det være, at man skal bruge lidt mere – eller lidt mindre – vand og sukker. Men det er lige meget, for det er jo en af de opskrifter, hvor man bare ikke kan lave fejl. Man risikerer måske, at resultatet bliver lidt mere sødt eller syrligt – men det gør jo ikke noget. Rør så lidt som muligt, så rabarberne holder formen. 

Jeg ved, at der er en del, som laver rabarberkompot i ovenen – det forstår jeg ikke, for det er bestemt ikke nemmere eller hurtigere. Tværtimod. Det tager meget længere tid at vaske et ildfast fad, som har været i ovnen end en gryde. Hvis man skal tænke på elregningen, miljøet og klimaet, så vinder gryden bestemt også.

Ingredienser:

  • 250 g mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ tsk fint salt
  • 2 dl sukker
  • 1½ tsk vaniljesukker
  • 2½ dl sojamælk
  • ½ dl rapsolie – eller anden neutral madolie

Tænd for ovnen på 200 grader.

Bland mel, bagepulver, salt og sukker. Tilsæt sojamælk og rapsolie – rør det hele godt sammen.

Så er rabarberkompotten forhåbentlig kølet lidt af. Tag 2-3 spsk rabarbersaft fra – hæld det i et glas eller en lille skål, og sæt det i køleskabet.

Hæld resten af rabarberkompotten i dejen og vend den forsigtigt i.

Hæld dejen op i muffinsforme, sæt dem i ovnen 25-30 minutter ved 200 grader.

Samlet arbejdstid er 15-20 minutter.

Rabarbercreme:

Mens kagerne køler af og bliver HELT kolde, så laver man en rabarberfrosting.

Klar til at lave rabarbercreme.

Klar til at lave rabarbercreme.

Bland cirka 100 g plantemargarine(fx NUTANA), cirka 2 spsk flormelis og det saft, som man tidligere fjernede fra rabarberkompotten. Bland det godt – jeg plejer at begynde med en gaffel og senere skifter jeg til et piskeris. Man er nødt til at smage det til, for nogen ønsker selvfølgelig mere sukker end andre.

Nu er jeg nødt til at komme med en lille indrømmelse: denne rabarbercreme skiller – og jeg ved ikke hvorfor. Men det smager så godt, at jeg laver det alligevel. Til gengæld lægger jeg det ind i kagerne, så man ikke ser det og ikke tænker så meget over det!

Èn opskrift – tre muligheder:

Man kan spise disse rabarbermuffins præcis som de er – de smager bare helt vildt lækkert! 

Man kan lave en frosting og lægge den på toppen – evt. med appelsin eller citron.

Eller man kan lave rabarberfrosting, som jeg har gjort. Dernæst kan man skære kagerne op på midten, så man kan lægge rabarbercreme-frosting ind i dem. Derefter kan man drysse flormelis på toppen. Så får man virkelig de ultimative rabarbermuffins!

Jeg lavede 5 lækre rabarbermuffins, for at tage dette billede - jeg bliver vist nødt til at indrømme, at da jeg havde taget billedet, spiste jeg dem alle sammen på mindre en 5 minutter.

Jeg lavede 5 lækre rabarbermuffins, for at tage dette billede – da jeg havde taget billedet, spiste jeg dem alle sammen på et øjeblik.

Reklamer

Dette er verdens bedste pastasalat, lavet med pesto uden ost. Det var min gamle ven Louise, som havde lavet denne pastasalat til et arrangement med fællesspisning. Jeg tror, at jeg spiste halvdelen …. ja, selvfølgelig er det pinligt. Der var jo næsten ingenting til de andre. Men det var bare så lækkert, at jeg slet ikke kunne stoppe igen!

Ingredienser:

200 g. pasta

1 krukke persille
1 bakke basilikum(eller ½ bakke rucola)
1 pose pinjekerner, ca. 35 g.
2 fed hvidløg
saft fra 1 citron
½ dl olivenolie
1/4 tsk sennep
 salt og peber

1-2 porre
1 rød peber
frossen majs efter smag

Kog pastaen i rigeligt vand tilsat salt. Når pastaen er kogt hældes den i et dørslag og skylles under koldt vand. Derved stoppes kogningen og man skyller noget stivelse af, så pastaen ikke klistrer sammen.

Pinjekernerne ristes på en helt tør pande. Der skal røres hele tiden, så de ikke brænder på.

Persille og basilikum skylles under koldt vand. Dernæst skal det blendes sammen med pinjekerner, hvidløg, citronsaft, olivenolie, salt og peber. Man er selvfølgelig nødt til at smage det til … måske skal man bruge lidt ekstra citronsaft. Hvis hvidløgene er små, så skal man måske bruge et ekstra fed. Men pointen er jo, at man kan ikke gøre det forkert: nogen gange kan den blive lidt stærkere og andre gange lidt mildere. Det kan man jo selv variere, men der er sikkert nogen som foretrækker den ene slags og nogen som foretrækker den anden.

Så renser man porrerne og skærer dem i skiver. Så skal de steges på panden i noget olivenolie – de er færdige, når de falder helt sammen. Det tager cirka 10-12 minutter, afhængig af hvor meget varme man bruger.

Til allersidst skal den røde peberfrugt vaskes og skæres i tern. Så skal majsene tøes op i noget koldt vand.

Så blander man det hele sammen og så har man en superlækker pastasalat.

Pastasalat med pesto og porre.

Pastasalat med pesto og porre.

Under 2. verdenskrig blev havene omkring Danmark efterhånden fyldt med mine, krigsskibe og ubåde. Det begrænsede selvfølgelig mulighederne for at drive fiskeri i de danske farvande. Men nød lærer nøgen kvinde, at spinde, og de besatte danskere var kreative. Man fandt ud af, at lave erstatninger for kaffe, the, tobak … og fisk.

For et par år siden kom Simon og Andreas, med krigsfisk til vores vegetariske julefest; det var helt klart aftenens mest populære ret. Alle krigsfisk forsvandt som dug for solen og dermed var retten genintroduceret på på det veganske menukort. Krigsfisk er lavet af pastinakker; når de er vendt i både meljævning og rasp, så smager de faktisk temmelig meget som fisk. Særlig hvis de bliver spist med citron og remoulade. Personligt synes jeg, at de smager endnu bedre end rigtige fisk, for jeg har nemlig aldrig været vild med den der væmmelige fiskesmag. Jeg kan også godt lide historien og derfor bliver jeg ved med at kalde dem for krigsfisk.

Der er ikke mange ben i denne ret, så man skal ikke være bange for, at det går i fisk.

Pastinakkerne koges 4-5 min.

Pastinakkerne koges 4-5 min.

1) Man begynder med at skrælle pastinakkerne. Dernæst skærer man dem ud i skiver som er cirka en halv centimeter tykke. Dernæst skal de koges 4-5 minutter i en gryde vand. Man kan tilsætte en bouillonterning til vandet. Jeg synes dog, at de bliver bedst, hvis man nøjes med at tilsætte salt.

Jeg bruger en tændstik til at se når de er færdige. Når man kan stikke tændstikken igennem en skive pastiknak uden særlig modstand, så er de færdige.

Pastinakkerne vendes i en meljævning med salt og peber.

Pastinakkerne vendes i en meljævning med salt og peber.

2) Så blander man mel og vand i en dyb tallerken. Det skal være sådan cirka halvt af hvert. Det er ikke nødvendigt, at være helt præcis, for man kan jo ikke gøre det forkert. Nogen gange bliver dejen lidt tykkere og nogen gange lidt tyndere, men det betyder ikke noget.

Pastinakker er temmelig søde. Lidt for søde til min smag – derfor synes jeg, at det er vigtigt at bruge salt og rigeligt med peber i det her melklister. Det er ikke for at undertrykke pastinakkernes sødme, men det giver en god kontrast.

Krigsfiskene skal også vendes i rasp.

Krigsfiskene skal også vendes i rasp.

3) Så hælder man rasp i en anden dyb tallerken.

Så vender man først pastinakskiverne i meljævningen og bagefter i raspen. De kommer jo lige fra det kogende vand og de er brændende varme. Hvis de er for varme, så kan man bruge to gafler. Det er ret nemt. Man skal dog passe på, at de ikke knækker. Og hvis de knækker alligevel, så er der jo ikke noget at gøre ved det. De smager jo godt alligevel.

Krigsfiskene steges på panden.

Krigsfiskene steges på panden.

4) Derefter skal krigsfiskene steges på panden i helt almindelig olie. Jeg synes de skal steges godt igennem, så de får en dejlig, knasende sprød skorpe. Men de må jo heller ikke blive sorte og forbrændte. Jeg synes, at resultatet bliver bedst, hvis man vender dem ret jævnligt.

Man kan spise krigsfisk på mange måder. Det smager rigtig godt på brød, sammen med en skive citron og remoulade.

Men det smager også supergodt, at spise krigsfisk sammen med kartofler, persillesovs og syltede rødbeder. Det smager bare super, superlækkert. Men pastinakkerne er stadig lidt for søde til mig, så derfor synes jeg stadig, at de skal dryppes med lidt frisk citronsaft. Så bliver resultatet altså bedste.

Krigsfiskene smager næsten lige så godt, sammen med kartofler og flødestuvet spinat.

Hvis man har lavet flere end man kan spise, så er det nemt, at varme dem dagen efter. Så bliver de lige så sprøde og lækre som da de var nylavede. Krigsfisk er også velegnet til madpakker.

Krigsfisk med kartofler og persillesovs.

Krigsfisk med kartofler og persillesovs.

Jeg elsker persillesovs. Det er en af de retter som jeg spiser meget ofte og åbenbart aldrig får for meget af. Når jeg fortæller, at jeg har fået persillesovs, så er der altid nogen der spørger: Hvordan laver du det? ……. Og jeg bliver lige chokeret hver eneste gang. Det er jo en katastrofe, at der er nogen som ikke ved hvordan man laver persillesovs. Derfor har jeg bestemt mig for at lave det ultimative persillesovs-indlæg. Det er supernemt, det tager max 5 minutter – og så smager det jo bare helt fantastisk! 

Denne opskrift gælder til 2-3 personer: 

1) Begynd med at smelte cirka 90-100 g. plantemargarine i en kasserolle. Hastværk er lastværk – der er ingen grund til at stresse, så smelt margarinen for svag varme. 

IMG_0914

2) Så tilsætter man almindelig hvedemel. Start med én spiseskefuld og rør den ud i den smeltede plantemargarine. Jeg gør ofte det her, mens kartoflerne koger færdig … hvis jeg er begyndt for tidligt, så slukker jeg bare for gryden. Så har man masser af tid. 

IMG_0915

3) Man rører den første spiseskefuld hvedemel ud med et piskeris, så der slet ikke er noget tørt mel tilbage. Derefter tilsætter man lidt mere hvedemel – måske en halv spiseskefuld. Så rører man også den ud … og sådan bliver man ved indtil det smeltede margarine ikke kan opsuge mere hvedemel. Nogen gange bliver det til en melklump som samler sig inde i piskeriset. Det er skideirriterende. Jeg plejer at rage det ud med en almindelig bordkniv. 

IMG_0916

4) Så skal vi bruge noget vand – enten fra kartofler, kogte grøntsager som fx blomkål, grønne ærter, bønner eller lign. Hvis de ikke er færdige, så slukker man bare for sovsegryden og lader den stå. Hvis man ikke laver grøntsager til, så kan man bruge noget kogende bouillon. Men man må ikke bruge koldt vand! Det er det eneste som er 100% forbudt, for det giver klumper i sovsen. 

IMG_0918

5) Rør kartoffelvand eller grøntsagsvandet i lidt af gangen. Bare en lille smule. Rør det helt ud, så man får en helt fin og jævn grød. Derefter hælder man lidt mere kartoffelvand i gryden og rører det ud … og sådan bliver man ved, indtil sovsen får en passende konsistens. Pas endelig på, at den ikke bliver for tynd. Når man begynder at nærme sig den rigtige konsistens, så skal man kun tilsætte kogevandet meget, meget lidt af gangen. 

Hvis man har slukket for gryden tidligere i processen, så er det vigtigt, at man husker at tænde for den igen! 

Så tilsætter jeg også lidt sojafløde, havrefløde eller lign. Som man kan se på billederne, så er det egentlig ikke nødvendigt. Men det giver en god farve og det giver også en lidt mere “rund” sovs. Men jeg bruger faktisk kun omkring en halv dl. Man kan da også bruge lidt mere. Hvis man har lyst kan man jo sagtens bruge en hel brik. Det er et spørgsmål om smag og behag. 

IMG_0920

6) Når sovsen har fået en nogenlunde passende tykkelse, så tilsættes lidt salt og en halv teskefuld sukker. Man kan også tilsætte et hjørne af en bouillonterning. Husk at smage sovsen til … der er nogen som kan finde på at bruge muskatnød. Jeg synes det burde være forbudt! Der skal i hvert fald ikke muskatnød i MIN persillesovs! 

Så skal der hældes persille i. Finthakket persille. Man kan bruge en persillehakker – eller man kan gøre lige som mig: jeg kan bedst lide at hakke persillen med en god skarp kniv. 

IMG_0922

7) Så skal sovsen lige have lov til at boble et par minutter. Det er både for at undgå bakterier i maden, men også for at alle smagsnuancerne skal have lov til at udvikle sig. Hvis man har været uheldig og sovsen er blevet for tynd, så kan den reddes med en meljævning. 

Så er sovsen færdig. Når man har prøvet det et par gange, så tager det ikke mere end 5 minutter. 

IMG_0924

Jeg foreslår, at man spiser persillesovs sammen med rødbededeller eller selleribøffer – så bliver det bare ikke mere lækkert. Hver eneste gang jeg laver denne ret, så spiser jeg indtil jeg får ondt i maven. Ja, jeg ved godt at det er dumt, men jeg kan bare ikke stoppe før alle gryderne er tomme … 

IMG_0927

Mit bidrag til fællesspisning var kold kartoffelsalat med en fransk sennepsdressing.

Mit bidrag til fællesspisning var kold kartoffelsalat med en fransk sennepsdressing.

I går havde Tobias fra Dansk Vegetarforening arrangeret en aften med grill og sommerhygge i Fælledparken. De første begyndte vist at komme dryssende fra klokken 16. Jeg var lidt sent på den og da jeg endelig var klar til at tage hjemmefra, blev jeg forsinket af en ret kraftig regnbyge. Jeg ankom til stedet omkring 17,30. Jeg tror, at vi blev omkring 45 personer; de yngste var vist 17-18 år og de ældste var vist i 70erne. Det er en af styrkerne i det danske vegetarmiljø, at vi kan lave så mange vellykkede arrangementer, hvor vi hygger os sammen på tværs af alle aldersgrupper. 

Tobias havde lavet de flottest grillspyd.

Tobias havde lavet de flottest grillspyd.

Tobias havde sørget for lækre grillspyd og veganske pølser – og andre sjove køderstatningsprodukter som var velegnet til grillen. Jeg har aldrig været særlig glad for kød – det er nok en af de vigtigste grunde til, at jeg er veganer. Og jeg har det på samme måde med alle disse kunstige køderstatningsprodukter. Jeg er ikke så vild med det. De fleste produkter smager ganske forfærdeligt!  

Verdens bedste pølser er fra det vegetariske supermarked "Astrid och Aporna" i Malmø.

Verdens bedste pølser er fra det vegetariske supermarked “Astrid och Aporna” i Malmø.

Men der er nogen som godt kan lide det – og der er bestemt også visse produkter, som jeg selv er meget glad for. Pølserne fra “Astrid och Aporna” i Malmø var en kæmpestor succes. Jeg spiste tre, men ville ønske, at jeg kunne have spist dobbelt så mange. Det er uden nogen diskussion de bedste veganerpølser jeg nogensinde har fået. Det var bare ærgerligt, at nogen(TOBIAS!) havde glemt at købe tomatblod. Det savnede jeg! 

100 % vegansk buffet

100 % vegansk buffet.

Alle havde medbragt en ret til fællesspisning – og det hele var superlækkert. Mange vegetarer og veganer er virkelig gode til at lave lækkert mad. Der var masser af kartoffelsalat, grønne salater, linsesalater, brød, osv. Der var bred enighed om, at det eneste som manglede var en god kage – men så havde vi jo det at more os over. Når vi holder fællesspisning er der nemlig en tendens til, at der er lidt for mange kager. Derfor var det lidt morsomt, at det pludselig var det eneste som vi savnede. 

Jeg kendte vist omkring halvdelen af deltagerne, men jeg fik selvfølgelig også snakket med en masse nye mennesker. Sådan er det altid til vores arrangementer og det er superhyggeligt. Det var et rigtig vellykket arrangement med masser af god mad, skønne mennesker og hyggelig stemning. 

Jeg forlod selskabet kvarter over ni – eller deromkring. Jeg ville egentlig gerne være blevet et par timer mere, men efter 3-4 timer i selskab med andre mennesker, så er mine batterier bare fuldstændig flade. Jeg fulgtes med Jeff til Nørreport station, hvor vi skiltes og tog hver sin retning mod nordsjælland. 

IMG_1353

IMG_1346

IMG_1349

IMG_1350

IMG_1363

IMG_1379

IMG_1354

“Grønt på grillen” er en lækker ny kogebog fra Anima; dyreværnsgruppen Anima er primært blevet kendt for deres indædte kamp mod Kopenhagen Fur og dansk pelsavl. Med mellemrum er der nogen af mine venner som spørger, hvilket metoder Anima bruger….. var Anima involveret, da nogen forsøgte at sætte ild til Kopenhagen Fur for nogle år siden? Har Anima været med til at slippe mink løs i den danske natur? Jeg kan godt forstå, at folk spørger, men jeg er 100% overbevidst om, at svaret er NEJ. Når det kommer til lov og ret, så ligger jeg meget langt til højre. Jeg ville bestemt ikke lave reklame for Anima, hvis jeg havde mistanke om, at de var involveret i noget ulovligt.

Og så vil den kvikke læser udbryde: hov, hov, Jens – Anima er for nyligt blevet dømt for ulovlig indtrængning på minkfarmene. Nej, det er Anima faktisk ikke. Men en enkelt aktivist med tilknytning til Anima, samt 3 involverede journalister, er dømt i forbindelse med de optagelser der blev lavet til programmet Operation X ’pels på vrangen’, som blev sendt i oktober 2009(tryk her for at se video). Det er rigtig ærgerligt – disse aktivister har jo ikke ødelagt noget. De har ikke begået nogen form for hærværk på minkfarmene. Man er trængt ind på disse farme, fordi det er den eneste – DEN ENESTE! – mulighed for at dokumentere de særdeles horrible forhold i den danske minkavl. Under aktionerne var de så forsigtige og diskrete, at de ikke efterlod det mindste spor. Minkavlerne opdagede slet ikke at der havde været besøg, før de blev præsenteret for alle billederne og de skjulte optagelser. På den måde har de involverede bevidst, at deres aktion ikke havde til hensigt at skade nogen eller noget som helst; de har udelukkende ønsket at sætte fokus på dyrenes elendige forhold. Derfor er det ikke nogle aktiviteter som støder min moral – tværtimod!  

Men det er vigtigt at bemærke, at Anima er ikke direkte involveret i denne sag; til gengæld kører Anima deres egen kamp mod Kopenhagen Fur og den danske pelsindustri. Takket være Animas indsats, så har den danske befolkning fået øjnene op for problemerne i minkindustrien og modstanden bliver større og større. Jeg er helt sikker på, at der venter et forbud mod dansk pelsavl ude i fremtiden! 

Grønt på grillen

Danmark har verdens højeste kødforbrug; der er ingen andre lande i hele verden, hvor befolkningen spiser så meget kød. Derfor er det slet ikke så underligt, at folk undrer sig, når jeg fortæller dem at jeg er veganer. Jamen, hvad spiser du så, spørger folk forvirrede…… 

Tryk på billedet - så kommer du direkte til kogebogen.

Tryk på billedet – så kommer du direkte til kogebogen.

For nogle uger siden udgav de gode mennesker fra Anima en kogebog med veganske og dyrevenlige opskrifter, som hedder “Grøn glæde”. Nu følger de så op med “Grønt på grillen”; her finder man masser af spændende og fristende grillretter. Udover at vegansk mad er fyldt med vitaminer, så er det meste også rimelig fedtfattigt – og så er der ingen kolesterol i vegansk mad. Ikke den mindste lille smule. Derfor er det særligt sundt for alle de mange, mange danskere som kæmper med forhøjede kolesteroltal. 

Jeg har selvfølgelig også fundet en MEGET uheldig fejl; på side 9 finder man en opskrift på “Grillede zucchini og squash bånd”. Jeg klukkede af grin da jeg så det….. Zucchini og squash er jo den samme grøntsag. Den hedder squash på engelsk og zucchini på italiensk – og courgette på fransk. I de danske butikker er det meget forskelligt om man bruger det ene eller det andet eller det tredje navn. Men det er fuldstændig det samme. 

Når man ser på billedet af opskriften, så bemærker man straks, at det er to forskellige grøntsager. Den ene er tydeligvis en helt almindelig squash/zucchini/courgette med den karakteristiske mørkegrønne skal. Den anden grøntsag er nærmest gullig. Jeg er ret sikker på, at det er en “butternut squash” og det er nok sådan forvekslingen er opstået. Men butternut squash er absolut IKKE det samme som almindelig squash/zucchini/courgette. Jeg synes det er temmelig vigtigt, at være opmærksom på forskellen: for det første så vil det give folk en stor udfordring, hvis de går ind i et supermarked for at købe squash og zucchini – mange mennesker kender ikke rigtig forskellen. Men hvis de finder en kompetent ekspedient der kan hjælpe dem, så vil de formodentlig komme hjem med to fuldstændig ens grøntsager. Det andet problem er, at butternut squash slet ikke smager som almindelig squash/zucchini/courgette – butternut squash har en utrolig lækker og sødlig smag. Uden den ville retten nok blive lidt kedelig og trist – derfor er denne forveksling lidt ærgerlig.

Det er en uheldig fejl – men det er selvfølgelig ikke en fejl som får verden til at gå under. Jeg synes det er hylende morsomt, fordi jeg er hundrede procent sikker på, at alle grøntsagsgnaskerne fra Anima selvfølgelig godt kender forskel. Derfor er jeg også helt sikker på, at de virkelig vil ærgre sig, når de opdager fejlen…. og så skal de selvfølgelig finde ud af, hvem der skal give kvajebajere! 😉 

Kogebogen er fyldt med flotte, fristende og farvestrålende retter; mange af dem kan med garanti få den mest inkarnerede kødspisers tænder til at løbe i vand. Jeg synes, at de fortjener ekstra ros for det afsluttende afsnit med alkoholfri sommerdrinks. Dem glæder jeg mig rigtig meget til at prøve!  

Bon appetit!  

Tryk på billedet; så kommer du til kogebogen.

Tryk på billedet; så kommer du til kogebogen.

Sidste år fik jeg en helt suveræn middag på Restaurant Påfuglen. I år har de fået en ny menu – den skulle selvfølgelig prøves. Det var meget spændende om de havde holdt niveauet fra sidste år. Jeg havde lokket Lars – en af mine gode venner – med, og forventningerne var helt i top, da vi sætte os ved bordet i restauranten. 

Forretten

Ærtesuppe med vermouth og selleriskum.

Ærtesuppe med vermouth og selleriskum.

Første ret var en varm ærtesuppe tilsmagt med vermouth og serveret med selleriskum. Tjeneren fortalte, at selleriskummet havde været en tur gennem en sifon – jeg gætter på, at det formodentlig har været pureret først. Endelig var retten garneret med frisk dild, ristet ingefær og en smule revet rødbede, som gav en fantastisk kulør til suppen når man spiste den. 

Det var madkunst på højeste niveau. Det var så sublimt og fænomenalt, at jeg slet ikke ved hvordan jeg skal beskrive det. Det var så lækkert, at jeg helt seriøst sad og småklukkede af fryd, mens jeg spiste. Sikken en oplevelse! 

Godt begyndt er halvt fuldendt, siger man. Ja, jeg ved ikke rigtigt…… 

Hovedretten

Hovedretten var butternut squash fyldt med svampe og bagte tomater, anrettet på perlebyg og grønne linser. Det ser fantastisk lækkert ud – ingen tvivl om det. Og det lyder også lækkert. 

Butternut squash med perlebyg og grønne linser.

Butternut squash med perlebyg og grønne linser.

Men det var en kæmpestor klods af en halv butternut squash – eller noget i den retning. Det havde været mere end rigeligt, hvis den butternut squash havde været halveret. Dernæst smagte den af butternut squash – absolut ikke andet. Og butternut squash smager faktisk ikke af særlig meget. Jeg havde også lidt svært ved at finde fyldet: jeg fandt to halve cherrytomater. Men der var desværre ingen svampe i min butternut squash. 

Det var en hård opgave, at komme igennem hovedretten. Og det lykkedes da heller ikke. Det var egentlig ikke fordi at jeg blev sådan rigtig mæt, men jeg magtede ikke at spise hele den der butternut squash, som ikke smagte af noget som helst. Og det samme gjaldt desværre bunden med perlebyg og grønne linser. Det var så uinteressant, kedeligt og smagsløst, at jeg simpelthen mistede lysten til at spise det. 

Jeg er ked af at være så kritisk, for jeg er superglad for, at der overhovedet er nogen restauranter som har lyst til at lave og servere veganermad. Det fortjener de stor ros for….. men jeg synes også man skal være ærlig og denne hovedret var bare ikke særlig god. 

Desserten

Så var det tid til dessert – og så gik det helt galt! 

Vi bestilte “Rabarberconsommé med chokolademazarin og rabarbersorbet”. Så fortalte jeg tjeneren, at Lars kun er vegetar, så han vil med garanti gerne have chokolademazarinen. Men det kan jeg jo ikke spise, fordi jeg er veganer. Dernæst fortalte jeg, at jeg havde fået den samme ret sidste år, hvor jeg bare fik friske jordbær i stedet for. Tror du ikke, at jeg kan få det samme igen i år, spurgte jeg. Det var slet ikke noget problem. 

Jeg ved ikke om det var tjeneren eller køkkenet som klokkede i det – og det er jo også fuldstændig lige meget! 

Rabarberconsommé med friske jordbær og rabarbersorbet.

Rabarberconsommé med friske jordbær og rabarbersorbet.

Restaurant Påfuglen har desværre også en dessert, som er “chokolade mazarin serveret med frugt coulis og vanilleis”. Det var ikke den dessert vi havde bestilt, men det var den der blev serveret. På min tallerken havde køkkenet godt nok erstattet chokolade mazarin med friske jordbær, men…. for det første var det den forkerte dessert. For det andet lå der stadig vanilleis på toppen. Det har jeg lidt svært ved at forstå, for tjeneren havde været meget opmærksom på, at min mad skulle være vegansk. Restaurant Påfuglen har nogle superdygtige og topprofessionelle tjenere, som godt ved hvad det betyder. Man behøver ikke en gang at forklare sig. Det er virkelig dejligt og meget imponerende. Det er jo også derfor, at jeg ikke rigtig kan forstå, at det gik så galt………….. 

Jeg fik byttet min tallerken, så jeg fik det jeg havde bestilt. Og det smagte fuldstændig lige så sublimt som sidste år. Lars beholdt sin tallerken og så fik han lov til at smage min dessert…. og derefter var han faktisk ikke helt tilfreds. Han ville også hellere have haft det som vi oprindeligt havde bestilt. Men vi skulle til koncert i Tivolis koncertsal bagefter, så vi havde desværre ikke så meget tid. 

Bedømmelse

Hovedretten var absolut ikke nogen succes og jeg har ikke lyst til at spise den igen. 

Desserten var god – den var rigtig god. Men alligevel var den ikke så god som sidste år, for efter den kedelige hovedret havde man næsten mistet appetitten, og efter forvekslingen med desserterne, så var stemningen, humøret og madlysten også faldet betragteligt. 

Sæsonens hit var ærtesuppen. Det var en fuldstændig suveræn forret; jeg kommer i Tivoli ret ofte og jeg kan garantere for, at jeg snart skal have ærtesuppe igen. Det kan være en dejlig let ret inden man skal til koncert, men det kan da også være en slags natmad, inden man skal hjem igen. Man kan jo ikke vide om denne ret er på menukortet næste år – derfor vil jeg gøre hvad jeg kan, for at spise så mange portioner ærtesuppe som jeg kan inden denne sæson slutter; og jeg vil anbefale alle andre at gøre det samme. 

Inklusive en halv liter cola var prisen 393 kr pr. person. 

Restaurant Påfuglen i Tivoli

Restaurant Påfuglen i Tivoli

Jeg er ved at blive rigtig vild med at lave bønnepostej – og efterhånden er jeg også ved at blive ret god til det. Ja, det synes jeg faktisk godt jeg kan tillade mig at skrive….. Jeg laver de lækreste bønnepostejer og jeg er ret imponeret over, at man kan lave så mange forskellige varianter. 

2 dl tørrede hvide bønner
2-3 champignon
1 øko citron
1 spsk tamari
1 spsk olivenolie
en smule af en bouillonterning
salt
4-5 hele peberkorn

De hvide bønner skal sættes i blød 12 timer, hvorefter de skal koges 45-60 minutter. Og så skal de stå til de bliver kolde….. 

Så renser man champignonerne og skærer dem i skiver. Dernæst skal de steges på en pande – jeg brugte en tør pande uden olie. I stedet er det en god ide, at skubbe dem lidt rundt hele tiden, så de ikke brænder på. Det tager 4-5 minutter. Så kan man se, at de bliver bløde og meget mindre. Det gør heller ikke noget, at de får lidt farve. 

Put de kolde, hvide bønner i en blender – eller en høj kande, hvis man bruger en stavblender lige som mig. 

Tilsæt saften af ½ øko citron, 1 spsk olivenolie, ½ spsk tamari, lidt af en bouillonterning, 4-5 hele peberkorn og lidt salt. Blend det hele godt igennem. 

Derefter tilsætter man de stegte champignoner. Når man er kommet så langt, så bør man skal blende så lidt som muligt. Der er ingen grund til at smadre champignonerne fuldstændig, hvis man kan undgå det. Og det går jo superhurtigt med en god blender. 

Endelig smager man til.

Det er en meget nem opskrift. Når bønnerne har været i blød og når de er kogt, så tager resten af processen ikke ret mange minutter. Men resultatet…. det smager fantastisk. Det smager lidt a la leverpostej…. men det er MEGET bedre, for man undgår jo den der skarpe smag af lever. 

NB: denne bønnepostej bliver superklam, hvis den bliver for smattet. Derfor er det vigtigt, at man får hældt ALT vandet fra bønnerne.

Bønnepostej med champignon og syltede rødbeder.

Bønnepostej med champignon og syltede rødbeder.

Sidste weekend havde jeg besøg af nogle venner, som hjalp mig med at flytte for et par måneder siden: det var Annika og hendes søn, Morten(som blogger her: Veganermadsen) med frue og søn. De havde virkelig fortjent en rigtig, rigtig god frokost… Jeg elsker at have gæster og jeg elsker at lave god mad. Jeg bruger 2-3 dage på at lave mad til sådan en dag; jeg nyder det og derfor er det alle anstrengelserne værd. Men det er desværre ikke noget som jeg har tid eller overskud til at gøre særlig tit.  

Forret med polenta, asparges og kryddermayo.

Forret med polenta, asparges og kryddermayo.

Forretten var stegt polenta med grønne asparges og vegansk kryddermayo(1 dl neutral olie, 1 dl neutral sojamælk, en smule sennep, 1 spsk citron, 1 fed hvidløg, lidt salt – blend det godt og tilsæt 1 bundt meget finthakket persille). Det er en supernem, men også superlækker forret. Det er selvfølgelig ikke noget der mætter; man får bare lyst til at spise noget mere, og det er jo lige præcis hensigten med en god forret. Den vækker appetitten. 

Nem og lækker frokost

Nem og lækker frokost

Hovedretten var kold kartoffelsalat med gulerodsalat, linsedeller og selleribøffer. Det er også ret nemt at lave, men det smager godt og så er det jo rigtig sommermad. Linsedellerne havde jeg  lunet i ovnen og selleribøfferne blev varmet på en pande. 

Endelig sluttede vi med en risdessert med rabarberkompot; det er en 100% hjemmekreeret opskrift og det var første gang jeg serverede den for andre, så jeg var meget spændt på deres reaktion. Men der er vist ingen tvivl om, at alle var meget begejstrede – heldigvis. Jeg synes selv at den er helt fænomenal. 

Risdessert med rabarberkompot.

Risdessert med rabarberkompot.

Efter frokosten gik vi en lang tur. Vi kom forbi en af de mange legepladser i området, hvor vi alle fik en tur i svævebanen. Derfra fortsatte vi til stranden. Jeg bor kun 10-15 minutters gåtur fra stranden. Jeg tror det tager 7-8 minutter hvis man er på cykel. Det er helt vildt – jeg synes det er et stort privilegium at bo så tæt på en lækker badestrand, og jeg håber, at jeg kommer til at bruge den ret jævnligt til sommer. 

Jeg havde i forvejen drillet dem alle sammen med at vi skulle ud at bade. Men det er jo alt for koldt, så det var selvfølgelig kun ment som en joke. Men de to drenge(begge 9 år) syntes at det lød som en forfærdelig god ide……. jeg sagde til dem at de var bindegale, men tog selvfølgelig et håndklæde med. Altså – bare for en sikkerhed skyld. Jeg havde bestemt ikke forventet at få brug for det. Jeg tænkte, at hvis de bare lige fik lov til at soppe, så skulle de med garanti ikke længere ud….. 

Annika på svævebanen.

Annika i fuld fart…..

Men der tog jeg fuldstændig fejl. Det begyndte med en soppetur, men der gik ikke lang tid før de kom ind på stranden og smed alt tøjet undtagen deres underbukser. De kom ikke helt under, men de plaskede rundt ude i vandet i cirka en halv time. 

Jeg har et godt kamera med et fantastisk zoom. Derfor kan man ikke rigtig se det på billedet, men de er faktisk rigtig langt ud i vandet. Jeg havde hørt, at vores strand er meget børnevenlig. Man skal vist meget langt ud, før vandet går til maven. På billedet er drengene faktisk så langt ude, at jeg begyndte at råbe, at de ikke måtte gå længere ud. Det var selvfølgelig ikke fordi jeg var bange for at de skulle drukne. Det var der vist ingen fare for. 

Men det er Hven og Sverige man kan se i baggrunden og de var efterhånden kommet så langt ud, at jeg var bekymret fordi de ikke havde deres pas med…… 

Jordbærtærte a la vegan

Jordbærtærte a la vegan

Efter strandturen fik vi the og jordbærtærte – og jeg må desværre indrømme, at der var alt for lidt af sidstnævnte. Jeg tror der var flere af mine gæster, som godt kunne have spist mere end ét stykke. Og det gælder faktisk også mig selv. Derfor er det min hensigt, at lave jordbærtærte igen i nærmeste fremtid. 

Vi snakkede og grinede hele dagen. Det var en superdejlig dag og jeg håber, at vi kan gentage det en gang når det bliver lidt varmere. 

Tidlig forårsbadning.....

Tidlig forårsbadning…..

Dette er en meget let og frisk risdessert med et strejf af appelsin…. jeg har valgt at servere den med rabarberkompot, men man kan jo lige så godt bruge en hindbærcoulis, ferskencoulis eller lign. Så kunne man også drysse desserten med ristede mandelflager…. 

Til 5-6 personer: 

1 l neutral sojamælk
1 1/4 dl grødris
salt
1 stang vanille
1 øko appelsin
3 tsk maizenamel

Man koger risengrøden dagen før; man koger 1 1/4 dl grødris i 1 liter neutral sojamælk. Det er lidt mindre ris end man normalt bruger til en liter mælk, for det skal jo ikke være en rigtig risengrød. Det skal være en risdessert. 

Når grøden er ved at være færdig, så tilsætter man en smule salt. Kun en lille smule! Husk, at det skal være en dessert!

Så blander man 3 tsk maizenamel og en smule neutral sojamælk i en meljævner. Hvis man ikke har mere sojamælk, så kan man også bruge rent vand. Så hælder man blandingen i grøden og rører godt rundt, så det bliver blandet. 

Lad grøden koge et par minutter, så maizenajævningen får lov til at størkne.

Sluk for gryden. 

Så tager man vanillestangen og flækker den. Man skraber de mørke vanillekorn ud med en kniv og hælder dem i grøden. Så skal der igen røres godt rundt – meget godt. Det er nemlig ikke så nemt at røre sådan nogle vanillekorn ud i grøden. 

Så sætter man hele gryden i køleskabet til næste dag. 

Næste dag tilsætter man reven skal af 1 øko appelsin – det er meget vigtigt at det en økologisk appelsin, så man er helt sikker på, at der ikke er nogen giftrester på skallen. Derefter presser man appelsinen og tilsætter saften. Hvis det er små appelsiner, så skal man nok bruge to. 

Nu er desserten egentlig færdig, men man bør selvfølgelig smage den til. Hvis man har lyst, så kan man også tilsætte et par spsk sukker. 

Derefter sætter man igen gryden i køleskabet og lader den blive helt kold. Den kan sagtens holde sig nogle dage i køleskabet. 

Så skulle man gerne have en dessert der ikke er tung som kold risengrød, men i stedet er en lækker, let og cremet risbudding, som smager af vanille og frisk appelsin. 

Rabarberkompot

Man skærer et bundt rabarber i korte stykker på cirka 1 cm. Dem smider man i en gryde med et par spsk sukker – ikke andet. Så tænder man for varmen, mens man rører rundt. Lige så snart gryden bliver varm, så tager det kun 2-3 minutter. Det skal faktisk bare koge nogle få sekunder – så har man den lækreste rabarberkompot. Har man flere øko appelsiner, så er det superlækkert, hvis man lige giver den en smule revet appelsinskal. 

Risdessert med rabarberkompot.

Risdessert med rabarberkompot.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

Reklamer
%d bloggers like this: