You are currently browsing the tag archive for the ‘vegetarmad’ tag.

Torsdag aften var jeg til koncert i Tivolis Koncert sal sammen med en af mine gode venner. Vi begyndte aftenen med en særdeles lækker og eksklusiv 3-retters vegetarmiddag på Nimb Brasserie – sjældent har jeg fået noget, der var så lækkert. Jeg tror kun, at det er sket en eller to gange før – og så er det nok alligevel Nimb Brasserie som vinder. 

Det var en udfordring at komme ind på restauranten – der var nemlig en påfugl som havde blokeret indgangsdøren. Den lå og hyggede sig sammen med en lille unge. Hvad gør man så? Man kan selvfølgelig ikke skubbe til dem. Vi gik ned til Fru Nimb og spurgte om de kunne henvise os til en alternativ adgang. Der var en venlig ung dame, som viste os vej gennem Nimb Hotel og så fik vi da også den oplevelse. Vi kunne forstå på hende, at det var ikke første gang deres gæster havde haft det problem.

Påfulg med unge blokerede døren til Nimb Brasserie. Copyright: Jens Drejer.

Påfugl med unge blokerede døren til Nimb Brasserie. Tryk på billedet, for at se det i stort format. Copyright: Jens Drejer.

Forretten var en superlækker tærte med morkelcreme, hvide og grønne asparges som var blancherede, radiser(som vist nok var syltede), syltet rødløg – og en slags grøn puré, som jeg har glemt hvad var. De to slags asparges var perfekt sprøde. Morkelcremen havde en mild umamismag. De syltede løg og radiser gav en smule sødme til retten. Det var en fantastisk forret.

Hovedretten var stegt blomkåls crudité med urteolie, trøffelcreme og lidt grøntsager. Retten blev præsenteret af kokken, men jeg må vist indrømme, at jeg ikke hørte ordentlig efter – han sagde også en hel masse, som jeg slet ikke forstod. I stedet for at spørge, så var jeg nok bare fokuseret på at smage maden – hvilket jeg selvfølgelig fortryder lige nu, mens jeg skriver dette indlæg. Men det smagte sindssygt lækkert. Samtidig går det op for mig, at jeg glemte jo at bestille nye kartofler med persille og smør, som sideorder. Pokkers osse! Det havde med garanti været endnu bedre! Øv, øv, øv! 

Til dessert fik vi rabarbertrifli – jeg synes rabarberkompotten var en anelse for syrlig. Jeg havde fortrukket, at der havde været lidt mere sukker i. Bare en lille bitte smule. Men det er nok et spørgsmål om smag og behag. Desserten var selvfølgelig lavet med knuste makroner og dertil var der smeltet hvid chokolade, små rødbede marengs og hindbær sorbet. Det var så lækkert, at jeg havde lyst til at springe op og danse på bordet af glæde og begejstring!

Stegt blomkåls crudité. Copyright: Jens Drejer.

Stegt blomkåls crudité. Copyright: Jens Drejer.

Vi fik en superlækker middag og en suveræn betjening på Nimb Brasserie – personalet var meget servicemindet, men også både afslappet og venlig. Ja, jeg vil nærmest beskrive personalet som venskabelig. Det er jo ikke sikkert, at de er sådan over for alle gæster. Måske har de en god fornemmelse for gæsternes ønsker og grænser. Jeg nød det og følte, at det var næsten lige som at spise hos nogle gode venner – bortset fra, at der er vist ingen af mine venner, der bor så lækkert og stilfuldt. Der er vist heller ikke nogen af dem, der er så gode til at lave god vegetarmad.

Prisen var 95 kr for forretten, 155 kr for hovedretten, 95 kr for desserten og endelig gav jeg 35 kr for en cola. Samlet pris var 380 kr. Det har jeg bestemt ikke råd til betale hver eller hver anden dag. Men det var alle pengene værd og jeg gør det helt sikkert igen en anden gang! Og jeg vil gerne opfordre alle andre til at gøre det samme …. der er i hvert fald ikke ret mange andre steder i København, hvor man får så lækkert vegetarmad! 

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Søndag var jeg i Tivoli sammen med en god ven. Først var vi til søndags matiné i Tivolis Koncertsal og bagefter gik vi ned til Brdr. Price for at spise middag.

Jeg bestilte “Adams blomkål Polonaise” – her får man sådan cirka et helt blomkål med blanquette sauce, hakkede æg og purløg. Der var også noget som var sprødristet – det var ret lækkert, men jeg har desværre glemt, hvad det var. Blanquette sauce er ret fed, men syren bidrager med noget friskhed, som giver en god balance. Der var også små nye kartofler til retten, men de smagte ikke af noget som helst – det var måske fordi de var kogte 30 sekunder for lang tid. Til gengæld havde blomkålen helt bestemt fået 30 sekunder for lidt – den var meget, meget tæt på at være rå. 

Adams blomkål Polonaise. Copyright: Jens Drejer.

Adams blomkål Polonaise. Copyright: Jens Drejer.

Bagefter bestilte jeg en Rabarbertrifli til dessert – for jeg elsker, elsker, elsker rabarbertrifli. Når man laver rabarbertrifli, så skal man bruge noget kompot – det laver man ved at koge rabarberstykker med sukker, vanilje og gerne en lille bitte smule vand. Så får man en let og lækker rabarberkompot. Men det havde man i hvert fald ikke brugt her og resultatet var en meget tung og bastant kompot, som jeg nærmest vil kalde tør eller dehydreret. Når man laver trifli skal man også bruge nogle knuste makroner – gerne dryppet med noget dessertvin, som fx marsala. Men der må jo gerne være noget knas tilbage i makronerne. Det var der absolut ikke noget af. Der var bare en smule makron-smat i bunden af glasset. Jeg synes, at makronerne var knust alt for meget og samtidig tror jeg, at desserten var samlet lidt for lang tid i forvejen.

Det er første gang i mit liv, at jeg har fået en rabarbertrifli, som jeg faktisk ikke rigtig brød mig om … nej, lad mig lige formulere det på en anden måde: det er første gang i mit liv, at jeg har fået noget som helst med rabarber, som jeg ikke brød mig om!

Rabarbertrifli hos Brdr. Price. Copyright: Jens Drejer.

Rabarbertrifli hos Brdr. Price. Copyright: Jens Drejer.

Kom ikke og sig, at vegetarmad er kedeligt“, skriver Brdr. Price på deres hjemmeside. Der er jo ikke noget galt i, at have selvtilliden i orden – problemet er bare, at det var lige præcis dét der var galt med vegetarmaden hos Brdr. Price. Det var da ikke dårligt. Det var bare temmelig kedeligt og uinteressant. Selv om blomkålen havde fået 30 sekunder mere og kartoflerne 30 sekunder mindre, så havde retten stadig været kedelig og uinteressant. Jeg har efterhånden spist vegetarmad og/eller veganermad på 6-7 restauranter i Tivoli. Jeg har været særligt mange gange i Grøften, Påfuglen og Mazzolis italienske restaurant. Hvis jeg skulle lave en rangliste over mine restaurantoplevelser i Tivoli, så er der slet ingen tvivl om, at Brdr. Price havner i bunden. Sikken en skuffelse!

Jeg var heller ikke særlig vild med stilen og stemningen i restauranten – alting virkede meget korrekt, meget stramt, stift og distanceret. Jeg synes det var lidt selvhøjtideligt. Og det er jo en slående kontrast til det image, som brødrene Price har skabt sig på tv. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om smag og behag – der er sikkert mange gæster, som vil sætte pris på denne stil.

“Adams blomkål Polonaise” kostede 185 kr, rabarbertrifli kostede 85 og endelig betalte jeg 35 kr for en cola. Samlet pris blev 305 kr. 

Restaurant Brdr. Price i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.

Restaurant Brdr. Price i Tivoli. Copyright: Jens Drejer.

I går var jeg i Tivoli, sammen med et par gamle venner. Først skulle vi lige blive enige om, hvor vi skulle spise – det kan godt være en udfordring, når der er så mange, mange spændende restauranter at vælge imellem. Min favorit var “Nimb Brasserie“, men en af de andre foretrak “Grøften” – jeg kommer så jævnligt i Tivoli, så jeg kan jo bare spise på Nimb en anden dag og derfor blev det “Grøften”. 

Verden blev hverken nemmere eller enklere da vi kom i Grøften; de har nemlig så mange spændende vegetarretter, at det tog meget lang tid at vælge. 

Restaurant Grøften. Copyright: Jens Drejer.

Restaurant Grøften. Tryk på alle billederne, for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Sidste gang jeg var i Grøften, var deres vegetarret en risotto med grønne ærter og grønne asparges. Denne gang var vegetarretten grøn pasta. På den måde skifter deres vegetarret jævnligt og derfor er der altid en grund til at gå i Grøften. Jeg synes det er ret smart – OG DET VIRKER! Denne metode får jo mig til at gå i Grøften MANGE flere gange end jeg ellers ville have gjort. Deres vegetarret er jo sindssygt lækker og derfor vil jeg gerne i Grøften hver eneste gang de skifter til den ene vegetarret ud med den anden.

Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Vi sad ude i den hyggelige gårdhave. Tryk på alle billederne for at se dem i stor størrelse. Copyright: Jens Drejer.

Jeg bestilte sæsonens vegetarret, som var en grøn pasta med pesto, bøgehatte, cherrytomater, ristede pinjekerner og parmesanchips. Nogle vil måske indvende, at det kulinariske niveau ikke er specielt højt, for det er jo en ret som de fleste kan lave derhjemme uden nogle problemer. Jaja, det er selvfølgelig rigtigt, men det smagte virkelig godt. Det er i hvert fald en ret, som jeg godt kunne finde på at bestille en anden gang og det er vel et meget godt succeskriterium.  

Sæsonens vegetarret er pt en pasta med pesto. Copyright: Jens Drejer.

Sæsonens vegetarret er pt en pastaret med pesto. Copyright: Jens Drejer.

I Grøften har man specielle menukort, som følger sæsonerne for de forskellige råvarer. Man har fx et særligt menukort for hvide asparges, når det er højsæson for den slags. Dagen før vi skulle i Tivoli havde jeg tjekket Grøftens hjemmeside og studeret deres sæsonkort for rabarber – for jeg ÆLSKER rabarber. Derfor blev jeg lidt skuffet, da jeg kom i Grøften og opdagede, at de netop havde udskiftet deres rabarberkort med et jordbærkort.

Jeg bestilte et stykke jordbærtærte med kransekagekant, vaniljecreme, mandelsplinter og jordbærsauce – for sørensen hvor smagte det bare sådan helt ekstremt super, super, super lækkert. Særligt vaniljecremen var helt fantastisk. Det var så lækkert, at jeg sad og hoppede op og ned på stolen af fornøjelse! 

Prisen var 215 kr for vegetarretten, 125 kr for desserten og 56 kr for en cola. Samlet pris var 396 kr. I forhold til min økonomi så var det måske lige i overkanten. Men jeg synes alligevel at det var alle pengene værd og jeg gør det gerne en anden gang.

Koncert på Plænen

Efter koncerten gik vi en tur i haven og bagefter gik vi ned på Plænen, hvor der skulle være koncert. Det var Tivolis Symfoniorkester der spillede og Henrik Engelbrecht var både dirigent og konferencier.

Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

Koncert med Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester. Copyright: Jens Drejer.

De spillede musik af H. C. Lumbye, Josef Strauss og Franz von Suppé. Alle værker blev fulgte af små sjove historier. Henrik Engelbrecht advarede blandt andet mod at danse wienervals. Han fortalte om en pige fra Samsøe, som dansede sig ihjel i 1842. Hendes død skyldtes en dødsens farlig kombination af alt for stramt snøreliv og alt for meget wienervals. Datidens moderne medier – dvs aviserne – mente at sagen viste, at det var absolut nødvendigt at beskytte befolkningen. De mente dog ikke det var realistisk med et forbud imod snøreliv – i stedet plæderede de for et forbud imod wienervals! 

Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.

Tivolis Symfoniorkester med Henrik Engelbrecht som dirigent og konferencier. Copyright: Jens Drejer.

Det er rigtig dejligt at være til koncert på Plænen. Men det er også meget anderledes end at være til koncert i en koncertsal – det er hyggeligt og rart, at sidde ude i solen og lytte til musik. Men der er også fyldt med forstyrrende elementer, som distraherer. Der er forskellige lyde, som fanger ens opmærksomhed. Man kan ikke lade være med at kigge på de mennesker som går forbi. Det betyder ikke, at det ene er bedre end det andet. Jeg er nemlig ret vild med begge dele. Jeg synes bare det er lidt sjovt, at selv om det grundlæggende er det samme, så er de to oplevelser alligevel så forskellige, at det er svært at sammenligne dem.

Vi havde en fantastisk dejlig eftermiddag – først fik vi en rigtig god frokost og bagefter sluttede vi eftermiddagen med en hyggelig koncert på Plænen. Det er en kombination, som jeg gerne vil anbefale og man har chancen igen allerede tirsdag d. 14. og tirsdag d. 21. juni, når Henrik Engelbrecht og Tivolis Symfoniorkester igen giver koncert på Plænen – begge dage kl. 17. Man kan selvfølgelig også begynde med koncerten og så spise middag bagefter. 

Jeg må i hvert fald lige tjekke om jeg selv har mulighed for at tilbringe endnu en tirsdag eftermiddag i Tivoli.

Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.

Verdens bedste jordbærtærte. Copyright: Jens Drejer.

Tivoli er først og fremmest kendt for de mange forlystelser. Men Tivoli er også kendt for musikken og der er noget for enhver smag: der er masser af koncerter med både pop, rock og klassisk musik. Endelig er der de mange restauranter og her er der også noget for alle smagsløg og enhver pengepung. Uanset om man bare vil gå en tur og kigge på de mange blomster eller køre i rutschebane, uanset om man vil spise en god frokost eller høre en god koncert, så er der noget altid en grund til at tage i Tivoli. Tivoli fylder kun 82.717 m2 – tænk at man kan tilfredsstille så mange forskellige menneskers forskellige interesser på sådan en begrænset plads. Det er sørme imponerende og derfor synes jeg, at Tivoli er et lille mirakel midt i København.

Tivoli reklamerer selv med, at de er “Byens største spisested” – og det er formodentlig rigtigt. Desværre er det lidt overset, at Tivoli også er byens største VEGETARISKE spisested. Langt flere end halvdelen af restauranterne i Tivoli har en eller flere vegetarretter på deres menukort. Rundt omkring kan man også være heldig at finde enkelte retter, som er veganske. Hvis man spørger venligt, så er der også nogle restauranter, som gerne vil veganisere deres vegetarretter. Det er ikke altid muligt og det er heller ikke altid de har tid til det. Men nogen gange kan man sagtens være heldig.

Nimb i Tivoli - maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Nimb i Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Jeg har lyst til at sige, at i år vil jeg prøve at smage alle vegetarretter i Tivoli. Men det kan ikke lade sig gøre. Det er simpelthen ikke muligt. Hvis jeg skulle prøve alle vegetarretter på alle restauranterne i Tivoli, så skulle jeg spise i Tivoli mindst én gang om ugen i hele sommersæsonen og det har jeg simpelthen ikke råd til. I stedet vil jeg forsøge at komme rundt i haven og prøve så mange restauranter som muligt: man kan få vegetarburger på Woodhouse, man kan få pizza og pasta på Mazzolis og La Vecchia Signora, man kan få japansk mad hos Wagamama og hvis man ønsker noget der er lidt mere eksklusivt, så er der Grøften, Kähler, Påfuglen, Fru Nimb, Brødrene Price og flere andre.

Ællinger i Tivoli - maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Ællinger i Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Når der er så mange gode restauranter, hvor man kan få spændende vegetarmad, så kan det godt undre mig, at Tivoli selv henviser til steder som A Hereford Beefstouw og Bryggeriet Apollo, hvor man ikke kan få andet end bagt kartoffel og salatbar. Tivolis hjemmeside har en søgefunktion for mad, hvor man kan trykke på særlige forhold fx vegetar – så får man også en henvisning til Det japanske tårn. Men jeg synes bare, at det er meget svært at finde vegetarmaden på deres menukort. Jeg kan finde to retter (misosuppe + wok med nudler og grøntsager) – men disse retter er en del af deres buffet. Så er spørgsmålet: hvem i alverden vil give 230 kr for en buffet med 12 retter mad, når man kun kan spise 2 af dem?! Men det største spørgsmål er: hvorfor henviser Tivoli deres vegetargæster til restauranter som fx A Hereford Beefstouw, Bryggeriet Apollo og Det Japanske Tårn, når der er så mange andre restauranter, hvor man virkelig får usædvanlig spændende og lækker vegetarmad? I don´t get it! Hvis man forestillede sig, at jeg sad derhjemme og tjekkede Tivolis hjemmeside og så valgte Bryggeriet Apollo uden at tjekke deres menukort grundigt, så ville jeg side på restauranten og tænke: nå, okay, det er så niveauet for vegetarmad i Tivoli … men det er jo ikke sandt! På den måde virker det nærmest som om, at Tivoli spænder ben for sig selv, når man henviser gæsterne til restauranter, som ikke har et reelt tilbud til vegetarerne, i stedet for at henvise dem til alle de fantastiske restauranter, hvor vegetarerne også kan få en rigtig god oplevelse!

Frokost i Grøften

For et par dage siden spiste jeg frokost i Grøften – det er en af de restauranter, hvor der er omkring en håndfuld vegetarretter på menukortet … måske lidt flere. Man kan fx få sæsonens vegetarret og lige for tiden er det en risotto med grønne asparges og ærter, som så meget, meget lækker ud. Der er også en tomatsalat og blandet grøn salat – umiddelbart lyder det måske ikke så spændende, men det er en helt anden standard end hjemme hos mig. Jeg prøvede deres salat for et par år siden – den var helt vildt flot, den smagte fantastisk og jeg blev virkelig mæt!

Tivoli - maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Tivoli – maj 2016. Copyright: Jens Drejer.

Men denne gang ville jeg prøve noget helt, helt andet – jeg havde bestemt, at jeg ville have smørrebrød. Hvis man vil have vegetarisk smørrebrød, så er der kun to slags, men det er jo også nok – man kan få et stykke smørrebrød med æg og tomat. Derudover kan man få et stykke med kartoffel, løg og mayonnaise – og så skal lige huske at sige til tjeneren, at man ikke ønsker bacon. Det lyder måske lidt simpelt, men det var lige præcis dét jeg havde lyst til og det smagte superlækkert. Bagefter kunne jeg egentlig ikke spise mere – alligevel er det jo dejligt at slutte med en lille smule af et eller andet lækkert; bare en lille mundsmag af et eller andet, som Peter Plys siger. Derfor bestilte jeg to kugler sorbetis. Den ene kugle var med mango og den anden var med skovbær – det er den bedste og den lækreste sorbet jeg har fået i mange år.

Pris: et stykke med kartoffel(65kr), et stykke med æg og tomat(75kr), to kugler sorbetis(45kr) og en cola(49kr) = 234 kr. Jeg synes det var en meget rimelig pris for en rigtig lækker frokost.

Nu har jeg været i Grøften, men det er en af de restauranter, hvor jeg med garanti snart kommer igen, for jeg skal jo også prøve deres vegetarret. Lige for tiden har de også hvide asparges og dem vil jeg jo også gerne smage. Damn – altså! Jeg bliver jo helt stresset, når jeg tænker på alle de restauranter og alt det vegetarmad jeg skal nå at spise inden sæsonen slutter i september!

Vegansk valnøddepaté

Valnøddepaté – det lyder lidt avanceret, men det er det slet ikke. Der skal bruges to kogte kartofler og det tager selvfølgelig lidt tid. Hvis man ser bort fra det, så er arbejdstiden omkring 5 minutter! Hvordan skal man beskrive smagen? Jeg synes smagen minder rigtig meget om leverpostej og det er faktisk lidt underligt, da jeg ALDRIG har spist leverpostej frivilligt. 

150 g. valnødder
2 mellemstore kogte kartofler
5 dl sojamælk(eller havrefløde) 
1 mellemstort løg 
1 spsk tørret dild
2 tsk karry
2 tsk paprika
½ tsk allehånde
en knivspids cayennepeber
salt og peber

Valnødder blendes godt – men ikke til mel. Der skal være lidt valnøddestykker. 

Løg blendes fint. 

Kartoflerne blendes fint. 

Alt blandes godt sammen og hældes i en smurt postejform. Hvis man ikke har en fin, gammel postejform med låg, så kan man bruge et almindeligt ovnfast fad og lægge staniol over. 

Patéen bages en time ved 225 grader med låg eller staniol. 

Derefter rører man godt rundt og smager til med salt og peber. 

Herefter skal den bage yderligere 10-15 minutter uden låg(eller staniol). 

NB: Jeg bliver desværre nødt til at tilføje en advarsel – hvis den bager for længe kan den blive så tør, at den nærmest er uspiselig. Det skete desværre for mig selv, sidste gang jeg lavede opskriften. Men så blev man jo den erfaring rigere…. 🙂

Lækker frokost med valnøddepaté og karfoffelmadder.

Siden jeg blev veganer, har jeg udelukkende lavet den variation som jeg kalder en fransk kartoffelsalat – det er supernemt. Kort fortalt, så skærer man de kolde, kogte kartofler i mindre stykker. Derefter laver man en dressing af olivenolie, dijonsennep, en smule friskpresset citronsaft og lidt salt. Derefter blander man kartoflerne med dressingen og tilsætter en masse lækker purløg. 

Der er supernemt og superlækkert! Det giver en kraftfuld og en stærk smag, som jeg er rigtig vild med! 

Kold kartoffelsalat uden æg og mælk!

Men det er faktisk også muligt at lave en helt traditionel gammel dansk kartoffelsalat; det største problem med denne variation er vist nok, at den har tendens til at blive lidt for fed og lidt for mayonnaise-agtig. Mayonnaise, tænker den opmærksomme læser….. mayonnaise uden æg? Jo, jo, den er skam god nok! 😉 

Vegansk mayonnaise

1 dl neutral sojamælk
1½ dl neutral olie
2 tsk citron
½ tsk dijonsennep
1 tsk havsalt
1 fed hvidløg
½ tsk karry
1 tsk sukker

Det er vigtigt, at man ikke bruger olivenolie! Det duer simpelthen ikke. Man skal bruge en neutral olie som fx. vindruekerneolie, solsikkeolie eller lign. Jeg sætter olien i køleskabet dagen før, så olie og sojamælk har samme temperatur. 

Hæld alle ingredienserne i en blender – og så skal der bare blendes for fuld kraft i 5-10 sekunder. Så har man en lækker tyk mayonnaise. 

Jeg synes det kan være en udfordring at opnå den helt perfekte smag, men der er kun en ting at gøre – man er nødt til at prøve sig frem og huske, at øvelse gør mester! Min blev så god, at der med garanti ikke er nogen som ville opdage, at det ikke er en helt almindelig kartoffelsalat som er fyldt med gammeldags mayonnaise! 😀

PS: jeg har aldrig været særlig vild med karry. Men så faldt jeg over Santa Marias “Mango curry” – wow! Jeg har købt min i Superbest, men man kan jo købe Santa Maria krydderier alle steder, så jeg formoder, at man kan købe den i de fleste butikker. I hvert fald de lidt større…… 

Kold kartoffelsalat med hjemmelavede falafler og tomatsalat – jeg må dog indrømme, at tomatsalaten passede ikke så godt til kartoffelsalaten.

Dette er verdens bedste falafler – ikke nok med det, men jeg er også sikker på, at det er en af verdens nemmeste opskrifter. Jeg har opskriften fra Mias blog, som efterhånden er ved at være en af Danmarks allerbedste når det kommer til spændende opskrifter på veganermad. 

300 g tørrede kikærter
1 bundt persille
1 bundt koriander
1 løg
4 fed hvidløg
4 spsk rasp
2 tsk stødt koriander
2 tsk spidskommen
1½ tsk salt
½ tsk chili
½ liter billig olie

Kikærterne skal udblødes i 10-12 timer i køleskabet. 

Hæld vandet fra, skyl kikærterne og så skal de blendes. Jeg har en minihakker; derfor er jeg nødt til at blende kikærterne i mindre portioner, men det tager kun et øjeblik. 

Derefter blender jeg persille, koriander, løg og hvidløg. 

Så skal de hele røres godt sammen med alle krydderierne. 

Hæld olien i en tykbundet gryde og varm den godt op. Man kan teste varmen med en tændstik eller ved at smide en lille kikærtedel ned i gryden. Hvis den bobler og syder, så er olien varm nok. 

Jeg brugte en teske da jeg skulle forme falaflerne, for jeg synes det gav en god størrelse. Jeg tog det der kunne være på en teske og derefter formede jeg den med hænderne. Det var ret nemt og de behøver jo ikke at være helt kuglerunde. Derefter skal de frituresteges – hvis falaflerne falder ned på bunden af gryden, så er det tegn på, at olien ikke er varm nok. Falaflerne skal steges 3-4 minutter. Hvis man vender og drejer dem med jævne mellemrum, så er det nemt at se når de er færdige. 

Mia fik ca. 40 falafler ud af 300 g kikærter. Jeg fik præcis 30. På billedet kan man se de falafler som jeg har taget fra til aftensmad de næste par dage. Resten af falaflerne er kommet i fryseren; så har jeg altid noget nemt i fryseren, som jeg nemt kan tage op! 

Hjemmelavede falafler

Jeg elsker grønne asparges og denne forret er superlækker: grønne asparges med stegt polenta, salsa verde og ovnbagte cherrytomater. 

Polentaen: skal laves dagen før. 150 g majsgryn(ikke majsmel) skal koges i 6 dl vand. På min pakke stod der, at det skulle koge i 45 minutter, men allerede efter 4-5 minutter stod jeg med en tyk grød som var ved at brænde fast. Så besluttede jeg, at grøden var færdig. Basta! Så finder man en rugbrødsform eller lign. som man forer med husholdningsfilm inden man hælder grøden over i formen. Derefter skal den i køleskabet, hvor den skal stå til næste dag. Så bliver grøden fast og herefter er det nemt at skære af den. 

Salsa verde

1 håndfuld persille
1 håndfuld basilikum
3-4 mynteblade
1 fed hvidløg
en smule citronsaft
groft salt og friskkværnet peber
½-1 dl olivenolie

Det hele blendes godt sammen og voilá – så er dén færdig. Den kan holde sig flere dage i køleskabet og bliver faktisk bedre, når den har fået lov at stå, så alle smagsnuancerne kan samle sig. 

Ovnbagte cherrytomater

Tomaterne skylles og halveres. Tag et ovnfast fad og smør bunden med olivenolie. Læg cherrytomaterne i fadet, drys med lidt basilikum, salt, peber og olivenolie. Så skal de bages ca. 15-20 minutter ved 200 grader. PS: hvis man vil spare lidt arbejde, så er denne forret faktisk lige så god UDEN tomaterne! 

Stegt polenta

Mens cherrytomaterne står i ovnen, bringer man en gryde med vand i kog. 

Mens man venter på at vandet skal koge, så skærer man polentaen i skiver og steger dem på panden. De skal steges 7-8 minutter for middel varme, alt efter hvor sprøde man vil have dem. Men pas på – hvis de bliver for sprøde kan de ikke suge salsa verden og det er lidt synd. Jeg synes det er ekstra lækkert, hvis man lige presser et enkelt fed hvidløg ud over panden, så polentastykkerne steger i en slags hvidløgsolie de sidste par minutter. 

Så er vandet begyndt at koge; husk at knække den yderste ende af de grønne asparges. Så skal de koges i saltet vand i 3-4 minutter. Man ødelægger de grønne asparges, hvis de koges for længe. På den anden side synes jeg de er bedst, hvis de heller ikke er for rå. 

Anretning

På billeder har jeg lagt salsa verde i kanten af tallerknen. Men jeg har opdaget, at det er bedst hvis man hælder saucen over de grønne asparges, så de tager ekstra smag herfra. Og så er der serveret! Polentaen skal koges dagen før. Hvis man også laver salsa verde i forvejen, så tager det ikke mange minutter at lave denne forret, men den smager superlækkert! 

Grønne asparges med stegt polenta og salsa verde

Grønsagstærte med brocolli, blomkål og gulerødder

Der er flere muligheder, når man skal lave en vegansk grønsagstærte – jeg synes denne metode er den nemmeste og den bedste. Den er så god, at jeg faktisk synes den er meget bedre end det traditionelle metode med 3 æg og en kvart piskefløde! 

½ dl koldt vand
100 g plantemargarine
en smule salt
3 dl mel

Hæld vand, plantemargarine og salt i en skål – tilsæt mel lidt efter lidt, mens man ælter til man får en passende dej. Rul dejen ud, så den passer til en normal tærteform. Smør tærteformen og læg dejen i….. 

5-6 kartofler
ca. 2-3 dl neutral sojamælk
ca. 50 g plantemargarine
1 brocolli
1/4 blomkål
2 gulerødder
3 forårsløg
3 fed hvidløg
salt

Skræl kartoflerne og kog dem i let saltet vand. Og de må godt lige få to minutter for meget. 

Mens de koger renser man brocolli og blomkål, og deler begge dele i små buketter. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Smid det hele i en gryde med letsaltet vand og lad dem koge 3-4 minutter. Smag på grøntsagerne, så du ved hvornår de er færdige. Der skal gerne være masser af bid, for man skal huske, at de også skal i tærten. 

Skær forårsløgene i fine ringe; de svitses 2 minutter på en pande. 

Når kartoflerne er kogt, så laver man en let kartoffelmos – brug lidt rigeligt med plantemargarine og sojamælk. Men tilsæt det lidt af gange, så det ikke pludselig bliver til en grød, for det er absolut IKKE meningen. Tilsæt knuste eller hakkede hvidløg, samt alle grøntsagerne; læg dem over i tærten og bag tærten ca. 30 minutter ved 200 grader. 

PS: i fremtiden vil jeg prøve at eksperimentere med at bruge selleripuré, pastinakpuré eller lignende. Måske blandet med lidt kartoffel, for at smagen ikke skal blive for markant. Jeg tror det bliver superlækkert…… 😀 

Lækker grøntsagstærte uden æg og mælk

Det kan være en udfordring at spise på restaurant når man er veganer. De fleste restauranter har en eller flere forretter som er vegetariske. Mange restauranter har også en vegetarret. Når man er veganer, så er man nødt til at spørge om der er æg, mælk, fløde, smør, honning eller andre animalske produkter i retten – og bagefter er man nødt til at spørge om retten kan veganiseres…….. det betyder ofte, at tjeneren må løbe frem og tilbage mellem bordet og køkkenet. Jeg bryder mig ikke om at være til besvær på den måde – jeg synes det er en meget ubehagelig situation. Og tjeneren synes med garanti heller ikke det er morsomt…….. 

Derfor ringer eller skriver mange veganere til restauranterne på forhånd. 

En ægte påfugl i Tivoli

Louise og jeg havde bestemt, at vi ville spise en god middag i Tivoli onsdag aften, inden vi skulle til cellokoncert i Tivolis koncertsal. Vi havde set, at Restaurant Påfuglen havde en forret som formentlig var vegansk og en hovedret som muligvis kunne veganiseres….. Louise skrev til restauranten i god tid, for at spørge om begge retter og samtidig forhøre sig om mulighederne for en dessert. Svaret lød i alt sin enkelhed: “Kære Louise. Tak for din henvendelse. Ja vi har en veganer hovedret på vores menukort – se vedhæftet“…… hvorefter menukortet var vedhæftet.

Øhhhh – det besvarede jo kun en lille del af vores spørgsmål. Okay, så kunne vi få en hovedret….. men vi ville jo gerne have vidst, om vi kunne få mere end det. Det virkede også ret besynderligt, at man havde vedhæftet menukortet. Louise havde spurgte specifikt til flere retter – så burde det nok være indlysende, at hun allerede havde set menukortet. Jeg bliver også nødt til at bemærke, at mailen ikke var underskrevet….. nogen synes måske det er uden betydning; jeg tror dog, at de fleste synes det er ret dårlig stil. Vi overvejede om vi skulle vælge en anden restaurant eller om vi skulle holde fast i Paafuglen….. vi valgte Paafuglen og det var en god beslutning!

Fænomenal god service

Tjeneren hed Niels – det kunne vi se på regningen da vi skulle betale.  

Det var meget varmt onsdag og jeg havde drønet gennem byen på min cykel. Jeg sagde til tjener Niels, at jeg var enormt tørstig og gerne ville have noget at drikke inden vi bestilte maden. Jeg ville gerne have noget vand og en cola. Louise ville bare nøjes med vand i første omgang… hvorefter tjeneren gik over til et lille diskret sidebord hvor han hentede isvand – det tog bare 15 sekunder – og så hentede han min cola bagefter. Jeg synes det var rigtig god service og meget betænksomt, så vi ikke skulle sidde og vente på at han hentede det hele på en gang, som man normalt gør….. 

Gazpacho til forret

Så skulle maden bestilles og vi var meget spændte på, hvad vi kunne få at spise – om vi kunne få andet end en hovedret. Vi startede med at spørge til forretten – helt vegansk svarede tjeneren. Og hovedretten – også helt vegansk. Så fortalte tjeneren at den ligefrem var kreeret til et vegansk bryllup som blev holdt på restauranten. Det var en helt usædvanlig og exceptionel oplevelse – denne tjener skulle ikke løbe ud i køkkenet for at spørge om noget som helst. Han vidste lige præcis hvad der var i alle retter og hvordan de var lavet. Og han vidste hvad en veganer spiser…… jamen, jeg er dybt imponeret. Jeg har ALDRIG før oplevet sådan en dygtig og kompetent tjener. Aldrig nogen sinde…… og sikken et serviceniveau: venlig, betænksom, hjælpsom og opmærksom – men uden at være påtrængende eller servil. Jeg har vist heller aldrig oplevet, at man kunne komme ind på en almindelig restaurant og få en vegansk middag uden at man havde bestilt den i forvejen….. men det er åbenbart ikke nødvendigt på Restaurant Paafuglen. 

Veganermiddag deluxe

Første ret var en gazpacho – jeg må straks indrømme, at jeg aldrig har været særlig vild med gazpacho. Den kolde suppe var garneret med finthakket agurk, rødløg og grøn peber, og krydret med rigelig mængder hvidløg – men det var faktisk ikke for meget. Smagen var både frisk og fyldig. Jeg bliver nok aldrig nogen stor gazpacho-fan – alligevel vil jeg ikke udelukke, at jeg kunne finde på at bestille denne suppe igen. 

Gratineret aubergine med svampe, rød peber og polenta

Hovedretten var “Gratineret aubergine med peber og tomat serveret med polenta” – næsten! “Gratineret” betyder, at noget har fået en sprød skorpe enten i en ovn eller på en grill. Denne aubergine har sandsynligvis været det ene eller det andet sted, men den havde langt fra fået nok – det betød at den var sej som læder og den var simpelthen uspiselig. Vi var nødt til at skubbe den til side og lade den ligge. Tjeneren spurgte hvad vi syntes om hovedretten og vi måtte indrømme, at auberginen ikke var nogen succes. “Jamen, så smutter jeg straks ud i køkkenet og ser om vi kan finde på noget andet”, udbrød han. Endnu en gang var vi dybt imponeret over denne service. 

Vi stoppede ham dog og sagde at det ikke var nødvendigt – det var måske dumt. Det var jo ikke fordi at vi ikke kan lide aubergine – den var bare ikke lavet ordentlig. Den skulle nok have haft 10 minutter mere enten i ovn eller på grillen. Men grunden var nok, at vi havde travlt med at spise resten og var bange for, at han ville tage vores tallerkener, hahaha….. i følge menukortet skulle auberginen være fyldt med “peber og tomat”, men det var altså champignon og rød peber…. og for søren hvor det smagte godt. Polentaen var også god, men retten kunne lige så godt være lavet med kartoffelmos med hakkede krydderurter – det havde også været superlækkert. 

Jeg har svært ved at gennemskue, hvorfor hele retten skulle sejle i olivenolie – men det smagte enormt lækkert og jeg spiste det hele. Der var ikke en dråbe tilbage da jeg var færdig med at spise. 

Rabarbersorbet, rabarber-consommé og friske jordbær

Så nåede vi til desserten og det var rigtig spændende, for vi vidste faktisk ikke hvad de lavede til os. Der var ikke noget vegansk på menukortet. Da vi bestilte foreslog tjener Niels noget med jordbær. Jaja, svarede vi. Men man kunne måske også håbe at jeres rabarber-consommé er vegansk, spurgte jeg håbefuldt – jeg elsker nemlig rabarber. Jeg prøver at snakke med køkkenet og så finder vi på noget, svarede tjeneren. 

Jeg garanterer for, at jeg fik store, glødende julelys i øjnene, da han kom med desserten: friske jordbær, rabarbersorbet og den lækreste rabarber-consommé – som er en lidt tyk rabarbersuppe. Det er den bedste dessert jeg nogensinde har fået og jeg kan garantere for, at den blev spist meget langsomt for at nyde den så længe som muligt. Jeg håber, at Restaurant Påfuglen sætter denne dessert på menukortet – hvilket jeg foreslog tjeneren – for den var så utrolig lækker, at jeg synes alle skal have mulighed for at bestille den….. 

Prisen blev lige knap 400 kr pr. person. Det er yderst sjældent at jeg spiser en middag i den prisklasse, men jeg synes det var alle pengene værd og jeg gør det gerne igen…. når jeg får råd! For søren, hvor vil jeg gerne smage den dessert en gang til. Også alt det andet, men det var altså desserten som var dagens hit! 

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: