You are currently browsing the tag archive for the ‘zoologisk have’ tag.

Jeg bryder mig ikke om, at mennesker slår mennesker ihjel.
Jeg bryder mig ikke om, at mennesker slår dyr ihjel.
Jeg bryder mig ikke om, at dyr slår dyr ihjel.

Dette er forhåbentlig ikke nogen overraskelse for mine venner. Derfor burde det naturligvis heller ikke være nogen overraskelse, at jeg er imod aflivningen af girafungen Marius …. alligevel er der mange “venner” blandt alle de mennesker, som har kaldt mig latterlig, hysterisk, overfladisk og idiot i løbet af de sidste par dage. Hvilket jeg faktisk er både såret, fornærmet og temmelig krænket over.

Jeg forstår godt de argumenter, som man bruger til at forklare, hvorfor Marius blev dræbt. Jeg har et andet princip, som siger, at man aldrig må slå ihjel – undtagen i ganske få tilfælde, hvor hensigten er at formindske smerte og lidelse. Det er selvfølgelig disse to principper som kolliderer i debatten om giraffen Marius. Nogen gange kan man overbevise andre om, at man har ret. Andre gange kan man ikke … men det er i hvert fald helt sikkert, at man kan ikke overbevise nogen som helst om noget som helst, når man først har kaldt dem for idioter. Derudover er det simpelthen bare uhøfligt. Det er uforskammet. Og det er egentlig min primære grund til at være imod sådan en adfærd.

Derfor er jeg selvfølgelig også imod alle dødstruslerne imod Bengt Holst og hans familie. Jeg håber, at samtlige afsendere blive afsløret og straffet. Jeg vil heller ikke skrive under på, at Bengt Holst skal fyres. Han følger jo bare systemets spilleregler. Hvis han bliver fyret, så kommer der bare en anden direktør som følger det samme system. Jeg tror det er bedre at kæmpe for at ændre systemet og den måde som de zoologiske haver i Europa fungerer på.

Jeg har ingen romantiske forestillinger om den vilde natur. De vilde dyr æder hinanden, selv om jeg ikke bryder mig om det. Men jeg mener det er meningsløst, at henvise til naturen og forsvare aflivningen af Marius med henvisning til naturens fødekæde. På den måde sammenligner man jo den vilde natur med zoologiske haver, selv om det er to helt forskellige ting. Hvis moderne mennesker ikke kan se forskel, så har zoologisk have opnået præcis det modsatte af dét, som de selv hævder, der er deres hensigt og deres eksistensberettigelse. Hvis zoologisk have skal afspejle naturens egen fødekæde, så skulle man jo vælte alle burene i zoologisk have og lade alle dyrene løbe rundt og æde hinanden. Men det er en tanke, som der formodentlig ikke ret mange mennesker der ville støtte … i løbet af ganske få dage ville der jo ikke være mange dyr at se på.

Men det værste i debatten om Marius – og mange andre offentlige debatter – er tonen og mentaliteten. Hvis man skal føre en saglig og seriøs debat, så er det nødvendigt, at begge parter lytter og forholder sig til hinandens argumenter; derefter kan man komme med sine modargumenter og sine egne holdninger. Men det er jo slet ikke sådan den offentlige debat fungerer – nej, i stedet for handler det om at håne og latterliggøre og krænke hinanden med skældsord. Jeg forstår det ikke. Jeg tror nemlig ikke på, at man ændrer ret meget med sådan en debatform. Tværtimod. Jeg tror det vigtigste våben i enhver debat er evnen og vilje til at lytte oprigtigt til sin modstander; dernæst er det helt afgørende, at man kan forstå modpartens holdning, selv om man ikke er enig. Det er desværre mit indtryk, at det kræver mere tolerance end de fleste mennesker besidder. Og der skal slet ikke være nogen tvivl om, at min kritik gælder begge parter i debatten om Marius.

De fleste ønsker hverken at lytte til deres modstandere eller at argumentere for deres egne synspunkter. De fleste ønsker bare at håne, krænke, såre og nedgøre deres modstandere. Det er en temmelig ubehagelig og meningsløs debatform. I løbet af de sidste par dage har jeg selv deltaget i debatten om Marius. Jeg føler mig efterhånden temmelig verbalt forslået og derfor magter jeg ikke mere. Hvis man tillader sig at have en holdning som afviger fra den offentlige mening, så bliver man nærmest helt fredløs. Jeg synes det er temmelig ubehageligt at se, hvordan alle mennesker straks mister enhver selvbeherskelse og den civiliserede tone forsvinder som dug for solen.

Dette indlæg er ment som min sidste kommentar til denne debat. Derfor vil jeg heller ikke besvare eventuelle kommentarer til dette indlæg.

Marius

Gibbon abernes ø i zoologisk have

Jeg købte min nye cykel, et par dage før vi fik en enkelt weekend, hvor det var så varmt, at man lige frem blev i forårshumør. Jeg brugte vist en hel uge på at drøne rundt i hele København, men den første tur gik selvfølgelig til Frederiksberg have. Det er omtrent 20 år siden jeg flyttede fra Jylland og begyndte på Frederiksberg studenterkursus, som dengang lå på Mynstersvej. Her blev både skolestart og sommerferie altid fejret i Frederiksberg have.

Forår i Frederiksberg have

For mig, der kom langt ude fra landet, var Frederiksberg have et spændende sted; det var næsten som en fortryllet have. Her er alt – det er fortiden der møder nutiden. Det er natur der blander sig med kultur. Det er folket som hygger sig i den kongelige have, hvor det gule Frederiksberg slot skuer majestætisk ud over parken. Selv om man er midt i storbyen, så føler man sig langt væk fra stress og jag. Selv når haven er fyldt med mennesker, så er der alligevel en forunderlig fred og ro.

Det er et sted som er fyldt med gode minder for mig. Udover at vi kom der med skolen, så har jeg været til langt over 10 operakoncerter i Frederiksberg have og Søndermarken. Men jeg har også boet på Frederiksberg og dengang tilbragte jeg selvfølgelig altid de gode sommerdage i Frederiksberg have. Senere flyttede jeg til Valby, og endnu en gang blev Frederiksberg have et naturligt centrum i mit liv.

Marmorbadet på Frederiksberg slot

Nu har jeg boet på Bispebjerg i mere end 15 år, men jeg har så mange gode minder fra Frederiksberg have, at jeg bliver ved med at vende tilbage. Jeg elsker at slentre omkring på de slyngede stier, forbi elefanterne og videre til hjørnet af zoologisk have, hvorfra man kan se Gibbonaberne, når de leger på deres lille ø. Derfra er det nærliggende at fortsætte forbi slottet, hvor man kan se ind til Christian den 7´s badeværelse. Det skulle efter sigende være nordeuropas første nedsænkede badekar. Jeg ved ikke om historien er sand, men det skulle være Struensee der anbefalede kongen disse bade; så vidste man hvor kongen var, mens Struensee selv forlystede sig med dronning Caroline Mathilde.

Adam Oehlenschläger(1779-1850)

Frederiksberg Have er også et sted der er fyldt med historie – særligt fra guldalderen. For mig betyder det først og fremmest Adam Gottlob Oehlenschläger. Hans forældre mødte hinanden, da hans mor var kammerjomfru hos grevinde Moltke og hans far tjente grev Moltke. Senere blev faren organist ved Frederiksberg kirke. Snart blev han fuldmægtigt på slottet og siden slotsforvalter. Det var grevinde Moltke som holdt Adam Oehlenschläger da han blev døbt: Da hun havde spurgt min moder: ” Hvad skal barnet hedde?” og min moder havde svaret: “Adam Gottlob”, sagde hun: “Det skulle jeg haabe”.

Adam Oehlenschlägers erindringer er fyldt med gode historier fra hans barndom på og omkring slottet; det giver et spændende billede af livet på Frederiksberg, blandt kongefamilien og deres børn. Adam Oehlenschläger blev gift med Christiane Heger, som var søster til den skarpe fru Kamma Rahbek der selv var gift med Knud Lyhne Rabhek. De boede i Bakkehuset på den anden side at slottet, hvor de fleste af datidens personligheder ofte kom på besøg. Familien Oehlenschläger boede en tid i Fasangården, hvor H.C. Ørsted mange år senere flyttede ind. Hans bror var Anders Sandøe Ørsted, danmarks 3. statsminister, som var gift med Oehlenschlägers søster sophia. Når jeg spadserer rundt i Frederiksberg have, så synes jeg næsten, at jeg kan mærke deres genfærd….og så føler jeg mig ærlig talt i udmærket selskab.

Frederiksberg have er et af de mest spændende steder i København – et af de steder som jeg holder allermest af!


Statuen af Frederik d. 6. står ved hovedindgangen. Han omdannede Frederiksberg Have fra Barok til den engelske have i romantisk stil.

Du kan skrive til mig på: mail2jensdrejer@yahoo.com

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Arkiver

%d bloggers like this: